Hej,
glemme !
Fra fortid der er kun tyske hvid vin i diskussion.
Men i dag (de sidste 3 - 5 ar) der er ogsa rigtig god rodvin.
Iaer de "Spätburgunder" fra Baden-Württemberg (f.eks. http://www.alde-gott.de/)
er en rigtid god rod hvin.
Hils
Joe100
Tysk vin ukendt i Danmark
-
vinum-bonum.dk
- Neues Mitglied
- Beiträge: 2
- Registriert: 16.06.2006, 22:48
- Wohnort: Sønderborg
- Kontaktdaten:
Tysk vin i Danmark
Ja, der er mange importører af tysk vin i Danmark. Nogle er på hobby plan (sælger til kvarterets voksne) og andre mere erhvervs orienteret.
Det der er problemet er at der er for få vinforhandlere, som tør at repræsenterer et samlede tysk vinprogram. Det er kunden der bestemmer, men forhandleren har en stor indflydelse.
Se på www. SLETTET .dk [redigeret af redaktion] og læs alt om tyske vine samt hvor de kan købes.
Håber det hjælper?
Med "VIN"lig hilsen
Per W. Stryger
------------
Internet-adresse slettet. Tillades kun som [url=http://www.dk-forum.de/forum/viewtopic.php?t=781"]kommerciel annonce-link[/url], af moderator MHÅ
Det der er problemet er at der er for få vinforhandlere, som tør at repræsenterer et samlede tysk vinprogram. Det er kunden der bestemmer, men forhandleren har en stor indflydelse.
Se på www. SLETTET .dk [redigeret af redaktion] og læs alt om tyske vine samt hvor de kan købes.
Håber det hjælper?Med "VIN"lig hilsen
Per W. Stryger
------------
Internet-adresse slettet. Tillades kun som [url=http://www.dk-forum.de/forum/viewtopic.php?t=781"]kommerciel annonce-link[/url], af moderator MHÅ
- God vin smager bare bedre!
Internetadresse
Ich glaub nicht, dass die verkaufen, aber guck doch mal in
[url]http://www.tyskvin.dk[/url]
Gruss, vilmy
[url]http://www.tyskvin.dk[/url]
Gruss, vilmy
-
Liserl
Jeg kommer oprindeligt fra et vinområde i Østrig (Niederösterreich-Thermenregion) og så vidt jeg ved skyldes problemet også at der ikke produceres nok vin til at den kan sælges forl en rimelig pris i udlandet. Der er kun få vinbønder, der producerer så meget, at det kan betale sig for dem at eksportere vinen.
Jeg har desuden en dansk veninde der bor i Østrig og sælger økologisk østrigsk vin både dernede og i Danmark, og på grund af transportomkostninger og afgifter er vinen næsten tre gange så dyrt når man køber den i Danmark. Jeg køber derfor vinen altid i Østrig og tager den med heroppe, men det betaler sig selvfølgelig kun når man alligevel skal derned for at besøge familie og venner.
KH
Elisabeth
P.S. Jeg ville alligevel anbefale dem, der godt kan lide "fruchtig-spritzig" vin at smage den unge østrigske vin. Den er nemlig noget af det bedste man kan få
Jeg har desuden en dansk veninde der bor i Østrig og sælger økologisk østrigsk vin både dernede og i Danmark, og på grund af transportomkostninger og afgifter er vinen næsten tre gange så dyrt når man køber den i Danmark. Jeg køber derfor vinen altid i Østrig og tager den med heroppe, men det betaler sig selvfølgelig kun når man alligevel skal derned for at besøge familie og venner.
KH
Elisabeth
P.S. Jeg ville alligevel anbefale dem, der godt kan lide "fruchtig-spritzig" vin at smage den unge østrigske vin. Den er nemlig noget af det bedste man kan få
beskriveler på dansk...
MichaelD hat geschrieben:Jeg mener, tysk vin har det image i Danmark, som den fortjener. Thi de tyske producenter og forhandlere er ligeglade med forbrugerne og gider ikke oplyse om vinens karakter og anvendelse på bagsideetiketten på dansk el. engelsk. For hvis man bare engang har købt en vin for dyre penge for at servere den til fisk, og så viser vinen sig at være sød, så er kapitlet lukket.
Hmmh,
du må jo selv vide det, men siden jeg engang i Norge så en flaske Kellergeister beskrevet som fantastisk luksusvin som kan serveres med hummer synes jeg at etiketternes troværdighed er meget lille.
Ved en god vin forventer jeg meget andet end danske beskrivelser, nemlig, drue, vinmarkens navn, aftapningsstedets navn (jeg køber overhoved ikke vin, der er kommet til Danmark i en tankvogn (adr), årgang, producentens navn.
Og så stoler jeg ellers allerhelst på mig selv, køber en enkel flaske, smager og køber mere en anden gang, når jeg synes godt om vinen.
Jeg kan da også bare anbefale vine fra Baden, Wüttemberg, Rheingau. og ja, jeg er til de tørre tyske vine, men også til østriske vine.
mvh. Vilmy
-
vinum-bonum.dk
- Neues Mitglied
- Beiträge: 2
- Registriert: 16.06.2006, 22:48
- Wohnort: Sønderborg
- Kontaktdaten:
At holde etiketten
For mig er en bagetiket bare noget importøren eller producenten skriver. Det er som en hoveddør - hvis den er pæn, så er resten af huset det sikkert også, men ...
Papir er taknemmeligt. Det er for de flestes vedkommende bare reklame. Du bliver nød til at bede vinhandleren om en detaljeret beskrivelse. Om han kommer med den eller den bliver printet ud fra importørens hjemmeside er ligemeget.
Råd og vejledning får du ikke meget af hos et supermarked, det er derfor du går til en vinhandler. Det er også det du betaler lidt ekstra for.
Man får hvad man betaler for.
Gør som VILMY - læst og lær´ det er sjovt at vide noget om vin og hvis du ikke vil vide noget så gå til en fagmand.
Med "VIN"lig hilsen
Per W. Stryger
VB
Papir er taknemmeligt. Det er for de flestes vedkommende bare reklame. Du bliver nød til at bede vinhandleren om en detaljeret beskrivelse. Om han kommer med den eller den bliver printet ud fra importørens hjemmeside er ligemeget.
Råd og vejledning får du ikke meget af hos et supermarked, det er derfor du går til en vinhandler. Det er også det du betaler lidt ekstra for.
Man får hvad man betaler for.
Gør som VILMY - læst og lær´ det er sjovt at vide noget om vin og hvis du ikke vil vide noget så gå til en fagmand.
Med "VIN"lig hilsen
Per W. Stryger
VB
- God vin smager bare bedre!
Dette emne bliver glædeligvis ved med at dukke op en gang imellem.
Min kommentar omkring det tyske vins image i DK har skabt lidt røre. Til at begynde med: Jeg har ikke behov for at profilere mig her, jeg vil bare nævne, at jeg har været Weinfreund i 25 år med en stor interesse i hvidvin, ikke mindst tyske. Jeg udtalte mig ikke på mine vejene, men spekulerede over det danske markedet og over afsætning af tyske vine på det. Jeg forstår begrebet kvalitet meget bredt og ikke nødvendigvis rangordnende.
Jeg mener, det er komplet irrealt at tro, at danske vindrikkere i almindelighed kan finde ud af - ud fra de informationer Vilmy nævner - hvad en given tysk vin kan bruges til, eller hvilken karakter den har. Tingene bliver ikke bedre af de bagsideinformationer, som man finder i dag, og som oven i købet er på tysk. Jeg oplever en grotesk brist omkring med hvilke oplysninger nogle producenter og forhandlere mener, de kan tillade sig at kommunikere om deres produkt, og hvor kunderne er henne. Det er heller ikke realistisk, at det brede danske marked (eller andre udenlandske markeder) gør sig umagen at prøvesmage. Den tyske vins image er op ad bakke i DK, og priserne for kvalitetsvin er ikke i den lave ende. Derfor skal man komme med nye ideer medmindre man helt vil opgive markedet. (Hvis der ikke var dette årlige arrangement i Børsen, ville jeg tro, dette er sket.) Flere løsninger kan tænkes, også med blik på det tyske marked, hvor man jo heller ikke opfylder kundernes behov særlig godt. Men især for det danske vil jeg forslå at producenterne får importørerne til at stå for bagsideetiketten ud fra bestemte krav og mod betaling. Bagsideetiketten vil i så fald blive ved med at være reklame – men jeg er uenig i, at man ikke kan bruge f.eks. de typiske italienske eller spanske etiketter til noget. Med lidt erfaring kan man godt vurdere, hvad en ”god allrounder” osv. er.
Et alternativ vil være at lovgiveren eller vinproducentorganisationerne blander sig og sørger for standardiseret objektiv information. Det modige spring ville være at anvende en neutral bedømmelseskomitee, der arbejder ud fra anonyme prøver. Det kunne bl.a. afhjælpe marketingsudfordingerne ifm. det svingende klima. Men den slags har lange udsigter i Tyskland, hvor lobbierne og deres mandanter må formodes at have trukket hjernen væk for længst. Som om nogen som helst industrivirksomhed kan tillade sig at byde på svingende kvalitet, kommenteret med dårlig oplysning under mottoet ”Prøv dig frem”!
”Man får hvad man betaler for.” Ingen tvivl om at individuel rådgivning koster. Men er det det vi virkelig ønsker hver gang, når vi handler? Kan det være meningen, at jeg ikke kan købe tyske vine i prisklassen 40-60 kr., fordi sådanne vine kun kan sælges med særlig rådgivning hos mindre vinforhandlere, der lægger 20 kr. oveni? Jeg mener, de tyske producenter og deres lobbyer holder fast i inefficiente salgsmetoder, der pricer dem ud af markedet.
I flere andre henseender er jeg ikke enig i, at man får, hvad man betaler får – i hvert fald, hvis det ikke er image, man går efter. For det første i en international sammenligning: Franske hvidvine, herunder fra Alsace, sælges klart dyrere end tyske i DK, hvis drueart/årgang/smagen er vurderingsgrundlaget. For det andet med hensyn til klasserne: Tyske kabinettvine er en del dyrere en QbA, men jeg har flere gange oplevet, at den ”samme” vin i QbA-klassen smagte klart mere afbalanceret og i det hele taget bedre end kabinettvinen.
Hilsen Michael
Min kommentar omkring det tyske vins image i DK har skabt lidt røre. Til at begynde med: Jeg har ikke behov for at profilere mig her, jeg vil bare nævne, at jeg har været Weinfreund i 25 år med en stor interesse i hvidvin, ikke mindst tyske. Jeg udtalte mig ikke på mine vejene, men spekulerede over det danske markedet og over afsætning af tyske vine på det. Jeg forstår begrebet kvalitet meget bredt og ikke nødvendigvis rangordnende.
Jeg mener, det er komplet irrealt at tro, at danske vindrikkere i almindelighed kan finde ud af - ud fra de informationer Vilmy nævner - hvad en given tysk vin kan bruges til, eller hvilken karakter den har. Tingene bliver ikke bedre af de bagsideinformationer, som man finder i dag, og som oven i købet er på tysk. Jeg oplever en grotesk brist omkring med hvilke oplysninger nogle producenter og forhandlere mener, de kan tillade sig at kommunikere om deres produkt, og hvor kunderne er henne. Det er heller ikke realistisk, at det brede danske marked (eller andre udenlandske markeder) gør sig umagen at prøvesmage. Den tyske vins image er op ad bakke i DK, og priserne for kvalitetsvin er ikke i den lave ende. Derfor skal man komme med nye ideer medmindre man helt vil opgive markedet. (Hvis der ikke var dette årlige arrangement i Børsen, ville jeg tro, dette er sket.) Flere løsninger kan tænkes, også med blik på det tyske marked, hvor man jo heller ikke opfylder kundernes behov særlig godt. Men især for det danske vil jeg forslå at producenterne får importørerne til at stå for bagsideetiketten ud fra bestemte krav og mod betaling. Bagsideetiketten vil i så fald blive ved med at være reklame – men jeg er uenig i, at man ikke kan bruge f.eks. de typiske italienske eller spanske etiketter til noget. Med lidt erfaring kan man godt vurdere, hvad en ”god allrounder” osv. er.
Et alternativ vil være at lovgiveren eller vinproducentorganisationerne blander sig og sørger for standardiseret objektiv information. Det modige spring ville være at anvende en neutral bedømmelseskomitee, der arbejder ud fra anonyme prøver. Det kunne bl.a. afhjælpe marketingsudfordingerne ifm. det svingende klima. Men den slags har lange udsigter i Tyskland, hvor lobbierne og deres mandanter må formodes at have trukket hjernen væk for længst. Som om nogen som helst industrivirksomhed kan tillade sig at byde på svingende kvalitet, kommenteret med dårlig oplysning under mottoet ”Prøv dig frem”!
”Man får hvad man betaler for.” Ingen tvivl om at individuel rådgivning koster. Men er det det vi virkelig ønsker hver gang, når vi handler? Kan det være meningen, at jeg ikke kan købe tyske vine i prisklassen 40-60 kr., fordi sådanne vine kun kan sælges med særlig rådgivning hos mindre vinforhandlere, der lægger 20 kr. oveni? Jeg mener, de tyske producenter og deres lobbyer holder fast i inefficiente salgsmetoder, der pricer dem ud af markedet.
I flere andre henseender er jeg ikke enig i, at man får, hvad man betaler får – i hvert fald, hvis det ikke er image, man går efter. For det første i en international sammenligning: Franske hvidvine, herunder fra Alsace, sælges klart dyrere end tyske i DK, hvis drueart/årgang/smagen er vurderingsgrundlaget. For det andet med hensyn til klasserne: Tyske kabinettvine er en del dyrere en QbA, men jeg har flere gange oplevet, at den ”samme” vin i QbA-klassen smagte klart mere afbalanceret og i det hele taget bedre end kabinettvinen.
Hilsen Michael
Hmmh, var det ikke dig, der var så megte imod at smage sig frem?MichaelD hat geschrieben:
Tyske kabinettvine er en del dyrere en QbA, men jeg har flere gange oplevet, at den ”samme” vin i QbA-klassen smagte klart mere afbalanceret og i det hele taget bedre end kabinettvinen.
Hilsen Michael
Så længe mine danske naboer beder mig om at tage vin med til dem "den med guldtråden, du ved nok", er det måske også irrelevant hvad det er i de flasker grænsebutikkerne sælger, bare det er rødt, billigt og har en alkoholprocent på 11-14%.
Jeg er totalt ligeglad med hvor vinen bliver solgt, men den skal lagres rigtigt, og så vil jeg meget hellere smage mig frem. Har man fundet noget man kan lide, kan man som regel også stole på at kvaliteten er konstant den samme. Jeg går ikke ind for, at folk skal føle de skal have et kursus i at drikke vin, men jeg er også modstander af slagtilbud og vine med ekstra fancy emballage. Hellere en "Erzeugerabfüllung" med lidt kikset etiket; gerne fra Württemberg...
Mvh. vilmy
-
Berndt
Vilmy schrieb vor fast 3 Monaten:
Jetzt aber meine Fragen, die eigentlich sprachlich sind: Wer kann diese Beschreibungen mit anderen Adjektiven erklären:
Herb, feinherb
im Wörterbuch steht - - > kräftig im Geschmack, leicht bitterlich, leicht säuerlich.
Trocken, halb trocken - - > herb, feinherb, leicht säuerlich.
Was muß auf der Flasche stehen, wenn man einen gehaltvollen, trockenen Weißwein sucht
Ich bin auf der Suche nach einigen guten deutschen (oder österreichischen) Weißweinen - denn irgenwo in DK muß es doch deutsche Weine geben, die nicht zu süß sindVed en god vin forventer jeg meget andet end danske beskrivelser, nemlig, drue, vinmarkens navn, aftapningsstedets navn (jeg køber overhoved ikke vin, der er kommet til Danmark i en tankvogn (adr), årgang, producentens navn.
Og så stoler jeg ellers allerhelst på mig selv, køber en enkel flaske, smager og køber mere en anden gang, når jeg synes godt om vinen.
Jeg kan da også bare anbefale vine fra Baden, Wüttemberg, Rheingau. og ja, jeg er til de tørre tyske vine, men også til østriske vine.
Jetzt aber meine Fragen, die eigentlich sprachlich sind: Wer kann diese Beschreibungen mit anderen Adjektiven erklären:
Herb, feinherb
im Wörterbuch steht - - > kräftig im Geschmack, leicht bitterlich, leicht säuerlich.Trocken, halb trocken
- - > herb, feinherb, leicht säuerlich.Was muß auf der Flasche stehen, wenn man einen gehaltvollen, trockenen Weißwein sucht
Zuletzt geändert von Berndt am 11.09.2006, 11:22, insgesamt 1-mal geändert.
-
Danebod
Zu deutschem Wein gibt es folgende wahre Geschichte:
Der alte Winzer liegt im Sterben. Der Wingert hat eine jahrhundertelange Familientradition, und ein großes Familiengeheimnis, das immer vom sterbenden Vater an den ältesten Sohn weitergegeben wird. Jetzt ist es mal wieder soweit, der Pfaffe war schon da und hat die letzte Ölung gegeben, und der älteste Sohn wird an's Sterbebett gerufen, um das große Familiengeheimnis zu erfahren.
Mit ersterbender Stimme haucht der alte Winzer dem Sohn ins Ohr: "Mein Sohn, man kann Wein auch aus Trauben herstellen..."
Der Sohn geht aus dem Sterbezimmer zu den Verwandten und sagt mit bekümmerter Miene: "Jetzt geht es wirklich zu Ende mit dem Alten, er fängt schon an zu fantasieren..."
Der fortælles følgende historie om den tyske vin, og den er den skinbarlige sandhed:
Den gamle vinbonde ligger for døden. Vingården har en århundreder gammel familietradition, og der er en stor familiehemmelighed, der gives videre fra den døende fader til den ældste søn. Nu er tiden atter inde, sortkjolen har været der allerede og givet den sidste olie og den ældste søn kaldes til faderens dødsleje for at erfare den store familiehemmelighed.
Den gamle vinbonde hvisker med døende røst i sin ældste søns øre: - Min søn , vin kan også fremstilles af druer...
Sønnen går ud til slægtningene og siger med bekymret mine: - Nu lakker det virkelig mod enden med den gamle, han fantaserer allerede...
Der alte Winzer liegt im Sterben. Der Wingert hat eine jahrhundertelange Familientradition, und ein großes Familiengeheimnis, das immer vom sterbenden Vater an den ältesten Sohn weitergegeben wird. Jetzt ist es mal wieder soweit, der Pfaffe war schon da und hat die letzte Ölung gegeben, und der älteste Sohn wird an's Sterbebett gerufen, um das große Familiengeheimnis zu erfahren.
Mit ersterbender Stimme haucht der alte Winzer dem Sohn ins Ohr: "Mein Sohn, man kann Wein auch aus Trauben herstellen..."
Der Sohn geht aus dem Sterbezimmer zu den Verwandten und sagt mit bekümmerter Miene: "Jetzt geht es wirklich zu Ende mit dem Alten, er fängt schon an zu fantasieren..."
Der fortælles følgende historie om den tyske vin, og den er den skinbarlige sandhed:
Den gamle vinbonde ligger for døden. Vingården har en århundreder gammel familietradition, og der er en stor familiehemmelighed, der gives videre fra den døende fader til den ældste søn. Nu er tiden atter inde, sortkjolen har været der allerede og givet den sidste olie og den ældste søn kaldes til faderens dødsleje for at erfare den store familiehemmelighed.
Den gamle vinbonde hvisker med døende røst i sin ældste søns øre: - Min søn , vin kan også fremstilles af druer...
Sønnen går ud til slægtningene og siger med bekymret mine: - Nu lakker det virkelig mod enden med den gamle, han fantaserer allerede...
Trocken
Hej Berndt,
ich halte mich da an trocken. Shcon halbtrocken ist mir oft zu süss.
Trocken & fruchtig ist auch keine schlechte Kombination.
Ich kann dir die württemberger Weien empfehlen, wenn du sie erwischen kannst (Stettener Heuchelberg z.B.).
Feinherb hört sich für mich nach Schokolade an...
Gruss, vilmy
ich halte mich da an trocken. Shcon halbtrocken ist mir oft zu süss.
Trocken & fruchtig ist auch keine schlechte Kombination.
Ich kann dir die württemberger Weien empfehlen, wenn du sie erwischen kannst (Stettener Heuchelberg z.B.).
Feinherb hört sich für mich nach Schokolade an...
Gruss, vilmy
Stimmt, Vilmy - aber gerade da stoßen wir ja auf das Problem, das hier schon angespochen wurde (von Liserl, glaube ich) --- daß die Weinbauern meist auf ihre kleinen Berge beschärnkt sind und quasi nur für die Region anbauen.
Oder wie einer mir mal sagte, als ich den Wein "meines Ortes" auch in NRW (für Württemberger ja bereits tiefer Norden!
) finden wollte und nicht konnte:
"Den saufe mer do alle selbscht, Mädle!"
Vor Ort-Beschaffung ist da meist die einzige Alternative...
Gruß Ursel, DK
Oder wie einer mir mal sagte, als ich den Wein "meines Ortes" auch in NRW (für Württemberger ja bereits tiefer Norden!
) finden wollte und nicht konnte:"Den saufe mer do alle selbscht, Mädle!"
Vor Ort-Beschaffung ist da meist die einzige Alternative...
Gruß Ursel, DK
-
Berndt
Danke für eure Beiträge.
Wir haben 2 mal bei Lidl einen Riesling (Pfalz) gesehen: "feinherb, ein gehaltvoller Riesling mit Frucht und Frische, vollmundig im Geschmack".
Ich war der Meinung daß es sich um einen trockenen Weißwein handele. Wenn es ihn noch gibt, werden wir ihn jedenfalls das nächste Mal probieren.
Wir haben 2 mal bei Lidl einen Riesling (Pfalz) gesehen: "feinherb, ein gehaltvoller Riesling mit Frucht und Frische, vollmundig im Geschmack".
Ich war der Meinung daß es sich um einen trockenen Weißwein handele. Wenn es ihn noch gibt, werden wir ihn jedenfalls das nächste Mal probieren.
-
eclipse