www.dk-forum.de

Oversættelse af danske udtryk med nye betydninger.
Jeg beskrev for et par uger siden på tysk i DK-Forum et antal udtryk, som hos yngre personer efterhånden er kommet til at betyde det stik modsatte af det i ordbøgerne anførte. Jeg betragtede det som et forvirrende fænomen, man skulle være særlig opmærksom på ved oversættelser. Men da jeg synes, det må være af interesse for bl.a. tyskstuderende, vil jeg her i Tysk.dk lige oplyse, at dansk TV2 netop har haft et indslag om en ny ordbog, der udgives af Dansk Sprognævn og udkommer i næste uge: Den Danske Ordbog. Man har deri medtaget de omtalte udtryk, som nu er OFFICIELT GODKENDT i to direkte modsatte betydninger, der iflg. Dansk Sprognævns forklaring kaldes pendulord.
Sprognævnet skriver i forbindelse med konkrete oversættelser, hvor udtrykkene indgår, bl.a.: ”Fænomenet kan, så vidt vi kan se, ikke give anledning til nogen ny praksis i forbindelse med oversættelser. Man skal uændret være opmærksom på ords betydningsvarianter, og i næsten alle tilfælde vil det være muligt af konteksten at afgøre hvilken betydningsvariant eller -nuance der er tale om. Som det ofte er tilfældet ved oversættelsesarbejde, kan man være nødt til at inddrage mere eller mindre kontekst for at afgøre den konkrete betydning af det enkelte ord.” - Her kommer endnu engang nogle af pendulordene:

BJØRNETJENESTE: Handling, der er ment som en tjeneste eller hjælp, men som kommer til at skade modtageren.
Iflg. DEN DANSKE ORDBOG kan det også betyde: en kæmpetjeneste, en uvurderlig hjælp. På tysk kan det altså oversættes til enten: schlechter Dienst eller: großer Dienst.

GODT: Godt 5 km: lidt over 5 km. Godt halvdelen: lidt mere end halvdelen.
Iflg. DEN DANSKE ORDBOG kan GODT nu også betyde: næsten 5 km, næsten halvdelen.
Godt kan på tysk altså nu både betyde: mehr als die Hälfte og: fast die Hälfte.

FORFORDELE: Give en person mindre end de øvrige, behandle ugunstigt, tilsidesætte.
Verbet kan nu iflg. DEN DANSKE ORDBOG også betyde: give én mere end de øvrige, favorisere en person ved fordeling. På tysk enten: benachteiligen eller: begünstigen.

IMØDEGÅ: Søge at tilbagevise, modsige.
Iflg. DEN DANSKE ORDBOG kan det nu også betyde: Komme venligt i møde, tilslutte sig en andens opfattelse. På tysk enten: widerlegen suchen, entgegnen eller det modsatte: entgegenkommen, nachkommen.

PATETISK: Højstemt, højtideligt.
Kan nu iflg. DEN DANSKE ORDBOG også betyde: ynkeligt jammerligt.
På tysk kan det enten oversættes med: pathetisch, schwungvoll eller: bemitleidenswert, erbärmlich.

PÅ BEKOSTNING AF: Den eller det, som det går ud over, f.eks på bekostning af børnene, hhv. taberen ved en ændring af nogle forhold.
Det kan nu iflg. DEN DANSKE ORDBOG også betyde: den eller det, der ofres penge på eller begunstiges, f.eks flere penge til børnene.
På tysk enten: der Verlierer bei einer Änderung eines Zustandes, Benachteiligung der Kinder, eller: eine Person wird bei einer Änderung (finanziell) bevorzugt, Begünstigung der Kinder.

Personligt synes jeg, det er bekymrende, at de p.t. anvendte ordbøger, f.eks dansk-tysk og tysk-dansk nu kan føre én på vildspor (er forfatteren af teksten yngre eller ældre, mener han/hun nu det ene eller det andet?) Sprognævnet anbefaler ligefrem, at man i en overgangsperiode undgår udtrykkene, for ikke at skabe unødig forvirring. - Prøv at oversætte til tysk: ”Der var en heftig diskussion på mødet. Det endte dog med, at GODT halvdelen stemte for forslaget”. Blev forslaget så forkastet eller vedtaget? Her kan man jo ikke se meningen ud af konteksten!
Berndt

Interessant, ikke mindst eksemplerne.
Vedr. den tyske oversættelse af den TRADITIONELLE betydning har jeg følgende bemærkninger:
Bjørnetjeneste svarer til Bärendienst.
Forfordele svarer til übervorteilen.
På bekostning af: auf Kosten von.
I ingen af tilfældene foreligger et tysk pendulord.

I de fleste tilfælde kan man forklare fænomenet med, at der er mange, der ikke kendte til ordets betydning. Så når der er nogle, der anvender ordet ironisk, vil andre bare lære ordet med den forkerte betydning. Et lignende tyske fænomen er "ein frugales Mahl", hvad der kan betyde enten et beskedent eller overdådigt måltid. Jeg tror ikke, pendulord er et stort oversættelsesproblem i almindelighed, faktisk mener jeg, problemet må næsten være mindre end ifm. ironisk anvendelse af entydige ord.

Jeg undrer mig dog en del over "godt". Jeg kan ikke forestille mig, at der var nogle, der ikke vidste, hvad "godt halvdelen" betød. Og tvetydigheden hér er et virkelig kommunikationsproblem. For der er et stort behov for et positivt lydende ord modsat til "næsten". Er fænomenet udtryk for en udbredt uvilje til præcision?

Ud fra min tysk baggrund vil jeg være meget forsigtig med at anvende de nye betydninger (uden antydning af ironi), uanset om en sprogkommission har godkendt dem. I Tyskland vil mange anse de nye betydninger for lav status sprog. Men sådan er det måske ikke i Danmark?

Hej alle,

uralter Thread, aber die aktuelle Ausgabe von DR's Sendung "Ud med sproget" handelt teilweise von diesen Pendelworten:
>> [url=http://www.dr.dk/P1/udmedsproget/Udsendelser/2007/06/18103636.htm]Link zum Download[/url]

-- Martin

MichaelD hat geschrieben: Jeg undrer mig dog en del over "godt". Jeg kan ikke forestille mig, at der var nogle, der ikke vidste, hvad "godt halvdelen" betød. Og tvetydigheden hér er et virkelig kommunikationsproblem. For der er et stort behov for et positivt lydende ord modsat til "næsten". Er fænomenet udtryk for en udbredt uvilje til præcision?

Ud fra min tysk baggrund vil jeg være meget forsigtig med at anvende de nye betydninger (uden antydning af ironi), uanset om en sprogkommission har godkendt dem. I Tyskland vil mange anse de nye betydninger for lav status sprog. Men sådan er det måske ikke i Danmark?

Mht. "godt halvdelen" er det et generationsspørgsmål om det betyder mere eller mindre end halvdelen.

Patetisk vil i normalt talesprog altid være negativt. I betydningen højtideligt møder man det vel egentlligt kun i litteratur af lidt ældre dato.

Jeg ville ikke være så bekymret over om noget er høj- eller lav-statussprog på dansk, der tror jeg at der er mere sprogligt snobberi på tysk, end der er på dansk. Det tyske samfund er mere klassedelt end det danske, og rent sprogligt kan man her vise sin dannelse eller mangel på samme ved at udtrykke sig i mere eller mindre højtsvungne vendinger. Det samme ser man forøvrigt på engelsk, hvor folks sociale status også reflekteres i det sprog de taler.

Berndt hat geschrieben:...at dansk TV2 netop har haft et indslag om en ny ordbog, der udgives af Dansk Sprognævn og udkommer i næste uge: Den Danske Ordbog. Man har deri medtaget de omtalte udtryk, som nu er OFFICIELT GODKENDT i to direkte modsatte betydninger, der iflg. Dansk Sprognævns forklaring kaldes pendulord.

Jeg ved godt, at det er en frygteligt gammeldags indstilling, jeg har; men efter min mening, er det altså Dansk Sprognævn, der behandler det her grundlæggende forkert.

Problemet skyldes jo i den sidste ende, at der er alt for mange mennesker, som ikke har lært det danske sprog ordentligt, hverken af forældrene eller i skolen. Det synes jeg, man burde gøre noget ved. Jeg synes man burde lære disse mennesker, hvad ordene betyder, frem for at legalisere og tilsløre deres uvidenhed med kunstige begreber som "pendulord". (Ja, jeg ved som sagt godt, at jeg er frygteligt gammeldags ).

Jeg forstår også udmærket, at det for en sprogforsker, kan være interessant, at iagttage sådan en udvikling, og ved at legalisere disse fejl (som det jo i virkeligheden er), så opnår forskerne naturligvis at konservere og udvikle deres studieobjekt - fint for dem. Problemet er bare, at sproget ikke kun er et videnskabeligt studieobjekt, det er også et værktøj til gensidig forståelse.

Problemet er jo, at man skaber kunstige skel i befolkningen. Jeg mener nemlig ikke, at det er et generationsproblem. Jeg mener, at det er et socialt problem. Den forkerte brug af ordene forekommer især i socialt svagere grupper og områder. Derfor er det så fatalt. Hvis vi vil give unge mennesker fra socialt belastede områder en chance i uddannelsessystemet, så er det helt afgørende, at de får et godt sprog. Ved at konservere deres fejl opnår vi tværtimod, at isolere dem og dermed styrke de sociale barrierer.

Det er i virkeligheden lige så slemt, som når man indfører engelsk som universitets- eller koncernsprog. Man skaber dermed kunstige skel og udelukker store dele af befolkningen - på samme måde som det altid har været tilfældet i England.