www.dk-forum.de

Hallo, tilsammen.
>> Berndt, - uf da, anede ikke og håber sandelig ikke, at tempolimit er indført i officiel tysk sprogbrug, mit skønbilled af det tyske sprog bliver ødelagt. Jeg må så æde, som MichaelD gør opmærksom på, at det tyske sprog nok udvikler sig hastigere end min skolelærdom kan følge med til; det danske sikkert ligeså, hvorfor skal det absolut hedde "brand" allevegne i øjeblikket. Næh, helt banalt er jeg bare overbevist om, at dagligdagstysk har/havde flere "bogstavforkortelser" end dansk havde, tidligere i hvert fald; må finde en metode til at underbygge formodningen.
>> Ursel & MichaelD, - hensigten var ikke at udelukke fagbogs-folket, tværtimod, - kun at dæmpe udfoldelserne her i forum omkring eksempelvis ødegårdene til et mindre niveau, eventuelt ved litteratur-/fagbogshenvisninger. Omvendt må jeg selvfølgelig respektere det overordnede tema; synes kun, at det må være mere tilfredsstillende for talerne, hvis salen forbliver fyldt med tilhørere.
Fagbogshenvisningerne, specielt her i forum, og for mit vedkommende også gerne de mere "brede", er yderst nyttige, - de kan jo hér samtidig betragtes som en anmeldelse. For en københavner, uden faste ophold i Tyskland, er indhentning af oplysninger vedrørende tysksprogede bøger ikke ligetil, når samtidig et "Anschauexemplar" ønskes gennembladret inden eventuel anskaffelse. Jeg bruger at besøge biblioteket på "Instituttet for tysk/nederlandsk filologi", just flyttet til nye lokaler på Amager, for at aflure bogsamlingen som en anden boghandel. Man kan ikke låne bøgerne med hjem, udelukkende foretage gennemsyn; til gengæld er samlingen beriget med mange antikvariske udgivelser. Der er fri adgang (for alle). Og MichaelD-henvisningerne er noteret til næstkommende besøg. Ved ikke om syd-dansk eller andre uni'er har tilsvarende tysk-biblioteker ?
Efterfølgende kan interessante udvalgte bøger bestilles i DE, hos den "lille" boghandler i f.eks. Maria-Einsiedel-Dorf, som ikke har omsætning til DK over "limit'en" fastsat af ToldSkat, hvorved kun skal betales tysk bogmoms(7%), ikke dansk(25%), for en dansker.
Indbyggere i Tyskland skal vist til gengæld bestille danske bøger hos de store danske boghandlere, hvorved den danske moms kan refunderes og kun den tyske moms efterfølgende skal betales.
>> Kristine, - det emne vil jeg også meget gerne høre om. Filmen, har jeg ligesom med bøgerne, sat på listen over fremtidige anskaffelser fra DE, ud fra antagelsen, at den aldrig vil blive vist i DK alligevel, så afventning på udkommelse som video/dvd er nødig. Mit gæt er, at tasmanske smalfilm bliver det store hit i DK I vinterperioden. Jeg vil meget gerne læse indlæg om filmen og dens emne, også inden at have set den.
Går ud fra, at Web-Martin korrekser mig, hvis det er for langt væk fra temaet; overskriften "Danske og Tyske VENDINGER" begynder at kunne forstås på flere måder, - den i medierne i øjeblikket omtalte "omVENDELSE" hos nogle af de folkevalgte i DK midt under 2.verdenskrig til at indtage en knap så afslappet holdning til vores "tyske venner" kunne medtages; - og en vending på smal vej, den færdselstekniske udgave, forløber måske ikke ens i DE og DK.
Jeg tror at forstå Ursels overvejelser omkring udfoldelserne sprogligt på et andet sprog end sit modersmål, - det er endnu sværere, når undertydninger af ord, som her "vendinger", tildeles undervejs i "debatten".

Hlsnr Frank.

>> Berndt, når du skriver, "Det er vel også derfor, danskerne foretrækker amerikanske film, overfladiske som de er", så mener du forhåbentlig ikke, at danskerne er overfladiske! Det vil vi nemlig gerne have os frabedt. Og amerikanske film er jo heller ikke alle lige overfladiske. De tyske i øvrigt heller ikke...
(Ja, hvem er det egentlig der er overfladisk?)

Efter dette lille indledende svinkeærinde, tilbage til temaet. Og jeg kan ikke dy mig for at tage ødegården op en gang til og komme med en - indrømmet - overfladisk betragtning: Findes der ødegårde andre steder end i Sverige? Er en ødegård simpelthen ikke betegnelsen for en feriebolig i det svenske, ejet af danskere - uanset om den ligger særlig øde eller der overhovedet er tale om en gård? Det er min fornemmelse af ordets brug i daglig tale (i Kbh).

Mht. om dansk snarere er kort og fyndigt og tysk mere udfoldet og forklarende, så er det afgjort min fornemmelse, at det er tilfældet. Men jeg er også overbevist om, at sprogbrug er underlagt betydelig individuel variation. En dreven tysk sprogbruger med et omfattende ordforråd vil nok kunne midler til at udtrykke sig kort og fyndigt. Og finde korte tyske ækvivalenter til korte danske ord. Det har mange allerede vist med gode eksempler ovenfor. Men når det er sagt, så gendriver det ikke min grundlæggende FORNEMMELSE, som jeg har dannet gennem adskillige år med ophold i Tyskland, oversættelsesarbejde og almen sproginteresse.

Glæder mig til at følge den interessante diskussion fremover.

Mvh
Hans Ægidius

>> Hans Ægidius. Tak for dine indledende kommentarer. Ja, det var lidt uheldigt: mine bemærkninger vedr. amerikanske film og overfladiskhed, og ligeledes min generalisering. Det jeg faktisk fornemmer er, at de programansvarlige hos DR og TV2 åbenbart ikke mener, at danskerne bryder sig om tyske musikprogrammer (hvad enten der er tale om populærmusik eller klassisk), ej heller tyske spændingsfilm, dokumentarfilm og naturfilm, hvor udbudet er enormt og oftest i god kvalitet. En sådan indstilling til tingene synes jeg er urimelig og ensidig.
Her er for resten endnu et eksempel på et kort dansk ord, meget àpropos:
Hvad vil SEERNE egentlig gerne se? På tysk: Was möchten die FERNSEHZUSCHAUER eigentlich sehen? Den tyske programvært bruger ofte det lange ord flere gange i et program. Man behøver jo ikke at bruge den analyserende form mere end én gang i et program. På dansk kan det drives til (første gang): TV-seerne, og derefter: seerne.
Eksemplet med ødegården fik åbenbart diskussionen til at få en forkert drejning. Jeg er enig i din opfattelse af en ødegård. Derfor var det uheldigt at medtage dette ord i mit første indlæg, når der nu er tale om et specielt svensk-dansk anliggende. Man skal jo ikke bruge atypiske eksempler. Men der er da kommet respons, og det er herligt.
Hilsen, Berndt

Jo, Berndt, jeg er i hvertfald mere end nogensinde informeret over begrebet ödegaard... nu maa jeg bare finde et forum hvor jeg kan brillere med denne nye viden, smil!
Jeg gläder mig ogsaa til fortsättelsen af denne emne (sproganalyse, ikke saa meget ödegaard, smil) - men nix fra mig i aften --- jeg er paa vejen i seng ... Ursel