Hej allesammen,
Gabi, det med måren har jeg også hørt, altså at den kommer igen. Men jeg tror ikke, at det er sket her midt i Hamborg men formentlig i Lohals, og der står min bil jo ikke tit, så måren vil nok glemme den. Men i Lohals findes mårer, det ved jeg. Det skete to gange at en af dem ville indflytte i tagetagen. Begge gange har jeg hørt noget kravle op mellem stråtaget og gipskartonpladerne.
Vi spurgte Karl om hjælp og han kom med en mårfælde. Han lagde en æg i den. Men efter kort tid sad der en temmeligt vred kat i fælden. Altså fik katten sin frihed og Karl sin fælde tilbage.
Men siden dengang har jeg en anden våben, mårene kan ikke lide: hundehår. En god ven har en stor Briard-hund, som skal kæmmes af og til, og hver gang kommer der en hel masse „uld“ ud af pelsen. Den uld samler min ven i plastikposer for mig. Og nu går jeg op på loftet en gang om året og fordeler hundehår i alle kroger. Og så går jeg rundt om huset og stopper hår i de små mellemrum mellem stråtag og væggene.
Det gør jeg hvert år på nyt fordi jeg tror, håret skal lugte af hund så stærkt som muligt. Og mårene bliver væk fra huset. I foråret ser vi så en del af håret igen: fuglene hugger det og benytter det for deres reder.
De ringede fra værkstedet og jeg har nu altså huller i to ledninger. Ledningerne sidder så uheldig i motorrummet, at de skal fjerne alt muligt for at skifte dem. Omkostningerne er derfor skønnet på 250 til 300 EUR. Tak, kære mår...
Der er nogle ord i den her tekst jeg ikke har brugt før, så jeg håber der findes én som har lyst til at rette mig
. Tusind tak på forhånd.
Ha´ en dejlig aften, I alle
Nullermand
