Hallo alle miteinander ,
mit interesse habe ich das Thema hier verfolgt
Auch wenn es aufgrund der 100km nördlichen Lage vlt. differenzen geben mag so möchte ich dennoch auch hier noch einmal den link zum dänischen Zeitungsartikel posten:
[url]http://folkebladetlemvig.dk/ulfborg-vemb/hugormene-snoede-sig-i-foraarssolen[/url]
Insbesondere dieser , auch in meinem Thread schon besprochenen dänischen Kommentar, ist erwähnenswert.
Diesen findet man im Original unter o.g. genannten link. Ich war mal so frei und habe diesen kopiert:
"Arne"
Hvad er det, der gør, at hugormen er fredet, hvorimod andre dyr og fugle må jages. Hvilken gavn gør de i den danske natur? Hugormen har været fredet i 30 år, hvad godt har det ført med sig? Det er et eksperiment, som det nu må være på tide at foretage en evaluering af.
Skov- og Naturstyrelsen er ikke egnet til at foretage en sådan evaluering. Det er nemlig stærkt bekymrende, når den har affærdiget mine argumenter for ophævelse af fredning af hugormen som folkeovertro. Jeg kan oplyse, at hugormen er en konkret trussel for os, som færdes i områder, hvor den findes. Jeg må opfatte Skov- og Naturstyrelsens indstilling som et ensidigt forsvar for hugormen på bekostning af alle andre levende væsener.
Risikoen ved slangebid i Danmark er normalt overdrevne, påstår Skov- og Naturstyrelsen. Sådan en udtalelse beror til gengæld på folkeovertro. Nej, risikoen er reel, hugormens gift er dødelig, hverken mere eller mindre.
…betragtes hugormen i dag imidlertid ikke som et skadedyr, men som et værdifuldt faunaelement i den danske natur, skrev Skov- og Naturstyrelsen. Det kan godt være, at det er Skov- og Naturstyrelsens indstilling, men vi er nogle, der ikke kun sidder ved en styrelses skrivebord, langt fra hugorme; men må leve med dem, når vi opholder os i vores sommerhus.
En mand bidt af en hugorm, og man måtte hente serum fra Århus til Hjørring, hvor manden var indlagt. Han har formentligt klaret det med livet i behold, men det blev straks efter nævnt, at manden åbenbart var overfølsom for slangebid. Det er vi alle! Hugormens gift er dødelig for alle. Hvorfra denne misforståelse opstod, ved jeg ikke, men det er én af en lang række bagatelliseringer af hugormens skadevirkning.
Dagbladet Nordjyske skrev:
Flere hugorme i Danmark
Pas på. Hugormen har været fredet siden 1981 og det får sandsynligvis antallet til at stige. Tirsdag blev en 30-årig mand bidt i Nordjylland.
Hugormen trives i Danmark. Kun få fjender truer i naturen, og da den samtidig har været fredet i 25 år, er antallet stigende, skønner naturvejleder i Nordjylland.
Her blev en 30-årig mand bidt tirsdag og kun en hurtig indsats fra politiet sikrede manden modgift og dermed hans overlevelse.
- Det er jo ikke sådan, at vi går rundt og tæller hugormene, men det er mit indtryk, at der bliver flere. Vi kontaktes oftere af mennesker, som føler sig generet, fordi en hugorm er søgt ind i en kælder eller et fugtigt rum i et sommerhus, siger naturvejleder Villy K. Hansen, Nordjyllands Statsskovdistrikt.
Selv en naturvejleder indrømmer altså, at der er flere hugorme end før, men hvor mange skal der være, før der er for mange?
Svaret er let: Det er der nu!
På internettet kan man finde diverse hjemmesider, hvor faren ved hugorme bagatelliseres, f. eks. Nordisk Herpetologisk Forening:
Træffer man en hugorm i sin have, bør man under ingen omstændigheder slå dyret ihjel. Hugormen er meget sky og vil derfor flygte hurtigst muligt, blot ved et menneskes tilstedeværelse.
Der er to åbenlyse fejl i ovennævnte citat, som helt åbenbart har sin rod i folkeovertro:
Hvis man har sit liv kært, skal man omgående dræbe en hugorm, hvis man ser den i sin have. Næste gang ser man den måske ikke, før den hugger, og det kan jo også gå ud over andre end én selv.
Hugormen er IKKE meget sky, den gemmer sig f. eks. i affaldsstativer lige op ad befærdede stier og veje. Selv hvor hastigheden på den kørende trafik er 30 km/t eller lavere, ligger hugormene i vejkanten, og de gider ikke flytte sig, fordi der kører en bil forbi. Det er også værd at bemærke, at de kan også finde på at krydse vejen umiddelbart foran en kørende bil.
Endnu et udslag af folkeovertro:
Træffer man sine forholdsregler skulle vi nok kunne leve i fredelig sameksistens med den.
Hvilke forholdsregler?
Skal man gå i lange gummistøvler hele tiden? Og hvad med kæledyr, hund og kat? Findes der gummistøvler og hoved- og snudebeskyttere til hunde? Hvis ja, vil jeg gerne have oplyst forhandlernavn og adresse.
Endelig fandt jeg også et mere realistisk indlæg på internettet:
Lad være med at gå i skoven med din hund, her om sommeren. Det vrimler med hugorme i skovbunden, og din hund kan nemt blive bidt.
Det var min hunds dyrlæge, der gjorde mig opmærksom på problemet.
Hver sommer får hun hunde ind på klinikken, der har været i skoven, og er blevet bidt af en hugorm.
Fornylig måtte hun aflive en labrador, der var blevet bidt. Hunde kan ikke tåle giften fra hugorme. De færreste dyrlæge klinikker har en modgift liggende (gælder også sygehuse) Og modgiften skal gives med det samme.
Hvor mange tragiske hændelser er hugorme årsag til hvert år? Hvordan kan de være mere værd end mennesker og deres kæledyr?
Hvad skal vi gøre? Skal vi bare lade stå til, og håbe, at vi er heldige og undgår hugormebid, mens Skov- og Naturstyrelsen går med skyklapper på?
Konklusion:
Ansvaret for, at antallet af hugorm har nået det nuværende niveau er ene og alene Skov- og Naturstyrelsens. Fredningen begyndte for 30 år siden, og nu er dens virkning mærkbar. Jeg må på det kraftigste opfordre til, at hugormebestanden reguleres, og at Skov- og Naturstyrelsen lever op til sit ansvar og gør en effektiv indsats for at reducere antallet til et absolut minimum.
Kommentar Ende.
Somit bleibt die Frage sind es nun mehr oder ist es wie in den (zumindest mir bekannten) 25 Jahren?
Und weiter frage ich mich nunmal, sind die dort eben lebenden Freunde scheu und verdrücken sich? Oder bleiben sie auf den befahrenen Sträßchen liegen und haben sich schlicht an Autos und andere dinge gewöhnt?
Liebe Grüße
Dennis