www.dk-forum.de

Hej Gaby,

tak for din hilsen! Jeg håber, at jeg kunne lidt hjælpe dig med mine forklaringer. Jeg må konstatere igen og igen, at jeg laver nogle fejl ”wider besseres Wissen”. Det bliver sandsynligvis bedre først lidt efter lidt ...

Du skriver ”Jeg synes, det skal have lydet mærkeligt for jer, at jeg skrev „følger op“ i stedet af ...” - - > Bare rolig, for mig har det ikke lydt mærkeligt! Den slags fejl kan kun finde ud af Berndt.

Vi har haft det dejlig varmt i den senere tid. Lige nu er der 18 gr. i skyggen og 26 (!) på altanen i solen ... I morges var der 10 gr. (@ Berndt: Nu kan du sammenligne det med Rhindalen og DK! )

Tak for resten for dit hjælp med øversættelsen af Berndts sætning ... Ich hab das einfach nicht zusammen gebracht ... Så ser du, at du ikke behøver sætte dit " " under en skæppe, Gaby!

Ønsker dig fortsat god fornøjelse & lærelyst!
Uta.

Hej Uta.
Ich habe vorgestern wieder etwas interessantes über Hundertwasser gelesen: Er hat das Vier-Sterne-Hotel Rogner-Bad-Blumau bei Graz in Österreich gestaltet. – (Ein Zimmer kostet soundsoviel zwischen Sonn.-Freitag - ”ausgenommen Feier-, Fenster- und Ferientage).
Was bedeutet Fenstertage?
Tilbage til dit indlæg:
Der findes sikkert nogle regler for (nemmere end ang. t-endelserne). Kan du forklare dem ? Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål, Uta
In dieser > Auf diese Weise: Det er et vanskeligt spørgsmål. – > ”Du kan se, at det ikke er så nemt til at forklare”. - > Nøjagtigt sådan føles det, når reglerne for : -ligt / -igt / -t skal forklares. Man må ”have det på fornemmeren” (Bauchgefühl). Jeg finder selv de opstillede regler tilfældige, men jeg vælger dog almindeligvis den korrekte løsning.
Deine Äusserung: ”men dengang troede jeg, at jeg havde forstået noget forkert. - >Meget forståeligt. Man siger somme tider spøgefuldt, når noget er ret uklart formuleret: ”Misforstå mig ret!”
– Tak for dine gode eksempler med: in dieser - auf diese Weise.
Deine Frage betr. meinen Satz (i Gabys indlæg): ”Men mange bemærker slet ikke, at ”t” mangler. Det er snarere, når I tilføjer et ”t” til sidst, hvor det ikke skal skrives, at det virker påfaldende.
Ich meine damit, daß ich der Auffassung bin, daß Dänen in vielen Sätzen kaum darauf achten, ob das -t da ist, oder nicht. Aber wenn ein –t angehängt wird, wo man es nicht erwartet, dann stutzt man darüber.
Rettelser:”hans død noget som forventedes siden nogen tid. -> ..som har været ventet i nogen tid.
Men ”forventedes” er en korrekt konstruktion, som bruges, når man forventer en bestemt handling, altså at en person viser korrekt optræden/handlemåde.
¤ ”Jeg prøve at ignorere spektaklet, som medierne laver om det hele”. - > ..jeg prøver at ignorere den sensationsprægede opmærksomhed, som medierne skaber…… (”spektakel” ist im Dänischen im Laufe der Zeit ”verdreht” worden und bedeutet eher Lärm / Geräusch.
¤ ”Men jeg tror at se en lille forskel, som jeg heller (eller helst?) vil beskrive på tysk: Men jeg mener at kunne se en lille forskel, som jeg hellere (eller: helst (beides geht)) vil beskrive…..
Tak for det du mente, jeg havde godt forklaret det” - > Tak for, at du mente, jeg havde forklaret det godt.
Nu er det sengetid – jeg skal i morgen, hvis vejret tillader det, videre med mine afsavede grangrene, som skal slæbes hen i forhaven med henblik på bortkørsel. Så nu varer det ikke længe, før hele græsplænen bag huset er i orden igen.
Hilsen fra en udmattet Berndt

Hej Gaby.
Jeg nåede ikke at kommentere dit indlæg i går. – Jeg var udmattet, følte mig helt ”radbrækket” (hat sprachlich gesehen irgendwie mit Radebrechen zu tun ("radbrækket" heißt aber hier = gerädert, wie ein Verbrecher im Mittelalter).
Det glæder mig, at du af og til også kommer med nogle bidrag. Som jeg kan se af Uta’s bemærkning og dit svar: „Es ist eher so, dass es auffällig wirkt, wenn ihr dort ein „t“ anhängt, wo keins geschrieben wird“, har du ”næse” for sproget. – Men alligevel: her er nogle rettelser:
¤ ”..et dejligt sted i haven og eftertankte om det. ..og tænkte over det…. > Det lyder godt: et dejligt sted i haven. Jeg har fortalt om et stort grantræ, som nu er (næsten) fjernet. Det bevirker nu, at vi får mere sol i haven og på terrassen på sydsiden af huset.
¤ ”.. gode eksempler de en kan godt hjælpe videre – …gode eksempler, som kan hjælpe én videre…
¤ mine fejl i fremtiden vil vise det. - > wenn man Optimistin ist, heißt es: udeblivelsen af fejl i fremtiden vil vise det! - Deine Formulierung wirkt zu pessimistisch.
¤ skal have lydet mærkeligt for jer, at jeg skrev … - > må have lydt mærkeligt….
¤¤forestille mig at det er også endnu koldt i Danmark. - > at det er koldt endnu, også i Danmark.

Venlige tirsdagshilsener fra
Berndt

Hej Berndt,

jeg håber, du har hvilet ud dig efter dit anstrengende ”havejob”. Jeg fik min motion ved at pudse vinduer ... og er heller ikke færdig med det. Men en eller anden gang måtte jeg begynde med at se, om der solen skinner stædigvæk derude! Passende til emnet kommer du med dit spørgsmål vedrørende Fenstertag: Det var et helt nyt ord for mig (ein Tag, an dem man aus dem Fenster guckt, oder Fenster putzt oder in anderer Leute Fenster schaut??? ) Nej det var bare noget helt almindeligt, som her kaldes Brückentag. Men jeg vidste heller ikke, at det er et officielt begreb,som du kan læse her: http://de.wikipedia.org/wiki/Fenstertag

Og nu til mit spørgsmål (engang til): Kan du hjælpe mig med at få ordnet mine ord i den rigtige rækkefølge? Her er de to sidste nogle eksempler, som jeg ikke forstår:

¤ ”..spiste i Maxens kro til middag - > spiste til middag i Maxens kro…
¤ Så fik vi at høre tre af hans eventyre, som læste en skuespiller højt -> ….tre af hans eventyr at høre, som en skuespiller læste højt….

I dette tilfælde findes jo sikker nogle regler, som er nemmere at forklare/forstå som ”t-reglerne”, eller ikke? Du har selvfølgelig ret i, at man må ”have det på fornemmeren”. Men desværre fungerer min Bauchgefühl ikke så godt på dansk og jeg må gøre mig umage med at tænke med hovedet.

”Men mange bemærker slet ikke, at ”t” mangler. Det er snarere, når I tilføjer et ”t” til sidst, hvor det ikke skal skrives, at det virker påfaldende.” - - > Elevens konklusion: Lieber ein t zu wenig als eines zuviel. Tak for din forklaring, Berndt.

”... har været ventet i nogen tid / forventedes ...” - - > Og afvente er abwarten (efter ordbog fx. eine passende Gelegenheit). Og hvad bruger man, når man jemanden erwartet (einen Gast z.B)? Vente eller afvente?

Din rettelse til ”jeg prøver at ignorere den sensationsprægede opmærksomhed, som medierne skaber ...” lyder selvfølgelig udsøgt. Tak for den. Men jeg ville ikke ubetinget udtrykke det so fint. Spektakel kan også på tysk betyde Lärm, Geschrei … Altså, på tysk ville jeg have skrevet, dass ich das ganze Spektakel/das Geschrei, das die Medien veranstalten, versuche zu ignorieren.

Så, i aften er trommeprøve. I dag købte jeg endelig en taske eller lomme for trommen, fordi jeg vil transportere den på cyklen.

Mange hilsener fra Uta
fra den nu overskyede, men dejlig varme DD.

Hallo Uta.
Vi har begge et par gange omtalt den uforlignelige Reinhard Mey. Da han kan høres dagligt på radiostationen WDR 4 – Köln (i et musikprogram mellem kl. 17 og 19), kommer jeg til at tænke på, om I kan modtage TV-senderen RBB – Berlin, som sender via satellit? Man kan nemlig høre radioprogrammer på flere ”Tonspuren” på den pågældende fjernsynsfrekvens (11.171 GHz), f.eks. benyttes lydsporet (stereo) 7.38 – 7.56 af WDR 4.
Deine Fragen betr.: Jeg kan ikke finde en let forståelig forklaring på reglerne, men der er et bestemt system. - > ¤ ”..spiste i Maxens kro til middag - > vi spiste til middag i Maxens kro…
I dine sætninger gælder følgende rækkefølge: Substantiv – Verb – Zweck/Gegenstand – (wo?)
¤ Så fik vi at høre tre af hans eventyr, som læste en skuespiller højt -> ….så fik vi tre af hans eventyr at høre - Reihenfolge: Verb – Substantiv – Zweck/Gegenstand (P.g.a. tidsbiordet ”så” står verbet her foran substantivet).
¤ ” som en skuespiller læste højt…. Gegentand – Substantiv – Verb. (Da det er en henførende bisætning, står genstandsleddet (= som) forrest. – Jeg kan vist ikke finde en bedre forklaring…
¤ Vente - afvente - forvente?: ”Og hvad bruger man, når man jemanden erwartet (einen Gast z.B)?” - > Man venter på gæsterne. Man afventer gæsternes ankomst. Og: Man forventer, at gæsterne medbringer en buket blomster (til værtinden).
¤ ”På tysk ville jeg have skrevet: dass ich das ganze Spektakel/das Geschrei, das die Medien veranstalten, versuche zu ignorieren”. -> Dann geht es mit: ” jeg forsøger at ignorere al den ståhej, som medierne skaber (i den forbindelse)”.
¤ ” I dag købte jeg endelig en taske eller lomme Frage for trommen, - > … endelig et overtræk med bærestropper til trommen… (ich stelle mir eine Tragetasche oder einen Überzug mit Tragegurt vor). Wie geht es mit dem Trommeln, Uta?
Rettelser: ”.. du har hvilet ud dig - > har hvilet dig ud… eller: at du nu føler dig udhvilet...
¤ ”…om der solen skinner stædigvæk derude! - > om solen stadigvæk skinner derude!
Fenstertag: Danke für deinen Hinweis. – (Som jeg selv burde have fundet løsningen på
I dette tilfælde findes jo sikker - > findes jo sikkert….
¤ jeg må gøre mig umage med at tænke med hovedet (Der findes et bramfrit udtryk (når en person har begået en fejl, som kunne være undgået): ”Man må gerne bruge den indvendige side af hovedet!”. – Men det er bestemt ikke problemet her, Uta. - Nu kan man igen sige det du skrev ovenfor: Sætte sit under en skæppe!
Hav en god onsdag –
Mange hilsener - Berndt

God aften, Berndt,

tak for din hilsen og din henvisning til RBB. Fjernsynet er et vanskeligt emne hos os. I øjeblikket ser vi kun 5 sendere, som modtages via antenne. Sandsynligvis må vi købe en ny reciver ... Da jeg ikke er den store fjernsyn-nørd, forstyrrer det mig ikke særligt. Men af og til savner jeg ARTE eller programmer som fx WDR, NDR ...

Af anledning at du Gaby har betydningen af at være radbrækket forklaret, har jeg slået op på internettet og fundet ud af (i en gammel Zwiebel ><((((°>), at både danskerne og tyskerne anvende denne tilknyttning til middelalderen, når de føler sig ”mørbanket”. I er radbrækket og vi føler os gerädert, som jo er det samme. Men vi bruger radebrechen også i sammenhæng med sprog. Citat Zwiebelfisch (fra 2004): ”Das Wort geht ins finstere Mittelalter zurück, als Übeltäter für ihre Vergehen noch aufs Rad gebunden wurden (daher auch: gerädert), wo man ihnen dann alle Knochen brach. In späteren Jahrhunderten erlangte es die Bedeutung "quälen", und seit dem 17. Jahrhundert bezeichnet "radebrechen" das Schinden einer Sprache. Obwohl mit dem unregelmäßig gebeugten Verb "brechen" verwandt, hat "radebrechen" als feste Fügung einen anderen Konjugationsweg eingeschlagen.“ Men på dansk kan man ikke sige sådan, eller?

Reinhard Mey: Jeg er glad for, at jeg har 5 Cder med hans musik. På denne måde må jeg ikke vente til kl. 17 – 19 ... Fint at du det hører, Berndt!

Nu til mine spørgsmål igen: Det hedder ... spiste til middag i Maxens kro, fordi til middag er knyttet til verbet spiste, rigtig? (Ortsangabe immer am Schluss)

Du skriver ”... følgende rækkefølge: Substantiv – Verb – Zweck/Gegenstand – (wo?)” Må det ikke hedde Subjekt i stedet for Substantiv?

Har jeg misforstået dig ret?
Hovedsætning: Subjekt – Verb – Objekt.
Bisætning (henførende): Objekt – Subjekt – Verb.
Eigentlich lige som på tysk ... Min fejl består i at jeg verberne i objektet placerer forkert. Jeg vil skrive det bag øret. Tak for dine forklaringer. Jeg må selvfølgelig selv bruge den invendige side af hovedet! (Tak for din herlige sætning! ) Jeg vil afvente, om jeg virkelig rigtig anvender det hele i fremtiden, du må altså ikke forvente alt for meget ...

Hvorfor kaldes på dansk en taske eller en lomme et overtræk? På tysk siger du da også ”ich stelle mir eine Tragetasche oder einen Überzug mit Tragegurt vor“? Sieht aus wie eine Mülltonne mit Henkel oben und Tragegurten wie am Rucksack. Eine gepolsterte Tasche.
Jeg havde ikke rigtig tid til at tage til trommeaftene i den senere tid – desværre. Men prøven i aftes gik fint. Desværre kan jeg ikke deltage i dag – jeg sidder her mellem masser af papirlommetørklæder omkring computeren ... Forhåbentlig er jeg igen i orden på fredag. Der spiller vi på Operetten igen.

Fenstertag: ”... Som jeg selv burde have fundet løsningen på” - - > Det havde jeg også kunnet angående fordi – for ... Pyt med det! (og tak for forklaringen)

I dag snublede jeg igen over nogle begeb, som er afvigende af hinanden på dansk og tysk: Men man i DK lægger noget på internettet, stellen tyskerne noget derpå. Wir drucken etwas (aus) og I printer ud noget. Men nu har jeg også læst skriv ud, som for resten også bruger svenskerne ...

God nat Berndt!
Mange hilsener fra Uta.

Hej Antonietta,

Martin har ret, nu går det videre i denne tråd. Jeg vil gerne prøve, at retter nogle fejl. Men jeg er jo selv ved at lære sproget og laver mine fejl ...

når > nåh det > der har du i hvert fald regt > ret.
Nu kan jeg ikke så godt skrive dansk, men jeg prøver det. Fint!
Og ved du hvad?
Jeg skal have min første prøv i dansk skrev til den 16.05 > Jeg skal have skrevet (eller absolveret?) min første prøve ...Det er meget spænnend > spændende for mig.
Jeg være glad at du kontrollierer mit text. > Jeg ville være glad for, hvis du ville kontrollere min tekst.

Jeg håber det er i orden, som jeg har skrevet ...

Mange hilsener - Uta.

Hej Uta, hej Berndt.

Det er rart, at I begge to giver mig mod at beskæftige mig yderligere med dansk. Tak igen for dine rettelser, Berndt. Jeg konstatere, at jeg har altid kludder med opbygningen af mine sætninger. Hvad den angår skal jeg forsøge at lægge mærke til dine forklaringer til Uta. Jeg ganske vist håber at blive bedre med tiden, men så rigtigt forstå skal jeg det vel aldrig.

Det var sikker en stor aktion at fjerne et så gammelt grantræ. Der glæder man sig mange år om væksten af sine træer i haven og pludselig er de for store og synker (eller slugger eller helt andet?) for meget lys – det kender jeg også.

Vi har flere store egetræer i vores have. Det er på den en hånd et godt kompromis, fordi de tager i det mindste om vinteren, efter de har nedkastet deres blade, ikke så meget lys, men på den anden hånd er det hver gang meget besværligt at fjerne alt det løv om efteråret.
Desuden har vi en dam (Teich – komisches Wort) neden for egetræerne, hvor en del af bladene falder ind hvert år. Derfor må vi alle par år „entschlammen“ (das Wort kennt keines meiner Wörterbücher) den, og det er hver gang en rigtig udfordring for hele familien. Så er man beskæftigt med haven året rundt.

Iøvrigt, ordet „Fenstertag“ hørte jeg aldrig før. Der må jeg vel have et dannelseshul (Bildungslücke?).

Venlige hilsener Gaby

Hej Gaby,

så har vi jo begge de samme vanskeligheder med opbygningen af sætninger ... det ”glæder” mig. Men dit dansk bliver da bedre og bedre! Det kan læses i dine indlæg. Den fornemmelse man selv har, er selvfølgelig helt anderledes.

Du skriver anskueligt om jeres haven. På den ene side lyder det efter I har travlt med det hele men på den anden side ser det rigtig hyggeligt ud ... Jeg har ikke så meget travlt med nogle havearbejder, for jeg har kun en lille bitte blomsterhave, som jeg skal passe.

I dag lærte jeg et nyt ord fra dig: kludder! Tak for det. Og så kan jeg skrive dig noget, som jeg har fundet ud af i min ordbog:
entschlammen = rense (for slam).
En Bildungslücke har man ikke i DK, kun mangel i ens dannelse (står også i min ordbog).

Venlige aftenhilsener fra Uta.

Hej Uta.
Den sidste del af de afsavede grangrene ligger nu i forhaven klar til afhentning. Og jeg har endelig fået alt det brændbare træ rullet/skubbet ind til vores nabo (gennem et hul i hækken). Så nu kan jeg omsider komme i gang med omplantning af buske m.m. (der hvor det brede grantræ havde stået).
¤ ”Da jeg ikke er den store fjernsyns-nørd, forstyrrer det mig ikke særligt. Men af og til savner jeg ARTE eller programmer som fx WDR, NDR ... - > Vi har jo den fordel, at vi kan modtage alle tyske kanaler – oven i købet gratis. Og foruden mange gode film /fjernsynsserier, såsom ”Die Rosenzüchterin” og ”Die Kirschenkönigin” for kort tid siden, har vi jo mulighed for at se naturprogrammer, lægebrevkasser, kulturudsendelser osv. - Derved kan vi høre, hvordan udtalen bør være. En stor fordel.
¤ Mehr Sprache: Radebrechen: ” und seit dem 17. Jahrhundert bezeichnet "radebrechen" das Schinden einer Sprache”. – Obwohl mit dem unregelmäßig gebeugten Verb "brechen" verwandt, hat "radebrechen" als feste Fügung einen anderen Konjugationsweg eingeschlagen.“ - > Men på dansk kan man ikke sige sådan, eller? - > Die Wendung oder die Beugung? - Man kan eventuelt sige skamfering af sproget? – > Vi har bl.a. verbet: overvære (beiwohnen), som også er usædvanligt i sit bøjningsmønster: overvære – overværer – overværede – overværet (statt hjælpeverbet: være – er – var – været). - Nochmals vielen Dank für den Zwiebelfisch. Ist sehr lehrreich.
¤ Det hedder ... spiste til middag i Maxens kro, fordi til middag er knyttet til verbet spiste, rigtig? (Ortsangabe immer am Schluss) – Ja, det er rigtigt (mit –t).
¤ Rækkefølge: Substantiv – Verb – Zweck/Gegenstand – (wo?)” Må det ikke hedde Subjekt i stedet for Substantiv? – Ja, natürlich, so ein Quatsch, Subjekt natürlich (ist oft auch ein Substantiv). Verwendest du eigentlich am liebsten die dänischen Benennungen: grundled – udsagnsled – genstandsled – forholdsordsled?
¤ Hvorfor kaldes på dansk en taske eller en lomme et overtræk? På tysk siger du da også ”ich stelle mir eine Tragetasche oder einen Überzug mit Tragegurt vor“? Sieht aus wie eine Mülltonne mit Henkel oben und Tragegurten wie am Rucksack. Eine gepolsterte Tasche.
Ich meine eine ganz enge Tragetasche, eventuell gepolstert, mit Reißverschluß – Man kan også sige: pose, f.eks. dragtpose (Kleiderschutz) – sæk, ligsæk – Leichensack (?) – hylster til sovepose – Hülle für Schlafsack (?) -> hylster med bærestrop til tromme (?) – neben "overtræk" mein bester Vorschlag.
Selv om du måske tænker mere på ”Naseputzen” (Gute Besserung) og arrangementet på Operetten, kommer lige nogle rettelser:
¤ ”..at jeg verberne i objektet placerer forkert”. - > at jeg placerer verberne…..
¤ ”Jeg vil afvente, om jeg virkelig rigtig anvender det” - > om jeg virkelig anvender det rigtigt….
¤ Af anledning at du Gaby har betydningen af at være radbrækket forklaret..” - > i anledning af, at du har forklaret Gaby betydningen af at være radbrækket….
¤ ”I dag snublede jeg igen over nogle begeb, som er afvigende af hinanden… -> …over nogle begreber, som er afvigende fra hinanden …
¤ som for resten også bruger svenskerne ... - > som svenskerne for resten også bruger...
Hav en god fredag (hat ja bereits angefangen, wie ich eben feststelle )
Grüsse - Berndt

Hej allesammen!
Jeg havde ikke set de efterfølgende indlæg fra jer, før jeg sendte mit svar til Uta. Så jeg må prøve om jeg kan nå at kommentere jeres bidrag i morgen.
Jeg har jo en have, som nu er forårsklar.... - > Und meine kleinen Honigmelonenpflanzen müssen auch im Treibhaus gepflanzt werden...!
Hilsen fra Berndt.

Hej igen Berndt, den samvittighedsfulde,

tak for din fine lange hilsen.
Det er da syndt, at du er stadig den eneste dansker i tråden! Men efter så mange ”råb om hjælp” tror jeg ikke længere, at der kommer nogen, som kunne hjælpe dig ... Oder vielleicht doch?

Jeg kan godt forestille mig, at du er lettet, at det tidligere træ ligger så velsorteret både i jeres forhaven og hos naboen. Det er nemmere at hantere med de små melonplanter (hvad kalder I Honigmelone på dansk?).

”Vi har jo den fordel, at vi kan modtage alle tyske kanaler – oven i købet gratis. ... Derved kan vi høre, hvordan udtalen bør være. En stor fordel.” - - > Selv om jeg næsten aldrig ser fjernsyn, er det tarveligt af dig at understrege det! Jeg er overhovedet ikke misundelig.

Radebrechen/radbrække: Jeg mente vendingen. Kan den bruges på den samme måde som på tysk? ”Man kan eventuelt sige skamfering af sproget?” Efter meningen ja. Der er jo altid flere muligheder til at udtrykke noget. Og når man ikke ved det ene ord, skal det hele omskrives på en eller anden måde. (Og så får man rettelser og henvisninger, at ordene findes i den forkerte rækkefølge )

Fint at du synes godt om ><(((°> ! Men nøjere betragtet skal du sige tak til forfatteren af kolumnerne!

Grammatik: I skolen brugte vi de latinske begreber, som jeg fortrækker at bruge stadigvæk: Subjekt (grundled)– Präposition (forholdsordsled) – Prädikat (udsagnsled) – Objekt (genstandsled) osv. Jeg har lige slået op ordene. Min mor brugte Tätigkeitswort – Verhältniswort ... Og du?

Tromme: Jeg synes godt om „hylster med bærestrop". Det er således, som du skriver: ” Ich meine eine ganz enge Tragetasche, eventuell gepolstert, mit Reißverschluß.” Tak for din tålmodighed.
Men findes der en forskel mellem en taske og en lomme? Kan du komme med nogle eksempler? Jeg kender fx. bukselomme.
Dine andre eksempler: ligsæk – Leichensack (? – i.O.) – hylster til sovepose – Hülle für Schlafsack (? – i.O.) Angående ligsæk: Du ved jo, at man er ivrig efter at udtrykke alt muligt på engelsk. Så lavede man (bare her?) den fejl, at betegne nogle rygsæk som bodybag, som på engelsk betyder ligsæk ...

”Selv om du måske tænker mere på ”Naseputzen” (Gute Besserung - tak, Berndt) og arrangementet på Operetten, kommer lige nogle rettelser:” - - > Der er altid plads for nogle danske tanker i mit hoved! Wo dein Interesse ist, da ist auch deine Energie. (Dale Carnegie) Næsen må ikke mere pudses (dank der 12teiligen Wundermittel og masser af salviete). Til sidst tak for alle dine rettelser. Jeg må se, hvordan jeg får orden i ordenes rækkefølge.

Lidt nervøse hilsener (i aften) fra Uta.

Hej Uta.

Tak for din kommentar til mit indlæg. Ja, der har du ret, det er hyggeligt i vores have, men sommetider føler jeg mig som en slave af den have. I det mindste har vores søn, den er nu 14, lovet at overtage plæneklippringen i sommeren (i løbet af sommeren - da bin ich durch die Frage, die Martin dazu vor kurzem gestellt hat, jetzt stark verunsichert). Men jeg er spændt om hvor længe han skal have lyst til det. Det synes, at du har en bedre ordbog end mig – tak for din hjælp med Bildungslücke og entschlammen – jeg synes, jeg skulle købe en ny, når jeg er i Danmark den næste gang.

Venlige hilsener Gaby

Hej Gaby,

tak for din hilsen. Angående "sommeren" kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Jeg har også læst Martins spørgsmål. Men kan du huske, hvor det var? Måske kan Berndt hjælpe med et svar.
Hvis min datter (16) ville love at klippe græsplænen (regelmæssigt), måtte jeg fremtidigt indrette mig til at leve i en jungle. Das war jetzt nicht ganz fair, stimmts?
Hvilke ordbøger har du? Jeg har Gyldendals Røde Ordbøger. De er gode med masser af eksempler og vendinger. Men der mangler artiklerne. Så derfor har jeg en lille retskrivningsordbog. Men i de fleste tilfælde benytter jeg Den Danske Netordbog. Det går hurtigt, der er artiklerne, flertal m.m. og desuden findes der synonymer og vendinger. Benytter du det også? Ulempen er bare, at man må være online til at slå op noget ...

Mange hilsener fra Uta.

Hej Gaby
Det er vigtigt at beskæftige sig med sproget hele tiden. Jeg har jo den fordel, at jeg kan modtage tyske fjernsynskanaler ”in jeder Menge”, og kan derfor hele tiden høre, hvordan sproget lyder, når det tales pænt – og mindre pænt.
Du må jo nøjes med at høre det danske sprog af og til. Men så kan du netop benytte dig af, at du som regel kan få korrigeret det, du skriver her i vores forum, og lære af det. - Uta er temmelig god til dansk, som du vel har bemærket, og det er en lettelse, at hun på udmærket vis f.eks har rettet din danske tekster. – Es wird im nächsten halben Jahr vorkommen, daß ich mich nicht jeden Tag melden werde, da mich der Garten und die Familie dann mehr in Anspruch nehmen werden.
Korrekturen: ”.. giver mig mod at beskæftige mig - > giver mig mod til at beskæftige…
¤ ”.. Jeg konstatere, at jeg har altid kludder med.. - > Jeg konstaterer, at jeg altid har kludder med opbygningen…
¤ ”.. Jeg ganske vist håber at blive bedre med tiden, men så rigtigt forstå skal jeg det vel aldrig.
Jeg håber ganske vist at blive bedre med tiden, men jeg vil vist aldrig rigtigt lære at forstå det.
¤ (Angående vores store træer): ”…og synker for meget lys – > .. de sluger for meget lys – eller: de stjæler for meget lys – eller: de skygger for meget for solen.
¤ ”.. Det er på den en hånd et godt kompromis.. Det er på den ene side et godt…. (udtrykket med hånd er engelsk!)
¤ ”..efter de har nedkastet deres blade - > efter at de har tabt deres blade – eller: har mistet bladene…
¤ ”.. men på den anden hånd – men på den anden side… (igen engelsk - man kalder det en anglicisme).
¤ ”.. ”Teich” svarer til - dam (et naturligt vandhul). Men hvis det er et kunstigt anlagt vandhul i haven, kalder man det et havebassin (eventuelt med ><(((°>, eller lignende (ich versuche den Fisch nachzuahmen, den Uta gezeichnet hat)).
¤ Entschlammen und Bildungslücken: Uta hat es hervorragend erklärt. - Ich habe noch mehr Beiträge entdeckt, aber:
Das war es vorläufig für heute. Viele Grüße – Berndt