www.dk-forum.de

@Marsvin.
Det varede ikke so længe... → ikke så længe..
Jeg synes du er rigtig godt med at tale dansk. → Du er rigtig god til at tale dansk (eller blot: ..du er rigtig god til dansk. Man kan jo ikke umiddelbart vide, hvor dygtig han er til udtalen). ..
og danske pennevener. → danske pennevenner.
Og så står man der, er stolt på sprogkundskaberne → ...er stolt af (sine) sprogkundskaber.
...selvfølgelig vider ejeren at hun får... → selvfølgelig ved ejeren...
den lille kat deller ikke så gerne. → ..deler ikke så gerne.

..at katten havde ingen hjem. -> .. at katten intet hjem havde - at katten ikke havde noget hjem.
vi kunne med meget tålmodighed (og foder!) nå at→ … med megen tålmodighed (og foder!) opnå at...
går den hvide hankat med de sorte pletter som behages.-> som det behager den.

Måske kan man bygge en lille træppe? → ..trappe...
Eller læner en træstamme til? → læne en træstamme op ad..
Så ville han har et rigtig hjem. → have et rigtigt hjem.

@Lyset.

"man bliver ikke støvet i havet, tværtimod, man bliver vådt!" -> ..man bliver våd. (Vådt er neutrum: græsset er vådt - tøjet er vådt osv.)
”Er det fordi våd refererer til ”man” og ikke til ”havet”? Indviklet!”
→ Det skyldes, at man sidestilles med en person –> han – hun (altså masculinum/femninum = prædikatsled - uden -t)

”...kigge tysk tv osv.” → se tysk tv, osv. (klingt besser).

en happy end → en happy ending...(på dansk bruger man normalt det engelske udtryk: happy ending).

Hej,

tak, lyset, for roserne. [url=http://www.cosgan.de/smilie.php][img]http://www.cosgan.de/images/smilie/liebe/a010.gif[/img][/url]
Jeg bliver ved med og håber en skønne dag er jeg helt perfekt! [url=http://www.cosgan.de/smilie.php][img]http://www.cosgan.de/images/smilie/liebe/a010.gif[/img][/url]

Berndt – tak for rettelserne. Der var de igen....mine sjuskefejl! [url=http://www.cosgan.de/smilie.php][img]http://www.cosgan.de/images/smilie/konfus/p020.gif[/img][/url] Selvfølgelig har men venner, man deller ikke, men man deler! So med ”å”....logisk!
Der var flere fejl og for at inderliggøre (hvad kan man ellers sige?) har jeg skrevet dem ned igen.

I øjeblikket regner det. Luften er næsten tropisk.
Denne uge tog jeg 3 gange til svømmning. På campingpladsen er der en køn sø og jeg synes jeg ville tilbringe meget (megen???) tid i vandet.

Hvordan ser Jeres planer ud for weekenden?
Lige meget hvad I alle gøre – jeg ønsker Jer en afslappende og ikke for varmt weekend!!! [url=http://www.cosgan.de/smilie.php][img]http://www.cosgan.de/images/smilie/verschiedene/s050.gif[/img][/url]

Knus og kram

Gabi :

Hej alle,

@lyset: „Er det fordi våd refererer til ”man” og ikke til ”havet”? Indviklet!“ Berndt forklarede det med kønnet, men jeg vil gerne tilføje noget, fordi jeg selv tit havde problemer med det og det kunne jo være, at det samme er tilfældet for andre her: „blive“ er et modalverbum her, derfor er „våd“ et adjektiv -> endelsen følger substantivets køn. Ellers ville „våd“, efter et „normalt“ verbum, blive til et adverbium og fik t-endelsen -> „man bliver våd“ men: „man ser vådt ud.“

„at du slet ikke ville af med dine krimier, vi havde ingen chance.“ – okay, så giver jeg efter og tilstår: jeg elsker mine krimier og jeg samler på dem i serier. Dertil kommer, at jeg fik hver eneste bog foræret af min søde kat (i hvert fald påstar Niels hver gang, at det ikke var ham, der forærede den. Vi har nemlig en aftale om, at vi ikke giver gaver til hinanden, inden vores største gave til os begge to – sommerhuset – er afbetalt. Jeg holder mig til aftalen, og Niels...tja, han fungerer altså ind imellem som håndlanger for en taknemmelig kat...) ja ja...

@Gabi: „Og så står man der, er stolt af sine sprogkundskaber – og kan bare spørg(e) sig (selv) hvilket sprog de måske taler...“ Der har du fattet pointen! Sådan var det i mange år, men nu står jeg altså ikke længere helt udenfor. Ingen af vores venner snakker langelandsk som i mit lille eksempel, heldigvis. Det er mest en blanding mellem fynsk og langelandsk, og da min mand kommer fra Fyn, kan jeg i de fleste tilfælde dog være „halvvejs“ med. Nogle typiske langelandske ord har jeg nu også lært i de mange år (som: i auden -> i aften). Ellers er det slet ikke så slemt med langelandsk, på en måde er det endda nemmere for mig. Jeg har jo altid problemer med at udtale det danske „d“, især i ord hvor det forkommer dobbelt, som i „nødder“, „rødder“ osv. Men på „Lauelaai“ kender man slet ikke noget til det danske „d“. Bogstavet findes sådan set ikke. En gade er en ga, en båd er en bå, nødder er nø ´er, rødder er rø ´er. Og: „le´iheen er ro´en til alt ondt.“

Endnu værre er det med det danske „g“. Det kan på rigsdansk jo blive til hhv. et blød g, eller et u eller et i/j. På langelandsk forsvinder det mest helt, det oplevede vores veninde fra København for nogle dage siden. Hun tog til Rudkøbing for at købe en badevægt til sommerhuset og da hun forspurgte sig hos imerco, opstod der et problem: Var det nu en ba´vægt eller en ba´vægt hun skulle have? Det var altså en badevægt, men ekspedienten blev ved med at spørge: en ba´vægt eller en ba`vægt? De måtte går gennem forretningen, hvor ekspedienten først pegede på en bage-vægt (til at afveje mel og andre ingredienser) og så forstod veninden: nej, en personvægt til badeværelset skulle det være. Jeg må erkende, at jeg var temmelig taknemmelig for den lille historie: den beviser jo, at det ikke er, fordi jeg er for dårlig til dansk, når jeg indimellem ikke forstår hvad folk heroppe snakker om.

@Berndt: „Man kan jo ikke umiddelbart vide, hvor dygtig han er til udtalen“. Det er da spookey: Hvor og hvornår lærte du mig så godt at kende ??? Men nej, helt ærligt: det er jo lige dér, hvor det kniber. Nå, måske kender du også bare én jeg selv lærte at kende mens vi var på Orø for nogle uger siden og har snakket med ham? – det glemte jeg helt at fortælle om. Han kom nemlig fra Tølløse „men nu ikke fra det gamle Tølløse“ – det sagde han, som om det dermed var klar for mig, hvor han nu egentlig kom fra. Jeg sagde bare „nåååh, sådan.....“ men jeg forstod ikke en pind og havde heller ikke lyst til at spørge ham. Han var allerede meget beruset, så det lod jeg ligge med den bagtanke, at jeg senere ville spørge dig hvad „ikke fra det gamle Tølløse“ mon skal betyde, og så glemte jeg det. Men hvad betyder det så, og hvorfor skulle han betone det på den måde? Det lyder som om der findes „rigtige“ og „urigtige“ Tølløsere, helt afhængig af, hvor nøjagtigt de bor henne....

Nå, men nok med det. Endnu en lang weekend på Langeland nærmer sig sin ende. I morgen skal jeg tilbage mens manden og katten har en uge tilbage. Næste weekend kommer jeg igen for at hente dem hjem, men indtil da venter en hel del arbejde på mig, og efter hvad jeg sidst har hørt om vejret i Hamborg – op til 32 grader og skybrud ind imellem – skal jeg nok arbejde i et tropisk helvede...

God nat, I kære
Nullermand


P.S.: Vilmy skrev for mange år siden, at ordet "megen" var på vej ud af det danske sprog. I min ordbog (Politikens Nu Dansk) står der også for "meget" i fælleskøn: megen eller meget.Kan der være, at "meget" nu er tilladt for begge køn, eller findes der regler for, hvornår man skal bruge "megen"?

Psst, hej Nullermand,

er det endelig lykkedes for mig, at være endnu senere end din natteravn

@alle

Jeg har været til en herlig SHMF koncert på slottet i Kiel med Elisabeth Leonskaja. Hun spillede Griegs pianokoncert og med passager så vidunderlig interpreteret, at jeg troede, at jeg aldrig har hørt dem før.

Og hele den russiske sjæl kom frem, da Tugan Sokhiev med Mariinsky Theatre Symphony Orchestra spillede Tjajkovskijs 4. symfoni. Musikken og interpretationen var så medrivende, at der lød et skrig fra publikummet til slut, som jeg heller aldrig har hørt før.
For mig lød den melankolsk musik som et påtrængende spørgsmål som aldrig får et svar.

Men nu skal jeg i seng og lave strøm til i morgen.


Sov sødt
Lyset

Hej,
angående " meget eller megen". Jeg er ikke sikker på, men jeg tror at Berndt sagde en gang "det findes på side 301 " i Håndbog i Nudansk". Desværre har jeg ikke bogen og kan heller ikke finde hvad jeg skriv op dengang. Det må ha' været i 2006 eller 7. Er der en der finder det?

Grüße aus Lippe
Günter

Selvrettelse:

Men nu skal jeg i seng for at lave strøm til i morgen.

Hej alle

Nu har jeg altid været stolt på mig selv, når jeg huskede forskellen mellem megen og meget. Men jeg har aldrig hørt folk sige "megen", det må jeg indrømme.

I ønskes en god og ikke for varm dag.

Kh
Lyset

@Nullermand.
Våd/vådt _> Du er god til at forklare reglerne, men der er i eksemplerne nogle misforståelser. Du skriver:
”...-> endelsen følger substantivets køn. Ellers ville „våd“, efter et „normalt“ verbum, blive til et adverbium og fik t-endelsen -> blive til et adverbium og få t-endelsen.
„man bliver våd“ men: „man ser vådt ud.“
Rettelse: ”man bliver våd, og man ser våd ud”.
-> Håndklædet er vådt - det bliver vådt, når man tørrer sig med det – det ser vådt ud.
Man bliver våd – man er våd efter svømmeturen, man ser våd ud (eller: hunden ser våd ud efter svømmeturen - Men: lammet så rigtig vådt ud, da det blev reddet op fra vandhullet).

”Han kom nemlig fra Tølløse, men nu ikke fra det gamle Tølløse” -> Det ”gamle” Tølløse er den oprindelige landsby: med kirke, præstegård og Tølløse slot. - Det ”nye” Tølløse, som opstod i 1874 i forbindelse med bygningen af en jernbanestation, ligger 2 km længere mod øst, og her ligger alle forretningerne.
→ Jeg er heller ikke helt klar over, hvad han mente med sin udtalelse. Måske hentydede han til, at der er opstået en skelnen mellem ”Einheimische” og ”Kopenhagener”. Stort set alle københavnere, som er flyttet til byen (man regner med at de i dag udgør ca. ½ af befolkningen) bor i det nye Tølløse = ”stationsbyen”.

Du skrev: ”P.S.: Vilmy skrev for mange år siden, at ordet "megen" var på vej ud af det danske sprog. I min ordbog (Politikens Nu Dansk) står der også for "meget" i fælleskøn: megen eller meget.Kan der være, at "meget" nu er tilladt for begge køn, eller findes der regler for, hvornår man skal bruge "megen"?”
På din og Günters foranledning vil jeg gengive noget af teksten, som Günter refererer til: Tidligere var brugen af formerne megen og meget afhængig af kønnet på det navneord de lagde sig til: Fælleskønsord (n-ord) = megen – Intetkønsord (t-ord) = meget (megen vin, megen umage – meget træ, meget besvær)
Denne skelnen er næsten helt forsvundet i dag: meget træ, meget besvær, meget vin, meget sne, meget umage, meget ferie.
Hvis man bruger megen foran fælleskønsord kommer ens sprog til at virke gammeldags eller højtideligt, specielt i talesproget kan megen virke helt forkert.
Men man siger dog: den megen sne, hans megen snak om medindflydelse.
Bemærk: megen god mad = en mængde god mad – meget god mad = særdeles god mad.
Dette er ret forvirrende: meget godt øl = (entweder: sehr gutes Bier, oder: viel gutes Bier).

@marsvin:
”Der var flere fejl og for at inderliggøre ... (hvad kan man ellers sige?) → måske: for at gøre mig fortrolig med.... /indprente mig...
”...jeg ville tilbringe meget (megen???) tid i vandet”. → meget tid (se forklaringen ovenfor).
”..Lige meget hvad I alle gøre...” → gør. Eller: Lige meget hvad I alle foretager jer....
”...en afslappende og ikke for varmt weekend → for varm weekend (= en weekend).

@Lyset.
”Nu har jeg altid været stolt på mig selv, når jeg huskede forskellen mellem megen og meget. Men jeg har aldrig hørt folk sige "megen", det må jeg indrømme”. → ...stolt af mig selv. Megen/meget -> Se ovenfor!

God aften!
Tak for forklaringen angående megen/meget.
Som Lyset hørte jeg heller ikke én siger ”megen”.

Lyset – det lyder godt hvad du har skrevet om koncerten. Det mon har været dejlige timer du tilbragte på Kiel slottet.

Sidste nat kunne man endelig sove igen; det var ikke så varmt. I morges var det dejligt – men blev igen varmere i løbet af dagen. Heldigvis havde vi her ikke temperaturer som sidste weekend...35 op til 39 graders varme er ret meget, synes jeg. Vandet i vores ”stort badekar” (søen) havde en temperatur fra 25 grader.

På torsdag kommer ”horrorheden” (så står det på min gmx-side) tilbage.

Hilsen fra
Gabi

Hej alle,

@Berndt: tak for rettelserne, selv om de sørgede for en hel del forvirring . Måske valgte jeg et forkert eksempel for det, jeg egentlig ville sige, nemlig hvordan og hvornår et adjektiv bliver til et adverbium og derfor får t-endelsen. I tilfældet af verbet „se ud“ refererer „våd“ altså åbenbart stadigvæk til subjektet (hun). Jeg har lidt svært ved at se logikken, når ddo under „se ud“ anfører følgende eksempel: „hun ser godt ud“. Men okay - det jeg ville vise var, hvordan det forholder sig, når et adjektiv refererer til verbet og dermed bliver til et adverbium. Derfor tager vi bare nogle andre eksempler med subjekt i fælleskøn :

„Pigen synger godt"
"Solen skinner dejligt"
"Bilen kører fint"

-> megen/meget: lad mig se, om jeg har fattet, hvordan det hænger sammen: „Men man siger dog: den megen sne, hans megen snak.“ Hvis ikke det bare handler om undtagelser må det være noget med sætningsbygning eller med tryk (?Betonung), tror jeg. Så prøver jeg at bygge lidt om i sætningerne:

Den megen sne vi fik i går. -> Vi fik meget sne i går.

Hans megen snak om medindflydelse brød jeg mig ikke om. -> Jeg brød mig ikke om, at der var så meget snak om medindflydelse.

Hvad siger du – kunne det passe?

-> Tølløse: tak for forklaringerne, Berndt. Så forstår jeg, hvad han mente. Han stammer nemlig virkelig fra København som du formodede og er først flyttet til Tølløse efter sin skilsmisse. Nu skal han gifte sig med sin ekskone igen og vil gerne komme af med sit hus for at flytte tilbage til København – sammen med hende.

@alle: vejret her i Hamborg går fuldstændig amok for tiden. Vi havde solskin og 25 graders varme i dag og samtidig styrtregnede det ind imellem. Men ikke i hele byen, det var meget lokalt, og derfor så jeg hele tiden flere regnbuer mens jeg kørte rundt i byen, hvad jeg gjorde stort set hele dagen for at besøge de forskellige byggesteder, jeg skal holde øje med. Og alle håndværkere beklager sig: „puh, det er alt for varmt“, sagde de i den ene ende af byen. „Det er tredje gang vi måtte stoppe arbejdet pga. uvejret“, sagde de på den anden ende. Sjovt.

Nok for i dag, I kære. Nu skal jeg se at få fat i manden, der stadigvæk holder ferie på Langeland, og så skal jeg sove. Jo mere jeg kan nå i morgen, jo tidligere kan jeg flygte nordpå igen.

Kh
Nullermand

@Marsvin.
”Som Lyset hørte jeg heller ikke én siger ”megen”. →
Som Lyset har jeg heller ikke hørt én sige ”megen”.

”Lyset – ...Det mon har været dejlige timer... → Det må have været dejlige.....

”stort badekar” (søen) havde en temperatur fra 25 grader. → … en temperatur på 25 grader.

@Nullermand.
”@Berndt: tak for rettelserne …. Jeg har lidt svært ved at se logikken, når ddo under „se ud“ anfører følgende eksempel: „hun ser godt ud“.”
→ Du bringer mig på ny på glatis! →
Hun ser god ud (= hun er en rar, venlig, sød dame).
Hun ser godt ud (= hun har et smukt udseende, hendes påklædning er upåklagelig).
Tærten ser god ud (= Den smager utvivlsomt godt). Jeg kan ikke forklare reglerne

-> megen/meget:
Den megen sne vi fik i går. -> Vi fik meget sne i går.
Hans megen snak om medindflydelse brød jeg mig ikke om. -> Jeg brød mig ikke om, at der var så meget snak om medindflydelse.
Hvad siger du – kunne det passe? → Ja, det er helt rigtigt.

”Og alle håndværkere beklager sig: „puh, det er alt for varmt“, sagde de i den ene ende af byen. „Det er tredje gang vi måtte stoppe arbejdet pga. uvejret“, sagde de på den anden ende. → i den anden ende.

Hej alle

@ Gabi
Det er to forskellige ting: at skrive/læse dansk og at tale dansk. Jeg kan godt forstå dig, at du har det dobbelt svær, fordi du ikke bor i Danmark. Kan du få dansk tv derhjemme? Ellers må du prøve at se dansk net tv.

DR1 og TV2 kan man ikke se i udlandet, medmindre man betaler, men du kan se f.x. http://www.tvmidtvest.dk/nettv

Jo mere du hører jo mere kan du forstår efterhånden og jeg synes, at moderatorerne - som hedder studieværter på dansk - taler rimelig tydelig.

@ Nullermand
Jeg håber for dig, at du har været så flittig i dag, at du kan flygte for den hedebølge i Hamborg i morgen til Langeland! Hvis jeg ikke havde nogle aftaler i morgen, så ville jeg tage turen i retning mod Aabenraa og finde mig en fin badestrand. Måske bliver det til noget på lørdag.

@ Berndt
Mange tak for de sidste rettelser. Om ikke nogen/nogle en skønne dag vil have samme skæbne som megen/meget?
Det er sjældent at folk bruger nogle som flertal, i hvert fald ikke når der bliver talt.

Jeg ønsker alle end god weekend og at I bliver "kühl bis ans Herz hinan".

Lyset

Hej I kære

Det var dog rigtigt dejligt i denne uge: endelig regn Græsset starter at vokse igen og farven bliver grøn

Vi købte nye blomster til indgangsområden og det ser gigtigt smuk ud.

I aftes skal vi få gæster og jeg glæder mig til en hyggeligt aften. I weekenden planlægger jeg at reparere en maskine som jeg købte brugt og meget billigt. Der er nogle små skader i maskinen, men jeg tror at det kunne lasse sig gøre at sætte den istand igen. Maskinen er halvfjerds år gammel men jeg var dog heldig fordi jeg fik en vjledning fra fabrikken, hvor stadig eksisterer. Det var umuligt at få reservedele fra fremstiller (Hersteller), men jeg har fantasi og fandt nogen dele i en fabrik til landbrugsmaskiner jeg er overbevidst om, at jeg kan anvende dem til andet end det opringlige formål. (zweckentfremden)

Hvad skal I gøre i weekenden?
Kh, Pippi

@Lyset.
”...at du har det dobbelt svær, → ..at du har det dobbelt svært.. (som: ..har det godt, har det skidt, har det fint => dvs.: altid -t)
”@ Berndt
Mange tak for de sidste rettelser. Om ikke nogen/nogle en skønne dag vil have samme skæbne som megen/meget? -> Mon ikke nogen/nogle...
Det er sjældent at folk bruger nogle som flertal, i hvert fald ikke når der bliver talt. -> nogle i flertal...
=> Der er allerede denne pudsige forskel på nogle og nogen i flertal: I nægtende sætninger (ikke – aldrig) bruger man nogen: (fra Håndbog i Nudansk):
Hun ville ikke give nogen oplysninger.
Hun nægtede at give nogen oplysninger.
Jeg tror ikke at hun vil give nogen oplysninger
Hun fortæller aldrig nogen noget.
Vi kender ikke nogen af dem.

Og det er ligeledes almindeligt i spørgende sætninger:
Har du set nogen gode film for nylig?
Er der nogen hjemme?
Gad vide, om der er nogen hjemme.

Ligeledes efter hvis:
Hvis I har nogen forslag.
Hvis han tager nogen øller med, bliver jeg rasende.

@Pippilotta.
Vi købte nye blomster til indgangsområden og det ser gigtigt smuk ud.
→ ...til indgangspartiet og det ser rigtig smukt ud.

I aftes skal vi få gæster og jeg glæder mig til en hyggeligt aften. (hyggelig uden -t)
I aften skal vi have gæster og jeg....... (i aftes betyder ”gestern Abend”).
” ...men jeg tror at det kunne lasse sig gøre at sætte den istand igen. → ..man jeg tror, at det vil kunne lade sig gøre at sætte.....
”...en vejledning fra fabrikken, hvor stadig eksisterer. → ...som stadig eksisterer.
Det var umuligt at få reservedele fra fremstiller (Hersteller) → ...fra producenten
...men jeg har fantasi og fandt nogen dele i en fabrik → og fandt nogle dele (nogle i flertal – se under Lyset ovenfor).
jeg er overbevidst om, at jeg...-> jeg er overbevist om, at jeg...
”...end det opringlige formål → oprindelige formål.
Hvad skal I gøre i weekenden? → Hvad skal I lave i weekenden?

Hej alle,

@Berndt: det med glatisen må du undskylde, det var ikke min mening . Nu skal jeg selv prøve at føre os tilbage til en mere farbar grund: jeg tror nemlig, at eksemplet (at se ud) stadigvæk er valgt forkert (af mig), og grunden må være, at det hele slet ikke har med spørgsmålet adjektiv/adverbium at gøre. Det må være sådan, at „se ud“ benyttes som regel på denne måde: „nogen ser (+adjektiv) ud.“ Men: „at se godt ud“ – i betydning af „at være attraktiv“ - er nok en fast vending – og det er derfor, det hele virkede så ulogisk. Jeg har prøvet alt muligt på google og fandt ud af, at nogen ser godt ud, mens en anden ser grim(-) ud. Det tager jeg nu som bevis for min teori.

Jeg vil alligevel gerne forstå, hvordan det forholder sig med adverbierne, men jeg læste nu så meget om „tidsadverbier“ og adverbier, der beskriver den måde noget er på. Om graduerende adverbier, om „fødte adverbier“ og sådan nogle, der er afledt af adjektiver, og i den sidste gruppe findes der altså alene fire forskellige grupper hvad angår t-endelsen, nemlig: altid med –t, aldrig med –t, valgfrit –t, og -t/ikke –t helt efter forskellige betydninger. Og så gav jeg altså op... Det her er ikke noget, jeg kan lære efter regler – det her skal man nok bare indprente sig fra tilfælde til tilfælde...

@ Lyset: jo, jeg var flittig (nik) og kunne „flygte“ i går eftermiddags. Det var helt sikker den rigtige beslutning. Som jeg lige så i fjernsynet har I haft op til 39 grader i Tyskland Vi havde „kun“ 28 i Lohals, og sikker endnu færre her på grunden, der ligger direkte ud til skoven, hvorfra der hele tiden kommer en frisk brise med masser af ilt. Heldigvis har vi heller ikke så mange insekter i år, så det er virkelig til at holde ud i haven indtil sent om aftenen. Vi er ellers ikke dem, der er vilde med at grille – mest pga. de mange ubudne gæster (insekter), men i år –og især i dag- var det skønt at sidde udenfor og lave mad på grillen. Tre fluer slog jeg ihjel – så var der madro!

Nogle/nogen: „Sådan nogen som os har jo brug for en kæreste..“ synger Poul Krebs, og det har jeg altid undret mig over. „Os“ er altså flertal, ingen tvivl om det. Så, mon ikke du har ret og „nogle“ er også „på vej ud af sproget“. For os der slås med sproget er det jo fint på den måde. Så lad os håbe, at t-endelsen er den næste, der bliver afskaffet.

@Pippi: hvad er det nu egentlig for en maskine, du skrev så meget om? Skal du anvende den i haven, til syning eller i husholdet – jeg har ingen ide? Men jeg håber i hvert fald du får den til at virke igen. Så kan du komme tilbage og fortælle, hvad den nu egentlig kan.

Kh
Nullermand

Kære alle

@ Berndt:
Mange tak for rettelserne

@Lyset:
Det lyder som du har oplevet en dejligt koncert. Jeg elsker at gå til koncerter - klassik, jazz, moderne musik eller kor.. det er ikke så vigtigt hvilken slags musik det er, hvis kun hjertet er berøret. Et par uger siden hørte jeg fangekoret fra vridsløselille - puha, jeg må sige at jeg fik gåsehud.

@Nullermand:
Såså, du er altså en nysgerig menneske Så skal du prøve at løse gåden først. Jeg giver tre fingerteg, og hvis du (eller en anden) skriver løsningen her før søndag aften kl. tyve, så sender jeg en af min elskede krimier til vinderen

1. maskinen er af grøn farve
2. maskinen vejer næsten en ton
3. noget drejer om

Fortsat god weekend til alle,

Pippi (i dag ikke støvet ind men sort om næsen i stedet for ...)