Hej Ursel !
Habe gerade nochmal neugierig ins Forum geschaut, habe die Mitteilung gelesen das e-mails angekommen sind.
Ich sitze immer noch an meinem Computer und lerne- nun schreibe ich gerade meine franzøsischen Hausaufgaben-. Ich frische nun mein Franzøsisch auf, am VUC in Nykøbing-Falster. Hier bestaetigt sich was du schreibst. Besonders bei den franzøsisch-daenischen Ubersetzungen lerne ich sehr viel
daenisch. Da muss ich naemlich genauestens ueberlegen wie ich auf Daenisch uebersetze.
Da die anderen Schueler Daenen sind, profitiere ich sehr von deren , besonders muendlichen Uebersetzungen.
Leider habe ich auch gerade Tipfehler in dem "Brief", den ich an Berndt gesendet habe, entdeckt. Leider kommt das oefter vor. Bitte entschuldigt dieses.
Hier in Gedser hat der Wind den Regen schon wieder weggeblasen. Die Strassen sehen trocken aus, men sorte skyer er på vej.
Hilsen fra Danmark's Sydspidse sender Annette
[RT] Hvorfor dansk? / Warum Deutsch?
-
Berndt
Hej Uta,
Først tak for korrektionen. Aber wenn man nur: a u f d ä n i s c h schreibt, wird es dann nicht kleingeschrieben? Und danke für die deutliche Beschreibung des ”Autokennzeichenumtauschverfahrens”.
Kommentare: ”(som adskiller mig af de kinesike)” - - > ”som adskiller mig fra de kinesiske - -”
”Vi kom forbi (sit) gravested -- . - -> h a n s - gravsted (da det er i forbindelse med objektet – men: han - besigtigede – s i t - reserverede gravsted – knyttet til subjektet).
”- - Dan Turèlls ”I byen”, (det læser sig morsomt og temmelig nemt)” - - > entweder: ”den er morsom og temmelig nem at læse” – oder: ”den er morsom - og - l æ s e s - temmelig - nemt”. (Vergleich: Das Buch liest sich = bogen - l æ s e s - - sie streiten sich = de - s k æ n d e s - - sie schlagen sich = de - s l å s).
”(- - af anledning af kedsomme)” - -> i – a n l e d n i n g – a f – k e d e l i g e – udflugter (oder: k e d s o m m e l i g e – udflugter---”)
Det er en helt almindelig vending: ” - - - o m - d e t, man - g å r - o g - u n d r e r - s i g - o v e r ” = man macht sich viele Gedanken darüber / man ist über etwas nicht ganz im klaren (über längere Zeit denkt man an etwas, das komisch vorkommt - und hofft auf irgendeine Lösung).
Hvis man om formiddagen siger ”Einen schönen Tag noch!” betyder det på tysk så, at man synes, at den forløbne del af dagen har været god, og at man ønsker gæsten, at også resten af dagen bliver god? Eller betyder det, at man ved afskeden blot ønsker gæsten en god dag?
Det er nemlig et problem i DK: Hvis man om formiddagen siger: ”Hav en fortsat god dag!” - betyder det nemlig, at man tror, at gæsten har haft en god morgen og formiddag, og ønsker at resten af dagen også bliver god. - Men man kan jo ikke vide, om gæsten har haft en ubehagelig start på dagen. Derfor kan man (uhøfligt) svare: ”Hvordan ved du, hvordan min dag er startet?” (=f o r t s a t god(?) dag). En svær nød at knække – oder?
Hilsen - Berndt
Først tak for korrektionen. Aber wenn man nur: a u f d ä n i s c h schreibt, wird es dann nicht kleingeschrieben? Und danke für die deutliche Beschreibung des ”Autokennzeichenumtauschverfahrens”.
Kommentare: ”(som adskiller mig af de kinesike)” - - > ”som adskiller mig fra de kinesiske - -”
”Vi kom forbi (sit) gravested -- . - -> h a n s - gravsted (da det er i forbindelse med objektet – men: han - besigtigede – s i t - reserverede gravsted – knyttet til subjektet).
”- - Dan Turèlls ”I byen”, (det læser sig morsomt og temmelig nemt)” - - > entweder: ”den er morsom og temmelig nem at læse” – oder: ”den er morsom - og - l æ s e s - temmelig - nemt”. (Vergleich: Das Buch liest sich = bogen - l æ s e s - - sie streiten sich = de - s k æ n d e s - - sie schlagen sich = de - s l å s).
”(- - af anledning af kedsomme)” - -> i – a n l e d n i n g – a f – k e d e l i g e – udflugter (oder: k e d s o m m e l i g e – udflugter---”)
Det er en helt almindelig vending: ” - - - o m - d e t, man - g å r - o g - u n d r e r - s i g - o v e r ” = man macht sich viele Gedanken darüber / man ist über etwas nicht ganz im klaren (über längere Zeit denkt man an etwas, das komisch vorkommt - und hofft auf irgendeine Lösung).
Hvis man om formiddagen siger ”Einen schönen Tag noch!” betyder det på tysk så, at man synes, at den forløbne del af dagen har været god, og at man ønsker gæsten, at også resten af dagen bliver god? Eller betyder det, at man ved afskeden blot ønsker gæsten en god dag?
Det er nemlig et problem i DK: Hvis man om formiddagen siger: ”Hav en fortsat god dag!” - betyder det nemlig, at man tror, at gæsten har haft en god morgen og formiddag, og ønsker at resten af dagen også bliver god. - Men man kan jo ikke vide, om gæsten har haft en ubehagelig start på dagen. Derfor kan man (uhøfligt) svare: ”Hvordan ved du, hvordan min dag er startet?” (=f o r t s a t god(?) dag). En svær nød at knække – oder?
Hilsen - Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 18.10.2004, 17:37, insgesamt 1-mal geändert.
-
Berndt
Hej Annette,
Jeg skynder mig at sende dette, inden ”der går kage i det”: Godt, at også Ursel nu er ”hoppet på vognen”, hun er nemlig også meget sproginteresseret, som du jo kan konstatere.
Tak for rettelserne – ich vergesse in Plural oft dativ – n (Träumen). Ich habe bemerkt, daß du fast konsekvent(!) ’t’ vergisst in Fällen wie diese: fand ich = dän.: fandt jeg – er fand = han fandt – und ebenso dein Satz: -- har tilmeld mig = har – tilmeldt - mig - jeg kan passende skrive: øvelse - gør – mester !
Jeg foretrækker (og det er garanteret korrekt): en - lille - bitte - men i flertal: bitte – små. Men jeg tror, at man er frit stillet, nutildags.
Hilsen - Berndt
Jeg skynder mig at sende dette, inden ”der går kage i det”: Godt, at også Ursel nu er ”hoppet på vognen”, hun er nemlig også meget sproginteresseret, som du jo kan konstatere.
Tak for rettelserne – ich vergesse in Plural oft dativ – n (Träumen). Ich habe bemerkt, daß du fast konsekvent(!) ’t’ vergisst in Fällen wie diese: fand ich = dän.: fandt jeg – er fand = han fandt – und ebenso dein Satz: -- har tilmeld mig = har – tilmeldt - mig - jeg kan passende skrive: øvelse - gør – mester !
Jeg foretrækker (og det er garanteret korrekt): en - lille - bitte - men i flertal: bitte – små. Men jeg tror, at man er frit stillet, nutildags.
Hilsen - Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 18.10.2004, 18:24, insgesamt 1-mal geändert.
-
tuppi
Hej Annette,
hej Berndt,
jeg har overset den lille fejl "Träume" i Berndts indlæg.
Her er den hele sætning engang til:
Sie erzählten (auf) (einwandfreies) Dänisch von ihrem Alltag, (Träume) usw.
Sie erzählten i n e i n w a n d f r e i e m Dänisch von ihrem Alltag, (von) i h r e n T r ä u m e n usw.
Richtig (aber weniger gebräuchlich) wäre auch ... in einem einwandfreien Dänisch ...
Aber zwei Dativ-Endungen, das geht nicht, Annette.
Das Personalpronomen "ihren" gehört zu den Träumen dazu, während das "(von)" auch weggelassen werden kann.
Annette, nu skete det samme med mit indlæg, som jeg undtagelsesvis skrev online ... P.g.a. at forums side pludselig ikke mere var at nå, var også mit indlæg forsvunden i nirvana ... Heldigvis kunne jeg huske, hvad jeg havde skrevet
---> 
Berndt, tak for dit indlæg med de mange rettelser. Svarer senere!
Mange hilsener fra Uta.
hej Berndt,
jeg har overset den lille fejl "Träume" i Berndts indlæg.
Her er den hele sætning engang til:
Sie erzählten (auf) (einwandfreies) Dänisch von ihrem Alltag, (Träume) usw.
Sie erzählten i n e i n w a n d f r e i e m Dänisch von ihrem Alltag, (von) i h r e n T r ä u m e n usw.
Richtig (aber weniger gebräuchlich) wäre auch ... in einem einwandfreien Dänisch ...
Aber zwei Dativ-Endungen, das geht nicht, Annette.
Das Personalpronomen "ihren" gehört zu den Träumen dazu, während das "(von)" auch weggelassen werden kann.
Annette, nu skete det samme med mit indlæg, som jeg undtagelsesvis skrev online ... P.g.a. at forums side pludselig ikke mere var at nå, var også mit indlæg forsvunden i nirvana ... Heldigvis kunne jeg huske, hvad jeg havde skrevet
---> Berndt, tak for dit indlæg med de mange rettelser. Svarer senere!
Mange hilsener fra Uta.
Zuletzt geändert von tuppi am 18.10.2004, 18:30, insgesamt 1-mal geändert.
-
Nette
Tach Berndt !
Das ist schrecklicher slang. Mein Sohn hat gerade mit mir gechatet und angefangen mit : Tach muddern, natuerlich meint er
guten Tag, Mutter. Sønniken driller bare.
Han ved at jeg hader dette slags sprog.
Der er faktisk grunden at jeg blander mig ind i jeres konversation om "Begruessung und Gruss., Verabschiedung.
Når man er sammen med venner eller kollegaer og man skal hjem, kan man godt finde på at sige: einen schoenen Tag noch. Dann wuenscht man ihnendas der Tag weiterhin fuer sie gut verlaeuft. Vielleicht sagt man auch: ich wuensch Euch was, tschuess. Dann klopft man auf den Tisch, damit man auch weiss das alle mithoeren und mitbekommen das man geht. Das kann am Tag, am Abend oder in der Nacht sein. oder einfach : macht's gut. (Zukunft) Wenn ich so richtig gute Laune habe und jemanden gut kenne, gruesse ich auch mit: einen wunderschoenen guten Tag ! Das vermittelt meist gute Laune bei der Person die ich begruesse. Dann ist das eine lockere Begruessung, sehr positiv,
so aehnlich wie ein "Gruess Gott", das man in den suedlich deutschsprachlichen Gebieten hoert. Tag" meist "tach" ausgesprochen sagen Menschen, meist mit einer traurigen,lustlosen Miene. Ist sehr oberflaechlich. Ich empfinde das so. Oder man sagt eben
einfach hallo, inzwischen ja weit verbreitetund international. Gut finde ich den Friesengruss, "moin, moin" und das zu jeder Zeit, ist doch praktisch. Aber hoeflich ist es ja auf jeden Fall zu sagen Ich wuenschen Ihnen weiterhin einen schoenen Tag.= Eine Verabschiedung mit dem Wunsch das der Tag weiterhin gut verlaeuft. " entspricht dem " forsat god dag" Dann gehe ich davon aus das der Tag fuer die Person bisher gut verlaufen ist. " Einen schoenen Tag noch" besagt, dass man der Person die man gruesst einen guten restlichen Tagesabllauft wuenscht.Wenn Gaeste, oder Personen die man nicht kennt von einem Tagesausflug zurueckehren, darf man gruessen mit den Worten: " hatten Sie einen schoenen Tag ?". Dann gibt es noch den Mitttagspausengruss "Mahlzeit" Man steht auf, sagt Mahlzeit und packt sein Butterbrot aus , oder geht zum Essen in die Kantine und begruesst im Vorbeigehen die Kollegen mit diesem Gruss. Jeg selv er forbavset over hvor meget man kan skrive om hilsener og farveller ? Håber bare at jeg har ikke "verzettelt" mig. derfor siger jeg nu,
kan i har det godt, vi tales ved, farvel, hilsen Annette
Das ist schrecklicher slang. Mein Sohn hat gerade mit mir gechatet und angefangen mit : Tach muddern, natuerlich meint er
guten Tag, Mutter. Sønniken driller bare.
Han ved at jeg hader dette slags sprog.
Der er faktisk grunden at jeg blander mig ind i jeres konversation om "Begruessung und Gruss., Verabschiedung.
Når man er sammen med venner eller kollegaer og man skal hjem, kan man godt finde på at sige: einen schoenen Tag noch. Dann wuenscht man ihnendas der Tag weiterhin fuer sie gut verlaeuft. Vielleicht sagt man auch: ich wuensch Euch was, tschuess. Dann klopft man auf den Tisch, damit man auch weiss das alle mithoeren und mitbekommen das man geht. Das kann am Tag, am Abend oder in der Nacht sein. oder einfach : macht's gut. (Zukunft) Wenn ich so richtig gute Laune habe und jemanden gut kenne, gruesse ich auch mit: einen wunderschoenen guten Tag ! Das vermittelt meist gute Laune bei der Person die ich begruesse. Dann ist das eine lockere Begruessung, sehr positiv,
so aehnlich wie ein "Gruess Gott", das man in den suedlich deutschsprachlichen Gebieten hoert. Tag" meist "tach" ausgesprochen sagen Menschen, meist mit einer traurigen,lustlosen Miene. Ist sehr oberflaechlich. Ich empfinde das so. Oder man sagt eben
einfach hallo, inzwischen ja weit verbreitetund international. Gut finde ich den Friesengruss, "moin, moin" und das zu jeder Zeit, ist doch praktisch. Aber hoeflich ist es ja auf jeden Fall zu sagen Ich wuenschen Ihnen weiterhin einen schoenen Tag.= Eine Verabschiedung mit dem Wunsch das der Tag weiterhin gut verlaeuft. " entspricht dem " forsat god dag" Dann gehe ich davon aus das der Tag fuer die Person bisher gut verlaufen ist. " Einen schoenen Tag noch" besagt, dass man der Person die man gruesst einen guten restlichen Tagesabllauft wuenscht.Wenn Gaeste, oder Personen die man nicht kennt von einem Tagesausflug zurueckehren, darf man gruessen mit den Worten: " hatten Sie einen schoenen Tag ?". Dann gibt es noch den Mitttagspausengruss "Mahlzeit" Man steht auf, sagt Mahlzeit und packt sein Butterbrot aus , oder geht zum Essen in die Kantine und begruesst im Vorbeigehen die Kollegen mit diesem Gruss. Jeg selv er forbavset over hvor meget man kan skrive om hilsener og farveller ? Håber bare at jeg har ikke "verzettelt" mig. derfor siger jeg nu,
kan i har det godt, vi tales ved, farvel, hilsen Annette
Zuletzt geändert von Nette am 18.10.2004, 19:10, insgesamt 1-mal geändert.
-
GabyR
Hej Uta,
vielen Dank für deine Übersetzung zum Thema "Muffel" etc. (es ist schon bemerkenswert, was hier im Forum so alles für Phänomene erörtert werden). Ich habe mir gleich deine dänische und deutsche Version ausgedruckt und nebeneinandergelegt, so hatte ich wieder eine kleine "Lektion" zum Durcharbeiten.
Hej Berndt,
tusind tak für so viel Zeit und so viel Mühe beim Korrigieren meiner armseligen dänischen Sätze. Auf diese Weise lerne ich mehr dazu als in so mancher Volkshochschulstunde. Ich habe alle Fehler gesammelt. Ich versuche aber auch von den anderen Beiträgen zu profitieren, leider habe ich nicht die Zeit jeden Tag ins Forum zu schauen. Wenn ich genug geübt habe, werde ich mich wieder an einen dänischen Beitrag heranwagen.
Hej Annette,
ich muss leider gestehen, dass ich noch nie einen "lippischen Pickert" gegessen habe, obwohl ich in dieser Gegend geboren und aufgewachsen bin.
Hej, hej fra Gaby
vielen Dank für deine Übersetzung zum Thema "Muffel" etc. (es ist schon bemerkenswert, was hier im Forum so alles für Phänomene erörtert werden). Ich habe mir gleich deine dänische und deutsche Version ausgedruckt und nebeneinandergelegt, so hatte ich wieder eine kleine "Lektion" zum Durcharbeiten.
Hej Berndt,
tusind tak für so viel Zeit und so viel Mühe beim Korrigieren meiner armseligen dänischen Sätze. Auf diese Weise lerne ich mehr dazu als in so mancher Volkshochschulstunde. Ich habe alle Fehler gesammelt. Ich versuche aber auch von den anderen Beiträgen zu profitieren, leider habe ich nicht die Zeit jeden Tag ins Forum zu schauen. Wenn ich genug geübt habe, werde ich mich wieder an einen dänischen Beitrag heranwagen.
Hej Annette,
ich muss leider gestehen, dass ich noch nie einen "lippischen Pickert" gegessen habe, obwohl ich in dieser Gegend geboren und aufgewachsen bin.
Hej, hej fra Gaby
Zuletzt geändert von GabyR am 18.10.2004, 20:01, insgesamt 1-mal geändert.
-
tuppi
Hej Berndt og Uta og Annette og alle sproginteresserde !
Tak for billedet, Berndt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan lide at du skriver at jeg "hoppede paa vognen", saadan föles det vist for mig, fordi jeg har ikke väret med fra starten.
Men nu er jeg her og citerer dig:
"du fast konsekvent(!) ’t’ vergisst in Fällen wie diese: fand ich = dän.: fandt jeg – er fand = han fandt – und ebenso dein Satz: -- har tilmeld mig = har – tilmeldt - mig - jeg kan passende skrive: øvelse - gør – mester !"
Hier hilft der Wink mit der Grammatik:
Such den Stamm - und dann erst wird konjugiert!
Also - Annette - Dein fehlendes Schluß-t ist die Konjugation, der Rest kommt vom Stammverb.
finde = finden:
find(=Stamm), e (e = Infinitivform)-
fand-t (=Partizipform)
tilmelde:
tilmeld(=Stamm), e (=Infinitivform)
tilmeld - t (=Partizipform)
Auch in Wörtern wie vise = zeigen und vide = wissen (nur als Beispiel):
Viste du --- vis=Stamm, ste = konjugiert
vidste du --- vid = Stamm, ste = konjugiert
Obwohl beides (fast) gleich gesprochen wird, erkennt man so gut, wie es geschrieben werden muß.
Logisch!
Dies nur als Ergänzung zu Berndt - vielleicht schaust Du Dir nochmal mal die Konjugatinen an, eigentlich sind sie ja nicht unähnlich den Deutschen und in zwei Gruppen "regelmäßig".
So, ich hoffe, dies war nicht zu verworren, mehr morgen - Ursel mit einem müden Kopf (und nein, 2x Dativ geht nicht!!!! -- Kommt der Datv bereits im Artikel o.ä. vor, wendet man ihn im Ajektiv nicht mehr an!)
Tak for billedet, Berndt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan lide at du skriver at jeg "hoppede paa vognen", saadan föles det vist for mig, fordi jeg har ikke väret med fra starten.
Men nu er jeg her og citerer dig:
"du fast konsekvent(!) ’t’ vergisst in Fällen wie diese: fand ich = dän.: fandt jeg – er fand = han fandt – und ebenso dein Satz: -- har tilmeld mig = har – tilmeldt - mig - jeg kan passende skrive: øvelse - gør – mester !"
Hier hilft der Wink mit der Grammatik:
Such den Stamm - und dann erst wird konjugiert!
Also - Annette - Dein fehlendes Schluß-t ist die Konjugation, der Rest kommt vom Stammverb.
finde = finden:
find(=Stamm), e (e = Infinitivform)-
fand-t (=Partizipform)
tilmelde:
tilmeld(=Stamm), e (=Infinitivform)
tilmeld - t (=Partizipform)
Auch in Wörtern wie vise = zeigen und vide = wissen (nur als Beispiel):
Viste du --- vis=Stamm, ste = konjugiert
vidste du --- vid = Stamm, ste = konjugiert
Obwohl beides (fast) gleich gesprochen wird, erkennt man so gut, wie es geschrieben werden muß.
Logisch!
Dies nur als Ergänzung zu Berndt - vielleicht schaust Du Dir nochmal mal die Konjugatinen an, eigentlich sind sie ja nicht unähnlich den Deutschen und in zwei Gruppen "regelmäßig".
So, ich hoffe, dies war nicht zu verworren, mehr morgen - Ursel mit einem müden Kopf (und nein, 2x Dativ geht nicht!!!! -- Kommt der Datv bereits im Artikel o.ä. vor, wendet man ihn im Ajektiv nicht mehr an!)
Zuletzt geändert von Ursel am 18.10.2004, 22:58, insgesamt 1-mal geändert.
""Den virkelige opdagelsesrejse går ikke ud på at finde nye lande,
men at se med nye øjne."
---------------------------------------------------------Marcel Proust ...
men at se med nye øjne."
---------------------------------------------------------Marcel Proust ...
-
tuppi
Hallo!
Guten Abend!
Sei mir gegrüßt, Berndt,
jeg er rigtig inspireret af jeres indlæg til emnet h i l s e n.
Lige dit f ø r s t e spørgsmål er en svær nød at knække: Det hedder auf D ä n i s c h i hvert fald efter den nye retskrivning. (Substantivisch gebrauchte Adjektive & Partizipien werden groß geschrieben.) Men jeg tænkte, at jeg havde skrevet det sådan allerede for længst ... ?? Sandsynligvis skriver jeg en blanding af den nye og den gamle retskrivning. Jeg synes, at man efter den såkaldte reform ikke laver mindre fejl som før – bare andre. Noget andet kan man jo ikke forvente efter den her forvirring.
Oh, med de næste korrektioner har du truffet to af mine store svagheder ...
Jeg snubler i fælden med "af" og "fra" igen og igen, selv om jeg problemet kender godt.
Det andet problem er possessivpronomer ... Hver gang jeg læser om de i grammatiken, forstår jeg det hele. Men under i skrivningen bliver jeg pludselig usikker igen ...
”Einen schönen Tag noch” siger jeg ofte til kunder på arbejde, bedre ”Ich wünsche Ihnen noch einen schönen Tag“ Dermed (”noch”) mener jeg/man, at den person skal have en god resterende dag, uden at forudsætte, at den forløbne del af dagen også var god.
Siger man hos jer ”Hav en f o r t s a t god dag”, trykker det efter min forståelse virkelig en f o r t s æ t t e l s e af en g o d dag ud. Der har du ret i. Dagen må allerede har været god indtil da.
Måske findes der en forskel mellem ”noch” og ”fortsat”??
Noch: im Sinne von ab jetzt, fra nu til dagens ende.
„Ich wünsche Ihnen noch einen schönen Tag“ lyder i hvert fald mere personlig end „Auf Wiedersehen“. Men mest siger jeg „Hallo“ & „Tschüß“ (til mine klienter, i butikker …)
Annettes ”wunderschönen guten Tag” kender jeg også og hilser på mine venner sådan. Lieber lustig & herzlich, als so ernst & mufflig!
)
”Mahlzeit” gider jeg ikke. Det lyder for mig mere som en fastsættelse eller en befaling.
Til sidst skal jeg endelig svare på dit spørgsmål om den mandlige sygeplejerskes uddannelse. Jeg har spurgt en veninde, og hun mente, at begge to (mænd og kvinder) bliver uddannet på den samme måde og i det samme kvalitet (Fachschulabschluss). Hendes bekendt er Krankenpfleger og arbejder ligeså eine Krankenschwester. Det er hip som hap.
Mach’s gut!
Bis bald!
Tschüß – Uta.
Bearbeitet von - tuppi am 18.10.2004 23:38:07
Bearbeitet von - tuppi am 18.10.2004 23:41:37
Guten Abend!
Sei mir gegrüßt, Berndt,
jeg er rigtig inspireret af jeres indlæg til emnet h i l s e n.
Lige dit f ø r s t e spørgsmål er en svær nød at knække: Det hedder auf D ä n i s c h i hvert fald efter den nye retskrivning. (Substantivisch gebrauchte Adjektive & Partizipien werden groß geschrieben.) Men jeg tænkte, at jeg havde skrevet det sådan allerede for længst ... ?? Sandsynligvis skriver jeg en blanding af den nye og den gamle retskrivning. Jeg synes, at man efter den såkaldte reform ikke laver mindre fejl som før – bare andre. Noget andet kan man jo ikke forvente efter den her forvirring.
Oh, med de næste korrektioner har du truffet to af mine store svagheder ...
Jeg snubler i fælden med "af" og "fra" igen og igen, selv om jeg problemet kender godt.
Det andet problem er possessivpronomer ... Hver gang jeg læser om de i grammatiken, forstår jeg det hele. Men under i skrivningen bliver jeg pludselig usikker igen ...
”Einen schönen Tag noch” siger jeg ofte til kunder på arbejde, bedre ”Ich wünsche Ihnen noch einen schönen Tag“ Dermed (”noch”) mener jeg/man, at den person skal have en god resterende dag, uden at forudsætte, at den forløbne del af dagen også var god.
Siger man hos jer ”Hav en f o r t s a t god dag”, trykker det efter min forståelse virkelig en f o r t s æ t t e l s e af en g o d dag ud. Der har du ret i. Dagen må allerede har været god indtil da.
Måske findes der en forskel mellem ”noch” og ”fortsat”??
Noch: im Sinne von ab jetzt, fra nu til dagens ende.
„Ich wünsche Ihnen noch einen schönen Tag“ lyder i hvert fald mere personlig end „Auf Wiedersehen“. Men mest siger jeg „Hallo“ & „Tschüß“ (til mine klienter, i butikker …)
Annettes ”wunderschönen guten Tag” kender jeg også og hilser på mine venner sådan. Lieber lustig & herzlich, als so ernst & mufflig!
)”Mahlzeit” gider jeg ikke. Det lyder for mig mere som en fastsættelse eller en befaling.
Til sidst skal jeg endelig svare på dit spørgsmål om den mandlige sygeplejerskes uddannelse. Jeg har spurgt en veninde, og hun mente, at begge to (mænd og kvinder) bliver uddannet på den samme måde og i det samme kvalitet (Fachschulabschluss). Hendes bekendt er Krankenpfleger og arbejder ligeså eine Krankenschwester. Det er hip som hap.
Mach’s gut!
Bis bald!
Tschüß – Uta.
Bearbeitet von - tuppi am 18.10.2004 23:38:07
Bearbeitet von - tuppi am 18.10.2004 23:41:37
Zuletzt geändert von tuppi am 18.10.2004, 23:34, insgesamt 1-mal geändert.
-
tuppi
-
Nette
Hej Ursel !
Du hast mich an meiner schwachen Stelle erwischt. Habe gerade nochmal die Grammatiken aufgeschlagen und werde wieder einmal konjugieren ueben. (Uebung macht den Meister ) Eigentlich weiss ich es ja,theoretisch. Dennoch immer wieder diese Fehler. Jetzt gehe ich ins Bett og gemmer bogen under puden. Mon det hjælper ?
Jeg siger tusind tak, du har været en store hjælp.
Helt sikkert, det var ikke den sidste gang jeg har brug for dig. Fejlene opstå altid i sammenhæng med "t". Endnu mere er der ballade i sammenhæng med adverbier. Men jeg er overbevist om, at jeg finder nok ud af det i løbet af tiden. Det er desværre sådan, at jeg først lægger mærk til fejlene , efter jeg skrev et indlæg. Det driller.
på gensyn , kære hilsener Annette
Du hast mich an meiner schwachen Stelle erwischt. Habe gerade nochmal die Grammatiken aufgeschlagen und werde wieder einmal konjugieren ueben. (Uebung macht den Meister ) Eigentlich weiss ich es ja,theoretisch. Dennoch immer wieder diese Fehler. Jetzt gehe ich ins Bett og gemmer bogen under puden. Mon det hjælper ?
Jeg siger tusind tak, du har været en store hjælp.
Helt sikkert, det var ikke den sidste gang jeg har brug for dig. Fejlene opstå altid i sammenhæng med "t". Endnu mere er der ballade i sammenhæng med adverbier. Men jeg er overbevist om, at jeg finder nok ud af det i løbet af tiden. Det er desværre sådan, at jeg først lægger mærk til fejlene , efter jeg skrev et indlæg. Det driller.
på gensyn , kære hilsener Annette
Zuletzt geändert von Nette am 18.10.2004, 23:50, insgesamt 1-mal geändert.
-
Nette
Einen wunderschoenen guten Morgen Berndt !!!
Solen skiner og jeg har fortaget mig at gå en tur tilstranden med hundene-
Men før jeg skynder mig af sted, siger også til dig: Tusind tak før din hjælp. Jeg skriver mere om eftermiddagen. Men "før der går kage i det ", ville jeg "droppe" disse linier til dig. Nu gå jeg ud i det solskinsvejr.
Vi tales ved, sener , hej hilsen Annette
Solen skiner og jeg har fortaget mig at gå en tur tilstranden med hundene-
Men før jeg skynder mig af sted, siger også til dig: Tusind tak før din hjælp. Jeg skriver mere om eftermiddagen. Men "før der går kage i det ", ville jeg "droppe" disse linier til dig. Nu gå jeg ud i det solskinsvejr.
Vi tales ved, sener , hej hilsen Annette
Zuletzt geändert von Nette am 19.10.2004, 10:24, insgesamt 1-mal geändert.
-
Berndt
Hallo allesammen, inkl. Ursel !
Først tak for jeres svar på ”en fortsat god dag” osv. – Ich ging dann recht in meiner Annahme. Sehr gute Erklärungen. – Vedrørende mine sproglige forklaringer i svaret til Annette: jeg er glad for Ursels supplerende grammatiske udredninger - det gør sammenhængen i vore 2 sprog endnu mere forståelig. Jeg mener selv, at jeg er nogenlunde god til dansk. Men mine grammatiske / tekniske forklaringer kan måske virke uprofessionelle – men dog korrekte. Det er jo adskillige år siden, jeg var ”tvunget” til at arbejde med grammatik i større udstrækning. Men jeres indlæg her i forumet tvinger mig til at holde mig bedre à jour med dansk (og tysk). I DK er der jo også indført forskellige ændringer, f.eks nye kommaregler, som jeg har opgivet at følge, da jeg simpelthen ikke forstår logikken. Mange er vist tilbøjelig til – som jeg – at ”kommatere” som hidtil. Men da de gamle kommaregler i stor udstrækning fulgte / følger de tyske, er det jo ikke noget problem her.
Annette: Tak for alle dine eksempler angående ”Guten Tag” usw. Meget lærerigt. – Her et par rettelser: ”Han ved, at jeg hader (dette) slags sprog. - - > denne slags (eigentlich wie das deutsche Wort: Schlag (der Schlag – die Art). Der er større sandsynlighed for at vælge det korrekte køn, hvis man i næsten enslydende da./ ty. substantiver tænker på, at DER og DIE oftest svarer til DEN – og DAS til DET. - Man wird jedenfalls beim Wählen mehr Glück haben.
Zurück zum Gruß: Du schreibst: ”Gut finde ich den Friesengruss, "moin, moin" und das zu jeder Zeit, ist doch praktisch”. – So sagt man ja auch in Nordschleswig / Sønderjylland. Jeg har et eller andet sted læst om hilsenens opståen/udbredelse i det nordlige Tyskland: Det var Berlinere, som sørgede for udbredelsen, når de om sommeren via Brandenburg og Niedersachsen ”invaderede” strandene langs Nordsøen fra Norderney til Sylt og videre op i DK: Guten Morgen! –> Juten Morjen! –> ’n Morjen’ --> Mojn – Mojn - -> moin-moin. Det er også meget udbredt (=udbred(t)!) i Sønderjylland. – Jeg var lige ved at sende dette, så opdagede jeg, at der var en morgenhilsen. Vi må nok regne med, at der somme tider forekommer tidsmæssige forkydninger i spørgsmål og svar her. Men lige dette: du skriver: ” - - - fortaget mig - -”. Det hedder enten: ”s a t – m i g – f o r” eller:
”besluttet mig til”, (ich gehe davon aus, daß du an v o r h a b e n denkst. Nach dem Spaziergang hast du dann:
”f o r e t a g e t dig en spadseretur langs stranden”.
Gaby: Jeg har jo set, at du er god til dansk, så det drejer sig bare om at fortsætte. Du er jo kommet langt allerede. Hvis jeg, efter bedste evne, skal bidrage med smårettelser, kræver det jo, at du skriver på dansk! Og nu er der da flere, som deltager her.
Mange hilsener fra Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 19.10.2004 16:35:37
Først tak for jeres svar på ”en fortsat god dag” osv. – Ich ging dann recht in meiner Annahme. Sehr gute Erklärungen. – Vedrørende mine sproglige forklaringer i svaret til Annette: jeg er glad for Ursels supplerende grammatiske udredninger - det gør sammenhængen i vore 2 sprog endnu mere forståelig. Jeg mener selv, at jeg er nogenlunde god til dansk. Men mine grammatiske / tekniske forklaringer kan måske virke uprofessionelle – men dog korrekte. Det er jo adskillige år siden, jeg var ”tvunget” til at arbejde med grammatik i større udstrækning. Men jeres indlæg her i forumet tvinger mig til at holde mig bedre à jour med dansk (og tysk). I DK er der jo også indført forskellige ændringer, f.eks nye kommaregler, som jeg har opgivet at følge, da jeg simpelthen ikke forstår logikken. Mange er vist tilbøjelig til – som jeg – at ”kommatere” som hidtil. Men da de gamle kommaregler i stor udstrækning fulgte / følger de tyske, er det jo ikke noget problem her.
Annette: Tak for alle dine eksempler angående ”Guten Tag” usw. Meget lærerigt. – Her et par rettelser: ”Han ved, at jeg hader (dette) slags sprog. - - > denne slags (eigentlich wie das deutsche Wort: Schlag (der Schlag – die Art). Der er større sandsynlighed for at vælge det korrekte køn, hvis man i næsten enslydende da./ ty. substantiver tænker på, at DER og DIE oftest svarer til DEN – og DAS til DET. - Man wird jedenfalls beim Wählen mehr Glück haben.
Zurück zum Gruß: Du schreibst: ”Gut finde ich den Friesengruss, "moin, moin" und das zu jeder Zeit, ist doch praktisch”. – So sagt man ja auch in Nordschleswig / Sønderjylland. Jeg har et eller andet sted læst om hilsenens opståen/udbredelse i det nordlige Tyskland: Det var Berlinere, som sørgede for udbredelsen, når de om sommeren via Brandenburg og Niedersachsen ”invaderede” strandene langs Nordsøen fra Norderney til Sylt og videre op i DK: Guten Morgen! –> Juten Morjen! –> ’n Morjen’ --> Mojn – Mojn - -> moin-moin. Det er også meget udbredt (=udbred(t)!) i Sønderjylland. – Jeg var lige ved at sende dette, så opdagede jeg, at der var en morgenhilsen. Vi må nok regne med, at der somme tider forekommer tidsmæssige forkydninger i spørgsmål og svar her. Men lige dette: du skriver: ” - - - fortaget mig - -”. Det hedder enten: ”s a t – m i g – f o r” eller:
”besluttet mig til”, (ich gehe davon aus, daß du an v o r h a b e n denkst. Nach dem Spaziergang hast du dann:
”f o r e t a g e t dig en spadseretur langs stranden”.
Gaby: Jeg har jo set, at du er god til dansk, så det drejer sig bare om at fortsætte. Du er jo kommet langt allerede. Hvis jeg, efter bedste evne, skal bidrage med smårettelser, kræver det jo, at du skriver på dansk! Og nu er der da flere, som deltager her.
Mange hilsener fra Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 19.10.2004 16:35:37
Zuletzt geändert von Berndt am 19.10.2004, 16:31, insgesamt 1-mal geändert.
-
Berndt
Hej Uta,
Ich danke Dir für die Erklärungen, besonders betr. ”Einen schönen Tag noch” (usw): Du har givet en meget fin forklaring p å - d a n s k! (Noch _ fremtid - Fortsat = både fortid og fremtid). Die Bezeichnung: Krankenpfleger: Auf Deutsch viel logischer als die dän. ”männliche Krankenschwester”! – In DK gibt es ja auch ”sygehjælper”. Hier denkt man hauptsächlich nur an weibliche Krankenpfleger. Sollte ja eigentlich ”sygehjælperske” heißen. Sehr verwirrend!
Den lille samling af korrektioner: A: ”- - ikke (laver mindre fejl som) før - - > ikke – laver - f æ r r e - fejl - - e n d - før. Mindre: Fejlene er hver for sig u b e t y d e l i g e. Færre: man tænker på - a n t a l l e t, ikke på, om det er store eller små fejl. – B: ”- - trykker det efter min forståelse virkelig en f o r t s æ t t e l s e af en g o d dag ud. På dansk bliver et sådant verbum ikke adskilt: - - - U d t r y k k e r – det – en – fortsættelse--.
- -> C: ”Mahlzeit” . Fast eine Art Anekdote, aber erlebt: Ein ehemaliger Kollege von mir hielt sich vor vielen Jahren zwecks eines 4-wöchigen Lehrgangs in Ulm auf. Da seine Frau ihn so vermißte, kam sie zu Besuch. Er wollte ihr dann die Kantine zeigen und sagte: ”Nu skal du bare se, når vi træder ind af døren her, kan jeg få alle de tilstedeværende til at m u m l e. – Als sie dann hereintraten, sagte er zu den Leuten: ”Mahlzeit” – und man hörte dann nur dieses M u r m e l n, wie verausgesagt! - Aber was meinst du mit: ”Mahlzeit” gider jeg ikke. Det lyder for mig mere som en fastsættelse eller en befaling”. - Das verstehe ich nicht. Bitte erklären!
Übrigens: ich möchte einige Internet-Begriffe besser verstehen: Wann sagt man: herunterladen, speichern, downloaden usw ?. Textverarbeitung hat mit dem Speichern zu tun, ich bin aber überhaupt nicht mit den Ausdrücken vertraulich – also wann und wo tut (?) man was?
Grüße - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 19.10.2004 16:48:45
Ich danke Dir für die Erklärungen, besonders betr. ”Einen schönen Tag noch” (usw): Du har givet en meget fin forklaring p å - d a n s k! (Noch _ fremtid - Fortsat = både fortid og fremtid). Die Bezeichnung: Krankenpfleger: Auf Deutsch viel logischer als die dän. ”männliche Krankenschwester”! – In DK gibt es ja auch ”sygehjælper”. Hier denkt man hauptsächlich nur an weibliche Krankenpfleger. Sollte ja eigentlich ”sygehjælperske” heißen. Sehr verwirrend!
Den lille samling af korrektioner: A: ”- - ikke (laver mindre fejl som) før - - > ikke – laver - f æ r r e - fejl - - e n d - før. Mindre: Fejlene er hver for sig u b e t y d e l i g e. Færre: man tænker på - a n t a l l e t, ikke på, om det er store eller små fejl. – B: ”- - trykker det efter min forståelse virkelig en f o r t s æ t t e l s e af en g o d dag ud. På dansk bliver et sådant verbum ikke adskilt: - - - U d t r y k k e r – det – en – fortsættelse--.
- -> C: ”Mahlzeit” . Fast eine Art Anekdote, aber erlebt: Ein ehemaliger Kollege von mir hielt sich vor vielen Jahren zwecks eines 4-wöchigen Lehrgangs in Ulm auf. Da seine Frau ihn so vermißte, kam sie zu Besuch. Er wollte ihr dann die Kantine zeigen und sagte: ”Nu skal du bare se, når vi træder ind af døren her, kan jeg få alle de tilstedeværende til at m u m l e. – Als sie dann hereintraten, sagte er zu den Leuten: ”Mahlzeit” – und man hörte dann nur dieses M u r m e l n, wie verausgesagt! - Aber was meinst du mit: ”Mahlzeit” gider jeg ikke. Det lyder for mig mere som en fastsættelse eller en befaling”. - Das verstehe ich nicht. Bitte erklären!
Übrigens: ich möchte einige Internet-Begriffe besser verstehen: Wann sagt man: herunterladen, speichern, downloaden usw ?. Textverarbeitung hat mit dem Speichern zu tun, ich bin aber überhaupt nicht mit den Ausdrücken vertraulich – also wann und wo tut (?) man was?
Grüße - Berndt
Bearbeitet von - Berndt am 19.10.2004 16:48:45
Zuletzt geändert von Berndt am 19.10.2004, 16:45, insgesamt 1-mal geändert.
-
tuppi
Hej Berndt,
tak for din hilsen samt rettelserne og den lille anekdote (mit einem wunderbaren Satzbau!).
Begynder vi med ”Mahlzeit”: Jeg kan ikke lide denne hilsen og bruger den ikke, fordi den har ikke noget at gøre med virkelig at ønske én noget, som man det jo gøre med ”Guten Tag/Abend/Appetit ...”. I mine ører lyder ”maaahlzeit” upersonlig, jeg indordne det (for mig) i ”Muffel-hjørnet”. De fleste andre måske ikke, det er en smagssag. Hvad siger man i de danske kantiner?
B: Rigtig. Jeg er faldt i den tyske tænkemåde ...
Internet: Wann und wo--t u t--man was? Det siger man, hvis det drejer sig om, hvad man skal g ø r e. Hvis vil få at vide, hvilket ord man skal bruge, er det bedre at sige "Wann und wo--v e r w e n d e t--man was?
herunterladen = downloaden = Daten aus dem Internet auf Deinen PC holen
(downloaded = heruntergeladen, i en skrækkelig blanding af tysk og engelsk siger nogen mennesker downgeloaded. Det bare til information, glem det straks igen. Jeg er allergisk på den slags orddannelse og den slags engelsk, som blander sig i hverdagssproget.)
speichern: Deine Daten aufbewahren. (oven, hvor man logger sig ind i forum står "gem dit passord - Passwort speichern)
Her kommer mine bitte små rettelser for dig:
Als sie dann (hereintraten) ... Jeg ville sige--e i n t r a t e n (= kein richtiger Fehler, mehr eine Stilfrage)
wie (verausgesagt)-->v o r a u s g e s a g t
Ich bin überhaupt nicht mit den Ausdrücken (vertraulich). Det hedder--v e r t r a u t.
Men: Unser Gespräch ist--v e r t r a u l i c h. (Måske ikke her på internettet)
Og til sidst mine spørgsmål:
Hvad hedder ”... inden det går i kage i det”?, som du har skrevet til Annette?
I aften så jeg i fjernsynet en lille smule quiz. Så har jeg husket på dit indlæg til dette emne et eller andet sted i forum. Er du sikker på, at man kan generalisere dine iagttagelser? Lige fra studieværts side spiller både show og kandidaternes usikkerhed en stor rolle. Selvom jeg spurgte mig allerede nu og da, hvordan det kan gå til, at kandidater ikke kan svare på delvis nemme spørgsmål ... Måske skulle man sammenligne den slags udsendelser af flere lande?
Det var det for denne gang.
Mange hilsener fra Uta.
Bearbeitet von - tuppi am 19.10.2004 22:22:41
tak for din hilsen samt rettelserne og den lille anekdote (mit einem wunderbaren Satzbau!).
Begynder vi med ”Mahlzeit”: Jeg kan ikke lide denne hilsen og bruger den ikke, fordi den har ikke noget at gøre med virkelig at ønske én noget, som man det jo gøre med ”Guten Tag/Abend/Appetit ...”. I mine ører lyder ”maaahlzeit” upersonlig, jeg indordne det (for mig) i ”Muffel-hjørnet”. De fleste andre måske ikke, det er en smagssag. Hvad siger man i de danske kantiner?
B: Rigtig. Jeg er faldt i den tyske tænkemåde ...
Internet: Wann und wo--t u t--man was? Det siger man, hvis det drejer sig om, hvad man skal g ø r e. Hvis vil få at vide, hvilket ord man skal bruge, er det bedre at sige "Wann und wo--v e r w e n d e t--man was?
herunterladen = downloaden = Daten aus dem Internet auf Deinen PC holen
(downloaded = heruntergeladen, i en skrækkelig blanding af tysk og engelsk siger nogen mennesker downgeloaded. Det bare til information, glem det straks igen. Jeg er allergisk på den slags orddannelse og den slags engelsk, som blander sig i hverdagssproget.)
speichern: Deine Daten aufbewahren. (oven, hvor man logger sig ind i forum står "gem dit passord - Passwort speichern)
Her kommer mine bitte små rettelser for dig:
Als sie dann (hereintraten) ... Jeg ville sige--e i n t r a t e n (= kein richtiger Fehler, mehr eine Stilfrage)
wie (verausgesagt)-->v o r a u s g e s a g t
Ich bin überhaupt nicht mit den Ausdrücken (vertraulich). Det hedder--v e r t r a u t.
Men: Unser Gespräch ist--v e r t r a u l i c h. (Måske ikke her på internettet
)Og til sidst mine spørgsmål:
Hvad hedder ”... inden det går i kage i det”?, som du har skrevet til Annette?
I aften så jeg i fjernsynet en lille smule quiz. Så har jeg husket på dit indlæg til dette emne et eller andet sted i forum. Er du sikker på, at man kan generalisere dine iagttagelser? Lige fra studieværts side spiller både show og kandidaternes usikkerhed en stor rolle. Selvom jeg spurgte mig allerede nu og da, hvordan det kan gå til, at kandidater ikke kan svare på delvis nemme spørgsmål ... Måske skulle man sammenligne den slags udsendelser af flere lande?
Det var det for denne gang.
Mange hilsener fra Uta.
Bearbeitet von - tuppi am 19.10.2004 22:22:41
Zuletzt geändert von tuppi am 19.10.2004, 22:16, insgesamt 1-mal geändert.