Tyske sprogkurser for danske elever i sommeren 2008

Uddannelse, studium, højskoler, kurser, tyske sprog-spørgsmål m.m.
Antworten
Martin H.

Tyske sprogkurser for danske elever i sommeren 2008

Beitrag von Martin H. »

Jeg har lige fået en mail om gode sprogkurser. mvh. martin.

----------------->--------------------------------------
TYSKE SPROGKURSER

for danske gymnasie-, hf- og folkeskoleelever i sommerferien 2008

De tyske kultusministeriers sekretariat i Bonn arrangerer igen i sommerferien sprogkurser for danske elever. Kurserne er anbefalet af det danske undervisningsministerium.

Kursustid og –sted: 29. juni til 12. juli 2008 BAMBERG, HERZOGENAURACH (Bayern); BEESKOW, SCHWARZHEIDE (Brandenburg), samt endnu to byer, som vil blive udpeget af PAD, Bonn.

Kursernes forløb: Kurserne afholdes på gymnasie- og realskoler i de nævnte byer. Der kommer kun 15 elever til hver by. De danske elever udgør en selvstændig klasse på det pågældende gymnasium. Deltagerne bor i tyske hjem, fortrinsvis hos forældre til elever, der går i de pågældende skoler. Livet i og med den tyske familie er en væsentlig bestanddel i kurset. På fem af ugens dage gives der som regel 3 timers undervisning, dels af de tyske lærere ved skolen, dels af den danske lærer, som ledsager gruppen. Undervisningen er obligatorisk. Kurset udgør en helhed, hvor undervisningen på skolen, samværet med værtsfamilien og ekskursionerne udgør en uadskillelig enhed. Da sommerferien ikke er begyndt i Tyskland, når de danske elever kommer derned, vil de få god lejlighed til at lære de tyske skoler og deres elever at kende og til at få et personligt indtryk af tysk hverdag og kultur. Under opholdet arrangeres hel- og halvdagsudflugter m.v. Der gøres opmærksom på, at man mindst skal gå i 9.klasse og højst må være 18 år gammel.

Prisen for kost, logi, undervisning og udflugter udgør 4.652,- kr. Hertil kommer udgifter til rejsen, der arrangeres gennem DSB som en fællesrejse, der udgår fra hhv. Fredericia og København H. Når prisen er så lav, skyldes det, at den tyske regering yder et tilskud, som fordeles ligeligt på deltagerne.


Tilmeldinger skal være os i hænde senest den 19. marts 2008 på særlige blanketter, der kan fås tilsendt ved henvendelse til undertegnede.

Lektor, cand.mag. Hans Lammers
Ericavej 166, 2820 Gentofte
Tel. 3968 1522
(Mandag – torsdag kl. 18 - 19
Hans.Lammers(snabel a)mail.dk

Overlærer Karl Brok
Gyvelvej 9, 8763 Rask Mølle
Tel. 7567 8667
(Mandag – torsdag kl. 17 - 18
Karl.Brok(snabel a)tuknet.dk