www.dk-forum.de

daglig brugsen

G
I dansk udtales g "hårdt" som g eller "blødt" som γ, eller det danner diftong med en foranstående vokal. Det skrevne bogstav kan også være stumt, dvs. uden lydværdi. I en del ord fra fremmede sprog udtales g som sj eller dj.
Dansk g er en ustemt velær klusil, mens γ er en stemt velær approksimant. Hovedreglen er, at g udtales g i forlyd (starten af ord), men γ eller oftest j eller w (læge, drage) i indlyd (inde i ord efter vokal) og udlyd (efter sidste vokal) efter lang vokal. Det skrevne ord negere kan læses dels som verbet ne'gere med g, dels som 'negere med γ eller j, flertal af substantivet neger; den hyppigste form er dog negre. Ordet dug står for to udtaler: dug og du’γ eller du’(w), men i bøjningsformerne duggen og dugen er de både fonetisk og ortografisk forskellige. I visse ord, hvor stavelsesgrænsen ikke ligger fast, forekommer begge udtaler, fx zoologisk. Afvigende fra hovedreglen har nogle få ord g efter lang vokal: æg, læg, skæg, væg med bestemt form ægget, læggen, lægget, skægget, væggen.
Det traditionelle γ er som angivet ovenfor i nutidsdansk under forandring og danner diftong med den foranstående vokal: j efter fortungevokal, fx bage, syg, læge, bøg, og w efter bagtungevokal, fx brage, snog, låg. Tilsvarende udtales g som j efter l og w efter r, fx vælge og sørge. Diftongering med j er gammel i ord som lege, tegl, hegn, røg, nøgle, døgn samt i mig, dig, sig. Det skrevne g er stumt efter de høje vokaler i og u, fx lige, uge.
I en del ord fra fremmede sprog udtales g som sj, fx fr. gelé, genere, ravage, manege, loge, arrangere og ital. giro; i enkelte ord af især engelsk oprindelse udtales g som dj: gin eller som dsj: image.