Hej Uta.
Tak for din hilsen.
”Sortere/ordne virvaret af rettelser/forslag/anbefalinger ...” - Ja, det er svært at komme med forslag til en kategorisering. Der er jo mange faste vendinger, hvor man kan sige: ”Jamen sådan siger man altså”. Og nogle af disse vendinger har jeg efter bedste evne gjort opmærksom på. Måske kan man ved et relevant ord / søgeord i ordbøgerne lave en henvisning (med blyant) til private notater i separate ringbind, eller på siderne bagest i ordbøgerne (i mine ordbøger er der tomme sider til den slags notater). Det vil så virke som et (korrigerende) supplement til ordbøgernes (somme tider) mangelfulde oplysninger.
¤ ”….man bruger det man har, på noget man ikke har brug for!” - - > Det har du forstået helt rigtigt: ”In DK ist die Armut nicht dem geschuldet, dass man zu wenig hat, sondern dass man das, was man hat, für etwas verwendet, was man nicht benötigt”. – > Jeg regnede også med, at det er det samme i D. – Der gemmer sig en sandhed i det, tror jeg. F.eks mobiltlf (næsten alle skolebørn) - digitalkameraer – videokameraer – TV m. plasmaskærm – ny dyr bil hvert andet år (altså: ”…was man nicht (unbedingt) benötigt”:
¤ ” Det (var) jo en skam”. - - > det – ville – jo – være – en – skam, ikke? - -> Konjunktiv:
Man bruger - ville - være - på dansk – som svarer til det lidt enklere: wäre på tysk. ”Lidt mere marcipan i den westfalske Stolle – ville – være – godt” -- > Ein bißchen mehr Marzipan ….. wäre gut. - - F.eks også: - Ville - have - (da.) - hätte (ty.) Jeg - ville - aldrig - have - opdaget det, hvis de ikke…-> enklere på tysk: .Ich – hätte - es nie entdeckt, wenn sie nicht… – eller: ..det - ville -kunne - forekomme = -es – könnte - vorkommen, - ->Er det ikke det, du mener med sætningen: ”Das – wäre - doch schade,nicht? - - >…. (Det var) jo en skam? - -> det - ville – jo –være – en – skam.
Men der er tilfælde, hvor det, du nævner, bruges på ”din” måde (konditionalis):Hvis jeg – v a r – hende, ville jeg - - > wenn ich - sie – w ä r e, würde ich ….
Til sidst: tak for ”die Lösung”.
En aftenhilsen fra Berndt
Sprachübung - sprogtræning
-
tuppi
Hej Berndt,
Tusind tak for din hilsen samt forslaget til virvarets kategorisering. Det er en rigtig god idé, at anbringe nogle henvisninger i ordbogen. Nu er jeg motiveret
Fattigdom: Sådan er det i vores velstandssamfund. Reklamerne frembringer nogle ønsker, man måske ville aldrig have haft (?) Jeg har for øvrigt ingenting af ovenfor nævnte ”redskaber”. Men det er også et spørgsmål om prioriteten man sætter. Jeg tager hellere til et højskolekursus eller køber nogle bøger eller tager tog i stedet for bil..
Tilbage til sproget (mit største problem i det her indlæg):
(var) -> ville være. Jeg tror dig det du har rettet. Men jer er ikke tilfreds alligevel, fordi jeg ikke forstår det hele.
Jeg har læst det her (i min gammel lærebog):
Når man er usikker eller vil være særlig høflig, kan man bruge modalverber i imperfektum, f.eks.
K u n n e – jeg få en kop te til? S k u l l e – vi ikke tage af sted nu?
Imperfektum bruges også i hypotetiske sætninger, altså om noget, man tænker sig til, men som ikke nødvendigvis er muligt. Dette gælder både for modal- og almindelige verber, f.eks.
Hvis det – s k u l l e – regne, k u n n e – vi blive hjemme.
Hvis jeg – v a r – dig, v i l l e – jeg købe en ny bil.
Så kan man ikke skrive (lidt anderledes formuleret): Det var en skam, hvis vi ville glemme alle dine rettelser igen. ??? Hvor er forskellen?
Og i en dansk grammatik på internettet står noget om ”tempusspring” (verbet rykker et eller flere trin frem eller tilbage i tid)
Eks.: Han siger, at han var syg. Er sagt, dass er krank wäre.
Hvis han – h a v d e – h a f t – en mor, ville hun – h a v e - forstået ham.
Kurz gesagt: bin etwas ratlos jetzt. Ist aber bestimmt meine Schuld, warum akzeptiere ich nicht stillschweigend Deine Berichtigungen?
Venlig hilsen fra Uta
Tusind tak for din hilsen samt forslaget til virvarets kategorisering. Det er en rigtig god idé, at anbringe nogle henvisninger i ordbogen. Nu er jeg motiveret
Fattigdom: Sådan er det i vores velstandssamfund. Reklamerne frembringer nogle ønsker, man måske ville aldrig have haft (?) Jeg har for øvrigt ingenting af ovenfor nævnte ”redskaber”. Men det er også et spørgsmål om prioriteten man sætter. Jeg tager hellere til et højskolekursus eller køber nogle bøger eller tager tog i stedet for bil..
Tilbage til sproget (mit største problem i det her indlæg):
(var) -> ville være. Jeg tror dig det du har rettet. Men jer er ikke tilfreds alligevel, fordi jeg ikke forstår det hele.
Jeg har læst det her (i min gammel lærebog):
Når man er usikker eller vil være særlig høflig, kan man bruge modalverber i imperfektum, f.eks.
K u n n e – jeg få en kop te til? S k u l l e – vi ikke tage af sted nu?
Imperfektum bruges også i hypotetiske sætninger, altså om noget, man tænker sig til, men som ikke nødvendigvis er muligt. Dette gælder både for modal- og almindelige verber, f.eks.
Hvis det – s k u l l e – regne, k u n n e – vi blive hjemme.
Hvis jeg – v a r – dig, v i l l e – jeg købe en ny bil.
Så kan man ikke skrive (lidt anderledes formuleret): Det var en skam, hvis vi ville glemme alle dine rettelser igen. ??? Hvor er forskellen?
Og i en dansk grammatik på internettet står noget om ”tempusspring” (verbet rykker et eller flere trin frem eller tilbage i tid)
Eks.: Han siger, at han var syg. Er sagt, dass er krank wäre.
Hvis han – h a v d e – h a f t – en mor, ville hun – h a v e - forstået ham.
Kurz gesagt: bin etwas ratlos jetzt. Ist aber bestimmt meine Schuld, warum akzeptiere ich nicht stillschweigend Deine Berichtigungen?
Venlig hilsen fra Uta
-
Berndt
Hallo, Uta
Jeg ville have svaret på dit spørgsmål i aftes, men havde ikke et ordentligt svar parat. Jeg kan bare høre, når det er rigtigt (in 97% der Fälle, wage ich zu behaupten). De tekniske udtryk og forklaringer har jeg somme tider glemt, som i dette tilfælde.
Men nu har jeg studeret mine opslagsværker og fundet en bedre forklaring, som kommer her:
”På dansk kan præteritum også betegne det – uvirkelige - (= noget som man bare forestiller sig)- - > Jeg – v i l l e – s i g e - det, hvis jeg – v i d s t e - det”. – Din sætning skriver man i h.t. ovennævnte vejledning således: Det – v i l l e – v æ r e - en - skam, hvis – v i – g l e m t e – a l l e ……
Det er egentlig det samme, der står skrevet i din gamle lærebog (imperfektum - hypotetiske sætninger): - - >Hvis det – s k u l l e – regne, k u n n e – vi blive hjemme. (= Vi – k u n n e – blive hjemme, hvis det – s k u l l e – regne)
Hvis jeg – v a r – dig, v i l l e – jeg købe en ny bil.(= Jeg – v i l l e – købe en ny bil, hvis – jeg – v a r – dig).
Alt hvad du har læst er naturligvis korrekt, også dine eksempler med høflighedsfraser.
Tempus-spring: Det har jeg svært ved at forklare/forstå. Men du nævner et meget interessant eksempel, som lyder:
”Han siger, at han var syg”. - -> ”Er sagt, dass er krank wäre”.
Ich habe in der Schule gelernt, daß die Formulierung davon abhängt, ob die Person, die die obige Äusserung weitererzählt, daran glaubt, oder nicht:
Sie glaubt daran: ”---daß er krank war”. - -Sie glaubt es nicht: ”…daß er krank wäre”.
Im Präsens genau so. ”…daß er krank ist …oder: ”…daß er krank sei” ..
I stedet for sen aften er det nu blevet middag, og som i forgårs igen ”med højt til loftet” og masser af sol!
Mange hilsener - Berndt
Jeg ville have svaret på dit spørgsmål i aftes, men havde ikke et ordentligt svar parat. Jeg kan bare høre, når det er rigtigt (in 97% der Fälle, wage ich zu behaupten). De tekniske udtryk og forklaringer har jeg somme tider glemt, som i dette tilfælde.
Men nu har jeg studeret mine opslagsværker og fundet en bedre forklaring, som kommer her:
”På dansk kan præteritum også betegne det – uvirkelige - (= noget som man bare forestiller sig)- - > Jeg – v i l l e – s i g e - det, hvis jeg – v i d s t e - det”. – Din sætning skriver man i h.t. ovennævnte vejledning således: Det – v i l l e – v æ r e - en - skam, hvis – v i – g l e m t e – a l l e ……
Det er egentlig det samme, der står skrevet i din gamle lærebog (imperfektum - hypotetiske sætninger): - - >Hvis det – s k u l l e – regne, k u n n e – vi blive hjemme. (= Vi – k u n n e – blive hjemme, hvis det – s k u l l e – regne)
Hvis jeg – v a r – dig, v i l l e – jeg købe en ny bil.(= Jeg – v i l l e – købe en ny bil, hvis – jeg – v a r – dig).
Alt hvad du har læst er naturligvis korrekt, også dine eksempler med høflighedsfraser.
Tempus-spring: Det har jeg svært ved at forklare/forstå. Men du nævner et meget interessant eksempel, som lyder:
”Han siger, at han var syg”. - -> ”Er sagt, dass er krank wäre”.
Ich habe in der Schule gelernt, daß die Formulierung davon abhängt, ob die Person, die die obige Äusserung weitererzählt, daran glaubt, oder nicht:
Sie glaubt daran: ”---daß er krank war”. - -Sie glaubt es nicht: ”…daß er krank wäre”.
Im Präsens genau so. ”…daß er krank ist …oder: ”…daß er krank sei” ..
I stedet for sen aften er det nu blevet middag, og som i forgårs igen ”med højt til loftet” og masser af sol!
Mange hilsener - Berndt
-
tuppi
Hej Berndt,
Vi lever med støvregn i dag ...
Du har gjort dig store umage med at studere dine opslagsværker kun – p a – g r u n d – a f – m i g
Du havde/har ret i (100 %), at det skal hedde ”Det – v i l l e – v æ r e – en skam, ...” (= ren hypotetisk).
Men nu ved jeg også, hvad man kan udtrykke med ”var”: indirekte tale! Eks.: Han sagde, at det var en skam, hvis vi glemte alle ...
Så kom min forvirring sandsynligvis af sådan en sætning, jeg har læst et eller andet sted.
Tak, Berndt. Nu kan også de andre skrive noget igen ...
Tilfredse hilsener fra Uta.
Vi lever med støvregn i dag ...
Du har gjort dig store umage med at studere dine opslagsværker kun – p a – g r u n d – a f – m i g
Du havde/har ret i (100 %), at det skal hedde ”Det – v i l l e – v æ r e – en skam, ...” (= ren hypotetisk).
Men nu ved jeg også, hvad man kan udtrykke med ”var”: indirekte tale! Eks.: Han sagde, at det var en skam, hvis vi glemte alle ...
Så kom min forvirring sandsynligvis af sådan en sætning, jeg har læst et eller andet sted.
Tak, Berndt. Nu kan også de andre skrive noget igen ...
Tilfredse hilsener fra Uta.
-
Berndt
Hallo Alle.
Kann mir jemand mit diesen zwei Räumen und ihrer Funktion helfen? - Es handelt sich um den Flur und die Diele. Wie benennt man dieses Raum, wenn man in einem eigenen Haus wohnt, bzw. in einer Mietwohnung wohnt? Sagt man in oder auf dem Flur - in oder auf der Diele? Nach meiner Meinung gibt es dort die Haustür / Wohnungstür?
Ich denke z.B. an: vindfang - entré - gang - korridor - forstue.
Ich hoffe auf eine Erklärung.
Gruß - Berndt
Kann mir jemand mit diesen zwei Räumen und ihrer Funktion helfen? - Es handelt sich um den Flur und die Diele. Wie benennt man dieses Raum, wenn man in einem eigenen Haus wohnt, bzw. in einer Mietwohnung wohnt? Sagt man in oder auf dem Flur - in oder auf der Diele? Nach meiner Meinung gibt es dort die Haustür / Wohnungstür?
Ich denke z.B. an: vindfang - entré - gang - korridor - forstue.
Ich hoffe auf eine Erklärung.
Gruß - Berndt
-
tuppi
Hej igen Berndt,
schön, Dich wieder mal hier zu treffen. Da hast Du Dir vielleicht eine Frage ausgesucht!
(Dieses) --> d i e s e n - Raum, den man sowohl Flur als auch Diele nennen kann, bezeichnet man auch als Korridor. Nach meinem Sprachverständnis kann man bei allen drei Bezeichnungen "auf und in" verwenden. Ich kann es aber leider nicht belegen ...
Dabei spielt es keine Rolle, ob es der Vorraum Deines Hauses oder Deiner Mietwohnung ist.
Welchen Begriff man benutzt, ist vielleicht auch regional unterschiedlich. Ich sage Korridor, mein Freund Flur, und meine Eltern haben früher was total altmodisches gebraucht: Vorsaal (war wirklich wie ein Saal
)
Im Mietshaus gibt es natürlich eine Haustür (nach draußen, zur Straße oder zum Hof hin), und jede Wohnung hat ihre Wohnungstür. Hast Du ein Haus, ist wohl Wohnungstür meistens gleich Haustür.
Übrigens wird oft auch das Treppenhaus als Flur bezeichnet.
Konnte ich Dir hiermit helfen - oder hat Dich meine Erklärung verwirrt? Dann frag ruhig noch mal. Vielleicht finde ich noch Literatur dazu.
Das wars ganz schnell auf Deutsch, habe genug geschrieben für heute
God nat! Uta.
schön, Dich wieder mal hier zu treffen. Da hast Du Dir vielleicht eine Frage ausgesucht!
(Dieses) --> d i e s e n - Raum, den man sowohl Flur als auch Diele nennen kann, bezeichnet man auch als Korridor. Nach meinem Sprachverständnis kann man bei allen drei Bezeichnungen "auf und in" verwenden. Ich kann es aber leider nicht belegen ...
Dabei spielt es keine Rolle, ob es der Vorraum Deines Hauses oder Deiner Mietwohnung ist.
Welchen Begriff man benutzt, ist vielleicht auch regional unterschiedlich. Ich sage Korridor, mein Freund Flur, und meine Eltern haben früher was total altmodisches gebraucht: Vorsaal (war wirklich wie ein Saal
)Im Mietshaus gibt es natürlich eine Haustür (nach draußen, zur Straße oder zum Hof hin), und jede Wohnung hat ihre Wohnungstür. Hast Du ein Haus, ist wohl Wohnungstür meistens gleich Haustür.
Übrigens wird oft auch das Treppenhaus als Flur bezeichnet.
Konnte ich Dir hiermit helfen - oder hat Dich meine Erklärung verwirrt? Dann frag ruhig noch mal. Vielleicht finde ich noch Literatur dazu.
Das wars ganz schnell auf Deutsch, habe genug geschrieben für heute
God nat! Uta.
-
tuppi
Det har ikke ladet mig i fred ...
God morgen, Berndt,
det er rigtig, som jeg har skrevet ovenfor. Men nu kan jeg bevise det, efter jeg havde tid til at tænke efter om natten
Jeg har fundet en god link:
http://wortschatz.uni-leipzig.de/
Der findes masser oplysninger om alle mulige ord. Indtast ord uden artikel ... og læs (også de utallige eksempler, som ofte fylder flere sider).
Ich wünsche Dir einen schönen Tag. Hier schneit es gerade --> vinterhilsen fra Uta!
God morgen, Berndt,
det er rigtig, som jeg har skrevet ovenfor. Men nu kan jeg bevise det, efter jeg havde tid til at tænke efter om natten
Jeg har fundet en god link:
http://wortschatz.uni-leipzig.de/
Der findes masser oplysninger om alle mulige ord. Indtast ord uden artikel ... og læs (også de utallige eksempler, som ofte fylder flere sider).
Ich wünsche Dir einen schönen Tag. Hier schneit es gerade --> vinterhilsen fra Uta!
-
Berndt
Hej Uta,Tak for din henvisning til "Wortschatz Deutsch - Leipzig. Den portal kendte jeg ikke.
Jeg har tilføjet adressen i mit register. Fattigdom: Du skrev: Sådan er det i vores velstandssamfund. Reklamerne frembringer nogle ønsker, man måske ville aldrig have haft(?)
Samme aften var der i dansk TV et indslag om video-telefoner, som ikke fungerer særlig godt. De er perfekte i de nye film, som vises, men ikke i virkeligheden.
Es gibt in DK tatsächlich Kurse, wo Werbetexter(innen) lernen, die Werbetexte so zu formulieren, daß (junge?) Leute die Auffassung bekommen, das man ohne solche unnötige Geräte nicht leben kann.
Grüße - Berndt
Jeg har tilføjet adressen i mit register. Fattigdom: Du skrev: Sådan er det i vores velstandssamfund. Reklamerne frembringer nogle ønsker, man måske ville aldrig have haft(?)
Samme aften var der i dansk TV et indslag om video-telefoner, som ikke fungerer særlig godt. De er perfekte i de nye film, som vises, men ikke i virkeligheden.
Es gibt in DK tatsächlich Kurse, wo Werbetexter(innen) lernen, die Werbetexte so zu formulieren, daß (junge?) Leute die Auffassung bekommen, das man ohne solche unnötige Geräte nicht leben kann.
Grüße - Berndt
-
tuppi
God "morgen" Berndt,
tak for din hilsen. Hvad mener du med spørgsmålstegnet (?)? Har jeg - l a v e t - en fejl?
Angående reklamer: Jeg synes ikke, at det bare rammer unge mennesker,at "falde ind med begge ben" på det der bliver lovet. Jeg er sikker på, at der blev uddannet nogle "Werbetexter/innen" for enhver målgruppe.
Nu skal jeg i seng - det bliver en anstrengende dag i morgen!
Hilsen fra natteravnen Uta.
Har glemt, at anbringe mine små rettelser:
"..., (das) man ohne solche unnötige() Geräte nicht leben kann." --> ..., d a ß - man ohne solche - u n n ö t i g e n - Geräte nicht leben kann. (ohne verlangt den Akkusativ)
"die Auffassung bekommen" = ikke forkert, men man siger bedre: zu der Auffassung kommen (stil).
Bearbeitet von - tuppi am 20.11.2004 00:44:47
tak for din hilsen. Hvad mener du med spørgsmålstegnet (?)? Har jeg - l a v e t - en fejl?
Angående reklamer: Jeg synes ikke, at det bare rammer unge mennesker,at "falde ind med begge ben" på det der bliver lovet. Jeg er sikker på, at der blev uddannet nogle "Werbetexter/innen" for enhver målgruppe.
Nu skal jeg i seng - det bliver en anstrengende dag i morgen!
Hilsen fra natteravnen Uta.
Har glemt, at anbringe mine små rettelser:
"..., (das) man ohne solche unnötige() Geräte nicht leben kann." --> ..., d a ß - man ohne solche - u n n ö t i g e n - Geräte nicht leben kann. (ohne verlangt den Akkusativ)
"die Auffassung bekommen" = ikke forkert, men man siger bedre: zu der Auffassung kommen (stil).
Bearbeitet von - tuppi am 20.11.2004 00:44:47
-
Berndt
Hej Uta,
Das Fragezeichen (=?), das du erwähnst, rührt von deinem eigenen deutschen Satz her, wo er als eine Frage formuliert war. Kannst du vergessen.
Jeg troede, at "solche" war ligestillet med "almindelige" adjektiver, wie hier: klein-e gelb-e Blumen. - Es heißt also: solche gelbe-n Blumen?
Gruß vom kalten, weißen, Hohen Norden, genau wie im Südosten. - Berndt
Bearbeitet von - berndt am 20.11.2004 17:04:48
Das Fragezeichen (=?), das du erwähnst, rührt von deinem eigenen deutschen Satz her, wo er als eine Frage formuliert war. Kannst du vergessen.
Jeg troede, at "solche" war ligestillet med "almindelige" adjektiver, wie hier: klein-e gelb-e Blumen. - Es heißt also: solche gelbe-n Blumen?
Gruß vom kalten, weißen, Hohen Norden, genau wie im Südosten. - Berndt
Bearbeitet von - berndt am 20.11.2004 17:04:48
-
tuppi
Hej Berndt,
1. tak for de gule blomster (som er gode eksempler for min forklaring).
2. Vi har begge ret!
Og nu kommer min tyske forklaring.
Zwei aufeinander folgende Adjektive werden gleich flektiert:
eine klein-e gelb-e Blume
die klein-en gelb-en Blumen
Nach einigen Pronomen und Zahladjektiven wird aber von dieser Regel abgewichen. Die Flexion des nachfolgenden Adjektivs schwankt zwischen starken und schwachen Formen.
Dazu zählt u.a. "solcher".
In Deinem Fall ohne Artikelwort wird das nachfolgende Adjektiv meist schwach (wie nach dem bestimmten Artikel) flektiert.
solch-e gut-en Weine (= d i e - gut-en Weine)
solch-e unnötig-en Geräte
Seltener kommt vor allem im Plural auch die starke Flexion vor (wie nach einem Adjektiv).
solch-e gut-e Weine (= v i e l e - gut-e Weine)
solch-e unnötig-e Geräte
Er du med? Die von Dir gewählte Form ist die etwas seltenere. Det kan man sammenligne med menneskene/menneskerne lige ved begyndelsen af vores udveksling af sprogvidenskabelige tanker. Kan du huske?
Mange sene hilsener fra Uta.
1. tak for de gule blomster (som er gode eksempler for min forklaring).
2. Vi har begge ret!
Og nu kommer min tyske forklaring.
Zwei aufeinander folgende Adjektive werden gleich flektiert:
eine klein-e gelb-e Blume
die klein-en gelb-en Blumen
Nach einigen Pronomen und Zahladjektiven wird aber von dieser Regel abgewichen. Die Flexion des nachfolgenden Adjektivs schwankt zwischen starken und schwachen Formen.
Dazu zählt u.a. "solcher".
In Deinem Fall ohne Artikelwort wird das nachfolgende Adjektiv meist schwach (wie nach dem bestimmten Artikel) flektiert.
solch-e gut-en Weine (= d i e - gut-en Weine)
solch-e unnötig-en Geräte
Seltener kommt vor allem im Plural auch die starke Flexion vor (wie nach einem Adjektiv).
solch-e gut-e Weine (= v i e l e - gut-e Weine)
solch-e unnötig-e Geräte
Er du med? Die von Dir gewählte Form ist die etwas seltenere. Det kan man sammenligne med menneskene/menneskerne lige ved begyndelsen af vores udveksling af sprogvidenskabelige tanker. Kan du huske?
Mange sene hilsener fra Uta.
-
Berndt
Hej Uta,
Tak for din fine forklaring. Men det er somme tider svært at forstå reglerne, og i dette tilfælde forstår jeg ikke logikken og må bare skrive mig det bag øret. Jeg må indrømme, at jeg havde sidestillet manche og solche, og det er jo ikke så godt.
Med den aktivitet, der p.t. hersker i denne thread, er jeg fristet til at gentage reglen på denne måde: s o l c h e – w e l k e n – B l u m e n !
Hilsen fra Berndt
Tak for din fine forklaring. Men det er somme tider svært at forstå reglerne, og i dette tilfælde forstår jeg ikke logikken og må bare skrive mig det bag øret. Jeg må indrømme, at jeg havde sidestillet manche og solche, og det er jo ikke så godt.
Med den aktivitet, der p.t. hersker i denne thread, er jeg fristet til at gentage reglen på denne måde: s o l c h e – w e l k e n – B l u m e n !
Hilsen fra Berndt
-
Louise TL
-
tuppi
Hej Louise,
nu er det endelig på tide, til at tilfredsstille din "ren nysgerrighed" angående vores sprogkundskaber.
Mit sene svar viser jo, at det er en temmelig tidskrævende hobby ... som jeg har plejet i ca. 11 år, men ikke stadig med den nuværnde intensitet. Den kom først, da jeg har "fundet" et rigtigt godt hjælp via dette forum!
God weekend! Uta.
nu er det endelig på tide, til at tilfredsstille din "ren nysgerrighed" angående vores sprogkundskaber.
Mit sene svar viser jo, at det er en temmelig tidskrævende hobby ... som jeg har plejet i ca. 11 år, men ikke stadig med den nuværnde intensitet. Den kom først, da jeg har "fundet" et rigtigt godt hjælp via dette forum!
God weekend! Uta.
-
GabyR
Hej Uta, hej Berndt,
jeg synes der er ikke så meget aktiviteter i tråden „sprogtræning“ i øjeblikket. Jeg huske tider, deri I skrev hurtigere end jeg kunne læse. Men når der er ikke så meget til at læse og dermed til at øve for mig, må jeg vel selv skrive et indlæg. Ellers vil jeg være en snylter, når jeg altid kun forsøger at profitere fra jeres indlæg. Men der var også nogle problemer at åbne DK-forum i sidste tid.
Jeg glædede mig over hvert indlæg fra jer, jeg læste gerne såvel jeres danske tekste som også Uta’s foreklaringer af de tyske grammatik. Sommetider ønskede jeg mine børn ville have kun lidt af Uta’s interesse i den tyske grammatik.
Jeg ønsker jer en god weekend! Gaby
jeg synes der er ikke så meget aktiviteter i tråden „sprogtræning“ i øjeblikket. Jeg huske tider, deri I skrev hurtigere end jeg kunne læse. Men når der er ikke så meget til at læse og dermed til at øve for mig, må jeg vel selv skrive et indlæg. Ellers vil jeg være en snylter, når jeg altid kun forsøger at profitere fra jeres indlæg. Men der var også nogle problemer at åbne DK-forum i sidste tid.
Jeg glædede mig over hvert indlæg fra jer, jeg læste gerne såvel jeres danske tekste som også Uta’s foreklaringer af de tyske grammatik. Sommetider ønskede jeg mine børn ville have kun lidt af Uta’s interesse i den tyske grammatik.
Jeg ønsker jer en god weekend! Gaby