Ich weis nicht ganz, wie ernst Dein Beitrag gemeint ist. Wir sollten aber festhalten, daß niemanden (außer ein paar Spinner ohne Einfluß) "den Laden zumachen" will.
Man will lediglich erreichen, daß die Bewohner von Christiania wie alle andere Mieten und Steuern zahlen, und daß sie belangt werden können, falls sie Verbrechen begehen. Nach meinem Verständnis ist das nicht unangemessen?
Die Bewohner von Christiania behaupten nun, dies sei der Ende von Christiania. Ich kann nicht beurteilen, ob das stimmt. Falls es stimmt heißt es aber, daß Christiania nur dann bestehen kann, wenn die dortigen Bewohner das Recht eingeräumt werden nach belieben geltende Gesetze zu misachten. Wenn das so ist, dann hat Christiania nach meiner Auffassung ein grundlegendes, schweres Problemm.
Rettet Christiania - Forsvar Christiania
-
Lars J. Helbo
- Mitglied
- Beiträge: 7370
- Registriert: 23.06.2002, 22:08
- Wohnort: Sall
- Kontaktdaten:
Zuletzt geändert von Lars J. Helbo am 16.07.2004, 18:39, insgesamt 1-mal geändert.
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
-
Jinjok
Ursel schrieb:
---8<---
Ich fände es jetzt auch interessant, mal Kopenhagener zu dem Thema zu hören...
--->8---
Auf der Webseite von Danmarks Radio gibt es eine ähnlich gelagerte Diskussion wie diese. Sind auch einige Københavnere darunter.
http://www.dr.dk/P1debat/debat.asp?action=showcommentuser&id=3289
Da wird kein Blatt vor den Mund genommen.
Überschriften-Zitate:
---8<---
...misundelsens plovfurer
...De priviligerede tyveknægtes nasseparadis
...Sover eliten på hvide lagner!
...Bevar Christiania for Danmarks skyld
...Christiania bør jævnes med jorden
...Christiania - en bananrepublik
...Dyrt at aflive Christiania
--->8---
God fornøjelse!
Jinjok
PS: Was die Jütlandspost dazu zu sagen hatte - aarhusiensk Lesermeinung:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=2492828
Bearbeitet von - Jinjok am 16.07.2004 22:52:16
---8<---
Ich fände es jetzt auch interessant, mal Kopenhagener zu dem Thema zu hören...
--->8---
Auf der Webseite von Danmarks Radio gibt es eine ähnlich gelagerte Diskussion wie diese. Sind auch einige Københavnere darunter.
http://www.dr.dk/P1debat/debat.asp?action=showcommentuser&id=3289
Da wird kein Blatt vor den Mund genommen.
Überschriften-Zitate:
---8<---
...misundelsens plovfurer
...De priviligerede tyveknægtes nasseparadis
...Sover eliten på hvide lagner!
...Bevar Christiania for Danmarks skyld
...Christiania bør jævnes med jorden
...Christiania - en bananrepublik
...Dyrt at aflive Christiania
--->8---
God fornøjelse!
Jinjok
PS: Was die Jütlandspost dazu zu sagen hatte - aarhusiensk Lesermeinung:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=2492828
Bearbeitet von - Jinjok am 16.07.2004 22:52:16
Zuletzt geändert von Jinjok am 16.07.2004, 22:51, insgesamt 1-mal geändert.
Hier eine Artikel, gefunden in JyllandsPosten:
Offentliggjort 29. juni 2004 03:00
Kronik: Christiania - en bananrepublik
Af Dennis Nørmark, antropolog og højskolelærer, Århus
Det er befriende, at der er højt til loftet, og at nogle tør eksperimentere. Men eksperimentet på Christiania er så helt og aldeles ude af trit med demokratiske idealer, at stedet skal og må indrette sig efter rationelle moderne retsstatsprincipper. Eller også bør man fjerne despoterne fra magten og bringe loven tilbage til de lovløse, skriver dagens kronikør.
Det er en velkendt historie, at Christiania - det kendte alternative livstilsprojekt på den gamle kaserne - var tænkt som et sted, hvor folk kunne boltre sig uden hensyn til de sædvanlige restriktioner og regler, som gjaldt i den øvrige, groft regulerede, del af kongeriget. Her skulle man bygge og bo, som det passede én, her var der ingen undertrykkelse og hierarki, men fællesmøder med fællesbeslutninger for fællesskabets bedste. Et demokratisk og socialt eksperiment, født ud af troen på, at mennesket kan danne et alternativ til det moderne stive system, som er langt bedre og mere menneskeligt.
Det står nu efter over 30 år fuldstændig klart, at dette forsøg har fejlet eklatant. Christiania er ikke blevet en bedre verden end det regulerede og bureaukratiske Danmark, som det vendte ryggen - faktisk er det blevet en hel del værre.
Christiania er egentlig et meget godt billede på den socialistiske drøms totale fiasko, som den også udspillede sig i det fornøjelige og dødsensfarlige eksperiment på den anden side af jerntæppet. Ligesom den socialistiske ideologi som den udspringer af, er Christiania bygget på en forbløffende naiv forestilling om, hvordan mennesket handler. Nemlig, at det under de optimale omstændigheder, er blottet for egoisme, opfører sig åbent og tolerant og uden ambitioner om magt og rigdom. Det sociale supermenneske par excellence. Christiania, Sovjetunionen og alle de andre sociale eksperimenter har vist, at dette menneskesyn er noget vrøvl.
Den sørgelige historie skildret i blandt andet Orwells "Kammerat Napoleon" er også en historie, man kan fortælle med på i fristaden.
Men lad os først lige se på, hvad det egentlig var for en verden, som man vendte ryggen, og som visse radikale venstreorienterede stadig vender ryggen. Det var det moderne regulerede samfund, med politi, ejendomsret, retsstat, skatter og afgifter. Det var nemlig en trist verden fuld af beton og bureaukrati, mente man. Og det er rigtigt. Der er ikke meget kulør og sjove hatte over den moderne stat, fordi så var det ikke en moderne stat, men et syndigt rod. En verden uden dette "system" ville nemlig blive et forfærdeligt kaos. Tror man ikke på det, så ihukom blot lovsløsheden i Irak, da ordensmagten med et trylleslag forsvandt. Troen på menneskets grænseløse godhed var det spinkle græstrå, som man kunne hænge den kulørte hat på, men det skulle hurtigt vise sig at være utilstrækkeligt. Det var et mere menneskeligt alternativ, 68-oprørerne troede på ville danne sig selv, når først det undertrykkende "system" fjernede sig fra deres frihed. De tog fejl.
Oprørerne glemte nemlig, at dette kedelige og regulerende "system" faktisk er der for at beskytte de svage individer, som der nok ikke var så mange af hos de relativt veluddannede 68'ere. "Systemet" har nemlig til formål at gøre alle juridisk lige. Ikke økonomisk - det må de selv ligge og rode med - men lige for loven. Det moderne samfund er bygget på et endnu ældre oprør mod det traditionelle samfund, hvor din familiebaggrund alder og ikke mindst formue afgjorde, hvad du havde ret til, og hvad du kunne. Magten var ikke begrundet i evner eller gode intentioner, men i alder, familie og anciennitet.
"Systemet" gjorde imidlertid alle lige. Vi blev reduceret til CPR-numre og stregkoder (i 1968 var det vist hulkort, man frygtede), vi blev numre i en statistik, vi blev folk, der igennem bureaukratiske procedurer fik usynliggjort vores personlighed i det store offentlige system. Og alt dette var skabt for, at vi alle skulle være lige, at ingen skulle gøre krav på særrettigheder. Det var fuldstændiggørelsen af den rationelle stat, hvor alle kunne søge lykken i henhold til deres evner, hvad de magtede økonomisk, og hvordan de behandlede andre mennesker.
I den kommunistiske østblok gik man imidlertid i realiteten tilbage til det traditionelle samfund før den moderne revolution. På overfladen skulle man også der ligestille folk i systemet, men i realiteten blev folk forfulgt for netop deres familiebaggrund og politiske idealer, og kun dine bekendtskaber og partimedlemskaber sikrede dig fremgang og lykke. Der var mere end blot dit CPR-nummer, blodtype og bopæl i det hemmelige politis arkiver, der stod også, hvad systemet mente om dig.
Christiania, det andet store sociale eksperiment i den nye alternative ånd, udviklede med tiden netop en præmoderne undertrykkende struktur, der er til gavn for de stærke og indflydelsesrige. Dem med de rigtige forbindelser og de rigtige meninger. Det er blevet en lille diktaturstat, der i sin konsekvente fornægtelse af den rationelle moderne metode, har skabt et undertrykkende og usolidarisk samfund, hvor de stærkeste har ret, og hvor lighed er en tom floskel uden indhold. Christiania er blevet til en bananrepublik.
Christiania udviklede en hel unik form for demokrati. Det var det ord, man brugte; demokrati. Her skulle alle være enige, man skulle for enhver pris undgå, at beslutninger blev taget på baggrund af et flertalsdiktatur. Alle måtte være enige. Altså også selv om man egentlig ikke var det. Igen har vi at gøre med en lidt naiv forestilling om mennesket. En forestilling om, at mennesker nok ser det rigtige og fornuftige, hvis de blot får det ordentligt forklaret. Fordi vi alle er ens, eller måske burde være det. På den måde bliver vi alle enige om det åbenlyst rigtige. Og hvis man er uenig, er man nok blot asocial og afsporet. Det var som bekendt denne indstilling til "demokratiet", der gjorde det nødvendigt at bygge KZ-lejre i både det brune og det røde tusindårsrige. Foragten for værdiforskelle. På Christiania betragtede man imidlertid dette system som demokrati, og formen blev bibeholdt helt op til vore dage.
Den store fælles enighed er naturligvis en illusion. Mennesker er forskellige og bliver aldrig enige, fordi der altid er nogle løsninger, der måske tilgodeser os selv bedst, og som vi naturligvis vil kæmpe for. På Christiania fastholdt man illusionen med den konsekvens, at det blev de gamle, dem der havde boet der længe, dem der talte højest og havde flest magtfulde støtter, der fik deres egen vilje trumfet igennem. Dette har imidlertid intet med demokrati at gøre.
Det er et diktatur, hvor gamle magtfulde christianitter i - et ofte meget råt og hånligt tonefald - tryner andres meninger i forsøget på at manipulere en kunstig enighed frem. Christianitter har tidligere - i en del avisartikler, undersøgelser og interviews - berettet om, hvordan fællesmøderne i fristaden er endeløse rækker af taler og indlæg om fuldstændigt banale ting. Designet til at køre folk trætte, så de til sidst af bar udmattelse, siger ja.
På den måde nedbrydes den personlige fornemmelse for, hvad man faktisk mener. Det samme anvendes i udstrakt grad i andre diktaturstater. Altså stater, hvor folk ikke er blevet demokratisk valgt til deres poster, men i stedet har truet sig til dem og aldrig er på valg. Som høvdingen i et fuldkommen udemokratisk afrikansk stammesamfund eller militærjuntaen i en bananrepublik.
Christiania er, som i alle andre udemokratiske diktaturstater, ikke reguleret af egentlige love, men af venneaftaler, nepotisme, korridoraftaler, bestikkelse og andre hyggelige og enkle former for administration. Den oprindelige naive idé om, at man "bare lige byggede et hus og flyttede ind hvor man ville", er blevet totalt sløjfet til fordel for et sindrigt system, hvor din omgangskreds, dine talegaver, politiske standpunkter og familieforhold afgør, om du kan flytte ind.
I det omgivende "kolde" civile samfund kan alle borgere købe et stykke jord, hvis de vil. Her bliver ingen systematisk overvåget og forhørt, før dette kan lade sig gøre.
På Christiania findes der ikke på samme måde en lige ret til ejendomsretten, her er der nemlig ingen reel lighed.
En flok DR-journalister fra programmet "Den Halve Sandhed" forsøgte i en reportage at slå sig ned på en tom grund i fristaden, og de opdagede ved denne lejlighed Christianias virkelige ansigt. Christianitterne gjorde det helt klart, at man ikke måtte bygge noget som helst i området, uden at man kendte de rigtige og var blevet anbefalet af andre. I øvrigt var de parat til at stikke journalisterne en flad, hvis de ikke øjeblikkeligt pakkede sammen.
I fristaden gælder ikke de samme regler, som der gælder for os andre. Her har man suspenderet de regler, der holder sammen på et moderne samfund og beskytter borgeren for et urimeligt system af uigennemskuelige, tilfældige og korrupte magtstrukturer. Stedet sælger stadig sig selv som et socialt, hyggeligt og demokratisk eksperiment, men i realiteten er Christiania faktisk det bedste eksempel på, hvorfor man netop ikke skal melde sig ud af samfundet. Når de regulerende mekanismer, der vel at mærke er sat i verden for vores alle sammens bedste, bliver afskaffet, bliver det den stærkes ret, der gælder. Det bliver et samfund bygget på falske hensigter, fedteri, løgn, tilfældigheder, ulighed og svindel. Det minder altså i høj grad om alle de andre sociale eksperimenter, der i det 20. århundrede søgte at bringe mennesket tilbage til en "ordentlig" og "oprindelig" tilstand.
Og dette kom de så sandelig også til at opleve i de kære alternative projekter. De oplevede præcist, hvor uretfærdigt, hierarkisk og manipulerende livet er, når man ikke har en stor tung og bureaukratisk stat til at sikre ligheden mellem mennesker. Når man tror, at denne lighed ikke behøver systematisk overvågen, men blot opstår af sig selv, at mennesker ikke snyder hinanden, og at "systemet" blot er til for sin egen skyld.
De oplevede livet, som det leves i den primitive landsby, i et fundamentalistisk land, i en totalitær stat og i en bananrepublik. De var selv stærke individer, hvis kreative livsstil efter deres mening var uforenelig med "systemet". Derfor skabte de en ny stat i staten, hvor de selv kunne dominere og tryne andre, som det passede dem og ved fællesmødernes skueprocesser tilmed manipulere de svagere omgivelser til at fornægte deres egen personlige vilje.
Det er befriende, at der er højt til loftet, og at nogle tør eksperimentere. Men eksperimentet på Christiania er så helt og aldeles ude af trit med demokratiske idealer i den moderne verden, at stedet skal og må indrette sig efter rationelle moderne retsstatsprincipper. Eller også bør man gøre, hvad man gør ved andre diktaturstater. Fjerner despoterne fra magten og bringer loven tilbage til de lovløse.
Offentliggjort 29. juni 2004 03:00
Kronik: Christiania - en bananrepublik
Af Dennis Nørmark, antropolog og højskolelærer, Århus
Det er befriende, at der er højt til loftet, og at nogle tør eksperimentere. Men eksperimentet på Christiania er så helt og aldeles ude af trit med demokratiske idealer, at stedet skal og må indrette sig efter rationelle moderne retsstatsprincipper. Eller også bør man fjerne despoterne fra magten og bringe loven tilbage til de lovløse, skriver dagens kronikør.
Det er en velkendt historie, at Christiania - det kendte alternative livstilsprojekt på den gamle kaserne - var tænkt som et sted, hvor folk kunne boltre sig uden hensyn til de sædvanlige restriktioner og regler, som gjaldt i den øvrige, groft regulerede, del af kongeriget. Her skulle man bygge og bo, som det passede én, her var der ingen undertrykkelse og hierarki, men fællesmøder med fællesbeslutninger for fællesskabets bedste. Et demokratisk og socialt eksperiment, født ud af troen på, at mennesket kan danne et alternativ til det moderne stive system, som er langt bedre og mere menneskeligt.
Det står nu efter over 30 år fuldstændig klart, at dette forsøg har fejlet eklatant. Christiania er ikke blevet en bedre verden end det regulerede og bureaukratiske Danmark, som det vendte ryggen - faktisk er det blevet en hel del værre.
Christiania er egentlig et meget godt billede på den socialistiske drøms totale fiasko, som den også udspillede sig i det fornøjelige og dødsensfarlige eksperiment på den anden side af jerntæppet. Ligesom den socialistiske ideologi som den udspringer af, er Christiania bygget på en forbløffende naiv forestilling om, hvordan mennesket handler. Nemlig, at det under de optimale omstændigheder, er blottet for egoisme, opfører sig åbent og tolerant og uden ambitioner om magt og rigdom. Det sociale supermenneske par excellence. Christiania, Sovjetunionen og alle de andre sociale eksperimenter har vist, at dette menneskesyn er noget vrøvl.
Den sørgelige historie skildret i blandt andet Orwells "Kammerat Napoleon" er også en historie, man kan fortælle med på i fristaden.
Men lad os først lige se på, hvad det egentlig var for en verden, som man vendte ryggen, og som visse radikale venstreorienterede stadig vender ryggen. Det var det moderne regulerede samfund, med politi, ejendomsret, retsstat, skatter og afgifter. Det var nemlig en trist verden fuld af beton og bureaukrati, mente man. Og det er rigtigt. Der er ikke meget kulør og sjove hatte over den moderne stat, fordi så var det ikke en moderne stat, men et syndigt rod. En verden uden dette "system" ville nemlig blive et forfærdeligt kaos. Tror man ikke på det, så ihukom blot lovsløsheden i Irak, da ordensmagten med et trylleslag forsvandt. Troen på menneskets grænseløse godhed var det spinkle græstrå, som man kunne hænge den kulørte hat på, men det skulle hurtigt vise sig at være utilstrækkeligt. Det var et mere menneskeligt alternativ, 68-oprørerne troede på ville danne sig selv, når først det undertrykkende "system" fjernede sig fra deres frihed. De tog fejl.
Oprørerne glemte nemlig, at dette kedelige og regulerende "system" faktisk er der for at beskytte de svage individer, som der nok ikke var så mange af hos de relativt veluddannede 68'ere. "Systemet" har nemlig til formål at gøre alle juridisk lige. Ikke økonomisk - det må de selv ligge og rode med - men lige for loven. Det moderne samfund er bygget på et endnu ældre oprør mod det traditionelle samfund, hvor din familiebaggrund alder og ikke mindst formue afgjorde, hvad du havde ret til, og hvad du kunne. Magten var ikke begrundet i evner eller gode intentioner, men i alder, familie og anciennitet.
"Systemet" gjorde imidlertid alle lige. Vi blev reduceret til CPR-numre og stregkoder (i 1968 var det vist hulkort, man frygtede), vi blev numre i en statistik, vi blev folk, der igennem bureaukratiske procedurer fik usynliggjort vores personlighed i det store offentlige system. Og alt dette var skabt for, at vi alle skulle være lige, at ingen skulle gøre krav på særrettigheder. Det var fuldstændiggørelsen af den rationelle stat, hvor alle kunne søge lykken i henhold til deres evner, hvad de magtede økonomisk, og hvordan de behandlede andre mennesker.
I den kommunistiske østblok gik man imidlertid i realiteten tilbage til det traditionelle samfund før den moderne revolution. På overfladen skulle man også der ligestille folk i systemet, men i realiteten blev folk forfulgt for netop deres familiebaggrund og politiske idealer, og kun dine bekendtskaber og partimedlemskaber sikrede dig fremgang og lykke. Der var mere end blot dit CPR-nummer, blodtype og bopæl i det hemmelige politis arkiver, der stod også, hvad systemet mente om dig.
Christiania, det andet store sociale eksperiment i den nye alternative ånd, udviklede med tiden netop en præmoderne undertrykkende struktur, der er til gavn for de stærke og indflydelsesrige. Dem med de rigtige forbindelser og de rigtige meninger. Det er blevet en lille diktaturstat, der i sin konsekvente fornægtelse af den rationelle moderne metode, har skabt et undertrykkende og usolidarisk samfund, hvor de stærkeste har ret, og hvor lighed er en tom floskel uden indhold. Christiania er blevet til en bananrepublik.
Christiania udviklede en hel unik form for demokrati. Det var det ord, man brugte; demokrati. Her skulle alle være enige, man skulle for enhver pris undgå, at beslutninger blev taget på baggrund af et flertalsdiktatur. Alle måtte være enige. Altså også selv om man egentlig ikke var det. Igen har vi at gøre med en lidt naiv forestilling om mennesket. En forestilling om, at mennesker nok ser det rigtige og fornuftige, hvis de blot får det ordentligt forklaret. Fordi vi alle er ens, eller måske burde være det. På den måde bliver vi alle enige om det åbenlyst rigtige. Og hvis man er uenig, er man nok blot asocial og afsporet. Det var som bekendt denne indstilling til "demokratiet", der gjorde det nødvendigt at bygge KZ-lejre i både det brune og det røde tusindårsrige. Foragten for værdiforskelle. På Christiania betragtede man imidlertid dette system som demokrati, og formen blev bibeholdt helt op til vore dage.
Den store fælles enighed er naturligvis en illusion. Mennesker er forskellige og bliver aldrig enige, fordi der altid er nogle løsninger, der måske tilgodeser os selv bedst, og som vi naturligvis vil kæmpe for. På Christiania fastholdt man illusionen med den konsekvens, at det blev de gamle, dem der havde boet der længe, dem der talte højest og havde flest magtfulde støtter, der fik deres egen vilje trumfet igennem. Dette har imidlertid intet med demokrati at gøre.
Det er et diktatur, hvor gamle magtfulde christianitter i - et ofte meget råt og hånligt tonefald - tryner andres meninger i forsøget på at manipulere en kunstig enighed frem. Christianitter har tidligere - i en del avisartikler, undersøgelser og interviews - berettet om, hvordan fællesmøderne i fristaden er endeløse rækker af taler og indlæg om fuldstændigt banale ting. Designet til at køre folk trætte, så de til sidst af bar udmattelse, siger ja.
På den måde nedbrydes den personlige fornemmelse for, hvad man faktisk mener. Det samme anvendes i udstrakt grad i andre diktaturstater. Altså stater, hvor folk ikke er blevet demokratisk valgt til deres poster, men i stedet har truet sig til dem og aldrig er på valg. Som høvdingen i et fuldkommen udemokratisk afrikansk stammesamfund eller militærjuntaen i en bananrepublik.
Christiania er, som i alle andre udemokratiske diktaturstater, ikke reguleret af egentlige love, men af venneaftaler, nepotisme, korridoraftaler, bestikkelse og andre hyggelige og enkle former for administration. Den oprindelige naive idé om, at man "bare lige byggede et hus og flyttede ind hvor man ville", er blevet totalt sløjfet til fordel for et sindrigt system, hvor din omgangskreds, dine talegaver, politiske standpunkter og familieforhold afgør, om du kan flytte ind.
I det omgivende "kolde" civile samfund kan alle borgere købe et stykke jord, hvis de vil. Her bliver ingen systematisk overvåget og forhørt, før dette kan lade sig gøre.
På Christiania findes der ikke på samme måde en lige ret til ejendomsretten, her er der nemlig ingen reel lighed.
En flok DR-journalister fra programmet "Den Halve Sandhed" forsøgte i en reportage at slå sig ned på en tom grund i fristaden, og de opdagede ved denne lejlighed Christianias virkelige ansigt. Christianitterne gjorde det helt klart, at man ikke måtte bygge noget som helst i området, uden at man kendte de rigtige og var blevet anbefalet af andre. I øvrigt var de parat til at stikke journalisterne en flad, hvis de ikke øjeblikkeligt pakkede sammen.
I fristaden gælder ikke de samme regler, som der gælder for os andre. Her har man suspenderet de regler, der holder sammen på et moderne samfund og beskytter borgeren for et urimeligt system af uigennemskuelige, tilfældige og korrupte magtstrukturer. Stedet sælger stadig sig selv som et socialt, hyggeligt og demokratisk eksperiment, men i realiteten er Christiania faktisk det bedste eksempel på, hvorfor man netop ikke skal melde sig ud af samfundet. Når de regulerende mekanismer, der vel at mærke er sat i verden for vores alle sammens bedste, bliver afskaffet, bliver det den stærkes ret, der gælder. Det bliver et samfund bygget på falske hensigter, fedteri, løgn, tilfældigheder, ulighed og svindel. Det minder altså i høj grad om alle de andre sociale eksperimenter, der i det 20. århundrede søgte at bringe mennesket tilbage til en "ordentlig" og "oprindelig" tilstand.
Og dette kom de så sandelig også til at opleve i de kære alternative projekter. De oplevede præcist, hvor uretfærdigt, hierarkisk og manipulerende livet er, når man ikke har en stor tung og bureaukratisk stat til at sikre ligheden mellem mennesker. Når man tror, at denne lighed ikke behøver systematisk overvågen, men blot opstår af sig selv, at mennesker ikke snyder hinanden, og at "systemet" blot er til for sin egen skyld.
De oplevede livet, som det leves i den primitive landsby, i et fundamentalistisk land, i en totalitær stat og i en bananrepublik. De var selv stærke individer, hvis kreative livsstil efter deres mening var uforenelig med "systemet". Derfor skabte de en ny stat i staten, hvor de selv kunne dominere og tryne andre, som det passede dem og ved fællesmødernes skueprocesser tilmed manipulere de svagere omgivelser til at fornægte deres egen personlige vilje.
Det er befriende, at der er højt til loftet, og at nogle tør eksperimentere. Men eksperimentet på Christiania er så helt og aldeles ude af trit med demokratiske idealer i den moderne verden, at stedet skal og må indrette sig efter rationelle moderne retsstatsprincipper. Eller også bør man gøre, hvad man gør ved andre diktaturstater. Fjerner despoterne fra magten og bringer loven tilbage til de lovløse.
Zuletzt geändert von liseha am 17.07.2004, 00:03, insgesamt 1-mal geändert.
"Ich werde die Boardsuche und Google verwenden, bevor ich frage"
"Ich werde die Boardsuche und Google verwenden, bevor ich frage"
"Ich werde die Boardsuche und Google verwenden, bevor ich frage"
"Ich werde die Boardsuche und Google verwenden, bevor ich frage"
"Ich werde die Boardsuche und Google verwenden, bevor ich frage"
-
Jinjok
Nachdem ich nun die ganze Diskussion auf der P1-Webseite lesen habe, sehe ich den Unterschied. Dort wird viel über Werte geredet. Werte die Christiania einst für sich reklamierte aber in der institutionalisierten Wirklichkeit nicht im Stande oder Willens ist einzulösen. Die Vetternwirtschaft die die ursprünglichen Demokratie-Utopien abgelöst hat, stößt mir schon etwas auf. Småhygge und Idealismus wollen sich da bei mir nicht recht einstellen. Das Thema Drogen und Rocker spielt in der Diskussion allerdings kaum eine Rolle.
Wer sich in die zeit zurückverstzt fühlen möchte, dem kann ich den Film "Midt om natten" mit Kim Larsen empfehlen. Der handelt genau von dieser Zeit der Hausbesetzungen. Heute kaum noch vorstellbar, wie grau und trist København damals war. Oder doch nicht - wer die DDR vor dem Mauerfall kennt. Genau die selbe Wohnungsnot, die zu Vollsmose, Gjellerup und Mahrzahn geführt haben.
Das Thema gibt jedenfalls weiterhin viel Stoff zum Nachdenken.
Gute Nacht
Jinjok
Wer sich in die zeit zurückverstzt fühlen möchte, dem kann ich den Film "Midt om natten" mit Kim Larsen empfehlen. Der handelt genau von dieser Zeit der Hausbesetzungen. Heute kaum noch vorstellbar, wie grau und trist København damals war. Oder doch nicht - wer die DDR vor dem Mauerfall kennt. Genau die selbe Wohnungsnot, die zu Vollsmose, Gjellerup und Mahrzahn geführt haben.
Das Thema gibt jedenfalls weiterhin viel Stoff zum Nachdenken.
Gute Nacht
Jinjok
Zuletzt geändert von Jinjok am 17.07.2004, 00:22, insgesamt 1-mal geändert.
Hej allesammen!
Das neueste aus Christina?
In Jylland Posten zu lesen:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2551362/
Einen schönen Abend noch - Ursel, DK
Das neueste aus Christina?
In Jylland Posten zu lesen:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=2551362/
Einen schönen Abend noch - Ursel, DK
Zuletzt geändert von Ursel am 09.08.2004, 22:22, insgesamt 1-mal geändert.
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."
---------------------------------------------------------Marcel Proust ...
men at se med nye øjne."
---------------------------------------------------------Marcel Proust ...
Hey!
Mich würde mal interessieren, ob sich inzwischen etwas an der Einstellung der Stadt/des Staates gegenüber Christiania geändert hat.
Mit dem Marmormolen wird ja das nächste ehemalige Brachgelände(plus dem UNICEF-Gebäude) an der Längelinie "entfriedigt". Alles in bester Lage.
Mich würde mal interessieren, ob sich inzwischen etwas an der Einstellung der Stadt/des Staates gegenüber Christiania geändert hat.
Mit dem Marmormolen wird ja das nächste ehemalige Brachgelände(plus dem UNICEF-Gebäude) an der Längelinie "entfriedigt". Alles in bester Lage.
[url=http://www.un.org/en/index.shtml]Plan A, Plan B, Plan C usw.[/url]
-
sven estridsson
-
micha_i_danmark
- Mitglied
- Beiträge: 1206
- Registriert: 14.02.2007, 17:04
- Wohnort: Dragør
Ende Mai hat Christiania im Østre Landsret gegen den Staat verloren, in der Sache, wer das Nutzungsrecht hat. Das Gericht hat bestætigt, das das Nutzungsrecht bei Staat liegt. Gleichzeitig warnte die Regierung die Christianitter, weiter den Rechtswqeg zu beschreiben, da dieses die Verhandlungsbereitschaft des Staates beinflussen wuerde. Trotzdem, haben die Christianitter Berufung eingelegt.
Dacht e schon "huch, pløtzlich eine rege Diskussion zu Christiania hier im Gange und mit Dænen die sich beteiliegen, aber dann war es doch schon eine æltere Diskussion
Dacht e schon "huch, pløtzlich eine rege Diskussion zu Christiania hier im Gange und mit Dænen die sich beteiliegen, aber dann war es doch schon eine æltere Diskussion
Danke für die Antworten.
Kann man da eigentlich einen Vergleich zwischen dem "Konjunkturkurbel" Christiania und dem Ertrag, den die Stadt für den Verkauf der Fläche bekommen würde, anstellen?
Äääh,
zahlen die Bewohner eigentlich irgendwelche Steuern?
Kann man da eigentlich einen Vergleich zwischen dem "Konjunkturkurbel" Christiania und dem Ertrag, den die Stadt für den Verkauf der Fläche bekommen würde, anstellen?
Äääh,
zahlen die Bewohner eigentlich irgendwelche Steuern?
[url=http://www.un.org/en/index.shtml]Plan A, Plan B, Plan C usw.[/url]