I morges kunne man i radioavisen høre følgende:
For få vil læse tysk og fransk
Når de unge søger ind på universitetet er det ikke fag som tysk, fransk og russisk, der trækker mest.
I 1999 læste 330 tysk på Københavns Universitet.
I dag pløjer kun 215 gennem de tyske verber.
Og russisk er helt skrottet på Syddansk Universitet.
"Dårlige fremtidsudsigter for humanister har generelt skræmt de unge væk, men netop de store europæiske sprog er efterspurgte i erhvervslivet. - Det forringer vores muligheder for at komme ind på vigtige eksportmarkeder, når vi mangler folk, der kan tysk og fransk", siger konsulent Rasmus Normann Andersen, Dansk Industri.
Berndt
For få vil læse tysk og fransk
-
henningnielsen
Hej.....
jeg har efterhånden et stykke tid undret mig over, hvad det er for kompetancer erhvervslivet egentligt vil havde. Specielt i forbindelse med sprogkompetancerne er det ikke klart, hvad det er de i virkeligheden vil havde.
De gange jeg har kigget stillingsannoncer, er der mest blevet søgt efter medarbejdere til korrespondent-lignende stillinger og helt ærligt, så er det ikke det jeg er interesseret i. Det skal være noget, hvor jeg kan komme ud og opleve noget og BRUGE sproget. Netop sådanne stillinger ser jeg yderst sjællent, og når jeg så endeligt gør det, så skal man være meget til fremmedsproget (altså næsten lige så god som en indfødt) og havde en meget specialiseret uddannelse.
En anden ting, der heller ikke gør det nemt, er at de uddannelser, som man kan tage i udlandet, ofte kun i ringe grad om overhovedet bliver anerkendt i Danmark. Når man så oplever noget sådan ja så føler man sig godt og grundig taget ved næsen.
For den manglende anerkendelse af uddannelsen betyder:
1. mindre i lønningsposen
2. at man bliver behandlet som ufaglært (selvom det BESTEMT ikke er tilfældet)
Derfor forstår jeg ikke helt, hvad det er erhvervslivet skriger efter. Hvis der blev skabt nogle bedre forudsætninger for at få et job efter uddannelse tror jeg bestemt, at en ændring i antallet af studerende indenfor de forskellige sprog ville ændre sig. Desuden skulle der så også gøres en generel bedre indsats for fremmedsprog. Her tænker jeg på andre fremmedsprog end engelsk.
Med venlig hilsen
Mit freundlichen Grüßen
Henning
jeg har efterhånden et stykke tid undret mig over, hvad det er for kompetancer erhvervslivet egentligt vil havde. Specielt i forbindelse med sprogkompetancerne er det ikke klart, hvad det er de i virkeligheden vil havde.
De gange jeg har kigget stillingsannoncer, er der mest blevet søgt efter medarbejdere til korrespondent-lignende stillinger og helt ærligt, så er det ikke det jeg er interesseret i. Det skal være noget, hvor jeg kan komme ud og opleve noget og BRUGE sproget. Netop sådanne stillinger ser jeg yderst sjællent, og når jeg så endeligt gør det, så skal man være meget til fremmedsproget (altså næsten lige så god som en indfødt) og havde en meget specialiseret uddannelse.
En anden ting, der heller ikke gør det nemt, er at de uddannelser, som man kan tage i udlandet, ofte kun i ringe grad om overhovedet bliver anerkendt i Danmark. Når man så oplever noget sådan ja så føler man sig godt og grundig taget ved næsen.
For den manglende anerkendelse af uddannelsen betyder:
1. mindre i lønningsposen
2. at man bliver behandlet som ufaglært (selvom det BESTEMT ikke er tilfældet)
Derfor forstår jeg ikke helt, hvad det er erhvervslivet skriger efter. Hvis der blev skabt nogle bedre forudsætninger for at få et job efter uddannelse tror jeg bestemt, at en ændring i antallet af studerende indenfor de forskellige sprog ville ændre sig. Desuden skulle der så også gøres en generel bedre indsats for fremmedsprog. Her tænker jeg på andre fremmedsprog end engelsk.
Med venlig hilsen
Mit freundlichen Grüßen
Henning
-
csonne
Det er selvfølgelig beklageligt, at færre studerende på universiteterne vælger tysk og fransk, men man skal også huske på, at Handelshøjskolerne jo også uddanner BA'ere og cand.ling.merc'ere i både fransk og tysk, og der er fransk da rimelig populær. Jeg tilhører selv den lille gruppe af studerende, der har læst både fransk og tysk på CBS (er snart cand.ling.merc), og jeg både håber og tror på, der venter et job på mig et sted ude i det pulverisernde erhvervsliv til trods for, jeg ikke har læst engelsk. Men det er helt sikkert ærgeligt, at sprogstuderende satser på engelsk frem for europæiske sprog. Måske burde Dansk Industri gå hårdere ud til kommende studerende og fortælle, at der rent faktisk er gode muligheder for jobs med fransk og tysk, når nu de selv siger, at der mangler folk, der kan tale disse to sprog.
Mvh
Christian Sonne
Mvh
Christian Sonne
-
Anders_S_P
Jeg kan ikke hidse mig op over at der er færre der vælger at studere tysk. Skulle jeg så skamme mig fordi jeg selv har studeret noget andet? Jeg mener selv at statistik er noget fanden har skabt, så vi kan diskutere i lang tid hvorfor en talværdi i tabellen var højere sidste år end dette år.
Men tænk lige over:
Det drejer sig om 300 mennesker plus-minus 50. Om de vælger at studere tysk betyder vel ikke synderlig meget for andet end tyskstudiet.
Det som er vigtigt er den brede befolkning. Ikke 300, men måske 3 mio. mennesker. Hvordan sikrer man at de bliver interesserede og lærer det mest basale tyske.
Der mangler basale tyskkundskaber og en basal interesse. Se bare på skrivelser fra turistbureauer landet over, og lad os bare bruge Århus som eksempel: På døren står ”Willkommen zu Århus”. Søger man på google ser man at fejlen er udbredt. ”willkommen+zu” giver 2.300 træffere hvoraf rigtig mange er turistbureauer i mellemstore byer. Søger man på ”Willkommen+in” får man i øvrigt kun 329 træffere.
Sådan en fejl kunne man nok udrydde hvis der var en kandidat i germanistik ansat hos alle turistbureauer, og så skulle vi rigtignok også til at uddanne mange flere. Men det ville koste penge og tid og ville sikkert kun have meget begrænset effekt. Meget mere effektivt ville det være at de fleste mennesker kunne tysk – ikke på superhøjt niveau, men til husbehov.
Hvis vi skal snakke uddannelse her, må det snarere handle om folkeskolelærerne. Og den diskussion har vi jo haft…
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Men tænk lige over:
Det drejer sig om 300 mennesker plus-minus 50. Om de vælger at studere tysk betyder vel ikke synderlig meget for andet end tyskstudiet.
Det som er vigtigt er den brede befolkning. Ikke 300, men måske 3 mio. mennesker. Hvordan sikrer man at de bliver interesserede og lærer det mest basale tyske.
Der mangler basale tyskkundskaber og en basal interesse. Se bare på skrivelser fra turistbureauer landet over, og lad os bare bruge Århus som eksempel: På døren står ”Willkommen zu Århus”. Søger man på google ser man at fejlen er udbredt. ”willkommen+zu” giver 2.300 træffere hvoraf rigtig mange er turistbureauer i mellemstore byer. Søger man på ”Willkommen+in” får man i øvrigt kun 329 træffere.
Sådan en fejl kunne man nok udrydde hvis der var en kandidat i germanistik ansat hos alle turistbureauer, og så skulle vi rigtignok også til at uddanne mange flere. Men det ville koste penge og tid og ville sikkert kun have meget begrænset effekt. Meget mere effektivt ville det være at de fleste mennesker kunne tysk – ikke på superhøjt niveau, men til husbehov.
Hvis vi skal snakke uddannelse her, må det snarere handle om folkeskolelærerne. Og den diskussion har vi jo haft…
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Uden at være uenig i det, Christian og Anders skriver, må jeg dog sige at jeg har det som Henning. Man læser regelmæssig Dansk Industri advare om manglen på folk med tyskkundskaber, men hvad de virkelig er ude efter er uklart. Der er i hvert fald ikke mange stillingsopslag i mit fag, økonomi, hvor der forventes gode skriftlige og mundtlige tyskkundskaber. Og hvis der er noget, så er det korrespondentstillinger til cand ling merc'ere.
Hvis jeg skal gætte, vil jeg mene, at det de savner allermest er folk, der har en teknisk eller ingeniørmæssig uddannelse, og som kan samarbejde eller forhandle på tysk. Samtidig skal de have nogle års erfaring i deres fag.
Jeg fornemmer, med de der krav fra industriens side er det som i Tyskland med kravet om mobilitet. Er man nyuddannet, er det ligemeget. Så går der 5-10 år, hvor man ikke får noget for sin potentielle mobilitet, og hvor virksomhederne heller ingenting gør for at holde den vedlige. På et tidspunkt begynder virksomheder at forvente, at man kan tage på flere dages forretningsrejser hver uge og flytte rundt hvert år. Sådan hænger det bare ikke sammen normalt.
hilsen
Michael
Hvis jeg skal gætte, vil jeg mene, at det de savner allermest er folk, der har en teknisk eller ingeniørmæssig uddannelse, og som kan samarbejde eller forhandle på tysk. Samtidig skal de have nogle års erfaring i deres fag.
Jeg fornemmer, med de der krav fra industriens side er det som i Tyskland med kravet om mobilitet. Er man nyuddannet, er det ligemeget. Så går der 5-10 år, hvor man ikke får noget for sin potentielle mobilitet, og hvor virksomhederne heller ingenting gør for at holde den vedlige. På et tidspunkt begynder virksomheder at forvente, at man kan tage på flere dages forretningsrejser hver uge og flytte rundt hvert år. Sådan hænger det bare ikke sammen normalt.
hilsen
Michael
-
Kim Pehrson
- Mitglied
- Beiträge: 5
- Registriert: 27.01.2003, 16:12
- Wohnort: Kopenhagen, Danmark
Dette emne er højaktuelt for mig, da jeg lige har overlevet min skriftlige eksamen i Tysk Fortsætter (Højniveau) på sproglig linie i gymnasiet og snart skal sluses helt ud af gymnasiet.
Tendensen til, at meget få elever vælger tysk efter de obligatoriske to år i 1. og 2.g har gjort, at vores tysklærer betvivler, om højniveau-holdet overhovedet kan blive oprettet næste år.
På mit hold her i 3.g (dvs. holdet for hele 3.g-årgangen bestående af 5 klasser) var vi til at starte med kun 7 mennesker, og det blev formindsket til 6, da en faldt fra. Vi snakker her om et mellemstort gymnasium, hvor der typisk er over 20 mennesker i klasserne, så det har været meget uvant for mig. Dertil kommer, at folk ofte pjækkede eller var syge, så vi havde ofte noget, der mindede om privatundervisning. Det passede mig så vidt godt nok, for det tvang een mere eller mindre til at være 100% til stede, hvilket jo kun har gjort een bedre til faget.
Nu skal jeg så til at vælge, hvad jeg vil fortsætte med. Jeg har ligesom Henning ikke set mange muligheder i at fortsætte med tysk. Mit indtryk er, at det at læse tysk på et højere uddannelsessted normalt er ensbetydende med, at du har tænkt dig at læse sproget i undervisningsøjemed. Jeg er meget glad for det tyske sprog og alt hvad dertil hører, men jeg har altså ikke tænkt mig at blive underviser. Jeg ved kun, at jeg vil have en uddannelse, som der er mange muligheder i, som ikke indsnævrer mig til en bestemt slags arbejde, og som lader mig bruge de sprog, jeg kan. Det forekommer mig derfor, at tysk på universitetet er udelukket, så jeg er begyndt at undersøge, hvad man kan læse i sammenhæng med sproget på handelshøjskolen.
Jeg gik indtil for nyligt egentlig og regnede med at søge ind på Asian Studies Programme på handelshøjskolen og læse kinesisk i sammenhæng med handel, for mit indtryk er, at der er mange flere muligheder i at læse kinesisk. Den lille mediestorm omkring de manglende tysk-studerende kom lidt bag på mig, for jeg har aldrig bemærket, at der har været en stor efterspørgsel efter tysk-kyndige uden for læreranstalterne. Hvis færre og færre elever vil læse tysk, kan der vel heller ikke være et stort krav om tysklærere, ville jeg tro.
Jeg har nu arrangeret en samtale med min studievejleder omkring hvilke muligheder, der er i at fortsætte med tysk, men jeg er meget interesseret i at høre fra mennesker, der faktisk befinder sig ude i erhvervslivet. Jeg vil jo helst læse videre med tysk og undgå at skulle lære et helt nyt (og ekstremt svært!) sprog som kinesisk, men jeg vil også gerne kunne finde et godt job om 3-5 års tid. Det gør jo heller ikke noget, hvis der er nogle penge i det.
Tiden er ved at løbe ud, inden jeg skal til at beslutte mig, for jeg regner ikke med at tage et sabbatår. Så skulle det da kun være, hvis jeg valgte at arbejde og samtidig tage Matematik på B-niveau eventuelt et sted i Tyskland (Berlin er jo en dejlig by!
)... Så vidt jeg kan huske er Matematik (B) et krav for at komme ind på SPRØK i modsætning til Asian Studies Programme. Øv-bøv.
Venlig Hilsen,
Kim
Tendensen til, at meget få elever vælger tysk efter de obligatoriske to år i 1. og 2.g har gjort, at vores tysklærer betvivler, om højniveau-holdet overhovedet kan blive oprettet næste år.
På mit hold her i 3.g (dvs. holdet for hele 3.g-årgangen bestående af 5 klasser) var vi til at starte med kun 7 mennesker, og det blev formindsket til 6, da en faldt fra. Vi snakker her om et mellemstort gymnasium, hvor der typisk er over 20 mennesker i klasserne, så det har været meget uvant for mig. Dertil kommer, at folk ofte pjækkede eller var syge, så vi havde ofte noget, der mindede om privatundervisning. Det passede mig så vidt godt nok, for det tvang een mere eller mindre til at være 100% til stede, hvilket jo kun har gjort een bedre til faget.
Nu skal jeg så til at vælge, hvad jeg vil fortsætte med. Jeg har ligesom Henning ikke set mange muligheder i at fortsætte med tysk. Mit indtryk er, at det at læse tysk på et højere uddannelsessted normalt er ensbetydende med, at du har tænkt dig at læse sproget i undervisningsøjemed. Jeg er meget glad for det tyske sprog og alt hvad dertil hører, men jeg har altså ikke tænkt mig at blive underviser. Jeg ved kun, at jeg vil have en uddannelse, som der er mange muligheder i, som ikke indsnævrer mig til en bestemt slags arbejde, og som lader mig bruge de sprog, jeg kan. Det forekommer mig derfor, at tysk på universitetet er udelukket, så jeg er begyndt at undersøge, hvad man kan læse i sammenhæng med sproget på handelshøjskolen.
Jeg gik indtil for nyligt egentlig og regnede med at søge ind på Asian Studies Programme på handelshøjskolen og læse kinesisk i sammenhæng med handel, for mit indtryk er, at der er mange flere muligheder i at læse kinesisk. Den lille mediestorm omkring de manglende tysk-studerende kom lidt bag på mig, for jeg har aldrig bemærket, at der har været en stor efterspørgsel efter tysk-kyndige uden for læreranstalterne. Hvis færre og færre elever vil læse tysk, kan der vel heller ikke være et stort krav om tysklærere, ville jeg tro.
Jeg har nu arrangeret en samtale med min studievejleder omkring hvilke muligheder, der er i at fortsætte med tysk, men jeg er meget interesseret i at høre fra mennesker, der faktisk befinder sig ude i erhvervslivet. Jeg vil jo helst læse videre med tysk og undgå at skulle lære et helt nyt (og ekstremt svært!) sprog som kinesisk, men jeg vil også gerne kunne finde et godt job om 3-5 års tid. Det gør jo heller ikke noget, hvis der er nogle penge i det.
Tiden er ved at løbe ud, inden jeg skal til at beslutte mig, for jeg regner ikke med at tage et sabbatår. Så skulle det da kun være, hvis jeg valgte at arbejde og samtidig tage Matematik på B-niveau eventuelt et sted i Tyskland (Berlin er jo en dejlig by!
)... Så vidt jeg kan huske er Matematik (B) et krav for at komme ind på SPRØK i modsætning til Asian Studies Programme. Øv-bøv.Venlig Hilsen,
Kim
Jeg arbejder som tysk økonom i en større dansk virksomhed, som er ved at ekspandere på de nære udenlandske markeder. Jeg arbejder i en projektorganisation, der giver tilbud på udbud fra det offentlige. Det tyske marked ville være et oplagt mål, vi kunne regne med at blive positivt modtaget. Ikke desto mindre holder min arbejdsgiver igen med det tyske markedet. Der er min klar fornemmelse, at det skyldes, at der mangler folk omkring, der kan forstå tysk udbudsmateriale samt kontakte interessenter på markedet. (Dertil kommer visse strategiske årsag.)
Det at vente på oversættelser ville være vanskelligt tidsmæssigt.
Det er således min fornemmelse, at hvis der var flere, der f.eks. kombinerede ingeniørfag med solide tyskkundskaber, vil der være en masse ny forretningsmuligheder, som man nok ville benytte sig af.
Der er en ikke så lille sandsynlighed for, at andre virksomheder står i en lignende situation.
Omvendt tror jeg bestemt, der er endnu flere muligheder i kinesisk. Men om det kan lade sig gøre i 3-5 år? Og har du lyst at rejse frem og tilbage eller leve i Kina i længden?
hilsen
Michael
Det at vente på oversættelser ville være vanskelligt tidsmæssigt.
Det er således min fornemmelse, at hvis der var flere, der f.eks. kombinerede ingeniørfag med solide tyskkundskaber, vil der være en masse ny forretningsmuligheder, som man nok ville benytte sig af.
Der er en ikke så lille sandsynlighed for, at andre virksomheder står i en lignende situation.
Omvendt tror jeg bestemt, der er endnu flere muligheder i kinesisk. Men om det kan lade sig gøre i 3-5 år? Og har du lyst at rejse frem og tilbage eller leve i Kina i længden?
hilsen
Michael