Danskernes holdning til tyskerne

[Luise]

Kære Forum-medlemmer.

Jeg er i gang med et speciale ved Germansk Institut på Århus Universitet om danskernes holdning til tyskere, og er derfor meget interesseret i jeres synspunkter.
Således har jeg udfærdiget et vejledende spørgeskema, som jeg vil være meget taknemmelig for, hvis I ville bidrage med svar til. Man behøver ikke slavisk at besvare alle 7 spørgsmål, man kan også blot vælge at skrive et bidrag, der kun omfatter visse emner.

Jeg håber, at der vil kunne udvikle sig en diskussion med dette udgangspunkt.

Formelt skal jeg gøre opmærksom på, at jeres besvarelser, eller dele heraf, vil blive publiceret i den færdige opgave, men I kan til hver en tid redigere eller slette i egne indslag.
Hvis der skulle forekomme bidrag, hvor jeg vurderer, at medlemmernes anonymitet er i fare, vil jeg tillade mig at redigere i disse.

Når dette er sagt, præsenteres følgende spørgsmål:

1. Opfatter du dig selv som dansker? Hvorfor?
2. Hvad adskiller os som danskere fra dem som tyskere?
3. Hvad anser du som typisk tysk?
4. Har du forståelse for, at tyskerne ikke er danskernes favoritter? Hvorfor/Hvorfor ikke?
5. Har du personlige erfaringer?
6. Giv et eksempel på en stereotyp eller fordom om tyskere, som du mener hersker blandt danskere. Hvorfor tror du, den er opstået?
7. Har din holdning til EU nogen sammenhæng med din holdning til Tyskland?

Jeg er interesseret i alle bidrag og takker på forhånd. Selvom målgruppen er danskere, er også indslag fra tyske medlemmer velkomne.

Med venlig hilsen Luise (Bachelor i germansk, sidefag i psykologi).

[Gitte Qvist]

1. Jeg opfatter bestemt mig selv som dansker. Jeg er født og opvokset i Danmark, lever godt i samvær med andre danskere.
2. Det er svært at svare på. Vi tilhører en meget mindre nationalitet - måske lidt landsbyagtigt i forhold til "det store Tyskland"
3. Typisk tysk.? Det er let at svare Lederhosen, men den holder ikke for mig, når jeg tænker mig om. De tyskere, jeg kender personligt, er vel ikke anderledes end mig, men de andre er vist "lidt fyldigere og højtråbende" - det er da en fordom, der vil noget, men jeg mødte lige nogle af den slags i Brugsen i dag ( de kunne selvfølgelig godt have været danskere, men de ville ikke have råbt så højt, såp ville alle jo have forstået dem.
4. Jeg forstår godt, at tyskerne ikk er danskernes favoritter, men jeg er skræmt over, at 2. verdenskrig stadig spøger, for der er ikke mange af os, der har oplevete den, med jeg tro, det nedarves i familier.
5. Jeg har selv kun positive erfaringer med tyskere, både fra ophold i landet og som bekendte.
6. Det første, jeg tænker på, er "pølsetyskere". de siger elever i skolen, når de er trætte af at have tysk. Jeg tror slet ikke, de ved, hvad de siger. det er vist blevet et fast udtryk i stil med engelske ukvemsudtryk.
7. Nej, slet ikke.

[bruunleo]

1. Jeg opfatter mig som dansker. Har boet her hele mit liv og er dansk statsborger og kan stå inde for, hvad mine landsmænd foretager sig. Er stolt af at være dansker.
2. Vi tager tingene betydeligt lettere. Skinner solen - vinder vi i fodbold, er vi glade. Tyskere er alvorligere.
3. Typisk tysk - var lettere at svare på for 20 år siden. Meget er sket siden murens fald. Men nok stadig Tirolermusik og Lederhosen und. Mange tyskere føler sig i dag som europæere.
4. Det har jeg ingen forståelse for. Den nuværende generation kan og bør ikke lastes for forfædrenes synder
5. Ja - Tyskland og dermed også sproget har ikke så høj en status for øjeblikket. Der kommer ikke så mange tyskere og lægger valuta mere. Der er ikke rigtig nogle tyske idoler for tiden, og det engelske sprog får større og større indflydelse. Der er ingen mur mere, så der er ikke rigtig nogen at holde med/solidaritet.
6. Det er jo nok pølsetyskere og Lederhosen
7. Det tror jeg ikke
6.

[Ingerd]

1. Ja, helt bestemt – nok fordi opdragelse og indsigt i vores kultur har gjort mig ret patriotisk - bare national- eller kongesangen lyder, får jeg tårer i øjnene !
2. Vi er en mindre gruppe og derfor ret ensartede – mens tyskerne synes at være en stor, stor uensartet masse
3. Pølser, saurkraut, øl – men også lystig musik
4. Nej – og dog ! Jeg forstår de danskere, som har oplevet 2. verdenskrig – at de ikke kan glemme. Jeg er selv opvokset blandt Hvidstengruppens efterkommere, så noget sidder nok stadig i mig
5. Måske – med serveringsjob i min studietid var tyskerne ikke de mest velkomne gæster – de var for madglade, egoistiske omkring ta’-selv-bordet, for højtråbende – og ”her kommer jeg typen”. Men i dag ser og oplever jeg tyskere på samme måde som danskere – med enkelte undtagelser fra begge sider
6.
7. Nej

[Luise]

Aller først vil jeg sige mange tak for jeres spændende svar!

Attributter som "højtråbende" er før set diskuteret her i forum. Mon det også er oplevelsen af tyskerne i andre lande?
Der er også tidligere blevet debateret om at tyskernes omdømme i Danmark stadig er præget af henvisninger til 2. Verdenskrig, men det er pudsigt, at der synes at være enighed om, at dette ikke er berettiget, men alligevel mener mange, at dette er generelt er holdningen.

I modsætning til en, tror jeg, generel forestilling, så har jeres holdning til EU intet med Tyskland at gøre. Men faktisk har der været brugt argumenter både på ja og på nej siden, om hhv. at holde det nye Tyskland i snor og om at et nej til Bruxelles ville være et nej til Bonn. Men måske er danskerne ved at komme sig over vort mindreværdskompleks ifht. Tyskland?

Jeg tænker på, om vores orintering særligt mod USA ikke er skyld i, at man generelt set ikke kender til eksempelvis den tyske musikscene, hvor der efter min mening er meget godt at hente?

Gad vide hvad man kunne gøre for at åbne danskernes øjne for tyskernes mange kvaliteter, og landets muligheder...
F.eks. er der her i forum mange eksempler på tips og gode ferieoplevelser i Danmark, men den anden vej rundt er der desværre ikke så meget at finde...

[SEJ]

1. ja. Født og opvokset i DK. Stolt af mit kulturelle ophav.
2. Vi er som danskere defineret i en langt mindre kontekst. Vort geografiske område er langt mindre. Dette bl.a., tror jeg, gør os til en mere homogen størrelse end tyskerne. Jeg tror, at der meningsmæssigt er langt større spredning i D end i DK. Danskerne er historisk og hermed kulturelt set funderet i et lettere nationalt-romantisk selvbillede. Tyskerne har på helt anden vis - som bekendt - været nød til at revidere og omdefinere sit billede af sig selv. I mine øjne føler tyskeren sig ikke på samme måde rodfæstet som danskeren.
3. Med hold i ovenstående er det svært at pege på noget, der er typisk tysk. Jeg ville forfalde til typisk danske fordomme. Måske er tyskerne gode til at organisere og på pragmatisk vis få det bedste ud af forskellige givne vilkår. "Wir stehen auf Ordnung und Sauberkeit?" Men nej, der findes formentlig lige så mange tyskere, der ikke er organiserede. Tyskerne er en broget flok netop med rod i, at deres rødder måske ikke er så dybe.
4. Nej egentlig ikke. Historien er jo det åbenlyse bud, men...........
5. nej - jeg har kendt en del tyskere - de fleste omkring min egen alder (?!), og som alle andre steder er de fleste OK mens andre............
6. Som nævnt O. und S.. Måske finder mange danskere tyskeren sælvhævdende og lettere højtråbende. Måske skal en naturlig forklaring på dette fænomen findes i, at mange danskere besidder en udtalt angst for at blamere sig eller på anden vis stikke ud i forhold til mængden.
7. Min holdning til EU er ikke fuldt afklaret. Oftest er jeg tilhænger. Ud fra en økonomisk synsvinkel, er der ingen tvivl om, at Tyskland i EU-sammenhæng er et lokomotiv, og at tyskerne er garant for soliditet (inflationspanik). Således kan jeg periodevis finde en vis tryghed i rækken vogne i togstammen.
Nu er alt jo bare ikke økonomi. Som det er fremgået af ovenstående, er min holdning til Tyskland og tyskere relativt positiv. Selvfølgelig påvirker dette min holdning til EU, hvor Tyskland ikke kun økonomisk men i mange andre (og i mine øjne dybest set vigtigere) forhold er en positiv drivkraft.

[trq]

1. Ja, jeg er opvokset med danske normer og regler og elsker dannebrog, "Der er et yndigt land" og den ofte flade, danske organisationsstruktur, hvor alles mening har en betydning. At jeg så hader stegt flæsk med persillesovs og ikke er den største fan af Keld & Hilda, gør mig jo ikke mindre dansk! Det danske sprog har desuden en afgørende betydning for det kulturelle fællesskab.
2. Vi er langt færre, og måske ligger der ubevist en forestilling om det lille uskyldige eventyrland mod den mægtige finansfyrste?
3. Det er typisk tysk ufortjent at vinde en fodboldkamp ved at score 2 mål i overtiden!! Halvlangt permanentet nakkehår med lyse striber! Blomstrede nederdele med læg. Ølmaver og jodlemusik. Store biler. Autobahn og regnvejr. Det var vist alle fordommene. 4. Jeg tror, at Tyskland som fjendebillede nummer 1 er ved at være passé. I dag er vi vel nærmere bange for terrorisme og den slags. Tror egentlig at dagens danskere har flere problemer med tyskere, fordi de plejede at komme med deres stærke D-Mark i deres store biler og okkuperede de danske sommerstrande, end at modviljen skyldes en hedengangen krig. Et dansk mindreværdskompleks?
5. Det med de store biler er rigtigt nok, men har i øvrigt aldrig mødt en tysker passende på ovennævnte beskrivelse! Har dog måttet konstatere, at hierarki, status og titler spiller en væsentlig større rolle i mange tyske virksomheder end i danske virksomheder. Dertil kommer De/du spørgsmålet.
6. Se ovenfor
7. Nej, jeg føler mig kulturelt mere beslægtet med tyskere end med sydeuropæere. Har ikke noget problem med at deltage i et formaliseret fællesskab med tyskere.

[Berndt]

1. Jeg er født og opvokset i DK og har fået min uddannelse her. Men min far, som døde forholdsvis ung, var tysk (familien stammer fra Glücksburg i det nuværende Sydslesvig og Hamburg). Derfor har jeg måske dannet mig et mere nuanceret billede af tyskere og danskere end mange andre. Jeg føler mig som dansker og er meget royal, men irriteres over den snæversynethed og de fordomme, som til stadighed lægges for dagen fra danskeres side.
2. Jeg fornemmer, at der er en vis forskel i mentalitet på nord- og sydtyskere. Jeg vil såmænd hævde, at nordtyskerne generelt har mere til fælles med danskerne end med sydtyskerne. Jeg kan umiddelbart kun komme i tanke om følgende afvigelser: Tyskernes mani med at bygge sandvolde og -borge på badestrandene i DK, og strandkurvene på deres egne strande.
3. Foruden ovenstående: På grund af tyskernes forståelige glæde ved at synge og spille har de et hav af sang- og musikforeninger, hvor jeg ikke synes danskerne ”kan være med”. I Tyskland er det ikke usædvanligt, at en håndværkeruddannet familiefar går til klassisk koncert med sin hjemmearbejdende kone og deres børn. Er ikke så almindeligt i DK.
4. Jeg forstår ikke danskernes generelle holdning: De danskere, som oplevede de 5 rædsomme besættelsesår, bliver færre og færre. Men alligevel har deres opfattelse af alt tysk med stort held forplantet sig til nutidens unge. Jeg havde jo en tysk far, men kan på ingen måde føle mig skyldig i de ugerninger, som blev begået for 60-70 år siden, hvor min farfar blev konfirmeret.
5. Den fjendtlige indstilling over for Tyskland oplever jeg af og til, også blandt venner, hvor man ikke vil handle i en tysk discountkæde, udelukkende fordi den er tysk. Det er da et idiotisk argument. Paradoksalt nok kan tysk også bruges som noget særdeles positivt, nemlig når der skal sælges vaskemaskiner og biler: Tysk kvalitet!
6. Danskere gider ikke at stifte bekendtskab med den tyske gastronomi, som godt kan måle sig med den danske (Tyskland ligger jo nærmere ved gastronomiens højborg, Lyon, end Danmark). Men danskerne tror kun, at der serveres Eisbein mit Sauerkraut – og spilles Blasmusik. Mange af de engelske og amerikanske kunstnere, som kommer til Danmark for at optræde, har for længst slået deres navn fast i Tyskland, men det aner danskerne ikke.
7. Nej overhovedet ikke. Tværtimod synes jeg, hvad EU angår, at vi skulle begynde at se ud over vores egen næsetip. Jeg vil lige citere en meget relevant udtalelse fra en person, som jeg vil lade forblive anonym, men som beskæftiger sig meget med emnet: ” Vi har i Danmark brug for en både sproglig og kulturel nyorientering, som giver os mulighed for at vælge det bedste fra mange kulturer, i stedet for som nu kritikløst at kopiere én bestemt kultur, den amerikanske. Det er mangfoldighed og forskelligartethed, der giver en dynamisk kultur, mens ensretning betyder stagnation. Hvis vi fortsat skal leve op til de krav, som internationaliseringen og globaliseringen stiller til os, og hvis vi skal bevare en selvstændig kultur, bliver vi ganske enkelt nødt til at tænke i andre baner”.



Bearbeitet von - Berndt am 02.09.2004 20:07:32

[Jinjok]

Kære Luise

1. Opfatter du dig selv som dansker? Hvorfor?
Nej, fordi jeg er tysker.

2. Hvad adskiller os som danskere fra dem som tyskere?
Det ved jeg da ikke, bortset fra sproget, lidt historien og nogle traditioner (f.eks janteloven)

3. Hvad anser du som typisk tysk?
Jeg siger ikke Sauerkraut og Bratwurst, fordi der er så mange foskellige af slagsen så det er ikke noget ensartigt i alle forbundslandene hvad kunne forstlle et stereotyp. Måske er det typisk tysk for at laver en masse foreniger med meget dybtgående regler for alt og ingenting.

4. Har du forståelse for, at tyskerne ikke er danskernes favoritter? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Pænt fortolkelse. Mit bud er for meget tysk tv i den tid før de mange satellitkanaler og for meget tvang for at lære tysk til gavn af tourismen i de forrige årtier. De gamle måske har stædigvæk unpæne minder til besettelsen. Ikke unænvt skal der forblive odtrædelsen af nogle af mine tyske touristkollegaer under deres ferierejser nordpå.

5. Har du personlige erfaringer?
Hvem har de ikke? Men der skal jeg ikke svare på

6. Giv et eksempel på en stereotyp eller fordom om tyskere, som du mener hersker blandt danskere. Hvorfor tror du, den er opstået?
Jeg vil gerne høre noget om det!

7. Har din holdning til EU nogen sammenhæng med din holdning til Tyskland?
Nej slet ikke, men jeg er født i den derhengåede DDR.

Selvom mit bidrag ikke helt alvorlig ment, synes jeg det er et meget spændende emne og vil gerne læse resultatet af dit arbejde. Måske sætter du senere et link, hvor man kan læse arbejdet.

Mange hilsener og held og lykke!
Jinjok

PS: Jeg ved godt, at jeg har en frygtelig grammatik og det vrimmler af stavefejl. Undskyld.

[Anders_S_P]

1. Ja, jeg opfatter mig selv som dansker. Ikke frem for alt, men snarere som noget jeg ikke kan fraskrive mig hvor gerne jeg end ville.

Det vil sige: jeg föler stolthed hvis en dansker gör sig bemärket - sportsligt eller kunstnerisk (ikke politisk - af en del gode grunde). Omvendt ärgrer jeg mig ikke särligt hvis Danmark taber en sportskamp eller hvis Lars von Trier alligevel ikke fik de palmer. Det Danmark ikke opnaar er mig ligegyldigt, for der er saa mange omraader hvor Danmark ikke markerer sig. I övrigt sporer jeg de samme ubevidste tankebaner hos mig selv som hos andre danskere. Den provinsielle trang til at göre saa en lille ligegyldig sag til en meget vigtig sag (ikke mindst politisk) og det danske lilleputstats-kompleks som man ser saa ofte. Eksempelvis tales der utrolig ofte om Danmark som "et lille land". Jeg tror den bevidsthed ligger dybt i alle danskere - ogsaa i mig. Sammen med ideen om at "hvad udad tabes skal indad vindes". Hvorfor skulle danskere ellers väre saa optagede af at blive set og bemärket.

2. Jeg TROR at der i hvert fald politisk er een betydelig forskel. I Tyskland er det aldrig uproblematisk at väre nationalist og og udtrykke kärlighed til fädrelandet. Modsat har nationale symboler som flaget og nationalsangen en fast og helt selvfölgelig plads hos stort set alle danskere ogsaa de som ikke ville betegne sig som nationalister. Danskere kan i historietimerne läre om dengang danskerne var stärke og Danmark var stort og talte Norge, Östengland, Sydsverige Slesvig, Holsten og Lauenborg foruden det nuvärende Danmark. Det var tider. Og inderst inde drömmer mange Danskere sikkert stadig om at väre store. Ikke om at erobre, men om at betyde noget. Omvendt har Tyskland med sin historie saa at sige väret igennem det stadium og har i ogsaa paa en maade vundet indad hvad man heldigvis ikke vandt udad. Forskellen er bare at ingen kan huske at Danmark nogen sinde har väret noget (Tyske skolebörn forbiner ikke noget särligt med 1864), og Danmarks nederlag er först og fremmest en del af den danske bevidsthed. Derfor kan Danskere formodentlig i sig stille sind stadig drömme om at markere og udbrede det danske. Omvendt er den tyske efterkrigsbevidsthed en del af en omfattende europäisk bevidshed, og ikke noget som kan gemmes väk. Det betyder bla. at tyskere er meget mere uforbeholdent Europa-orienterede. For tyskere gives der ikke noget alternativ til et fälles europäisk samarbejde, hvorimod danskere i höjere grad tänker "vi mister vores selvständighed", vi forsvinder i mängden. Her har Tyskland jo i övrigt paa alle de nävnte omraader den fordel at landet er större og har bedre mulighed for at markere sig alene af den grund.

3. Se bla. ovenfor. Derudover märker jeg en större alvor her end i Danmark hvor man helst tager saa let som muligt paa alt.

4. Jeg kan ikke se hvorfor man skulle have noget imod tyskere i forhold til saa mange andre. Og slet ikke af det efterhaanden ret trivielle aarsager: Krigen, den tyske grammatik, den paastaaede mangel paa humor. Mht. Krigen saa er det 60 aar siden, og de färreste danskere har nogen personlig erindring. Som nävnt ovenfor har det jo ogsaa sat sig spor i den tyske bevidsthed. I Danmark har man diskuteret om man skal give statsstötte til en Nazi-radio, og alene tanken forekommer formentlig de fleste tyskere absurd. Et andet kritikpunkt er den tyske grammatik. her er min personlige teori at tysk er det förste egentlige fremmedsprog man lärer, eftersom engelsk kommer ind alle vegne fra. Hvis man udover tysk pröver kräfter med fransk, italiensk eller maaske endda latin, saa vil man erfare at sprog har grammatik, og der er ingen vej udenom at läre den. I övrigt har dansk ogsaa akkusativ og dativ og alt det der, og engang kunne man faktisk se det. Med tiden er vi saa holdt op med at bruge forskellige grammatiske böjninger, og nu jamrer vi fordi andre sprog har bibeholdt dem.
Mht. den tyske humor kan man vel sige noget lignende. Humor kan väre svärt at eksportere. Det er ofte bundet til sprog eller andre kulturelle faktorer som en udenforstaaende ikke forstaar.

5. Jeg har boet i Berlin 1. halvaar 2002 og bor her nu igen fra februar. Hvad jeg har skrevet her er delvist erfaret i den tid.

6. Der skulle väre masser af eksempler ovenfor.

[Luise]

Endnu engang må jeg starte med at sige mange, mange tak for alle bidragene.

Jeg ved, at det kan virke grotesk at udtale sig så generelt, som jeg spørger. Men når der eksisterer generelle forestillinger, som images, stereotyper og fordomme jo bygger på, så mener jeg også, at man kan udtale sig om disse. Selvom man betvivler deres validitet. Når der her f.eks. nævnes "Pølsetyskere" eller "tysk kvalitet", ja, så ved alle jo, hvad der menes, uden at tage stilling til om udtrykkene har noget på sig.

Der synes at herske en vis grad af national stolthed (hvad enten det ytrer sig som royalisme, når Dannebrog hejses etc.), men man er sig bevidst om Danmarks størrelse og derfor også om vor relative (med andre ord: minimale) betydning i en større europæisk kontekst. Kombinationen af national stolthed og åbenhed over for et europæisk samarbejde, også med tyskerne, har jeg endnu ikke eksplicit set i andre undersøgelser af samme art. Dette hænger nok sammen med forummets medlemmer, som har en personlig og særlig interesse i forskellige lande, særligt Tyskland.

Til Jinjok så er dit danske da fint. Jeg vil gerne sende dig et eksemplar af det færdige arbejde, når det er afsluttet.

Med venlig Luise

Bearbeitet von - Luise am 04.09.2004 06:56:36

[Jinjok]

Hej Luise
Tak skal du ha'.

Jeg er altid en lille smule glad når jeg ser hvordan fordomme bliver et stykke mindre når en Dansker får at vide, at der er en Pølsetysker gør sig "unmage" og taler artig på dansk hvor de ellers pleje at hilse på de lokale med den formel "Sprechen Sie Deutsch ?!". Under et af mine første sommerkursusser på Kalø-skolerne (hilsen til Auning, Kolind og Knebel!!) så vi et avisklip fra Ringkøbing-egnen med overskriften "Wir sprechen Dänisch". Citat blev fundet ophængt i vinduet af en Hvide Sande bageri. Folk var bare simpelthen træt af at blive hilst med Guten Tag når de kommer ind på butikkerne. Det var mit første møde med fordomme om os. Siden da havde jeg adskillige gange få at vide, at det er til stor overraskelse for folk fra turistområder, at der findes tysker uden "tilknyttning" til Danmark som kan tale en del dansk.

Jeg vil ikke skifte på emnet, men der er flere stereotyper eller fordomme om de danske naboer. Tar vi f.eks. brødrene in skandinavisk fællesskab fra den anden side af sundet, så velter det bare ind med ikke ret pæne fordomme. Så har der vel været i historien den ene eller den anden begivenhed som har med Skåne og en som hed Gustav at gøre.

Jeg ved ikke om det hænger sammen med at Danmark er et mindre land i forhold til andre landes geografiske eller økonomiske størrelse. Måske har vi alle vores stereotyper om naboer som vi benytter for et bliver klarere om vores egen identitæt. Jeg er langt fra Flensborg og dens problemer med den danske mindretal, hvis der findes overhodet problemer omkring det emne, men der er ikke ret mange steroetyper om Danskere hernde hvor jeg bor. Bortset fra smørrebrød smørrebrød pømpømpømpøm, hvad vi fik fra Jim Hensons Muppet Show, selvom kokken der skulle være svensk. En del har nu minder om regnfulde sommerdage i sommerhusene ved en forvblæst vestkyst. Men det er ikke en fordom om dansker men om den danske sommer.
Mange hilsener fra
Jinjok

PS: Jeg er spændt på flere ordmeldinger

[Corinna]

Hej,

jeg er tysker, men har levet i Danmark de sidste 15 år. Jeg kan følge Berndt i hvert ord han skriver. Jeg blev lidt forskrækket over at læse nogle af de mere negative holdninger der stadig findes, nok fordi jeg kommer fra Nordtyskland. For mange danskere virker det som om de ligestiller Sydtyskland med hele Tyskland. jeg vil også sige, at Nordtyskeren er tættere på den danske mentalitet end på den sydtyske mentalitet.
Jeg har gjort mange positive erfaringer her i landet og håber at dankere med fremtiden vil få et positivt syn på tyskerne uden fordomme. Tyskerne er ligeså forskellige som danskerne. Bornhomerne kan vist heller ikke sammenlignes med Københavner.
Mange skriver at tyskerne er højtråbende. Er de virkelige det, eller ligger danskerne bare mærke til det, fordi der går mennesker forbi, som taler et andet sprog?
Det er ikke første gang jeg læser dette, så jeg er snart bange for at tale tysk til mine børn, når vi f.eks.er ude at handle .

Hilsen fra Corinna

[Luise]

Hej i forum!

Som det foreslås, så tror jeg også, at de fleste lande har heterostereotyper om deres nationale naboer. For således at definere sig selv. Ligesom man ikke kan klappe med en hånd, så kan nationen heller ikke defineres isoleret, uden fremmed/ eller fjendebilleder.

Det, som jeg finder bemærkelsesværdigt, er bl.a. at danskerne især projicerer disse på tyskerne.
Tyskland er som bekendt ikke Danmarks eneste nabo, men de er danskernes
favoriserede fjende.
Dette trods det faktum, at Danmark har ført krig mod svenskerne, englænderne,og nordmændene i langt længere tid end mod tyskerne. 1864 og Verdenskrigene kan således, efter min overbevisning, ikke godtages objektivt som eneste forklaring på det prekære forhold, der består mellem landene set fra danskernes side.

Selvom der også hersker en voldsom produktion af nationale stereotyper af den negative karakter mod svenskerne, så når den ikke de samme højder som den mod tyskerne.
Men de historiske aflejringer i den danske selvopfattelse, som er blevet nævnt mange gange her, forstærkes i dag nok af tyskernes økonomiske overlegenhed, og den danske afhængighed heraf.
Jeg tillader mig her at citere en kendt forfatter inden for emnet:
”Arvefjenden bor sydpå, han var tidligere hæslig og er heller ikke i dag politisk pålidelig. Hans politiske kultur er efter skandinaviske forhold ikke særligt demokratisk. Han er imidlertid økonomisk overlegen og bidrager til Danmarks økonomiske overlevelse, hvilket er hans største synd i europæisk sammenhæng.” (Henningsen 1991, 89)

Som Berndt og Corinna påpeger, så forefindes der store regionale forskelle i Tyskland. Det hænger måske sammen med, at det igennem tiden har været de regionale inddelinger som var de vigtigste for den tyske befolkning, idet der her herskede forskellige love og regler.
Selv efter enheden i 1871 og op gennem Weimarertiden bibeholdte de regionale territorier stor selvbestemmelse. Dette præger nok stadig tyskernes syn på sig selv den dag i dag. Og dette besværer jagten efter ET samlet tysk selvbillede, men dette er ikke tilfældet ved det danske fremmedbillede af tyskerne, som ikke tager hensyn til regionale forskelle.

Når der fra dansk side tales om fremmedbilledet på den prototypiske tysker, så rammer den bayriske typisering nok bedst (Lederhosen, Tirolermusik) men hermed vil en köllner, en sakse eller en "hamborger" (jeg ved ikke, hvordan en person fra Hamborg substantiveres) næppe se sig genspejlet...



Bearbeitet von - Luise am 05.09.2004 13:22:42

[Luise]

Til Corinna må jeg sige, at jeg har haft lignende betænkeligheder. Min mand er schweizer, og vi taler udelukkende tysk sammen. Det har mange gange ført til særlige blikke fra andre i bussen eller i supermarkedet.

Jeg ved heller ikke om tyskerne er specielt højlydte, men danskerne er det i hvert fald ikke.
Det er måske lidt det samme, som det med at holde afstand. I nogle kulturer står man meget tæt på folk, man kommunikerer med. Hvis man ikke selv er vant til dette, så føles det decideret ubehageligt, at tale med en, hvis udånding får ens eget hår til at bevæge sig.
Hvis man derfor blot taler med en smule mere decibel, registreres dette ligeledes med det samme.
Jeg tror nok, at man generelt i Somalia taler højere, end man gør det i Danmark. Da jeg sidst var på en længere busrejse til Jylland sad jeg foran to somalier, der talte ualmindelig højt, hele vejen. Det irriterede mig voldsomt, hvilket ikke hænger sammen med en racistisk indstilling, men simpelthen med, at denne uhensigtsmæssige adfærd, gik helt i mod mine forventninger om hensynsfuld optræden.
Det er en bagatel, men den fik for mig en uforholdsmæssig stor betydning. Måske hænger det sammen med den famøse Jantelov...

Bearbeitet von - Luise am 05.09.2004 10:56:38