Hallo Berndt,
tak for din hilsen samt rettelserne.
Drahtlose Mouse ohne Kabel - en trådløs mus har ingen ledning: Du har ret, Berndt. Det er mærkeligt, men også lidt forvirrende ... das schnurlose Telefon undværer jo heller ikke en snor ...
Jeg vil også komme med et af vore ældgamle emner: Lave/gøre. For nylig læste jeg i en tråd et spørgsmål (stillet af en tysker): Hvad gør du i S.? (også efter min mening abstrakt & rigtigt). Det danske svar var, at man i DK ville sige: Hvad laver du i S.? Er det en af de mange undtagelser, som skal skrives bag øret?
”Man må bare ikke opgive (mirselbermutmach), også vedrørende overstregede ord (dirmutmach). - > Habe ich nie gehört!” - - > Hvad har du aldrig hørt – at man ikke må opgive eller mine sproglige nydannelser?
”Wie du siehst, ist es mir immer noch nicht gelungen, ein falsches Wort <s>zu</s> <s>überstreichen</s> durchzustreichen (mein erster grosser Wunsch)“ - - > Ja, men nu har jeg opdaget dine fejl! Forhåbentlig udtrykker jeg mig forståelig: Nicht das zu streichende Wort muss in die Klammer, sondern vor dem Wort steht Klammer auf – s - Klammer zu. Nach dem entsprechenden Wort wieder: Klammer auf - / - s – Klammer zu. Dazwischen keine Leerzeichen. - Nu håber jeg, du får opfyldt dit „første store ønske“, Berndt!
Rettelse: ”Die Leiden des Jungen Werther<s>s</s>
Vi har heller ingen snestorm. Her svæver sneen sagte ned til jorden …
Hav en god weekend!
Mange hilsener fra Uta.
PS: Jeg havde næsten glemt at høre radio i aften. Men det var ikke Nachama for denne gang. - Og Martin var hurtiger med sin rettelse ...
Sprachübung - sprogtræning
-
Berndt
Hej Martin.
Det er irriterende, at to personer i denne thread skal bruge tid på at korrigere en fejl, som jeg sagtens kunne have undgået (hätte vermeiden können - Die Leiden des……..), men jeg må prøve at huske denne sproglige konstruktion.
¤¤ Der er to rettelser: ”…obligatorisk i <s>fremskidet</s> tysk-undervisning..” -> i den fremskredne….
¤¤ ”Efter <s>det, jeg prøvede</s> at læse…” - > Derefter prøvede jeg at læse… eller: Efter den prøvede jeg at læse… (Jeg har omsider lært at overstrege et ord, kan jeg nu konstatere).
Jeg har ikke læst så mange romaner af danske forfattere, men kan nævne (jeg har på din foranledning fundet nogle ældre notater): H.C. Branner: "Rytteren", Hans Kirk: ”Fiskerne”, J.P. Jacobsen: ”Mogens”, Jacob Paludan: ”Fugle omkring Fyret”. - Jeg kan ikke huske enkelthederne, men romanerne kan, mener jeg, alle henregnes til samme kategori som ”Løgneren” og ”Ved Vejen”. - Ligesom bl.a. Schiller, Goethe og Shakespeare indgik (indgår?) de fleste af dem i litteraturundervisningen /engelsk og tysk-undervisningen i gymnasiet.
Forhåbentlig kan det give dig lidt inspiration……
Hilsen – Berndt.
Bearbeitet von - Berndt am 26.02.2005 11:20:20
Det er irriterende, at to personer i denne thread skal bruge tid på at korrigere en fejl, som jeg sagtens kunne have undgået (hätte vermeiden können - Die Leiden des……..), men jeg må prøve at huske denne sproglige konstruktion.
¤¤ Der er to rettelser: ”…obligatorisk i <s>fremskidet</s> tysk-undervisning..” -> i den fremskredne….
¤¤ ”Efter <s>det, jeg prøvede</s> at læse…” - > Derefter prøvede jeg at læse… eller: Efter den prøvede jeg at læse… (Jeg har omsider lært at overstrege et ord, kan jeg nu konstatere).
Jeg har ikke læst så mange romaner af danske forfattere, men kan nævne (jeg har på din foranledning fundet nogle ældre notater): H.C. Branner: "Rytteren", Hans Kirk: ”Fiskerne”, J.P. Jacobsen: ”Mogens”, Jacob Paludan: ”Fugle omkring Fyret”. - Jeg kan ikke huske enkelthederne, men romanerne kan, mener jeg, alle henregnes til samme kategori som ”Løgneren” og ”Ved Vejen”. - Ligesom bl.a. Schiller, Goethe og Shakespeare indgik (indgår?) de fleste af dem i litteraturundervisningen /engelsk og tysk-undervisningen i gymnasiet.
Forhåbentlig kan det give dig lidt inspiration……
Hilsen – Berndt.
Bearbeitet von - Berndt am 26.02.2005 11:20:20
-
Berndt
Hej Uta!
Jeg vil straks kommentere din sætning: ”….. Lave/gøre. For nylig læste jeg i en tråd et spørgsmål (stillet af en tysker): Hvad gør du i S.? (også efter min mening abstrakt & rigtigt). Det danske svar var, at man i DK ville sige: Hvad laver du i S.? Er det en af de mange undtagelser, som skal skrives bag øret?” – > Jeg tror, at det er underforstået, at man i et sådant spørgsmål befinder sig i det konkrete plan: d.v.s. at hendes (hans) aktivitet (i S.) må have et eller andet håndgribeligt formål. Man forestiller sig en dansk bager i Dresden = Kuchen backen. En snedker i Zürich = Schränke usw. herstellen. Og det er jo konkret. - Men man kan f.eks. ”gøre studier i marken”, eller ”gøre notater”, og det er jo sprogligt set undtagelser fra reglen (selv om jeg egentlig synes, at det kan opfattes abstrakt). – Jeg begynder efterhånden at tro, at der er flere undtagelser end faste regler!
¤¤ Habe ich nie gehört!” - - > Hvad har du aldrig hørt – at man ikke må opgive eller mine sproglige nydannelser? dine sproglige udtryk! – > Er de dine egne opfindelser?
¤¤ ”Nicht das zu streichende Wort muss in die Klammer, sondern vor dem Wort steht Klammer auf – s - Klammer zu. Nach dem entsprechenden Wort wieder: Klammer auf - / - s – Klammer zu. Dazwischen keine Leerzeichen. - Nu håber jeg, du får opfyldt dit „første store ønske“, Berndt! – - > Har du set, hvor dygtig jeg er blevet? (svaret ovenfor til Martin!). Jeg havde studeret Forum Code og dine forklaringer flere gange uden held. Men med dine sidste forklaringer ”dæmrede det”. - På dansk siger man: ”Det må være alderen, som trykker!”
Rettelse: ”Die Leiden des Jungen Werther(s) – (se svaret til Martin). Jeg vidste det udmærket, men hvad hjælper det, når man glemmer at anvende det på de rigtige steder!
Vi har næsten ingen vind her i DK, men man har oplyst, at vi får nogle meget lave nattemparaturer i de næste døgn.
¤¤ ”Men det var ikke Nachama for denne gang…” - > Jeg prøver også at huske udsendelsen. En skam, at man ikke kan finde radioprogrammets indhold på tekst-tv (Videotext).
Mange hilsener - Berndt
Jeg vil straks kommentere din sætning: ”….. Lave/gøre. For nylig læste jeg i en tråd et spørgsmål (stillet af en tysker): Hvad gør du i S.? (også efter min mening abstrakt & rigtigt). Det danske svar var, at man i DK ville sige: Hvad laver du i S.? Er det en af de mange undtagelser, som skal skrives bag øret?” – > Jeg tror, at det er underforstået, at man i et sådant spørgsmål befinder sig i det konkrete plan: d.v.s. at hendes (hans) aktivitet (i S.) må have et eller andet håndgribeligt formål. Man forestiller sig en dansk bager i Dresden = Kuchen backen. En snedker i Zürich = Schränke usw. herstellen. Og det er jo konkret. - Men man kan f.eks. ”gøre studier i marken”, eller ”gøre notater”, og det er jo sprogligt set undtagelser fra reglen (selv om jeg egentlig synes, at det kan opfattes abstrakt). – Jeg begynder efterhånden at tro, at der er flere undtagelser end faste regler!
¤¤ Habe ich nie gehört!” - - > Hvad har du aldrig hørt – at man ikke må opgive eller mine sproglige nydannelser? dine sproglige udtryk! – > Er de dine egne opfindelser?
¤¤ ”Nicht das zu streichende Wort muss in die Klammer, sondern vor dem Wort steht Klammer auf – s - Klammer zu. Nach dem entsprechenden Wort wieder: Klammer auf - / - s – Klammer zu. Dazwischen keine Leerzeichen. - Nu håber jeg, du får opfyldt dit „første store ønske“, Berndt! – - > Har du set, hvor dygtig jeg er blevet? (svaret ovenfor til Martin!). Jeg havde studeret Forum Code og dine forklaringer flere gange uden held. Men med dine sidste forklaringer ”dæmrede det”. - På dansk siger man: ”Det må være alderen, som trykker!”
Rettelse: ”Die Leiden des Jungen Werther(s) – (se svaret til Martin). Jeg vidste det udmærket, men hvad hjælper det, når man glemmer at anvende det på de rigtige steder!
Vi har næsten ingen vind her i DK, men man har oplyst, at vi får nogle meget lave nattemparaturer i de næste døgn.
¤¤ ”Men det var ikke Nachama for denne gang…” - > Jeg prøver også at huske udsendelsen. En skam, at man ikke kan finde radioprogrammets indhold på tekst-tv (Videotext).
Mange hilsener - Berndt
-
tuppi
Hej Berndt,
tak for dit svar. Inden jeg kommer til det sproglige: Hjertelig til lykke! Det er fint at se, hvor dygtig du er blevet. Samtidig er jeg naturligvis lidt bange for, at du måske er nødt til at benytte denne funktion i dine hilsener til mig alt for tit ...
Lave/gøre: ” Jeg tror, at det er underforstået, at man i et sådant spørgsmål befinder sig i det konkrete plan: d.v.s. at hendes (hans) aktivitet (i S.) må have et eller andet håndgribeligt formål.” - - > Nej, det var virkelig et altomfattendet spørgsmål. Og svaret med ”lave” var en rettelse af nogen anden, som havde læst det. Men tak alligevel – også for din opmuntrende bemærkning, at der muligvis er flere undtagelser end faste regler.
”Sproglige nydannelser? sproglige udtryk! Er de dine egne opfindelser?” – > Ja, hvad ellers? Uden den sproglige barriere havde du kunnet se det. På tysk havde jeg skrevet om mine sprachliche Wortschöpfungen, som efter ordbogen betyder sproglige nydannelser ... Eller hvad ville du kalde dem?
På dansk siger man: ”Det må være alderen, som trykker!” - - > Og hvad foreslår du at sige i min alder i disse tilfælde? Men du har jo leveret en rigtig god undskyldning med, som jeg kan komme med næste gang: <font color=blue>” Jeg vidste det udmærket, men hvad hjælper det, når man glemmer at anvende det på de rigtige steder!”</font id=blue>
Jeg kommer lige til at tænke på dit spørgsmål, om der er ingen af mine bekendte i DK, som kan påtage sig en mere regelmæssig sproglig udveksling med mig. Hm. Aner du, hvor anstrengende det er, at snakke i telefonen i fremmedsprog??? Jeg har ingen problem med at klare nogle vigtige/nødvendige opringninger. Men til en afslappende snak vil jeg heller se min samtalpartner.
Mange hilsener for denne gang fra Uta.
tak for dit svar. Inden jeg kommer til det sproglige: Hjertelig til lykke! Det er fint at se, hvor dygtig du er blevet. Samtidig er jeg naturligvis lidt bange for, at du måske er nødt til at benytte denne funktion i dine hilsener til mig alt for tit ...
Lave/gøre: ” Jeg tror, at det er underforstået, at man i et sådant spørgsmål befinder sig i det konkrete plan: d.v.s. at hendes (hans) aktivitet (i S.) må have et eller andet håndgribeligt formål.” - - > Nej, det var virkelig et altomfattendet spørgsmål. Og svaret med ”lave” var en rettelse af nogen anden, som havde læst det. Men tak alligevel – også for din opmuntrende bemærkning, at der muligvis er flere undtagelser end faste regler.
”Sproglige nydannelser? sproglige udtryk! Er de dine egne opfindelser?” – > Ja, hvad ellers?
Uden den sproglige barriere havde du kunnet se det. På tysk havde jeg skrevet om mine sprachliche Wortschöpfungen, som efter ordbogen betyder sproglige nydannelser ... Eller hvad ville du kalde dem?På dansk siger man: ”Det må være alderen, som trykker!” - - > Og hvad foreslår du at sige i min alder i disse tilfælde? Men du har jo leveret en rigtig god undskyldning med, som jeg kan komme med næste gang: <font color=blue>” Jeg vidste det udmærket, men hvad hjælper det, når man glemmer at anvende det på de rigtige steder!”</font id=blue>
Jeg kommer lige til at tænke på dit spørgsmål, om der er ingen af mine bekendte i DK, som kan påtage sig en mere regelmæssig sproglig udveksling med mig. Hm. Aner du, hvor anstrengende det er, at snakke i telefonen i fremmedsprog??? Jeg har ingen problem med at klare nogle vigtige/nødvendige opringninger. Men til en afslappende snak vil jeg heller se min samtalpartner.
Mange hilsener for denne gang fra Uta.
-
Berndt
<font color=blue>Hej Uta</font id=blue>
¤¤ ”Sproglige nydannelser? = sproglige udtryk! Er de dine egne opfindelser?” – > Ja, hvad ellers? - Uden den sproglige barriere havde du kunnet se det. På tysk havde jeg skrevet om mine sprachliche Wortschöpfungen, som efter ordbogen betyder sproglige nydannelser ...Eller hvad ville du kalde dem? - - > Jamen det er helt korrekt.
¤¤ ”På dansk siger man: ”Det må være alderen, som trykker!” – ”Og hvad foreslår du at sige i min alder i disse tilfælde?” - - > Man könnte es in deiner Lage vielleicht so ausdrücken: ”Ausrutscher kommen leider vor, wenn man viele Eisen im Feuer hat!”.
¤¤ ”Jeg har <s>ingen problem</s> - enten: ingen problemer - eller: intet problem - med at klare nogle vigtige/nødvendige opringninger. Men til en afslappende snak vil jeg <s>heller</s>- -> hellere - se min <s>samtalpartner</s> ->samtalepartner.
Jeg vender tilbage til nogle spørgsmål om ental – flertal i sammensatte ord: Städtebau – Städtepartnerschaft – Städtebund – Stadtbahn – Stadtverwaltung. In Verbindung mit der Wahl in Schl. – Holstein wird mehrmals geshrieben: Minderheitenpartei – warum? - Es heisst ja Minderheitsregierung. Ebenso mit Stadtwappen. Jedenfalls in Österreich sagt man (in Mehrzahl) Städtewappen und nicht Stadtwappen. Komisch.
Ein herrlicher Sonntag mit viel Sonne und minus 3 Gr.
Viele Grüsse - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 27.02.2005 12:32:10
¤¤ ”Sproglige nydannelser? = sproglige udtryk! Er de dine egne opfindelser?” – > Ja, hvad ellers? - Uden den sproglige barriere havde du kunnet se det. På tysk havde jeg skrevet om mine sprachliche Wortschöpfungen, som efter ordbogen betyder sproglige nydannelser ...Eller hvad ville du kalde dem? - - > Jamen det er helt korrekt.
¤¤ ”På dansk siger man: ”Det må være alderen, som trykker!” – ”Og hvad foreslår du at sige i min alder i disse tilfælde?” - - > Man könnte es in deiner Lage vielleicht so ausdrücken: ”Ausrutscher kommen leider vor, wenn man viele Eisen im Feuer hat!”.
¤¤ ”Jeg har <s>ingen problem</s> - enten: ingen problemer - eller: intet problem - med at klare nogle vigtige/nødvendige opringninger. Men til en afslappende snak vil jeg <s>heller</s>- -> hellere - se min <s>samtalpartner</s> ->samtalepartner.
Jeg vender tilbage til nogle spørgsmål om ental – flertal i sammensatte ord: Städtebau – Städtepartnerschaft – Städtebund – Stadtbahn – Stadtverwaltung. In Verbindung mit der Wahl in Schl. – Holstein wird mehrmals geshrieben: Minderheitenpartei – warum? - Es heisst ja Minderheitsregierung. Ebenso mit Stadtwappen. Jedenfalls in Österreich sagt man (in Mehrzahl) Städtewappen und nicht Stadtwappen. Komisch.
Ein herrlicher Sonntag mit viel Sonne und minus 3 Gr.
Viele Grüsse - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 27.02.2005 12:32:10
-
tuppi
<font color=green>God søndag, Berndt,</font id=green>
tak for din hilsen igen med rettelserne. Jeg vil straks begynde med mine spørgsmål: 1.Betyder det, at man kan ikke sige ”sproglige nydannelser”? (Det var lidt sjovt ment.)
2. Hvorfor hedder det ”... men der er altid nogen mennesker” i stedet for ”nogle mennesker”? (Kan du huske digtet i går?) Det er jo flertal ...
Nu til dine spørgsmål angående ental/flertal. Men jeg må lige tilstå, at det ikke bliver nogle systematiske forklaringer:
Städtebau – der Bau von Städten (allgemein)
Städtepartnerschaft, Städtebund – en forbindelse mellem flere stæder (flertal)
Stadtbahn, Stadtverwaltung – die Bahn einer bestimmten Stadt (Stadtbahn Berlin), ebenso die Verwaltung einer Stadt (es gibt fx. die Stadtverwaltung Dresden)
Minderheitenpartei = Minderheitspartei – det er hip som hap, som du kan se i eksemplerne, som jeg havde fundet ud af. Det samme er rammende for Minderheitsregierung = Minderheitenregierung
Eksempler:
Für CDU, FDP und die deutsch-dänische <b>Minderheitspartei</b> SSW würden zusammen 49 Prozent der Stimmen gegenüber 46,9 Prozent bei der Landtagswahl abgegeben. (Quelle: DIE WELT 2001)
Die dänische <b>Minderheitenpartei</b> Südschleswigischer Wählerverband (SSW), der ausschließlich im Landesteil Schleswig antrat, büßte 0,4Punkte ein und kam nur noch auf 2,5Prozent. (Quelle: Süddeutsche Online
Wie fast alle westlichen Mächte nach ihnen tappten die Franzosen in die typische Falle: Sie installierten ihre christlichen Glaubensbrüder der Kopten an der Spitze einer <b>Minderheitenregierung</b>, die über die große Mehrheit der Muslime herrschte. (Quelle: Der Spiegel ONLINE)
Wir wollten die nordische Passfreiheit bewahren", begründet der Chef der norwegischen <b>Minderheitsregierung</b> diesen Schritt. (Quelle: DIE WELT 2001)
Dt. Stadtwappen, österr. Städtewappen – Det kan være en regional forskel, som man kan ikke forklare. Men de eksempler, som jeg kunne finde ud af, udtrykker allesamme flertal af stæder, altså våbene (flertal von Wappen?) af flere stæder:
Eksempler:
Die dunkle Bekleidung der Wände, in welcher die Mosaiken, <b>Städtewappen</b> Toskanas vorstellend, am Ende doch verschwinden, und die schwerfällige Architektur der Sarkophage stimmen das Gemüt nicht zur Trauer, sondern machen es düster. (Quelle: Ferdinand Gregorovius - Wanderjahre in Italien / Die öffentlichen Monumente von Florenz - 3)
An diesen Krieg erinnern nur die <b>Städtewappen</b> zweier großer Glasfenster, aus deren Gesamtzahl sich je vier auf die Feldzüge von 64 und 70, acht aber auf den sechsundsechziger Krieg beziehen. (Quelle: Theodor Fontane - Fünf Schlösser / Liebenberg / 3. Kapitel (1))
Die Mallorca- Mitbringsel vom "Ballermann 6" sind ebenso vertreten wie der Spazierstock aus den Alpen mit den vielen Metallabzeichen, das Käppi, voll mit Anstecknadeln, und das Armband mit den kleinen versilberten <b>Städtewappen</b>.
”Man könnte es in deiner Lage vielleicht so ausdrücken: Ausrutscher kommen leider vor, wenn man viele Eisen im Feuer hat!”. - - > Bloß gut, dass du nicht ZU viele Eisen meinst …
Her vil jeg komme med en henvisning til radioen. Fremtidig kan du få oplysninger om programmet her: www.dradio.de
Klik på Deutschlandfunk/Programmvorschau, vælg 13.03.2005 og læs um udsendelsen kl. 15.05 – det er sikker spændende at høre om.
Eller klik på DeutschlandRadio Berlin (som fremtidig kaldes DeutschlandRadio Kultur)/Programmvorschau, vælg en fredag ... men der findes ingen yderlige oplysninger om udsendelsen om aftenen. Du ser, nu kan du planlægge hverdagen efter radioudsendelserne ...
Det var et kæmpelang indlæg uden jeg måtte skrive alt for meget selv ...
Nu skal jeg ud for at spadsere til et valg, man ikke skriver i forum om: DDs borgere vælger i dag, om det bliver mulig at ødelægge en af UNESCO Welterbes steder ... (måske er noget at se om i Sachsenspiegel i aften).
Mange hilsener fra DD mit dicken Wattewolken, reichlich Puderzuckerschnee und ebenso herrlichem Sonnenschein wie bei euch!
Uta.
Bearbeitet von - Tuppi am 27.02.2005 15:23:25
Bearbeitet von - Tuppi am 27.02.2005 15:25:45
tak for din hilsen igen med rettelserne. Jeg vil straks begynde med mine spørgsmål: 1.Betyder det, at man kan ikke sige ”sproglige nydannelser”? (Det var lidt sjovt ment.)
2. Hvorfor hedder det ”... men der er altid nogen mennesker” i stedet for ”nogle mennesker”? (Kan du huske digtet i går?) Det er jo flertal ...
Nu til dine spørgsmål angående ental/flertal. Men jeg må lige tilstå, at det ikke bliver nogle systematiske forklaringer:
Städtebau – der Bau von Städten (allgemein)
Städtepartnerschaft, Städtebund – en forbindelse mellem flere stæder (flertal)
Stadtbahn, Stadtverwaltung – die Bahn einer bestimmten Stadt (Stadtbahn Berlin), ebenso die Verwaltung einer Stadt (es gibt fx. die Stadtverwaltung Dresden)
Minderheitenpartei = Minderheitspartei – det er hip som hap, som du kan se i eksemplerne, som jeg havde fundet ud af. Det samme er rammende for Minderheitsregierung = Minderheitenregierung
Eksempler:
Für CDU, FDP und die deutsch-dänische <b>Minderheitspartei</b> SSW würden zusammen 49 Prozent der Stimmen gegenüber 46,9 Prozent bei der Landtagswahl abgegeben. (Quelle: DIE WELT 2001)
Die dänische <b>Minderheitenpartei</b> Südschleswigischer Wählerverband (SSW), der ausschließlich im Landesteil Schleswig antrat, büßte 0,4Punkte ein und kam nur noch auf 2,5Prozent. (Quelle: Süddeutsche Online
Wie fast alle westlichen Mächte nach ihnen tappten die Franzosen in die typische Falle: Sie installierten ihre christlichen Glaubensbrüder der Kopten an der Spitze einer <b>Minderheitenregierung</b>, die über die große Mehrheit der Muslime herrschte. (Quelle: Der Spiegel ONLINE)
Wir wollten die nordische Passfreiheit bewahren", begründet der Chef der norwegischen <b>Minderheitsregierung</b> diesen Schritt. (Quelle: DIE WELT 2001)
Dt. Stadtwappen, österr. Städtewappen – Det kan være en regional forskel, som man kan ikke forklare. Men de eksempler, som jeg kunne finde ud af, udtrykker allesamme flertal af stæder, altså våbene (flertal von Wappen?) af flere stæder:
Eksempler:
Die dunkle Bekleidung der Wände, in welcher die Mosaiken, <b>Städtewappen</b> Toskanas vorstellend, am Ende doch verschwinden, und die schwerfällige Architektur der Sarkophage stimmen das Gemüt nicht zur Trauer, sondern machen es düster. (Quelle: Ferdinand Gregorovius - Wanderjahre in Italien / Die öffentlichen Monumente von Florenz - 3)
An diesen Krieg erinnern nur die <b>Städtewappen</b> zweier großer Glasfenster, aus deren Gesamtzahl sich je vier auf die Feldzüge von 64 und 70, acht aber auf den sechsundsechziger Krieg beziehen. (Quelle: Theodor Fontane - Fünf Schlösser / Liebenberg / 3. Kapitel (1))
Die Mallorca- Mitbringsel vom "Ballermann 6" sind ebenso vertreten wie der Spazierstock aus den Alpen mit den vielen Metallabzeichen, das Käppi, voll mit Anstecknadeln, und das Armband mit den kleinen versilberten <b>Städtewappen</b>.
”Man könnte es in deiner Lage vielleicht so ausdrücken: Ausrutscher kommen leider vor, wenn man viele Eisen im Feuer hat!”. - - > Bloß gut, dass du nicht ZU viele Eisen meinst …
Her vil jeg komme med en henvisning til radioen. Fremtidig kan du få oplysninger om programmet her: www.dradio.de
Klik på Deutschlandfunk/Programmvorschau, vælg 13.03.2005 og læs um udsendelsen kl. 15.05 – det er sikker spændende at høre om.
Eller klik på DeutschlandRadio Berlin (som fremtidig kaldes DeutschlandRadio Kultur)/Programmvorschau, vælg en fredag ... men der findes ingen yderlige oplysninger om udsendelsen om aftenen. Du ser, nu kan du planlægge hverdagen efter radioudsendelserne ...
Det var et kæmpelang indlæg uden jeg måtte skrive alt for meget selv ...
Nu skal jeg ud for at spadsere til et valg, man ikke skriver i forum om: DDs borgere vælger i dag, om det bliver mulig at ødelægge en af UNESCO Welterbes steder ... (måske er noget at se om i Sachsenspiegel i aften).
Mange hilsener fra DD mit dicken Wattewolken, reichlich Puderzuckerschnee und ebenso herrlichem Sonnenschein wie bei euch!
Uta.
Bearbeitet von - Tuppi am 27.02.2005 15:23:25
Bearbeitet von - Tuppi am 27.02.2005 15:25:45
-
Berndt
Hej Uta.
Jeg ”begynder med begyndelsen” - > ¤¤ 1. Betyder det, at man kan ikke sige ”sproglige nydannelser”? (Det var lidt sjovt ment.) -> Wir ”sprechen” an einander vorbei, Uta. Ich meinte: Dein Ausdruck ”sproglige nydannelser” ist auf dänisch eine ganz normale Wendung. Deine deutschen Ausdrücke finde ich sehr gut.
2. Hvorfor hedder det ”... men der er altid nogen mennesker” i stedet for ”nogle mennesker”? (Kan du huske digtet i går?) Det er jo flertal ...- > Hatte ich übersehen. Du hast völlig recht: <b>Nogen</b> betyder ”nogen overhovedet” (matematisk: nogen = flere end nul). <b>Nogle</b> betyder ”et par stykker”, ”en del” (matematisk: nogle = flere end én, mindst to) – Kan sammenlignes med engelsk: ”any” = nogen – men: some = nogle. En ekstra hjælp er følgende regler: nogen forekommer i disse 3 situationer: 1: nægtende sætninger, 2: spørgende sætninger, 3: betingende sætninger. (1: Vi kender ikke nogen af dem – 2: Har du set nogen gode film for nylig? – 3: Hvis I har nogen ideer, så kom med dem). - I andre sætninger skriver man nogle. Og sætningen i digtet hører til denne gruppe. - > nogen er altså forkert. Men jeg tror ikke, danskerne er særlig konsekvente i den henseende.
I en sætning udtaler man det i begge tilfælde ret utydeligt: ”noen”.
Endnu engang: spørgsmålet om ental/flertal. - > Dank deiner ausführlichen Erklärungen fällt es mir ein, dass man einen Unterschied zwischen Minderheits- /Minderheiten- ahnen kann. Ich sehe (oder glaube zu sehen), dass man Minderheitenpartei sagt, wenn eine Partei die Sympathie mehrerer kleiner Wählergruppen (Minderheiten) hat, was also nichts mit 49% oder 51 % der Wähler zu tun hat. Eine Minderheitsregierung umfasst z.B. nicht 51% der Wähler (logischerweise), in diesem Beispiel nur 49%, und ist also auf die Stütze der Minderheitenpartei hingewiesen, um überhaupt regieren zu können. – Bin ich mit meiner 2 Begriffen ganz falsch? – Also: Minderheiten = mehrere Gruppen in einer Partei. Minderheits- = weniger als 50% der Stimmen?
Rettelser: Det var et <s>kæmpelang</s> -> kæmpelangt - indlæg …
¤¤ DDs borgere vælger i dag, om det bliver <s>mulig</s> - > muligt - at ødelægge…
¤¤ en af UNESCO Welterbes steder ... = ”Verdenskulturarv” (Gebäude) – ”Verdensnaturarv” (Landschaften)
¤¤ ”…noget at se om i Sachsenspiegel i aften…” - > Jeg så det ikke. - Hvad var det konkrete emne/bygning?
Wieder ein herrlicher sonniger Tag - 3 Gr. unter Null.
Grüsse - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 28.02.2005 12:23:07
Jeg ”begynder med begyndelsen” - > ¤¤ 1. Betyder det, at man kan ikke sige ”sproglige nydannelser”? (Det var lidt sjovt ment.) -> Wir ”sprechen” an einander vorbei, Uta. Ich meinte: Dein Ausdruck ”sproglige nydannelser” ist auf dänisch eine ganz normale Wendung. Deine deutschen Ausdrücke finde ich sehr gut.
2. Hvorfor hedder det ”... men der er altid nogen mennesker” i stedet for ”nogle mennesker”? (Kan du huske digtet i går?) Det er jo flertal ...- > Hatte ich übersehen. Du hast völlig recht: <b>Nogen</b> betyder ”nogen overhovedet” (matematisk: nogen = flere end nul). <b>Nogle</b> betyder ”et par stykker”, ”en del” (matematisk: nogle = flere end én, mindst to) – Kan sammenlignes med engelsk: ”any” = nogen – men: some = nogle. En ekstra hjælp er følgende regler: nogen forekommer i disse 3 situationer: 1: nægtende sætninger, 2: spørgende sætninger, 3: betingende sætninger. (1: Vi kender ikke nogen af dem – 2: Har du set nogen gode film for nylig? – 3: Hvis I har nogen ideer, så kom med dem). - I andre sætninger skriver man nogle. Og sætningen i digtet hører til denne gruppe. - > nogen er altså forkert. Men jeg tror ikke, danskerne er særlig konsekvente i den henseende.
I en sætning udtaler man det i begge tilfælde ret utydeligt: ”noen”.
Endnu engang: spørgsmålet om ental/flertal. - > Dank deiner ausführlichen Erklärungen fällt es mir ein, dass man einen Unterschied zwischen Minderheits- /Minderheiten- ahnen kann. Ich sehe (oder glaube zu sehen), dass man Minderheitenpartei sagt, wenn eine Partei die Sympathie mehrerer kleiner Wählergruppen (Minderheiten) hat, was also nichts mit 49% oder 51 % der Wähler zu tun hat. Eine Minderheitsregierung umfasst z.B. nicht 51% der Wähler (logischerweise), in diesem Beispiel nur 49%, und ist also auf die Stütze der Minderheitenpartei hingewiesen, um überhaupt regieren zu können. – Bin ich mit meiner 2 Begriffen ganz falsch? – Also: Minderheiten = mehrere Gruppen in einer Partei. Minderheits- = weniger als 50% der Stimmen?
Rettelser: Det var et <s>kæmpelang</s> -> kæmpelangt - indlæg …
¤¤ DDs borgere vælger i dag, om det bliver <s>mulig</s> - > muligt - at ødelægge…
¤¤ en af UNESCO Welterbes steder ... = ”Verdenskulturarv” (Gebäude) – ”Verdensnaturarv” (Landschaften)
¤¤ ”…noget at se om i Sachsenspiegel i aften…” - > Jeg så det ikke. - Hvad var det konkrete emne/bygning?
Wieder ein herrlicher sonniger Tag - 3 Gr. unter Null.
Grüsse - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 28.02.2005 12:23:07
-
GabyR
Hej Berndt og Uta!
Berndt:
Tak igen for dine rettelser.
Uta:
Du spurgte mig hvordan jeg har det med mit danskkursus. Så skylder jeg dig naturligvis et svar. Jeg er endnu rigtig sikker om det var den rigtige afgørelse at tilmelde mig til dette kursus i Hamborg. Derigennem må jeg nu køre en lang vej en gang om ugen, det kan jeg ikke godt lide. Men jeg skulle ikke besvære mig, menneskene, som bor her på landet og arbejder i Hamborg må køre lange strækninger hver dag og har som regel ingen problemer med det.
Men jeg er endnu optaget af at prøve om kurset er det rigtige for mig. Kurset arbejder med bogen: “Turen går til Danmark“. Det kender du sikkert. Men da vores sidste kursus her på landet lukkede, havde vi lige nået lektion 14 af bogen „Dänisch Neu“ af Annegret Jöhnk. Jeg formoder, det kender du sikkert også fra dit begynderstadium (hvis du også lærte dansk på aftenskolen tidligere). Nu betyder det for mig, at der mangler mig 16 lektioner, hvilke jeg forsøger at tilegne mig som selvstudium. Men hver gang, når jeg er på aftenskolen, konstaterer jeg at de andre deltagere bruger ord, hvilke jeg aldrig hørte før. Med grammatiken er det den samme. Forskellige sætninger må jeg læse flere gange før jeg begriber sammenhængen. I sådanne øjeblikker siger jeg altid til mig selv: Du skal øve – øve (som Berndt har sagt).
Alternativet ville være et begynderkurset igen, men det kunne sikkert blive lidt kedelig. Så forsøger jeg at lære som meget som muligt fra DK-forums danske indlæg og jeg synes, det er en meget morsom måde at lære lidt af de danske sprog.
Venlige hilsener
Gaby
Berndt:
Tak igen for dine rettelser.
Uta:
Du spurgte mig hvordan jeg har det med mit danskkursus. Så skylder jeg dig naturligvis et svar. Jeg er endnu rigtig sikker om det var den rigtige afgørelse at tilmelde mig til dette kursus i Hamborg. Derigennem må jeg nu køre en lang vej en gang om ugen, det kan jeg ikke godt lide. Men jeg skulle ikke besvære mig, menneskene, som bor her på landet og arbejder i Hamborg må køre lange strækninger hver dag og har som regel ingen problemer med det.
Men jeg er endnu optaget af at prøve om kurset er det rigtige for mig. Kurset arbejder med bogen: “Turen går til Danmark“. Det kender du sikkert. Men da vores sidste kursus her på landet lukkede, havde vi lige nået lektion 14 af bogen „Dänisch Neu“ af Annegret Jöhnk. Jeg formoder, det kender du sikkert også fra dit begynderstadium (hvis du også lærte dansk på aftenskolen tidligere). Nu betyder det for mig, at der mangler mig 16 lektioner, hvilke jeg forsøger at tilegne mig som selvstudium. Men hver gang, når jeg er på aftenskolen, konstaterer jeg at de andre deltagere bruger ord, hvilke jeg aldrig hørte før. Med grammatiken er det den samme. Forskellige sætninger må jeg læse flere gange før jeg begriber sammenhængen. I sådanne øjeblikker siger jeg altid til mig selv: Du skal øve – øve (som Berndt har sagt).
Alternativet ville være et begynderkurset igen, men det kunne sikkert blive lidt kedelig. Så forsøger jeg at lære som meget som muligt fra DK-forums danske indlæg og jeg synes, det er en meget morsom måde at lære lidt af de danske sprog.
Venlige hilsener
Gaby
-
Martin Hofer
Hej Benrndt!
<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>Jeg har ikke læst så mange romaner af danske forfattere, men kan nævne (jeg har på din foranledning fundet nogle ældre notater): H.C. Branner: "Rytteren", Hans Kirk: ”Fiskerne”, J.P. Jacobsen: ”Mogens”, Jacob Paludan: ”Fugle omkring Fyret”.<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>Mange tak for dine anbefalinger! Jeg har prøvet at finde dem på http://www.adl.dk , men kun én af bøgerne findes der: "Mogens" af J.P. Jacobsen ( http://www.adl.dk/adl_pub/vaerker/cv/e_vaerk/e_vaerk.xsql?ff_id=6&id=358&hist=fmM&nnoc=adl_pub ). Nu vil jeg prøve at læse den!
-- Martin
<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>Jeg har ikke læst så mange romaner af danske forfattere, men kan nævne (jeg har på din foranledning fundet nogle ældre notater): H.C. Branner: "Rytteren", Hans Kirk: ”Fiskerne”, J.P. Jacobsen: ”Mogens”, Jacob Paludan: ”Fugle omkring Fyret”.<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>Mange tak for dine anbefalinger! Jeg har prøvet at finde dem på http://www.adl.dk , men kun én af bøgerne findes der: "Mogens" af J.P. Jacobsen ( http://www.adl.dk/adl_pub/vaerker/cv/e_vaerk/e_vaerk.xsql?ff_id=6&id=358&hist=fmM&nnoc=adl_pub ). Nu vil jeg prøve at læse den!
-- Martin
-
tuppi
God aften Berndt,
aha – da du skrev ”Jamen det er helt korrekt”, vidste jeg ikke, hvad der var korrekt ... tak for forklaringen (manchmal ist die Leitung eben laaang).
Nogen/nogle: Egentlig havde jeg ingen problemer med at bruge disse ord. Men det er en fin systematisk forklaring, du har givet! (fremtidige fejl ikke udelukket alligevel)
”Men jeg tror ikke, danskerne er særlig konsekvente i den henseende.” - - > Det lagde jeg mærke til og det skyldes bestemt den samme udtale.
„Also: Minderheiten = mehrere Gruppen in einer Partei. Minderheits- = weniger als 50% der Stimmen?” - - > Det lyder spændende og virkelig logisk. Men bland de eksempler, som jeg har læst, blev brugt begge ord ligeberettede:
Für CDU, FDP und die deutsch-dänische <b>Minderheitspartei</b> SSW würden zusammen 49 Prozent der Stimmen gegenüber 46,9 Prozent bei der Landtagswahl abgegeben. (Quelle: DIE WELT 2001)
Die dänische <b>Minderheitenpartei</b> Südschleswigischer Wählerverband (SSW), der ausschließlich im Landesteil Schleswig antrat, büßte 0,4Punkte ein und kam nur noch auf 2,5Prozent. (Quelle: Süddeutsche Online)
Som du ser, er det indholdsmæssig det samme, selv om der er brugt to (lidt) forskellige ord. Du ”siehst” mich etwas ratlos, men måske har du tid og lyst til at læse alle eksempler? Så klik til http://wortschatz.uni-leipzig.de/
UNESCO Verdensnaturarv: Det drejer sig om en bro, som skal hjælpe at aflaste byen og DDs andre fem bro af trafikken. Men det sker ikke virkelig. Desuden er den frygtelig dyr og de årlige udgifter til at passe den er lige så høj i prisen som for de andre fem bro sammen ...
Og ikke til sidst bliver med denne bygning ødelagt (eller i det mindste påvirket negativt) en enestående landskab. Men 68% af valgets (Bürgerentscheid) deltagere sagde ja til det monstrum ...
Klik på www.Leben-in-Dresden.de og læs den lille tekst ”Schluss und Aus”. Den der nævnte waldschl.-link giver yderlige oplysninger.
Rettelser: … und ist also auf die Stütze der Minderheitenpartei <s>hingewiesen</s> angewiesen, …
Bin ich mit <s>meiner</s> meinen 2 Begriffen ganz falsch?
Ingen rettelse bare en forbedring: Dank deiner ausführlichen Erklärungen fällt (es) mir ein, … - - > () kann weg
Tak for dine rettelser, Berndt. For denne gang ville jeg helst citere dig: ” Jeg vidste det udmærket,..."
Wieder ein herrlicher sonniger Tag også her- men <font color=blue>5</font id=blue> Gr. unter Null.
Mange "frostige" hilsener fra Uta.
aha – da du skrev ”Jamen det er helt korrekt”, vidste jeg ikke, hvad der var korrekt ... tak for forklaringen (manchmal ist die Leitung eben laaang).
Nogen/nogle: Egentlig havde jeg ingen problemer med at bruge disse ord. Men det er en fin systematisk forklaring, du har givet! (fremtidige fejl ikke udelukket alligevel)
”Men jeg tror ikke, danskerne er særlig konsekvente i den henseende.” - - > Det lagde jeg mærke til og det skyldes bestemt den samme udtale.
„Also: Minderheiten = mehrere Gruppen in einer Partei. Minderheits- = weniger als 50% der Stimmen?” - - > Det lyder spændende og virkelig logisk. Men bland de eksempler, som jeg har læst, blev brugt begge ord ligeberettede:
Für CDU, FDP und die deutsch-dänische <b>Minderheitspartei</b> SSW würden zusammen 49 Prozent der Stimmen gegenüber 46,9 Prozent bei der Landtagswahl abgegeben. (Quelle: DIE WELT 2001)
Die dänische <b>Minderheitenpartei</b> Südschleswigischer Wählerverband (SSW), der ausschließlich im Landesteil Schleswig antrat, büßte 0,4Punkte ein und kam nur noch auf 2,5Prozent. (Quelle: Süddeutsche Online)
Som du ser, er det indholdsmæssig det samme, selv om der er brugt to (lidt) forskellige ord. Du ”siehst” mich etwas ratlos, men måske har du tid og lyst til at læse alle eksempler? Så klik til http://wortschatz.uni-leipzig.de/
UNESCO Verdensnaturarv: Det drejer sig om en bro, som skal hjælpe at aflaste byen og DDs andre fem bro af trafikken. Men det sker ikke virkelig. Desuden er den frygtelig dyr og de årlige udgifter til at passe den er lige så høj i prisen som for de andre fem bro sammen ...
Og ikke til sidst bliver med denne bygning ødelagt (eller i det mindste påvirket negativt) en enestående landskab. Men 68% af valgets (Bürgerentscheid) deltagere sagde ja til det monstrum ...
Klik på www.Leben-in-Dresden.de og læs den lille tekst ”Schluss und Aus”. Den der nævnte waldschl.-link giver yderlige oplysninger.
Rettelser: … und ist also auf die Stütze der Minderheitenpartei <s>hingewiesen</s> angewiesen, …
Bin ich mit <s>meiner</s> meinen 2 Begriffen ganz falsch?
Ingen rettelse bare en forbedring: Dank deiner ausführlichen Erklärungen fällt (es) mir ein, … - - > () kann weg
Tak for dine rettelser, Berndt. For denne gang ville jeg helst citere dig: ” Jeg vidste det udmærket,..."
Wieder ein herrlicher sonniger Tag også her- men <font color=blue>5</font id=blue> Gr. unter Null.
Mange "frostige" hilsener fra Uta.
-
tuppi
-
Berndt
-
Martin Hofer
Hej!
Ja, jeg kender Meysenburg, kender du også Mitterauer ( http://members.nextra.at/mitterauer/ )? Mitterauer har en ægte online-shop, ikke kun en ordre-list. Men at adl.dk (og runeberg.org) kan du læse værker af forfattere der har været død i 70 år (70-års-klausulen i loven om ophavsret) gratis på nettet.
@Berndt: Jeg har læst "Mogens" i går. Der er mange ord jeg ikke forstår (f. eks. mange planter), men jeg forstår hvad sker i novellen. Jeg synes, det er en underlig lille novelle: Jacobsen skriver henrivend, men handlingen (er dette ord rigtigt? jeg mener "Handlung") er ikke som man forventer af en novelle. Det synes lidt som forfatteren øvede eller demonstrerede at skildre stemninger, steder og personer ... eller som det var kun et stykke af en større roman som ikke blev skrivet færdig ...
-- Martin
Ja, jeg kender Meysenburg, kender du også Mitterauer ( http://members.nextra.at/mitterauer/ )? Mitterauer har en ægte online-shop, ikke kun en ordre-list. Men at adl.dk (og runeberg.org) kan du læse værker af forfattere der har været død i 70 år (70-års-klausulen i loven om ophavsret) gratis på nettet.
@Berndt: Jeg har læst "Mogens" i går. Der er mange ord jeg ikke forstår (f. eks. mange planter), men jeg forstår hvad sker i novellen. Jeg synes, det er en underlig lille novelle: Jacobsen skriver henrivend, men handlingen (er dette ord rigtigt? jeg mener "Handlung") er ikke som man forventer af en novelle. Det synes lidt som forfatteren øvede eller demonstrerede at skildre stemninger, steder og personer ... eller som det var kun et stykke af en større roman som ikke blev skrivet færdig ...
-- Martin
-
Berndt
Hej Gaby
Jeg vil indledningsvis sige, at du har skrevet en meget fin tekst på dansk (den lange tekst til Uta). Du hast garantiert nichts dagegen, dass ich trotzdem einige Änderungen vorschlagen:
¤¤ ”Jeg er endnu rigtig sikker …” meinst du: ”Jeg er endnu – ikke – rigtig sikker…” (oder?)
¤¤ ”..om det var den rigtige afgørelse at tilmelde mig – til - dette kursus i Hamborg.
¤¤ Derigennem må jeg nu - > som følge deraf må jeg nu …
¤¤ Jeg formoder, det kender du sikkert også - > at du sikkert også kender det…
¤¤ Nu betyder det for mig, at der mangler mig 16 lektioner - > at jeg mangler 16 lektioner…
¤¤ ord, hvilke jeg aldrig hørte før. -> ord, som jeg aldrig har hørt før.
¤¤ Med grammatiken er det den samme. - > … er det det samme
¤¤ I sådanne øjeblikker siger jeg altid – > øjeblikke…
¤¤ Så forsøger jeg at lære som meget som muligt fra DK-forums danske indlæg og jeg synes, det er en meget morsom måde at lære lidt af de danske sprog. - > det danske sprog.
Kompliment: Jeg synes, du er rigtig god til at formulere sætningerne. Rettelserne ovenfor er kun småting. Du kan uden tvivl klare det meste af de resterende lektioner på egen hånd.
Grüsse - Berndt
Jeg vil indledningsvis sige, at du har skrevet en meget fin tekst på dansk (den lange tekst til Uta). Du hast garantiert nichts dagegen, dass ich trotzdem einige Änderungen vorschlagen:
¤¤ ”Jeg er endnu rigtig sikker …” meinst du: ”Jeg er endnu – ikke – rigtig sikker…” (oder?)
¤¤ ”..om det var den rigtige afgørelse at tilmelde mig – til - dette kursus i Hamborg.
¤¤ Derigennem må jeg nu - > som følge deraf må jeg nu …
¤¤ Jeg formoder, det kender du sikkert også - > at du sikkert også kender det…
¤¤ Nu betyder det for mig, at der mangler mig 16 lektioner - > at jeg mangler 16 lektioner…
¤¤ ord, hvilke jeg aldrig hørte før. -> ord, som jeg aldrig har hørt før.
¤¤ Med grammatiken er det den samme. - > … er det det samme
¤¤ I sådanne øjeblikker siger jeg altid – > øjeblikke…
¤¤ Så forsøger jeg at lære som meget som muligt fra DK-forums danske indlæg og jeg synes, det er en meget morsom måde at lære lidt af de danske sprog. - > det danske sprog.
Kompliment: Jeg synes, du er rigtig god til at formulere sætningerne. Rettelserne ovenfor er kun småting. Du kan uden tvivl klare det meste af de resterende lektioner på egen hånd.
Grüsse - Berndt
-
Berndt
Hallo Uta.
Minderheiten = mehrere Gruppen in einer Partei. Minderheits- = weniger als 50% der Stimmen - > Det lyder spændende og virkelig logisk. - > ”Du ”siehst” mich etwas ratlos”. -> Natürlich kann ich als Ausländer so was nicht beurteilen. Es war nur so eine Idee, weil es mir konsequenter vorkommen würde.
Übrigens: danke für deinen Radio/Programmhinweis (Samstags) – und den Hinweis auf die Diskussionen betr. einer Brücke, von der UNESCO Welterbe umfasst.
Rettelser: ”Det drejer sig om en bro, som skal hjælpe at aflaste byen og DDs andre fem bro af trafikken”. Besser: …. Som skal hjælpe med at aflaste byen og DD’s andre fem broer for trafikken.
¤¤ … de årlige udgifter til at <s>passe</s> den - > vedligeholde den….
¤¤ ….er <s>lige så høj i prisen som for de andre fem bro sammen</s> ...- > er udgiftsmæssigt lige så store som for de andre fem broer tilsammen.
¤¤…<s>en</s> enestående landskab. - > et enestående landskab…
Klik på www.Leben-in-Dresden.de og læs den lille tekst ”Schluss und Aus”. - > Ich habe ihn inzwischen gelesen. Einigkeit ist unmöglich, wenn es sich sowohl um Fussgänger, Fahrradbesitzer als Autofahrer handelt.
¤¤ auf die Stütze der Minderheitenpartei (hingewiesen) angewiesen - > du hast es mir schon früher erklärt: Citat: ”Jeg vidste det udmærket!” (Aber was hilft das...)
Und jetzt heisst es: Schnee vom Bürgersteig wegräumen!
Weisse Grüsse - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 01.03.2005 11:12:25
Minderheiten = mehrere Gruppen in einer Partei. Minderheits- = weniger als 50% der Stimmen - > Det lyder spændende og virkelig logisk. - > ”Du ”siehst” mich etwas ratlos”. -> Natürlich kann ich als Ausländer so was nicht beurteilen. Es war nur so eine Idee, weil es mir konsequenter vorkommen würde.
Übrigens: danke für deinen Radio/Programmhinweis (Samstags) – und den Hinweis auf die Diskussionen betr. einer Brücke, von der UNESCO Welterbe umfasst.
Rettelser: ”Det drejer sig om en bro, som skal hjælpe at aflaste byen og DDs andre fem bro af trafikken”. Besser: …. Som skal hjælpe med at aflaste byen og DD’s andre fem broer for trafikken.
¤¤ … de årlige udgifter til at <s>passe</s> den - > vedligeholde den….
¤¤ ….er <s>lige så høj i prisen som for de andre fem bro sammen</s> ...- > er udgiftsmæssigt lige så store som for de andre fem broer tilsammen.
¤¤…<s>en</s> enestående landskab. - > et enestående landskab…
Klik på www.Leben-in-Dresden.de og læs den lille tekst ”Schluss und Aus”. - > Ich habe ihn inzwischen gelesen. Einigkeit ist unmöglich, wenn es sich sowohl um Fussgänger, Fahrradbesitzer als Autofahrer handelt.
¤¤ auf die Stütze der Minderheitenpartei (hingewiesen) angewiesen - > du hast es mir schon früher erklärt: Citat: ”Jeg vidste det udmærket!” (Aber was hilft das...)
Und jetzt heisst es: Schnee vom Bürgersteig wegräumen!
Weisse Grüsse - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 01.03.2005 11:12:25