Den nye tyske film: Good Bye Lenin
-
Louise
-
Berndt
-
David
Jeg var yderst forundret, da jeg sidste år var til et internationalt træf for ishockeyfans i Vojens.
Der var fans af Eisbären Berlin, vist nok det tidligere Østtyske Dynamo Berlin, og de stillede op til en fodboldturnering i en retromodel af den gamle DDR-fodboldtrøje. De flagede med hammer og passer og de sang den gamle nationalhymne.
Jeg går stærkt ud fra, at dette var et eksempel på denne "Ostalgie". Men jeg var stærkt forundret og vantro. Jeg spurgte om det var deres ramme alvor, om de hellere ville være Østtyske end "Bundestyske" - og svaret var et tørt og simpelt "ja".
Det spøger stadig inde i hovedet på mig. Hvad er meningen? Skal det opfattes banalt som sarkasme og selvironi. Er det en søgen efter tabt identitet, og er der virkelig mennesker der kunne tænke sig at tage en drastisk politisk konsekvens af denne DDR-romantik?
Endelig vil jeg mene, at enhver snak om politisk opslugning er patetisk. Flertallet støttede det helt klart, og den samme folkemasse som flokkedes om den åbne grænseport i '89, brugte ikke deres nyvundne frihed til at demonstrere mod genforeningen.
Men alligvel tror jeg ikke, at man skal afvise enhver tanke om overtagelse. Jeg tror man har set til masser af overtagelser i det civile samfund. Hvor statsmagten tidligere sad på virksomhederne, er mange aktier havnet på 28. sal et sted i Frankfurt.
Nu har jeg allerede afsløret, at jeg interesserer mig for sport, og det har knust mange hjerter at se deres yndlingshold blive reduceret til en fjerderangsklub i den tyske sportsverden. I Bundesligaen i fodbold finder man i dag et enkelt hold i bunden af ligaen, og det "antal" har været nogenlunde stabilt siden genforeningen. I næste sæson kan det vise sig at være slut. Så undrer det mig ikke hvis den enkelte østtysker føler sig opslugt.
Der var fans af Eisbären Berlin, vist nok det tidligere Østtyske Dynamo Berlin, og de stillede op til en fodboldturnering i en retromodel af den gamle DDR-fodboldtrøje. De flagede med hammer og passer og de sang den gamle nationalhymne.
Jeg går stærkt ud fra, at dette var et eksempel på denne "Ostalgie". Men jeg var stærkt forundret og vantro. Jeg spurgte om det var deres ramme alvor, om de hellere ville være Østtyske end "Bundestyske" - og svaret var et tørt og simpelt "ja".
Det spøger stadig inde i hovedet på mig. Hvad er meningen? Skal det opfattes banalt som sarkasme og selvironi. Er det en søgen efter tabt identitet, og er der virkelig mennesker der kunne tænke sig at tage en drastisk politisk konsekvens af denne DDR-romantik?
Endelig vil jeg mene, at enhver snak om politisk opslugning er patetisk. Flertallet støttede det helt klart, og den samme folkemasse som flokkedes om den åbne grænseport i '89, brugte ikke deres nyvundne frihed til at demonstrere mod genforeningen.
Men alligvel tror jeg ikke, at man skal afvise enhver tanke om overtagelse. Jeg tror man har set til masser af overtagelser i det civile samfund. Hvor statsmagten tidligere sad på virksomhederne, er mange aktier havnet på 28. sal et sted i Frankfurt.
Nu har jeg allerede afsløret, at jeg interesserer mig for sport, og det har knust mange hjerter at se deres yndlingshold blive reduceret til en fjerderangsklub i den tyske sportsverden. I Bundesligaen i fodbold finder man i dag et enkelt hold i bunden af ligaen, og det "antal" har været nogenlunde stabilt siden genforeningen. I næste sæson kan det vise sig at være slut. Så undrer det mig ikke hvis den enkelte østtysker føler sig opslugt.
Zuletzt geändert von David am 11.12.2003, 15:42, insgesamt 1-mal geändert.
-
Louise
Hej igen.
David, jeg kan godt forstå at du finder det helt urealistisk at nogle mennesker faktisk ville foretrække den gamle opdeling, men jeg tror vi som mennesker har en meget speciel egenskab der gør at når vi husker tilbage på en bestemt episode i vores liv kan vi for det meste kun huske det positive. Det kan jo både være en fordel og en kæmpe ulempe...?
Til alle: Jeg vil spørge jer hvor realistisk I synes den her film er? Stemmer den helt overens med virkelighedens DDR eller er der nogle punkter som I mener ikke er helt sande. I så fald hvilke? Jeg kan nemlig ikke rigtig huske da muren faldt. (var kun 4-5 år) Så hvis I vil give lidt respons ville det være super. Også jer "Ossis" og "Wessis"
Har fået min opgave i dag så er i fuld gang med at skrive
Tak på forhånd...
Hilsen Louise
David, jeg kan godt forstå at du finder det helt urealistisk at nogle mennesker faktisk ville foretrække den gamle opdeling, men jeg tror vi som mennesker har en meget speciel egenskab der gør at når vi husker tilbage på en bestemt episode i vores liv kan vi for det meste kun huske det positive. Det kan jo både være en fordel og en kæmpe ulempe...?
Til alle: Jeg vil spørge jer hvor realistisk I synes den her film er? Stemmer den helt overens med virkelighedens DDR eller er der nogle punkter som I mener ikke er helt sande. I så fald hvilke? Jeg kan nemlig ikke rigtig huske da muren faldt. (var kun 4-5 år) Så hvis I vil give lidt respons ville det være super. Også jer "Ossis" og "Wessis"
Har fået min opgave i dag så er i fuld gang med at skrive
Tak på forhånd...
Hilsen Louise