[RT] Hvorfor dansk? / Warum Deutsch?

[Nette]

Hallo ! Das zum Radebrechen
jeg "radebrecher" også på dansk.
Some tysker kan jeg godt lide at tale i ordsprog. Min dansk mand, eller vores danske venner forstå mange gang slet ikke hvad menningen er. Jeg prøver så at oversætte fra tysk til dansk. for eksempel
Das schlaegt doch dem Fass den Boden aus-
auf daenisch det slå gulvet ud af tønden.
oder - der hat doch nicht alle Tassen im Schrank- han mangler nogen kopper i skabet -
Es gibt da noch etliche andere Sprueche - ich werde versuchen sie mir zu merken und aufzuschreiben. Meist endet das im grossen Gelaechter oder im unverstandenen Blick.
hvad er menningen med det ?
Gruss Nette

[Berndt]

Hallo snorri
Wie gesagt, finde ich die Idee mit dem Radebrechen super. Aber: es hat sich ja herausgestellt, daß wir uns irgendwie in einer Sackgasse befinden. Ich (ein geduldiger Mensch) finde nämlich die Aufgabe zu umfangreich, wenn nicht noch mehr dänische Mitglieder mithelfen. Wer korrigiert übrigens wessen Text? Ich habe durch Zufall den ersten Beitrag von Tuppi gelesen, was zu einem guten Austausch von Erlebnissen usw. geführt hat. Es hat ihr durch ein bißchen Korrigieren meinerseits hoffentlich mit der dän. Sprache weitergeholfen. Ist bestimmt nicht zu einer Zumutung geworden, im Gegenteil, wir setzen das Thema, das angefangen wurde, fort.

Aber wie kommt man mit dem erwarteten Korrigieren der Texte weiter, wenn es bereits um mehrere lange (siehe Boje - Jinjok) Beiträge handelt? Ich habe auf dem Computer mit dem vorgeschlagenen technischen Korrigieren Probleme und möchte am liebsten einen Fehler folgendermaßen Korrigieren (z.B. in der Einleitung zum Thema, wo du, snorri, mehrmals auf dän. das Verb vorschlagen verwendest).
Jeg (forslår) f o r e s l å r. (Also: (forslår) in Klammern = Wort wegschmeißen - f o r e s l å r = richtiges Wort.
Ich erwarte natürlich, daß meine Texte auf deutsch hier im R-Thread auch von jemandem korrigiert werden!
Hier den – korrigierten – dän. Beitrag von GabyR:

Hallo GabyR:
Jeg (tænker) s y n e s det er en rigtig god idé at skrive på dansk i „småstykker“. Jeg lærer dansk fordi jeg konstaterede i mine mange forskellige ferier i Danmark at næsten alle dansker e taler (den) d e t tyske sprog. Jeg var imponeret over det. Så besluttede jeg at lære (den) d e t danske sprog. Men det var meget svært at finde det (egnete) e g n e d e danskkurs u s. Tre gange forsøgte jeg nu at lære dansk i Volkshochschule, men hver(t) gang (kurset lukkede) l u k k e d e k u r s e t, fordi der (var ikke) i k k e v a r nok deltagere, (sidste kurset) d e t s i d s t e k u r s u s lukkede efter (halvanden) h a l v a n d e t år. Derfor prøver jeg i øjeblikket at lære dansk (i selvstudiet) s o m s e l v s t u d i u m. Men jeg ved endnu ikke om jeg vil være succesrig med det. Så er det her en god mulighed f o r at øve mig.
Jeg (holdede) h o l d t ferie (in) i Danmark den første gang (når) d a jeg var 11 år gammel. Det var i 1970. Fra dette tidspunkt elsker jeg dette (deiligt) d e j l i g e land med (sit) s i n e venlige mennesker. I dag har jeg selv en familie og tre børn og i mellemtiden (vi holdede) h a r v i h o l d t så mange ferie r i Danmark at vi (kan ikke) i k k e k a n tælle længre.

Hoffentlich wird meine Weise zu korrigieren verstanden? Wenn nicht, muß ich ja versuchen , die fraglichen Fehler in anderer Weise zu beschreiben.

Hej Uta:
Meine Antwort auf deine letzte Frage kommt morgen, Dienstag!
Grüße - Berndt







Bearbeitet von - Berndt am 05.10.2004 01:37:25

Bearbeitet von - Berndt am 06.10.2004 01:03:15

[tuppi]

Hej Berndt,
Jeg vil gerne korrigere dine tyske indlæg her. For denne gang kunne jeg finde kun en ganske lille fejl i det 2. afsnit:

”... & möchte am liebsten einen Fehler folgendermaßen (Korrigieren)“ - k o r r i g i e r e n

Som det ser ud, foretrækker du den gamle retskrivning for den nye. Er det rigtig? Jeg nytter selv den gamle skrivemåde stadig væk. Måske kommer man også rigtig tilbage til den her i Tyskl.
Efter min mening er din måde at korrigere helt nemt. Snorris måde er måske lidt mere overskuelig, men jeg kan heller ikke klare med den.
Glæder mig allerede til dit svar samt rettelser – det hjælper som allerede omtalt på en rimelig måde.


@ schockert:
Med dig her i R-Thread ser det dog allerede bedre ud! Jette, måske kann du også korrigere indlæggene af en eller anden?


Skal på arbejde – en næsten sommerlig hilsen til alle fra Uta.

[schockert]

Hej Nette
Das schlägt....... Bedeutet så er bunden nået
Er hat nicht alle..... Bedeutet han eer ikke rigtig klog
Hilsen Schockert

[Nette]

Hej Schockert !
tusind tak for hjælpen.
Der har jeg altid brug for og du må gerne blive ved at hjælpe mig med at lære Dansk. Jeg er meget taknemelig for det.
For minmand er det næsten uoverkommelig. han gør hvad han kan.
Inslaget jeg skrev har oså det formål for at fremlægge hvor sjovt det kan værre, en gang i mitten også flovt, hvis man oversætter fra tysk til dansk eller omvendt.
Men det er dejligt at jeg fik svar af dig og nogen andre. Jeg prøver at svare dem i de nærmeste dage. Jeg skal nu når bussen fordi jeg skal ind i byen, for at finde ud af i hvilken skole jeg kan tage min dansk prøve uden at betale 1000 kr.
Vi tales ved, hej hej
mange hilsen Annette

[Berndt]

Hallo Uta,
Du er hurtig, jeg skulle til at kommentere og svare på det, jeg ikke nåede i aftes, men så var der altså allerede nye bemærkninger at tage stilling til. – Jeg foretrækker den gamle tyske retsskrivning. Mange af de nye regler forstår jeg ikke, og det er mig ubegribeligt, at man skal skrive 3 konsonanter efter hinanden, f.eks. Stilllegung, Schifffahrt osv. Når nu alt skal være så praktisk og enkelt, hvorfor så gøre det mere besværligt. Og hvorfor skal man stadig skrive alle substantiver med stort begyndelsesbogstav?. I DK blev denne regel afskaffet allerede i 1948. Så vidt jeg har hørt, opstod der ingen særlig forvirring m.h.t. forståelsen. Kun ældre mennesker holdt stædigt fast ved den gamle retskrivning.
Om rejse i et ”øst-vestland” skrev du - citat: ”Det kan jeg også huske når vi rejste i udlandet og blev kontrolleret ved grænsen. Det var en temmelig uhyggelig fornemmelse”. – Skete det før eller efter genforeningen?
Du skriver, at der er mange spændende ting at se og opleve i det østlige Tyskland, og at vi bør komme og se det. Det vil blive overvejet, men så først om et par år. Næste år står Sverige nemlig på programmet. Men jeg så for nogen tid siden et andet sted og i en anden sammenhæng en bemærkning om vesttyskeres og udlændinges manglende kendskab til (eller fordomme om) de nye forbundslande: ” Viele kennen den Osten Deutschlands nicht einmal persönlich, sondern nur vom Hörensagen, sind nie selbst nach „Dunkeldeutschland“ gefahren, um sich mal selbst davon zu überzeugen, wie es dort wirklich aussieht. Aber es sind nicht alle Menschen im Westen so – es gibt auch welche, die wirklich daran interessiert sind, dass es dort aufwärts geht”.

Hvor intensiv var sprogundervisningen hos jer? Hvilke(t) sprog blev betragtet som 1. fremmedsprog? (Måske er prioriteringen af engelsk et dansk fænomen?). Selv da jeg (engang i det forrige århundrede!!) skulle vælge fremmedsprog i gymnasiet kunne man foruden latin, græsk, fransk og engelsk også vælge r u s s i s k (i stedet for fransk). Jeg tror vores skole var en af de første i DK med dette tilbud. Jeg valgte fransk. Men engelsk er nu godt at kunne, f.eks. i forbindelse med computersprog og internet.

Til slut nogle rettelser til dit sidste afsnit, det er småting: det hedder altid e t sprog, altså: det danske sprog, eller: ”mit næsten glemte engelsk”. (Ønsket efter) ø n s k e t o m endelig - - - -. (Størreste) s t ø r s t e chancer ---- (stor-større-størst)

[Berndt]

Hallo Steffi,
Jeg har ikke set nogen forsøge at korrigere din tekst, så jeg vil lige gå det igennem. Jeg har ekstra tid i eftermiddag. Forhåbentlig forstår du mine korrektioner: Wort in Klammern heißt wegschmeißen – richtiges Wort ist dann (spationiert) hinzugefügt:

Hej (allesam) a l l e s a m m e n

jeg hedder Steffi og jeg er ny i forum.

Mit dansk er ikke (so) s å (god) g o d t, men i Düsseldorf og (omgivelse det er ikke so mange god ) o m e g n - e r - d e r - i k k e - s å - m a n g e - g o d e dansk-kurser og ikke (meget) m a n g e muligheder f o r at snakke dansk!!!

Jeg rejste til (Fæoerne) F æ r ø e r n e og til Grønland hvor (det er god mulig) h v o r - d e r - e r - g o d - m u l i g h e d - f o r at prøve a t snakke dansk .

Da jeg var (et) barn vi rejste med familien til (dansk) d a n s k e sommerhuse (ne) og besøgte danske venner. (Limfjorden/Vesterhavet)

(Nogen gange jeg tage kurser på folkehøjskolen, men mest det var kun kurs 1 og 2 men det er ikke so mange menskene de vil gerne lære dansk.)
Jeg har n o g l e (= Mehrzahl) gange taget kurser på folkehøjskolen, men det var mest kursus 1 og 2. Men der er ikke så mange mennesker, der gerne vil lære dansk.

En gang (jeg tage) t o g j e g et dansk-kurs u s pa centralbiblio(teken) -t e k e t ) i Flensburg. Det var super (god) g o d t ! Og jeg kan anbefale (den) d e t.

Frøken Smilla er for svært for mig, jeg har læst børnebøger (Ronja røverdatter og forskellige fra Jørn Riel de spiller i Grønland)

Centralbiblio(teken) -t e k e t i Flensburg sende r bøgerne gratis for fjernudlåne r e, kun (sende tilbage) t i l b a g e s e n d e l s e må betales selv, men den er meget (billiger som at købe) b i l l i g e r e - e n d - a t - k ø b e.

Det er en god (t) ide (e) med "radbrække".
Jeg håber det var ikke for meget radbrækked"- at snakke er lettere (som) e n d - a t skrive!!

hilsen steffi

Gar nicht schlecht, ich habe alles verstanden! Dänen haben in gleicher Weise viele Probleme mit: DER - DIE - DAS !
Hilsen fra Berndt

[GabyR]

Hej Berndt,

Vielen Dank für die Korrektur meines Textes. Ich kann meine Begeisterung darüber auf Dänisch nicht zum Ausdruck bringen, deshalb antworte ich diesmal auf Deutsch. Ich finde deine Weise zu korrigieren super! So habe ich das Falsche und das Richtige gleich übersichtlich nebeneinander und kann meine Fehler dadurch sofort erkennen. Gibt es eigentlich im Dänischen ein passendes Wort für "Volkshochschule"? Ich wollte erst "aftenskole" schreiben, dachte dann aber, das kann es nicht sein, da Volkshochschulkurse ja auch vormittags stattfinden. Und eine dänische folkehøjskole ist, glaube ich, etwas ganz anderes, oder?
So, dann werde ich mich jetzt mal mit meinen Fehlern beschäftigen und diese dann - hoffentlich! - in meinem nächsten Beitrag nicht mehr machen.

Mange hilsner, Gaby

[tuppi]

Hej Berndt,

tak for dit svar. Det er fint at læse så meget dansk!
Du må ikke være ked af det, hvis du ikke forstår mange af de nye retskrivningsregler De kan man ikke forstå. F.eks. den delvise afskaffelse af ”ß“: ”daß” findes der ikke mere, det skriver man nu ”dass”. Det var i orden, men i ord med lange vokaler (Fuß, Maß) finder man ”ß” stadig. Det er ligeså uforståelig som de tre konsonater af hinanden. De store begyndeslesbogstaver skulle også afskaffes. Så ignorerer vi den nye retskrivning og jeg er sikker på, at vi savner ikke noget.
Mine uhyggelige fornemmelser ved at passere grænser havde jeg før genforeningen f.eks. på vores ferieture til det daværende Tjekkoslovakiet. Det var en socialistisk nabostat! Meget ubehagelig var et også ved den rumænske grænse. Jeg kan virkelig godt huske at jeg vort land oplevede som en fængsel. Men heldigvis bor en stor del af mit slægtskab i Vesttyskland. Vi var i kontakt med hinanden mens hele DDR-tiden. Så kendte vi de andre forhold temmelig godt og vidste, at man der også har problemer, kun andre.
Hvad skal jeg sige om ordet ”Dunkeldeutschland”, som jeg også har læst i forumet for nylig? Bedst ingenting. Heldigvis tænker ikke alle vesttysker/udlæninge i denne kategori. (Har du endnu venner/kontakt fra din tid i Bonn?)
I Sachsen er Leipzig og Dresden i hvert fald seværdige (o.k., som hovedstad af forbundslandet er DD forholdsvis privilegeret hvad angår penge eller arbejdssteder) Men her findes også smukke små byer, som er lige ved at blive restaureret. Grimma f.eks. (det kender jeg godt, fodi min kæreste delvis bor der) var lige færdig restaureret og rigtig smuk, som kom højvandet i 2002. Måske har du set i fjernsynet, at det var stærkt ødelagt. Menneskerne der havde masser af energi (og har også fået hjælp), at man ødelægelserne næsten ikke mere ser.
Selvfølgelig, det er nok at gøre stadig væk. Og man må ikke glemme, at flere regioner har det virkelig dårlig, især hvad angår arbejdsløsheden. Men im Westen ist auch nicht alles Gold, was glänzt. Det var nu næsten reklame for Sachsen 
Nu går det videre med emnet ”sprogundervisning”: Som 1. fremmedsprog blev selvfølgelig betragtet russisk. Jeg har lært det i 6 år i realskole, videre 2 år i læren. Senere i skoletid kom der et 2. fremmedsprog til, engelsk eller fransk. Jeg havde valgt engelsk. I hvert fald var russiskundervisningen mere intensiv end den af de andre sprog. Ærlig ment, jeg kunne lide at lære sproget og havde meget gode karakterer, men kun i skole. Senere, i læren havde jeg ikke lyst mere at øve mig i at skrive f.eks. russiske forretningsbreve. Nu var det flot, hvis man kunne sådan noget ... og en af mine veninder er lige ved at lære dette sprog igen.
Nu skal jeg slutte min roman. Du har skrevet, at I tager til Sverige næste år. Hvor går rejsen hen? Min kæreste elsker Sverige meget og ville helst hvert år tage der op.
Din tysk sætning er bare perfekt
Mange hilsener fra Uta.

[Christian]

Hallo Gaby,
die deutsche Volkshochschule ist aus der dänischen folkehøjskole-Bewegung (von N.S.F. Grundtvig begründet) ausgegangen und sollte der ungebildeten Landbevölkerung Wissen und Fähigkeiten vermitteln, um sich in einer Demokratie behaupten und artikulieren zu können. Das waren in der Regel Internatschulen, die in den Wintermonaten besucht wurden.
Diese Idee der Volksbildung wurde auch bei uns aufgegriffen, aber in einer anderen Form umgesetzt: Eben als Bildung in der Freizeit, speziell am Abend. Diese Form kam nun wieder nach DK als "aftenskole". Deshalb entspricht die aftenskole unserer Volkshochschule.
Für das Vorbild der dän. folkehøjskole gibt es in Deutschland nur wenige Beispiele, z.B. hier in unserer Gegend "Haus Neuland" in Bielefeld oder das "Weberhaus" in Nieheim. Alle die mir bekannten Häuser stellen Räumlichkeiten für Kurse zur Verfügung, aber ausgenutzt werden sie selten von Einzelpersonen - vielmehr wird das gesamte Haus von einer Klasse, Schule oder Firma belegt, die sich dann in dieser Zeit ein bestimmtes Thema vornimmt.
Das tun die dän. folkehøjskoler in den Sommermonaten, in denen sie kurze Kurse (d.h. Wochenkurse) zu bestimmten Themen anbieten. Die Teilnahme an solchen Kurzkursen kann ich übrigens nur wärmstens empfehlen!
christian

[tuppi]

Hej Nette,

jeg synes, at man ikke kan ordsprog oversætte ordret. F.eks. er det uforståelig for en tysker, hvad det betyder, hvis ”en person har en kæp i øret”. Det blev vi spurgt i sprogkurset på Højskole. Nu, efter vores lærers forklaring ved jeg, at det betyder, at man er meget fuld.
Men der findes også ordsprog, som ligner de tyske: F.eks. hvis man slå to fluer med et smæk.

Hilsen fra Uta.

[Nette]

hej Tuppi !
Mange tak for dit svar,
det er rigtig hvad du siger.: det er slet ikke muligt at oversætte ordsprog.
Men man bruger dem tid i sit hjemmesprog
og så spontant. Bliver man så spurgt hvad menningen er , så prøver man at oversætte og forklare- jeg tror du kender det godt.
Jeg har fortaget mig at sammle de slags
"ordsprogoversættelsers forsøg" eller hvordan skal jeg kalde dem ?
hilsen Nette

[tuppi]

Hej Nette,

måske kalder du det visdomskilde eller ord(sprog)kasse eller stolpersteine (findes ordet på dansk - snublesten??)...
Her er to ordsprog for din sammling:

1. Ingen er helt dum, hvis han kan tie.
2. Æblerne på den anden side af muren er sødest.

God nat - Uta.

[Nette]

hej Uta,
jeg kunne bare ikke lad de være at kigge ind i forumet (en)??? for at se din indslag til mig. Tak for dine ordsprog. Det er en god ide med ordsprogkassen -Stolpersteine-
snublesten. Aber erst einmal god nat sov godt, vi tales ved ,hilsen Annette

[Berndt]

Hej igen Uta.
Tak for din interessante beskrivelse af din skoletid og læretid. (ærgerligt, at jeg ikke kan russisk – jeg har opdaget, at der også er russiske bogstaver på computeren!). Heute fange ich mit der Sprache an: Det er meget nemt at korrigere dine fejl. Der er nemlig ikke så mange, og det er denne gang lettere blot at gentage den rigtige rækkefølge i dine sætninger (først verbet, så objektet): (A) ---at jeg vort land oplevede som -----. Det hedder korrekt: --- at jeg oplevede vort land som--- . (B) ---at man ødelæggelserne næsten ikke---- . Det hedder korrekt: --- at man næsten ikke mere ser ødelæggelserne.
(C) Slægtskab heißt Verwandtschaft. Du bør skrive: mine slægtninge (svarer til: meine Verwandten)
(D) (mens) hele DDR-tiden. Når man tænker på en bestemt periode siger man bare: i DDR-tiden.
Mens betyder ganske vist ´während´, men bruges mest i forbindelse med beskrivelse af en handling (direkte eller indirekte), f.eks: jeg boede i Köpenick - m e n s - Brandt var overborgmester i Berlin.
(E) i læren: Jeg ville foretrække: i læretiden eller: i elevtiden.
Jeg har stadig en brochure, som fortæller en masse om: ’Dresden – die Perle des Barocks’ – Du skriver om Grimma: ’måske har du set i fjernsynet, at det (var) b l e v stærkt ødelagt’. Det er meget mærkværdigt: netop i aften har det danske TV DR 2 vist en 45 min. udsendelse om oversvømmelserne – højvandet langs der Elbe fra Prag – Dresden – videre til Magdeburg og til sidst Hamburg. Der blev vist billeder af vandets rasen og interviews med forskellige personer, som fortalte om de skrækkelige dage for godt 2 år siden. Er die Moderatorin Carmen Nebel - ZDF - i øvrigt ikke fra Grimma?
Vi vil finde en feriehytte i Blekinge i 2005 (Sydøstlige Sverige, nær Østersøen). Da vi har en Collie, som skal med, må vi allerede nu tænke på alle de veterinære formaliteter. Vi lejer jo et sommerhus, hvor vi kan bo med hunden (1 uge). Nu kan vi, som du sikkert har læst, benytte den nye Øresundsbro, der betyder, at bilturen kun varer ca. 3½ time.
Hilsen - Berndt