Hej alle,
das ist so eine Sache, über die man sich bei der ersten Begegnung wundert und sich irgendwann daran gewöhnt: "bag" spricht sich "bä", aber "baggrund" wird zu "baugrund". Das gleiche mit "dag" und "dagslys".
Wann genau ist das der Fall? Meine unausgegorene Theorie: Bei zusammengesetzten Worten, deren erster Bestandteil mit "-ag" endet. Kann das jemand bestätigen oder korrigieren?
Gibt es für diese Lautänderung eine Erklärung? Es ist vielleicht ein bisschen leichter auszusprechen so, aber der Unterschied ist nicht groß, finde ich.
-- Martin
Wann wir "-ag" ausgesprochen als "au"?
Also meine Theorie ist:
wenn ein Vokal folgt (Slagelse) ist es ä
wenn ein Konsonant folgt (Slagter) ist es au
das glaub ich auch fuer av
Haven (häven)
Havn (haun)
Aber wie gesagt: Theorie
wenn ein Vokal folgt (Slagelse) ist es ä
wenn ein Konsonant folgt (Slagter) ist es au
das glaub ich auch fuer av
Haven (häven)
Havn (haun)
Aber wie gesagt: Theorie
Wenn jemand (Auswanderer-Fragen) oder Fragen zu Fyn beantwortet haben will, versuch ich das gerne per PN (wenn ich kann !)
Also auf jeden fall weiss ich es von baggrund eller dagpenge (das sind dann beispiele fuer zusammengesetzt UND mein Konsonantentheorieding)
aber z. B. auch daglig brugsen ... (au) ...
aber z. B. auch daglig brugsen ... (au) ...
Wenn jemand (Auswanderer-Fragen) oder Fragen zu Fyn beantwortet haben will, versuch ich das gerne per PN (wenn ich kann !)
-
Martin Hofer
-
Martin Hofer
wie ich das sehe, sind wir hier im Thread alle deutschen Ursprungs ... und ich koennte mir vorstellen, dass die Daenen aller Inseln (und halbinseln) gerade den Kopf kratzen ueber unsere Theorien ..
Wenn jemand (Auswanderer-Fragen) oder Fragen zu Fyn beantwortet haben will, versuch ich das gerne per PN (wenn ich kann !)
-
Lars J. Helbo
- Mitglied
- Beiträge: 7370
- Registriert: 23.06.2002, 22:08
- Wohnort: Sall
- Kontaktdaten:
Hier ist etwas dazu
Beachte, dass "γ" hier kein Y sondern ein grichiches Gamma ist, also eher Richtung C.G
I dansk udtales g "hårdt" som g eller "blødt" som γ, eller det danner diftong med en foranstående vokal. Det skrevne bogstav kan også være stumt, dvs. uden lydværdi. I en del ord fra fremmede sprog udtales g som sj eller dj.
Dansk g er en ustemt velær klusil, mens γ er en stemt velær approksimant. Hovedreglen er, at g udtales g i forlyd (starten af ord), men γ eller oftest j eller w (læge, drage) i indlyd (inde i ord efter vokal) og udlyd (efter sidste vokal) efter lang vokal. Det skrevne ord negere kan læses dels som verbet ne'gere med g, dels som 'negere med γ eller j, flertal af substantivet neger; den hyppigste form er dog negre. Ordet dug står for to udtaler: dug og du’γ eller du’(w), men i bøjningsformerne duggen og dugen er de både fonetisk og ortografisk forskellige. I visse ord, hvor stavelsesgrænsen ikke ligger fast, forekommer begge udtaler, fx zoologisk. Afvigende fra hovedreglen har nogle få ord g efter lang vokal: æg, læg, skæg, væg med bestemt form ægget, læggen, lægget, skægget, væggen.
Det traditionelle γ er som angivet ovenfor i nutidsdansk under forandring og danner diftong med den foranstående vokal: j efter fortungevokal, fx bage, syg, læge, bøg, og w efter bagtungevokal, fx brage, snog, låg. Tilsvarende udtales g som j efter l og w efter r, fx vælge og sørge. Diftongering med j er gammel i ord som lege, tegl, hegn, røg, nøgle, døgn samt i mig, dig, sig. Det skrevne g er stumt efter de høje vokaler i og u, fx lige, uge.
I en del ord fra fremmede sprog udtales g som sj, fx fr. gelé, genere, ravage, manege, loge, arrangere og ital. giro; i enkelte ord af især engelsk oprindelse udtales g som dj: gin eller som dsj: image.
-
Berndt