Engelsk syge – sprogligt set.

[Berndt]

”Smid tyskerfordommene ud og dæm op for invasionen fra engelsk sprog og kultur”. Således skev lektor Kirsten Aalling tidligere i en artikel: ”Tysk er lige så vigtigt som engelsk”. Hun beskæftigede sig indgående med problemet med manglende dansk omtale af forhold i Mellem- og Sydeuropa og forklarede, at en væsentlig årsag til den manglende dækning af europæiske forhold formodentlig, og ganske betegnende, er, at kun få journalister behersker andre sprog end engelsk. Danmark har stort set afskåret sig fra det europæiske kontinent og dermed fra sine egne sproglige og kulturelle rødder og er - ikke kun geografisk - blot et løst vedhæng til Europa.
Jeg kan selv bidrage med et lille eksempel: I et fagblad fortælles der hver måned om Kulturtilbud ude og hjemme: Alle arrangementer, som ikke nævnes med et dansk navn, får tilføjet en engelsk benævnelse, f.eks et arrangement i KunstHaus Wien: Niki de Saint Phalle - Die Geburt der Nanas. Det er blevet til ”The Birth of the Nanas”. Man taler da tysk i Østrig, ikke? Og udstillingen hedder iflg. oplysningerne på hjemmesiden da også officielt: Die Geburt der Nanas – Journalisterne gør ikke meget for at øge forståelsen vore befolkninger imellem, men benytter omvejen ad engelsk.
Jeg er klar over, at jeg på ny vil blive betragtet som ham med de negative vibrationer, men det er da deprimerende gang på gang at være vidne til disse eksempler på journalisters manglende sproglige kunnen og dermed skævvridning af forholdene, både kulturelt og sprogligt.
Berndt

[tuppi]

Hej igen Berndt,

dette problem rammer både tysk og dansk sprogforhold. Jeg synes, det sker også til en stor del på grund af bekvemmelighed eller tankeløshed. Et sprog skal plejes. Næsten ingen vil tro, at man mister sine rødder, hvis man opgiver sit sprog. Måske fordi man det først lægger mærke til, når man ingen rødder mere har ...
Forståelsens pris må ikke være reduktion til kun ét sprog. Hvert sprog har jo sin egen identitet.

Hilsen fra Uta.


Bearbeitet von - tuppi am 07.10.2004 00:04:14

[Anders_S_P]

Jeg läste for nylig en kronik i Politiken der argumenterer for at vi skal läre meget mere engelsk i skolen og droppe de fleste andre sprog. Hans argument er stort set bygget paa rene erhvervsmässige hensyn, nemlig paa hvad man taler i de lande Danmark eksporterer til. Hans undersögelse er saa naadig at tildele Tyskland en andenplads, og dermed bevare tysk som et vigtigt sprog. Men generelt smider han de fleste sprog sammen i en bunke og siger: Der kan de alligevel godt tale engelsk, saa hvorfor skulle vi läre det sprog.

Saaledes skulle, hvis erhvervsinteresserne skulle tale, engelsk styrkes, tysk vistnok blive paa det nuvärende niveau og alle andre sprog skrottes. I folkeskole saavel som gymnasium. Og, maa man formode, vel efterfölgende paa universiteterne, for hvor skulle de rekruttere studerende?

Läs selv, han har ogsaa en ganske finurlig tilgang til argumentet: "jamen sprog er jo ogsaa kultur, og den bör vi da interessere os for".

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=337845
(Kronikken 27/9, Chr. Hjorth-Andersen: Spild af sprogundervisning)

Ak, saadan er der nok en del der tänker.

[Ursel]

Hej Anders!
Tak for artiklen!
Det värste er jo, er at det gälder ikke bare sprogene, men ogsaa andre (kulturelle) ting.
I tider hvor arbejdslöshed truer mange, tror man aabenbart at kultur er en luksus vi ikke har raad til.
Hvad saa med musik, literatur, billedekunst, ... kan man ikke tjene penge paa det, saa skrotter vi det bare?
Det er trist hvis menneskerne reducerer dem selv til regnemaskiner!

Hils Christine - fra den travle Ursel, DK

[Anders_S_P]

Hej Ursel

Der er desvärre ret mange der tänker som regnemaskiner. Jeg har fulgt debatten der opstod efter kronikken, og flere af indläggene var uenige, men lige saa optaget af tal. De hed bla:

- Der er jo ogsaa en politisk virkelighed, som maaske mere er domineret af fransk
- Man kan jo ikke vide hvorhen vinden bläser paa verdensmarkedet, og maaske vil kinesisk snart blive meget vigtigt.

En dimension som ingen har berört er hvordan sprog betinger hinanden, hvordan man kan läre meget om dansk ved at kunne tysk. Handelsmässigt er det maaske en ligegyldig tilfäldighed at Danmark og Tyskland gränser op til hinanden, men kulturelt er det da ikke.

Det er imidlertid verdenshandelen man ser paa naar man skriver gymnasiereformer, og ikke "det der med kultur". Uffe Östergaard bemärkede engang at det var särt at vi er saa daarlige til at forstaa vores broderfolk svenskerne. Men man gör jo intet ud af at läre svensk eller norsk, selv om det sikkert havde väret ganske let. Det er jo marginale sprog i den store handelsvirkelighed. For vores kultur er det meget vigtige sprog, men det ser man saa bort fra.

Kulturelle hensyn og handelshensyn er oftest umulige at forene. Desvärre.

Hilsen Anders

[Berndt]

Lektor Kirsten Aalling, som jeg nævnte tidligere, har virkelig ramt hovedet på sømmet – her nogle interessante udpluk af en artikel:

”Hvis blot man behersker engelsk, kan man som borger i et lille land klare sig internationalt. Den opfattelse har mange danskere, også politikere. Dette til trods for, at Tyskland er vores nærmeste og eneste landfaste nabo, Europas største land og vores vigtigste handelspartner”.
”De samme mennesker opfatter også engelsk som blot et neutralt og praktisk kommunikationsredskab, som alle har nemt ved at lære. En sådan holdning til sprog vidner om en manglende bevidsthed om, hvad sprog er og hvilke samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser, den ensidige fokusering på engelsk har i et lille land som Danmark”.
”Sprog og kultur kan aldrig skilles ad og det har allerede haft vidtrækkende konsekvenser for samfunds- og kulturlivet i Danmark, at vi i mange år både uddannelsesmæssigt og mediemæssigt har fokuseret så ukritisk på det engelsksprogede.
På alle niveauer refereres næsten udelukkende til engelske og amerikanske forskere og andre forbilleder, og det vil ske stadigt mere ukritisk i fremtiden, fordi de generationer, der bliver bestemmende fremover, som en naturlig konsekvens af de påvirkninger, de har været udsat for, kun interesserer sig for den del af verden. Problemet er allerede nu en realitet på mange universitetsuddannelser. Vi identificerer os totalt med den engelsksprogede verden og kopierer blindt alt fra den kant”.
” Engelsk er naturligvis er nyttigt redskab til at gebærde sig i store dele af verden, men det giver blot en meget overfladisk kontakt de fleste steder og kan ikke erstatte den viden og indsigt - og de store oplevelser og glæder - man får, hvis man behersker andre kulturers modersmål. Vil man mere end blot kunne rejse omkring og se verden, er det vigtigt at kunne flere sprog”.
Hilsen - Berndt

[Ursel]

hej allesammen!
P,.g.a. tidsmangel uvant kort fra mig (eller ikke helt fra mig, jeg citerer en kendt showmaster - aha, engelsk igen!!!! - fra NL, som havde sin störste i 70erne i Tyskland):

"Als ich nach Deutschland kam, sprach ich nur Englisch - aber weil die
deutsche Sprache inzwischen so viele englische Wörter hat, spreche ich jetzt
fließend deutsch" . . . sagte Rudi Carrell

Da jeg kom til Tyskland, talte jeg bare engelsk - men fordi det tyske sprog efterhaanden har saa mange engelske ord, taler jeg nu flydende tysk ..."

Rudi Carell

Det giver vist stof til eftertanke!!!!
(1. tanke er: Taler han saa ogsaa flydende dansk samtidig???)

God söndag - Ursel, DK

[jakobss]

Kære alle,

det er helt rigtigt set, at manglende sprogkundskaber afskærer os fra at forstå de kulturer, vi er omgivet af. Og i denne sammenhæng er det tyske område og Centraleuropa i det hele taget selvfølgelig specielt interessant.
Et sted, hvor sprogkundskaberne og interessen for andre kulturer end de engelsktalende burde vækkes, er i skolen. Men man kan undre sig over, at mens der efterhånden begyndes med engelsk i 3. klasse, kommer 2. fremmedsprog først til i 7. klasse, hvor elevernes blufærdighed over for de tysk s-lyde (z, sch, stemt s) og de franske særheder nok er størst. Det er for dårligt!
I gymnasiet er bliver situationen værre med den reform, der træder i kraft efter sommerferien. Hvor ca. 40 % af eleverne som sproglige tidligere lærte tre fremmedsprog, bliver det efter reformen formentlig under 10%, og latin som nøglen til grammatik og ordforråd forsvinder helt. Tak for kaffe! Danmark er sgu et lille gyllelugtende bondeland, som har nok i sig selv - også sprogligt.

Lad mig citere en tidligere statsminister: kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Jakob

[Berndt]

Ich habe mich früher darüber beschwert, daß die Dänen geneigt sind, alle ausländischen Personennamen in Englisch auszusprechen, egal ob es sich z.B. um Franzosen oder Deutsche handelt.
Beispiele: Lionel Jospin und Richard Clayderman (beide Franzosen). Ihre Namen werden von vielen Dänen ungefähr so ausgesprochen: Laionäl Dschospen und Ritschöd Kleedermän, als ob sie Engländer oder Amerikaner wären .

In Verbindung mit der deutschen Wahl wurde mir noch ein Beispiel geschenkt: Angela Merkel, deren Vorname von vielen dänischen Reportern ungefähr so ausgesprochen wird: Ändschilä Merkel, als ob es sich um britische Verhältnisse handele: die lange erwartete Nachfolgerin von Margaret Thatcher

Wenn die Reporter mit dem Englischen nicht weiterkommen können – und da ihnen die korrekte deutsche Aussprache gleichgültig ist, verwenden sie die dänische Aussprache – und sprechen Gerhard Schröder so aus: Gerhard Skröðer . - Und Hannover wird zu: ’Hännower .

Ich weiß natürlich, daß es - umgekehrt - unter den Deutschen auch vorkommt, nämlich daß dänische Namen oft falsch ausgesprochen werden, aber die meisten Dänen, darunter alle Journalisten, haben immerhin in der Schule Deutsch gelernt, man sollte es eigentlich nicht glauben.

Berndt

[Susan]

Nu har jeg mødt flere tyskere, som generelt mestrer der danske sprog, men meget sjældent besidder en udtale, som kan nærme sig den danske! Og... det betyder ikke en pind. Vi kan forstå hinanden og det er netop den tolerance, som jeg har mødt i Berlin: måske er din udtale lige, som om du har en kartoffel i munden, men det lyder meget sødt og det kan forståes!
Hvad er i virkeligheden væsentligt og relevant? Mit eget efternavn er så besynderligt, at der i avisen i forbindelse med min fætter var adskillige sætninger vedr. udtalen af vores fælles efternavn - og ærlig talt synes jeg, at det er ekstremt småligt!
Jeg selv, taler gerne, men ikke så godt tysk. Jeg har stor interesse for det meste som vedrører Tyskland, uanset forkert udtale og grammatiske fejl!

Guten Nacht!
Susan

[Berndt]

Jeg synes bestemt, det lyder fint, når tyskere taler dansk med en charmerende accent og med grammatiske fejl - Og som du skriver, det betyder ikke en pind - grammatiske fejl eller ej.

Men emnet er egentlig ikke tyskernes udtale, men danskernes forkærlighed for den engelsk/amerikanske udtale af alle personnavne, selv om det f.eks. drejer sig om franskmænd eller tyskere: Som jeg skrev - og det var i grunden rettet mod danske journalister:
"Ich habe mich früher darüber beschwert, daß die Dänen geneigt sind, alle ausländischen Personennamen in Englisch auszusprechen, egal ob es sich z.B. um Franzosen oder Deutsche handelt".

Men når danskere synes, at det lyder mere smart, helt ukritisk at udtale alt på engelsk, rækker min tolerance ikke langt nok.

Gute Nacht!

Berndt

[Susan]

Nej - intolerance går begge vegne og smålighed ligeledes! Jeg ved godt, at det er en af dine kæp-heste, men det virker meget ukonstruktivt på mig!
F.eks. kunne man kritisere danske journalister for meget andet end udtale af tyske stednavne, som i virkeligheden også hænger sammen med deres udtale.
For det andet er vejen frem efter min mening, at interesseren for Tyskland skærpes, og jeg mener ikke, at dine efterhånden mange sure opstød er befordrende for sådan en positiv interesse.
Jeg er selv meget sproginteresseret, men fatter slet ikke, at man behøver slå en hel faggruppe i hovedet på grund af engelsk udtale!

Moin -
Susan

[Berndt]

Susan skriver:

Jeg er selv meget sproginteresseret, men fatter slet ikke, at man behøver slå en hel faggruppe i hovedet på grund af engelsk udtale!

Jo, det er nødvendigt, eftersom det netop er reportere og journalister, som fortæller den danske befolkning, hvad der efter deres mening skal siges og menes om Tyskland og tyskerne.

Journalisternes overdrevne interesse for alt, der lugter af engelsk/amerikansk, og omvendt deres mangel på interesse for tysk kultur, sprog og politik, hvilket ofte genspejler sig i indslag i radio og TV og artikler i aviserne, øger ikke ligefrem den menige danskers interesse for vort naboland mod syd.

Jeg har i årevis stødt på den negative holdning i mit arbejde og privat og vil bare på en objektiv måde gøre opmærksom på problemet. Jeg vil lige gentage indledningen i mit første indlæg:

”Smid tyskerfordommene ud og dæm op for invasionen fra engelsk sprog og kultur”. Således skev lektor Kirsten Aalling tidligere i en artikel: ”Tysk er lige så vigtigt som engelsk”. Hun beskæftigede sig indgående med problemet med manglende dansk omtale af forhold i Mellem- og Sydeuropa og forklarede, at en væsentlig årsag til den manglende dækning af europæiske forhold formodentlig, og ganske betegnende, er, at kun få journalister behersker andre sprog end engelsk. Danmark har stort set afskåret sig fra det europæiske kontinent og dermed fra sine egne sproglige og kulturelle rødder og er - ikke kun geografisk - blot et løst vedhæng til Europa".

En søndagshilsen fra

Berndt.

[Susan]

Nu kan man jo have mange meninger om vores journaliststand, men i sidste ende afspejler det jo bare vores samfund, som det er. Jeg vil absolut afvise, at årsagen til dalende tysk-interesse er at finde der.
I forbindelse med interessen for det tyske valg, mener jeg absolut, at det har meget at gøre med en generel dalende politisk interesse. Jeg tror også, at der er dem, som synes, at det rigligt besværligt at have styr på det danske system, forsøge at sætte sig ind i EU og føler altså ikke, at de kan sætte sig ind i eller endsige have store interesse for hverken det tyske eller f.eks. engelske valg.

Til Berndt,
hvis du er interesseret i at udbrede kendskab og interesse for Tyskland, mener jeg, at det kan gøre meget mere konstruktivt end gennem sure opstød. Jeg mener slet ikke, at du med dine såkaldte objektive henvisninger kommer frem til problemets kerne, men kommer ind på dele som har deres rødder alle mulige andre steder - selvom det naturligvis også kan være problematiske områder.
Jeg har flere ideer til at skabe større interesse for Tyskland, jeg deltager gerne i arrangementer på Goethe Instituttet, debatterer gerne over tysk-relaterede emner og mener, at en negativ indfaldsvinkel til Tyskland-Danmark relation er en kedelig tendens, som kun er med til at fastholde folk i deres fordomme.

Susan

[Berndt]

Hej Susan.

Efter at have læst dit indlæg må jeg give dig ret i, at min opremsning af eksempler på manglende interesse for tyske forhold åbenbart ikke fører til noget.

Men jeg kunne i det mindste godt ønske mig en ændret holdning hos de ansvarlige i DR TV og TV 2, så der af og til blev vist tyske spændingsfilm, naturfilm o.s.v. - DR2 viser en sjælden gang noget "der ligner", men det er aldrig i "prime time". Jeg tror, en del unge ville få interesse for det tyske sprog, når de opdagede, at tyske film faktisk kan være lige så spændende som danske, engelske og amerikanske.

Men hvordan kommer dine aktiviteter ud til en større personkreds? - Det er da nødvendigt, at gøre opmærksom på det negative, hvor der er mulighed for det, for at vende det til noget positivt.

Berndt