Sprachübung - sprogtræning

Deutsche schreiben auf Dänisch &
Danskere skriver på tysk!
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej Berndt,

tak for dit svar om Arild (Arrild?)!
I en anden thread (her: www.dk-forum.de/forum/link.asp?topic_id=1586 ) skrev Danebod:
<BLOCKQUOTE id=quote><font size=1 face="Verdana, Helvetica, arial" id=quote>quote:<hr height=1 noshade id=quote>ich kann Dir die Trilogie von Ebbe Kløvedal Reich zur dänischen Geschichte empfehlen. Der erste Band heißt "De første - 30 historier om Danmarks fødsel". Der geht von der Urzeit bis zu den Wikingern. Also wie gewünscht "von Adam und Eva - fra Arrilds tid". [...] Arrild ist ein sagenhafter König aus der Völkerwanderungszeit. "Fra (kong) Arrilds tid" ist eine stehende Redewendung für "aus grauer Vorzeit".<hr height=1 noshade id=quote></BLOCKQUOTE id=quote></font id=quote><font face="Verdana, Helvetica, arial" size=2 id=quote>
Ebbe Kløvedal Reichs første bog omfatter tiden mellen istiden og vikingertiden, så jeg forventede at finde kong Arrild i den. Og navnene fra oldtiden er tit skrevet på mange forskellige måder ...

-- Martin
GabyR

Beitrag von GabyR »

Hej Berndt og Uta,

Berndt: Tak for din opmuntring og dine rettelser. Jeg synes du er et rigtigt tålmodigt menneske – om jeg skriver et bidrag i forummet er der som regel mere fejl end sætninger.

Uta: Ja, jeg er altid i baggrunden med ordbogen og bliver forbavset hvad I alt skriver hinanden om.

Venlige hilsener fra Gaby
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Martin.
Jeg har ikke læst trilogien. Men denne sætning forvirrer mig: - > ”Arrild ist ein sagenhafter König aus der Völkerwanderungszeit. "Fra (kong) Arrilds tid" ist eine stehende Redewendung für "aus grauer Vorzeit".
I alle mine opslagsværker staves det ”Arild”. - Som jeg skrev i mit første indlæg, er det den gængse opfattelse, at der med ”fra arilds tid” menes så langt tilbage i tiden, at ingen mennesker kan huske det, på tysk meget betegnende: ”aus grauer Vorzeit”.
Jeg har i ”Dansk Konversations Leksikon” fundet en supplerende – og ganske kort – forklaring: ”arilds tid = ældgammel tid (arild er intet personnavn, men kommer sandsynligvis af old-islandsk: ár alda = tidernes begyndelse”. (Det er på dansk blevet til ”alderstid – > arilds tid”)”.
I min ”Etymologisk Ordbog” står der endvidere: ”Ordet ”arild” er senere fejlagtigt blevet sammenblandet med personnavnet Arild, som er omdannet af ”Arnold”, der stammer fra fællesgermansk ”Arnawaldaz” = ”ørnehersker”. Som sagt staves det i alle eksemplerne ”Arild”.
Måske er der hos Kløvedal Reich tale om en slags ”digterisk frihed”?
Hilsen - Berndt
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Jeg vil skynde mig at besvare dit indlæg fra i aftes, inden den annoncerede snestorm trækker ind over landet fra Sverige. – G. Hauptmann: ”Således kan kun en digter skrive det …” Det var meget fint beskrevet, næsten i H.C. Andersen-stil, bare i en mere moderne – og sørgmodig - form. - Ja, det var en streng tid.
Rettelser: …men vi (lader os da ikke forknytte) - -> lader os da ikke gå ’på (med betoning af: på). Eller: det må ikke gøre os forknytte…..
¤¤ Jeg håber bare, at Annette (1) ikke har nogle store problemer med den forsvundne ordbog (eller: ... at A. har ingen store problemer?) -> alternativ: (2) at A. ingen store problemer har med den forsvundne….. (Her kan man udtrykke det på begge måder (1 - 2).
Geschwister Scholl: ….Jeg har læst Sophies breve, som hun skrev til familien og venner, (dem var meget indtryksfulde)! - - > De var meget gribende – eller: de gjorde et stort indtryk.
”I mellemtiden har jeg for resten læst den herlige samling af nogle ordsprog, du har sendt mig ...” - > Nu kan jeg ikke længere finde mundheld, som du ikke allerede kender!
¤¤ …og (vykortet) med Heines digt hænger ved siden af computeren. - > Jeg tror, det er omkring 38 år gammelt (!). - Jeg lærte dengang teksten udenad - og kan stadig huske den. - > Denna gången är jag övertygat om, att du inte menar ”vykort”, men därimot ”prospektkort” eller ”postkort”!
I aftes opdagede jeg, at der også på fransk – er - nogle ord med tre (lige) bogstaver – lige -efter hinanden: créée. Så er det ikke kun det tyske sprog med den slags mærkværdigheder. – > Det er en morsom sammenstilling, som jeg aldrig har set før. – Agréée er vist også sådan et ord, når det knytter sig til et hunkønsord med –e. - Es fällt mir eben ein: Beispiel: Heidi Schmidt, g e b o r e n e - Leisner. - Hier verwendet man auf deutsch eigentlich das Verb fast wie auf dänisch: Hun er rolig – dyret er roligt – de er rolige. – Jeg tænker på tilføjelsen –e. (På tysk på grund af femininum (ligesom på fransk: née). – - på dansk på grund af pluralis). - Men det er jo en helt anden snak, som man siger. – Tak for dine rettelser, Uta. - For resten: hvordan overstreger du et ord? Det er jo bedre end ”Klammern”.
Mange hilsener fra - ---Berndt
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej Berndt,

nu har jeg konsulteret min "Knaurs Vornamenlexikon" og det er som du skriver: "Arild" er en dansk omdannelse af "Arnold", ikke "Harald", som jeg antagede. Men der er også ingen Arnold i mine bøger om skandinaviens fortid, din forklaring om "ár alda" er sandsynligvis overbevisender.

(Ebbe Kløvedal Reich taler ikke om "Arilds tid", det var kun Danebods beskrivelse af bogen.)

Tak für din umage! (Kan man sige det sådan på dansk?)

-- Martin
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej igen Berndt,

fint, at du har skyndt dig med skriveriet – men bare roligt: udvekslingen må jo ikke være stressende.
Hvad for resten er med ”jeres” snestorm? Jeg håber, du har ikke så meget travlt med snerydningen. Her har vi dejligt vintervejr: Fin sne, som falder sagte ned – uden storm. Men bilisterne er ikke så glad for den! (I morgen står NL på programmet ...)

”Nu kan jeg ikke længere finde mundheld, som du ikke allerede kender!” - - > Hvem var det, som skrev til mig, at man bare skal indtaste ”citater, sentenser, m.m.”? Ich bin mir sicher, du wirst schon wieder welche finden, Berndt. Hier welche, die ich heute aus dem Internet gefischt - - > ><((((°> habe (begge to af Georg Christoph Lichtenberg):

<font color=orange>Ich kann freilich nicht sagen, ob es besser werden wird, wenn es anders wird; aber so viel kann ich sagen, es muß anders werden, wenn es gut werden soll.</font id=orange>

<font color=blue>Wie geht’s, sagte ein Blinder zu einem Lahmen. Wie sie sehen, antwortete der Lahme.</font id=blue>

Vykort – prospektkort: Nu börjar jag faktisk därmed att förvexla svenska och danska med varandra ... märkvärdigt ...
Jeg håber for resten, at din stemning ikke er så dårlig, som det lyder i det nævnte digts første linie! Jeg er forbavset, at du det kan udenad. Hvad skal jeg sige til det – som tysker?

Tak for din fine sprogvidenskabelige betragtning af e-endelsen af forskellige grunde i forskellige sprog. Inspirerende! Også tak for dine rettelser og kommentarer. I øjeblikket går det desværre ikke rigtig fremad med min tabel …

For at overstrege et ord kan du benytte Forums Code. Du finder den ved siden af tekstruden hvori du kopierer dit indlæg. Jeg har overført denne side til word, så kan jeg kigge på den mens jeg skriver. Det er helt nemt. (AltGr+8 bzw. 9 = eckige Klammer) Men man ser resultatet først når teksten er i tråden. I preview kan du ikke se disse forandringer.

I aften fik jeg to opringninger fra nogle venner, som jeg havde forsømmet i de senere måneder ... ;-) Forinden ringer den tredje, vil jeg slutte for denne gang. Fra Københavns vandrehjem fik jeg en bekræftelse af reservationen i dag!

Mange hilsener fra Uta.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Gaby,

tak for din hilsen. Hvis vi vil have noget til at rette, skal vi jo skrive om et eller andet ... ;-) Så drejer sig det om alt muligt - om livet!
Hvordan har du det med dit danskkursus?
Du har i øvrigt ret: Berndt er en meget tålmodig og engagerede "lærer". Han har i hvert fald mere travlt med at rette mine fejl end jeg med hans ...

Venlige hilsener igen - fra Uta.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hallo Martin.
Ja, man kan sige: ” …for din umage” eller: ”....for dit besvær” (jeg foretrækker den sidstnævnte variant).
En rettelse: På dansk foretrækker man (i forbindelse med lange ord) at bruge ”mere” i komparativ. Derfor skal man skrive: ”…er sandsynligvis - mere - overbevisende”. Et adjektiv på 3 stavelser kan både betragtes som et kort ord og et langt ord. Derfor kan man f.eks.enten sige: ”mere alsidig” eller: ”alsidigere”.
Hilsen – Berndt.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hallo Gaby.
Så slemt er det nu ikke. Men du skal øve - øve. Altså både skrive - og tale dansk! (og lære af småfejlene).
Nu kommer to rettelser: [mere] fejl.. - > flere - fejl...
..bliver [forbavset hvad I alt skriver] hinanden om - > bliver forbavset - over alt det I skriver til - hinanden om.
Hilsen fra Berndt
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
¤¤ Hvad for resten [er med] ”jeres” snestorm? - > hvordan for resten - går det med … - >Jeg tror snestormen er forsinket, eller også har meteorologerne taget fejl. Det blæser kraftigt, men foreløbig er himlen bare overskyet.
¤¤ men bare [roligt]: udvekslingen må jo ikke… -> bare – r o l i g … (nicht vergessen!)
¤¤ Men bilisterne er ikke så [glad] for den! - > ikke så – g l a d e – for… (kan du huske: tilføjelsen -e i flertal).
¤¤ nogle venner, som jeg havde [forsømmet] i de senere måneder.. - > f o r s ø m t…..
¤¤ [Forinden ringer den tredje], vil jeg… - > Inden den tredje ringer, vil jeg…
¤¤ ”Citater, sentenser, m.m.”? Ich bin mir sicher, du wirst schon wieder welche finden, Berndt. - > Ist unwahrscheinlich, denn du bist die (Internet-)Expertin, wenn es von Antworten und Lösungen ”komischer” Fragen handelt.
¤¤ ….For at overstrege et ord kan du benytte Forums Code. - -> Jeg forsøger stadig at få det til at makke ret.
¤¤ Georg Christoph Lichtenberg): Ich kann freilich nicht sagen, ob es besser werden wird, wenn es anders wird; aber so viel kann ich sagen, es muß anders werden, wenn es gut werden soll. - > S e h r – g u t. - Man siger på dansk om et sådant dybsindigt udtryk, at det er udtrykt lidt ”kringlet”. Men sandt er det jo.
¤¤ ”Wie geht’s, sagte ein Blinder zu einem Lahmen. Wie Sie sehen, antwortete der Lahme”. - > Et andet eksempel på kommunikationsproblemer: Vi har et udtryk, som ligner det: ”Nu skal du bare se”, sagde den blinde til den døve.
¤¤Fra Københavns vandrehjem fik jeg en bekræftelse af reservationen i dag! – > Du har tidligere talt om et sted nord for Frederikssund ved Roskilde Fjord. Vil det først - i forbindelse med en senere ferie - være jeres
standkvarter?
Viele Grüsse an einem grauen Mittag – jetzt plötzlich mit ungefähr 10 Schneeflochen pro Sekunde (!?) vor dem Fenster. - Berndt.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Berndt,

her vil jeg komme med en hilsen fra den også overskyede DD, hvor sneen er ved at tø igen (aber wir haben genug davon, er ist längst noch nicht weg).

Tak for dine rettelser, som opkaster nogle spørgsmål: Jeg skrev ”... men bare roligt” - - > Hvorfor skal det være uden t? Hvis jeg havde skrivet ”du må bare være rolig”, ville det være rigtigt uden t. Stimmts? Det er et spørgsmål, hvem her stiller ”komische Fragen” ...
Forinden/inden: I ordbogen (ty-da) står under bevor inden (naturligvis) og før(end). Slår jeg op i den anden side (da-ty), finder jeg ved forinden bevor, ehe ... Jeg er sikker på, du kan komme med en forklaring, tak.

Rettelse: „..., denn du bist die (Internet-)Expertin, wenn es <s>von</s> um Antworten und Lösungen ”komischer” Fragen <s>handelt</s> geht. Eksempler: Es geht um Fragen und Antworten. Oder: Es dreht sich um die dänische Sprache. Aber: Das Buch/die Geschichte handelt von einer Familie.

”Jeg forsøger stadig at få det til at makke ret.” - - > Hvad mener du – går det ikke?

Tak for dine kommentarer til Lichtenbergs ordsprog. Her er noget, som ikke er udtrykt så ”kringlet” men sandt alligevel:
<font color=green>Wer das erste Knopfloch verfehlt, kommt mit dem Zuknöpfen nicht zu Rande.
Goethe</font id=green>
Her er en link, som kunne interessere dig (bogstavrim):
http://www.korfftext.de/service.htm#alli

Det var bare en forholdvis kort hilsen. Jeg skal til forældreaftenen.

Mange hilsener fra Uta,
som spørger sig selv, om du taller nogle snefnug stadivæk ... ;-)
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Jeg takker for dine forklaringer på: sich handeln um – gehen um – sich drehen um – handeln von. Du har tidligere forklaret det, så jeg må stramme mig an.
¤¤ Rolig –roligt – rolige: ” … som opkaster nogle spørgsmål: Jeg skrev ”... men bare roligt” - - > Hvorfor skal det være uden t? Hvis jeg havde skrivet ”du må bare være rolig”, ville det være rigtigt uden t. Stimmts?” - > Når man siger: ”Men bare rolig”, mener man: ”du kan være ganske rolig” (uden –t). Det hedder at være rolig. Men i intetkøn, f.eks. et barn: sørg for, at det er roligt. -To børn: sørg for, at de er rolige. – Vi har beskæftiget os med det tidligere, men jeg kan ikke umiddelbart finde afsnittet.
Forinden/inden: I ordbogen (ty-da) står under bevor inden (naturligvis) og før(end). Slår jeg op i den anden side (da-ty), finder jeg ved forinden bevor, ehe ... -> Når man indleder en sætning, bruges: I n d e n (Inden du spiser, skal du… (Inden = før). – Men: Nogen har stjålet min cykel. Jeg havde lige pudset den forinden. – Du må gerne komme hen til mig i morgen, men ring venligst forinden (forinden = først). Der er nogle regler, som jeg ikke kan redegøre for uden videre, men ovenstående eksempler kan forhåbentlig hjælpe lidt.
”Jeg forsøger stadig at få det til at makke ret.” - - > Hvad mener du – går det ikke? – Ich versuche nochmals mit einer einzelnen Korrektur: ”…som spørger sig selv, om du [taller] -> tæller - nogle snefnug stadigvæk ... (Nej det virkede ikke, så jeg bruger [ ].
¤¤ Wer das erste Knopfloch verfehlt, kommt mit dem Zuknöpfen nicht zu Rande. (Goethe) - > Ich verstehe nicht, dass ich ihn erst als Erwachsener so richtig verstanden habe. Er war ja einmalig.
Bogstavrim: Tak for dit link.
Hilsen fra - Berndt


Bearbeitet von - Berndt am 24.02.2005 00:23:05
tuppi

Beitrag von tuppi »

God eftermiddag, Berndt,

… her er jeg igen. Tak for din sproglige hilsen.
”... Du har tidligere forklaret det, så jeg må stramme mig an.” - - > Tak i lige måde. Jeg er også ked af det, at jeg gentager mange af mine fejl ... (det rammer jo også rolig/t). Men af og til varer det længe tid, at forstår et problem ... Man må bare ikke opgive (mirselbermutmach), også vedrørende overstregede ord (dirmutmach).
Forinden/inden: Tak for dine eksempler. Jeg tror dem er hjælpsomme. Sådanne oplysninger findes der ikke i ordbøgerne.
Goethe: Har du læst noget af ham på tysk? Jeg har i øvrigt ikke særlig meget beskæftiget mig med ham/hans litteratur ... I de fleste tilfælde er det kun nogle ordsprog, som jeg kender, for eks. det her:

<font color=orange>Wer freudig tut und sich des Getanen freut, ist glücklich.</font id=orange>

Det skal jeg gør nu – jeg har travlt nok!
Ønsker dig en god aften, Berndt.

Hilsen fra Uta.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta,
Jeg begynder straks med nogle rettelser: ”Men jeg ville det ikke skrive” - > …jeg ville ikke skrive det…..
Det danske ord for ”Antworten”: Du skrev et sted ”svare” – Det hedder (både i sing. og pluralis): - S v a r.
Da jeg nu dvæler ved noget, som er skrevet tidligere: Man siger: eine drahtlose Mouse hat kein Kabel (ich fand es komisch) – Og på dansk: en trådløs mus har ingen ledning. Also eben so komisch!.…
¤¤ ... Man må bare ikke opgive (mirselbermutmach), også vedrørende overstregede ord (dirmutmach). - > Habe ich nie gehört!
Forinden/inden: Tak for dine eksempler. Jeg tror [sdem/s]- d e - er hjælpsomme. Sådanne oplysninger findes der ikke i ordbøgerne. – Nej, der mangler ofte nogle ordentlige eksempler. _ Wie du siehst, ist es mir immer noch nicht gelungen, ein falsches Wort zu überstreichen (mein erster grosser Wunsch).
Goethe: Har du læst noget af ham på tysk?... I de fleste tilfælde er det kun nogle ordsprog, som jeg kender, for eks. det her:
Wer freudig tut und sich des Getanen freut, ist glücklich.
¤¤ Ja, (Schiller und) Goethe waren im Deutschunterricht Pflicht: ”Die Leiden des Jungen Werthers” und ”Faust”. Aber von seinen Sentenzen habe ich erst später gehört.
Tak for dit svar og dine tidligere udførlige forklaringer på Forum Code’s muligheder. Jeg prøver nu endnu engang (”..de(m) er hjælpsomme”.).
Vi blev for resten ikke særligt berørt af den annoncerede snestorm her på Midtsjælland. Det var især den sydlige del af Sjælland, samt Lolland-Falster-Møn, Fyn og Syd- og Midtjylland, som blev ramt.
En fredagshilsen fra - Berndt


Bearbeitet von - Berndt am 25.02.2005 17:10:19
Martin Hofer

Beitrag von Martin Hofer »

Hej Berndt,

En lille rettelse: Det hedder "Die Leiden des Jungen Werther", ikke "Werthers" :-)

Ja, Goethe og Schiller er obligatorisk i fremskidet tysk-undervisning, som Shakespeare på engelsk. Så hvem, synes du, er oligatorisk på dansk? Jeg har læst "Løgneren" af Martin A. Hansen, det var meget godt, men også temmeligt vanskeligt at læse. Efter det, jeg prøvede at læse "Ved vejen" af Herman Bang, men det er stadigvæk for svært. Har du en anbefaling for mig?

-- Martin

Bearbeitet von - Martin Hofer am 25.02.2005 18:42:40