Hej Martin...
jamen hvor skal jeg dog starte?
En rundtur igennem Flensborg kan du gå via "Flensburger Kapitänsweg" en rute, der viser, hvor skibskaptajnerne før i tiden skulle hen før de igen stak til søs.
Ellers er mit forslag til en gåtur igennem byen:
- start ved Roten Tor ved starten af Rote Str. (v. rådhuset) (link www.rotestrasse.com ). Her finder du en del hyggelige baggårde. Specielt Krusehof kan anbefales (rigtig hyggelig
Har også en udemærket beværtning: Weinstube).
Fra Rote Str. gås der over til Südermarkt. Her kan du se både nyere og ældre bygninger fra Flensborgs historie. Kig evtl. ind i Nikolai Kirche (hver lørdag frem til 8. september kan du kl. 12 komme op i tårnet. Kan anbefales og der er en god udsigt.). Derefter fortsættes der op bag kirken og op ad trapperne til Museumsberg. Her kan du nyde udsigten eller kigge en gammel kirkegård v. Reepschlägerbahn med grave fra forsk. dansk- tyske krige og et mausoleum. Lidt længere bagved ligger en større engelsk landskabshave (på den anden side af Stuhrallee).
Lidt længere henne ad Reepschlägerbahn bag "Sinfonien" gås der ned ad Christiansengang til gågaden (Große Str.) forbi den danske Helligåndskirke. Her drejes der af til venstre og fortsættes hen til Nordermarkt. Undervejs er der et vælg af cafeer.
Fortsæt lidt længere hen til Marienstr. (på venstre hånd) ved beværtningen Porticus her gås der et stykke op og forbi en interessant romfabrikant (tip! A. H. Johannsen
). Gå derefter igennem baggården Burghof ud til Toosbüystr. Her forsætter du lidt længere op til en sti på den anden side af gaden Rummelgang.
Fra Rummelgang har du en udemærkt udsigt over en del af havnen (en etage højere oppe finder du Duborg Skolen). Fortsæt frem til Marientreppe og gå herefter ned til Dansk Centralbibliotek. Her går du til venstre frem til Norder Tor/ Phänomenta. Bemærk undervejs lige Hof der Norderstrasse 86 - her ligger en gammel købmandsbaggård.
Efter at have kigget Norder Tor kan du gå tilbage langs havnen. Her kan du bl.a. kigge museumshavnen og Kompanie Tor.
Alt i alt tager denne tur vel et par timer. Vær lige opmærksom på de mange baggårde, der ligger op til gågaden, for de har tildels meget stemning og viser lidt af, hvordan Flensborg så ud tidligere.
Endvidere kan flg. anbefales:
- en tur rundt på Flensburger Brauerei
- en tur op til St. Jürgens Kirche/ St. Jürgens Treppe (anden havne side)
Gode spisesteder
- Weinstube
- Le Grand Bistro (Große Str.)
- Kontraste (v. IHK)
- Bestes Stuw (v. Südermarkt i en baggård)
- Grisou (v. Südermarkt i en baggård)
- Piet Henningsen (på havnefronten skulle også være god)
Hvis du er til søde sager og er i Flensborg på en fredag eftermiddag kan jeg anbefale dig at kigge forbi Flensburger Dragee- Fabrik, Harnishof 1 (tæt ved korn og fodderstof siloerne på havnen). Her kan du købe forskellige former for dragees til en billig penge, da det er anden sortering (Bruchware). Det smager nu udemærket alligevel
Og så ellers god fornøjelse
P.S. der findes også vandrehjem i Flensborg. Et ligger næsten i midtbyen ikke langt fra banegården:
Hostel
Backpacker's Inn
Herberge in Flensburg
Schleswiger Straße 10
www.backpackers-inn.de