jeg havde allerede savnet dig ... fint, at du kigger ind i "vores" hjørne igen! Berndt og mig, vi ventede faktisk på nogle indlæg af jer andre ... Men der fandts bare tavshed i tråden i den senere tid. D.v.s. vi sidder startklare og venter, om der dukker op nogle spørgsmål - både om dansk og tysk grammatik
Hej Gaby,
Ja, du har ret. Blomsterne, som vi snakkede om her for nogen tid siden, er nu helt visne!
Jeg har bemærket, at flere af os har kommenteret indlæg i andre threads. Men det skal selvfølgelig ikke alt sammen handle om sprogøvelse. Jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke vil kunne overkomme at ”læse korrektur” på så mange tekster, som vi oplevede i starten at ”Sprogtræningen”. Hvis det bliver for hektisk, er det nødvendigt, at flere danskere melder sig. Men foreløbig går det. Det er fint, at du nu igen har skrevet noget her, og jeg kommer her med mine kommentarer/rettelser:
- > ” jeg synes (der er ikke) så (meget aktiviteter) i tråden „sprogtræning“ i øjeblikket”.
Jeg synes – ikke, at der er så - meget - aktivitet (eller: så - mange - aktiviteter)… (Man anbringer nægtelsen (= ikke) i første sætning.
- > ”Jeg (huske tider, deri) I skrev hurtigere end jeg kunne læse”.
Jeg husker – t i d s p u n k t e r, h v o r - I - skrev hurtigere…
- > ”Men når der (er ikke så meget til at læse og dermed til at øve for mig), må ….”
Men når der - nu - ikke - er - så - meget - at - læse - og - dermed - at - øve - mig - på, må…
- > ”Ellers (vil) jeg være en snylter, (når) jeg altid kun forsøger at profitere (fra) jeres indlæg”.
Ellers - v i l l e – jeg være en snylter, hvis jeg altid kun forsøger at profitere – a f – jeres indlæg.
- > ”Men der var også nogle (problemer at åbne) DK-forum (i sidste tid).
Men der – har – også – været nogle – problemer – m e d – at åbne – DK-Forum – i – d e n – sidste - tid
- > ”Jeg glædede mig over hvert indlæg fra jer, jeg læste gerne såvel jeres danske (tekste) som (også) Uta’s (foreklaringer) af (de) tyske grammatik”.
…jeres danske – t e k s t e r – som – Uta’s – f o r k l a r i n g e r – af – d e n – tyske – grammatik.
- > ”Sommetider (ønskede) jeg mine børn ville have (kun) lidt af Uta’s interesse (i) den tyske grammatik”.
Sommetider – v i l l e – jeg – ø n s k e, at mine børn – h a v d e – b a r e – lidt af Uta’s interesse – f o r – den tyske grammatik. (I forbindelse med et ønske siger man: b a r e – l i d t.
Jeg ønsker dig en god 1. søndag i advent.
Hilsen fra Berndt
fint, at du var så flittig med at kommentere Gabys indlæg så hurtigt. Også jeg har et stor udbytte af disse rettelser/kommentarer. Det er sandsynligvis skyldes vores samme (tyske) tankemåde/synsvinkel vi har på det danske sprog ... Af og til er det ikke nemt at få ordnet vores ord efter den danske stavemåde
angående den tyske grammatik: Det er ikke nødvendigt at kende alle grammatiske regler. Man må bare vide, hvor findes dem ... (sig det til dine børn )
De fleste af Berndts grammatiske spørgsmål kunne jeg bare besvare med internettets hjælp! Og jeg måtte slå fast, at grammatiken der er bedre end i en bog. I øvrigt er jeg glad for det at jeg er ikke nødt til at lære tysk ...
Hej ,
det er mig som sender jer en hilsen. For tiden har jeg det travlt. Men jeg savner jer og all de spændende indslag I skriver. Nu er jeg igen med i tråden. Igen er det sent om morgen, men de som kender mig ved, at jeg er mest flittig om natten. " Am Abend werden die Faulen fleissig", kender i ordsprogen?
Nu ønsker jeg jer en rigtig, hyggelig anden advent. Vi skrives ved, god nat.
Kan i hygge jer. Mange hilsener Annette
Hej Annette – og andre, som læser vores indlæg.
Jeg skal nok læse korrektur på dit indlæg, Annette, men først vil jeg lige stille dig - eller en anden tysktalende her i vores forum - et spørgsmål om det tyske ord ”Geschwister”, som jo skal oversættes med ”søskende”. Jeg er i tvivl om anvendelsen, og det skyldes, at ”Geschwister” på tysk åbenbart opfattes som personer af hunkøn, mens søskende på dansk er neutralt, og derfor kan være både søstre og brødre.
Man siger om to sangerinder: Geschwister Hofmann. Og man er ikke i tvivl om, at der er tale om to personer af hunkøn. Men på dansk kan det også betyde brødrene Hofmann.
Der er på tysk jo også ordet ”Gebrüder”, som på en måde bekræfter, at man mener det modsatte af Geschwister.
Lange Rede, kurzer Sinn: Hvordan siger man i forbindelse med f.eks. et firmanavn ”søskende” på tysk, hvis virksomheden ejes af en bror og en søster – (= søskende, altså ”Geschwister”).
Og nu Annettes indlæg: Et par korrektioner:
”det er mig som sender jer en hilsen. For tiden har jeg (det) travlt. (weglassen). Men jeg savner jer og (all) - -> alle de spændende (indslag I skriver). – Det hedder: enten: ”-- indslag I kommer med”. eller: ”---indlæg I skriver”. - Nu er jeg igen med i tråden. Igen er det sent om (morgen), - - > morgenen. De som kender mig ved, at jeg er mest flittig om natten. " Am Abend werden die Faulen fleissig", kender i (ordsprogen)?
- - > ordsproget. Nu ønsker jeg jer en rigtig, hyggelig anden advent. Vi skrives ved, god nat.
Kan i hygge jer. Mange hilsener Annette
Jeg ønsker jer også en god 2. søndag i advent.
Hilsen - Berndt
tak fordi du har rettet mine fejl.
Nu vil jeg lige svar på dine spørgsmål:
Når det handler om to piger, der er søskende , siger vi på tysk
" die Schwestern" (Plural)
"die Schwester". (Singular)
Er det to drenge siger man "die Brueder" Plural og "der Bruder " Singular.
I gamle dage brugte man også ordet Gebrueder, f.e. " die Gebrueder Grimm".
Man bruger stadig ordet Gebrueder i forretningslivet. "Gebrueder" for eksempel "Gebrueder Mayer". Man forkorter det til "Gebr." Mange gang vedhæfter man også en foretningsform.
For eksempel " Gebr. Mayer,Co.KG." o.s.v.
På dansk findes ordet "søsterselskab".
Nu er det igen med slægten. Det er først nu, at jeg opdager at man bruger på tysk ordet "Gebrueder", og så spørger jeg mig "hvad sker der så med pigerne der har en fælles forretning, den Schwestern. Der har jeg aldrig tænkt på før. Det skal jeg undersøge. Siger man på tysk , die Schwestergesellschaft, er det et selskab ,som er tilknytted til et andet. Vedr. det få ordet "Schwestern" en anden betydning.
Men hvis der findes "Schwestern" som har et selskab, ja, så ved jeg ikke hvordan man kalder det.
Jeg ved bare at der findes ordet "Tochtergesellschaft" som er tilknytted til "Muttergesellschaft" som basis.
Nu mangler bare noget med "Vater", han er ikke med. Men der findes nok betejnelsen, f.e. Heinrich Mayer und Sohn
Måske arbejder har han ikke behov for arbejed, når han har så en flittig familie.
undskyldt det skal være en vittighed.
Nu håber jeg at jeg ikke er alt forlangt ude.
Jeg siger " noch einen schoenen Abend.
"Ich ziehe mir jetzt einen Krimi rein"
= deutscher slang und bedeutet. Nu skal jeg se en/ et krimi.
Tschuess , Gruss Annette
jeg synes, at det tyske ord "Geschwister" er passende det danske ord "søskende". At bruge "Geschwister" er ikke afhængig, hvilket køn hører de tilsvarende personer til. Så kan det være nogle brødre, søstre eller brødre & søstre. Eks.: "Geschwister Scholl" (Hans & Sophie Scholl, modstands"mænd" i nazisme) og også min bror og jeg er Geschwister.
Hej Annette og Uta.
Allerførst tak for jeres forklaringer. Jeg føler dog stadigværk, at man især tænker på søstre, når man siger Geschwister i forbindelse med f.eks et mode firma, fordi man også har benævnelsen Gebrüder, altså brødre. - Det er for resten nogle gode eksempler med moderselskab, datterselskab og søsterselskab. Rent sprogligt kunne benævnelserne hænge sammen med, at Gesellschaft på tysk er hunkøn! – Men ikke på dansk.– På dansk taler man om modersmål, på tysk om Muttersprache. Jeg har hørt om et dansk firma med ”Far”. Jeg kan ikke huske selve navnet, men det kunne f.eks. hedde: ”Johannes Christensen & Far”.
Der er lige et par rettelser, Annette:
¤¤ ”Nu vil jeg lige (svar) - - > - s v a r e - på dine spørgsmål:
¤¤ ”vedhæfter man også en (foretningsform) - - > ”.. f o r r e t n i n g s f o r m..
¤¤ Mange (gang). - - > mange – g a n g e
¤¤ ”(Vedr. det få) ordet "Schwestern" en anden betydning”.- - > du mener sikkert: ”Er - det - tilfældet, - får - ordet - ”Schwestern” – en anden – betydning.
¤¤ ”..som er (tilknytted) til "Muttergesellschaft" - - > t i l k n y t t e t …..
¤¤ ”Måske (arbejder har han ikke behov for arbejed, når han har så en) flittig familie. - - > Måske – har - han - ikke - behov - for - selv - at - arbejde, når han har - en - så - flittig - familie”. Ein guter Witz.
-------
Hej, Uta – Du får også nogle kommmentarer: ”..det tyske ord "Geschwister" (er passende) - - > passer til - (eller:) - svarer til - det danske ord "søskende". At bruge "Geschwister" er ikke (afhængig), - - > er – ikke - afhængig – af…
¤¤ ”..hvilket køn (hører de tilsvarende personer) til.- - > ..hvilket køn de tilsvarende - personer –hører til.
Ich habe von den Geschwistern Scholl gehört und im Internet eine Webseite mit einer Beschreibung gefunden, die ich später lesen werde.
Søndagshilsener fra - Berndt
mange tak igen for dine kommentarer og rettelser. Så er jeg beskæftigt med min fejl igen. Sommetider tænker jeg jeg skulle bedre anvende kun det jeg lærte i aftenskole. Måske ville jeg gøre færre fejl i dette fald. Men det var så lidt vi lærte i aftenskole, man kan ikke fortælle så meget dermed. Derfor forsøger jeg at anvende yderligere ord og talemåder, men ofte ved jeg desværre ikke nøagtig ((eller: men desværre ved jeg ofte ikke nøjagtig?) oder vielleicht noch anders ? - die Satzstellung werde ich wohl nie begreifen), hvordan man anvender dem (og så producerer jeg masser af fejl derefter).
Desuden har jeg et spørgsmål til udtrykket „en halv snes”. Er det seks eller ti? Min ordbog siger, en snes er „zwanzig Stück” eller veraltet (hvad hedder „veraltet“ på dansk?): „Stiege“. Men ordbogen siger også „snese af gange“ betyder „dutzendmal“ og „snesevis“ betyder „dutzendweise“ . Nu er jeg fuldstændig forvirret.
ja, da har du ret, ofte må man bare vide, hvor man finder reglerne ikke blot for grammatiken men også for mange andre ting . Men mine børn måtte lære udenad mange regler for den tyske grammatik , især omkring den 6. og 7. klasse. Det husker jeg ofte, når jeg læser dine forklaringer og så tænker jeg hver gang: „Uta gør det rigtigt god!“ og samtidig er jeg glad at jeg ikke må forklare det.
Hej Gaby.
Det er godt, at du får lidt udbytte af det, der skrives i de forskellige indlæg. Undskyld, at jeg først svarer nu, men DK-Forum kunne pludselig ikke genkende mig. Men efter flere forsøg med mit navn og min sædvanlige kode, er det nu i orden igen.
Jeg korrigerer straks din tekst, og besvarer dine spørgsmål til sidst i indlægget:
¤¤ ”..mange tak igen for dine kommentarer og rettelser. Så er jeg (beskæftigt) - - > beskæftiget med min fejl igen.
Sommetider tænker jeg (jeg skulle bedre anvende kun) - - > at jeg hellere kun skulle anvende det, jeg lærte i aftenskole.
Måske ville jeg (gøre færre fejl i dette fald) i så fald lave færre fejl.. Men det var så lidt vi lærte i aftenskole, man kan ikke fortælle så meget dermed. Derfor forsøger jeg at anvende yderligere ord og talemåder, men ofte ved jeg desværre ikke nøjagtig, hvordan man anvender dem (og så producerer jeg masser af fejl derefter). ((eller: men desværre ved jeg ofte ikke nøjagtig?) oder vielleicht noch anders ? - die Satzstellung werde ich wohl nie begreifen).
Alles in den Klammern kann gestrichen werden - Du hast es richtig ausgedrückt.
¤¤ En - halv - snes: Det svarer til 10 stykker. - Et halvt dusin svarer til 6 stykker. – Du kan glemme Stiege. - Men i forskellige vendinger, hvor antallet angives upræcist, veksler man mellem de to begreber - dusin og snes, f.eks.: Ein Dutzend = ”en halv snes stykker” . -- Dutzendmal = ”snesevis af gange”. – Dutzendweise = dusinvis, men somme tider også –snesevis. - Det er bare nogle talemåder, og det kommer an på, i hvilken sammenhæng det siges. - Du skal ikke tænke så meget over dusin og snes, med mindre der er tale om en sammentælling, hvor antallet er af stor betydning.
Veraltet – hedder – f o r æ l d e t - på dansk. – Et ord som er forældet, bruges altså meget sjældent (hverken i talesproget eller på skrift).
Hilsen - Berndt
jeg vil komme med et spørgsmål igen: Findes der en forskel mellem at bruge "bare" og "kun" eller er det hip som hap?
Du skrev (til Gaby) at du havde problemer med at nå forum, fordi det pludselig ikke kunne genkende dig? Wie geht denn das?
KINDERMUND
Ulrike Püschel brachte blitzgescheit
den Klassenlehrer in Verlegenheit.
Wenn der Ulrike fragte das und dies,
war ihre Antwort: "Weiß nicht. Wissen Sie's?"
