[RT] Hvorfor dansk? / Warum Deutsch?

Deutsche schreiben auf Dänisch &
Danskere skriver på tysk!
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Berndt,

dine forklaringer til ”område/omegn og nu opland” er virkelig fine. Det udvider min temmelig begrænset sproglig horisont.
”Verbreitungsgebiet” for området hvor udgives en avis er i orden.

B e r e i c h: (efter min Gads-ordbog: område, felt)
Synonyme (Auswahl): Abteilung, Arbeitsgebiet, Bezirk, Feld, Gebiet (lige så på dansk), Region, Sektor, Teil
Sie könnte sich eine Tätigkeit im medizinischen Bereich gut vorstellen. (Arbeitsgebiet)
Im vorderen Bereich des Hauses befindet sich die Küche. (räumlich)
Im Bereich der Arbeitsmarktpolitik wird sich viel verändern.
Die Quizfragen im geographischen Bereich interessieren Dich am meisten. (Gebiet, Sektor)
Daß er heute zu Besuch kommt, liegt im Bereich des Möglichen.

U m f e l d: (efter oven nævnt ordbog: miljø, omgivelser)
(Synonyme, et udvalg igen): Ambiente, Atmosphäre, Milieu, Umgebung, Umkreis, Verhältnisse
Der Täter kam aus dem familiären Umfeld. (soziale Verhältnisse)
Sein persönliches Umfeld ist fast Klischee: verheiratet, drei Kinder … (Verhältnisse)
Das gesamte Umfeld der Unfallstelle musste gereinigt werden. (Umkreis, Umgebung)
Bei den Produktionen ist auf das politische Umfeld der Hauptstadt Bezug zu nehmen.
Wir tranken in einem gemütlichen Umfeld Kaffee. (Ambiente, Atmosphäre)
Die Entführer kommen aus dem Umfeld einer Extremistenbewegung. (Verhältnisse)

Der findes masser af muligheder til at bruge de to ord. Jeg håber, det er ikke alt for forvirrende ...

Her kommer små rettelser:
..., dass man sich in der Kgl. Leibgarde ab sofort nicht mehr siezen – w e r d e (eller – w i r d). pas på ordenes rækkefølge
Kannst du mir erklären, wie diese Wörter gebraucht (wird) - - > w e r d en? (flertal)
Und das war bestimmt nur ein Tippfehler: J e t z t - i stedet for – jetz

Tak for dine korrektioner. Kann du hjælpe mig ikke mere at snuble over af/fra?
Jeg synes, at ”fra” anvendes i lokal sammenhæng ...

Fint, at du har fundet sprogemnet på WDRs hjemmesiden. Jeg holder af det atlæse sådan noget. En af mine yndlings-forfattere af sjovt læsestof er Hansgeorg Stengel, en østtysk autor fuld af humor og underfundig vid.
Her er en lille prøve (en epigramm), som passer til sproget (bitte keinen tieferen Sinn erwarten ;-))

„Handikap“
Der Radsportler sprach perfekt skandinavisch.
Ihm fielen Norwegisch und Dänisch nicht schwer.
Auch Schwedisch beherrschte er mündlich und grafisch.
Nur im Finish versagte er.

For resten er det en sjov sætning, die Bengel mit den langen Beinen betreffend ;-) Jeg kann godt forestille mig, at du var stolt, da du havde lært den udenad.
Sætningen med de (kostbarste) ord var en ordret oversættelse. Sådan står det i avisen. Kostbar natürlich hier nicht im Sinne von teuer (lyder virkelig lidt kunstigt). Dine forslag - - > bedste, smukkeste, fineste er også efter min mening meget bedre …
Vores anekdote, som – u d s p i l l e r – s i g – i Sverige skal vente lidt. Efter hvilke regler anvendes ”backen” etc. skal jeg finde ud af, um es nicht nur ”aus dem Bauch heraus zu erklären“ … ;-))
Indlægget blev en læng ”godnathistorie”

Mange hilsener fra Uta


Bearbeitet von - tuppi am 25.10.2004 23:43:28
Zuletzt geändert von tuppi am 25.10.2004, 23:40, insgesamt 1-mal geändert.
Nette

Beitrag von Nette »

Ich gruess Euch beide, Uta und Berndt !
Jeg skriver til jer begge to, det er nemmere.Der sket noget nyt i dag ! Jeg er begyndt med at læse dansk som andet sprog i åbent VUC.Det vil sige at jeg er tilknyttet til skolen men jeg læser derhjemme. I dag havde jeg det første samtale med lærerinden ! ( vedr. lærerinden,jeg er gamledags og har ingen behov for at emanziepiere mig, det er jeg i forvejen) I første omgang skal jeg bøje udsagnsord , så skal jeg skrive et forårsbrev og til mandag skal jeg læse novellen, " de blåe øjne" fra Karen Blixen. Så skal man også fortolke handlingen etc.
Jeg synes det er spænende. Så er det muligt at kontakte læreren over netet og jeg kan sende mine "værker" direkte til hende. Hver mandag møder jeg op i studieværksted. Det vil sige, at i det fjerne fremtid, er der en chance for at jeg kan forklare grammatikken uden ad. Det ville jeg gerne." Des Menschen Wille ist sein Himmelreich" ! Lydder det ikke godt?
Måske er det interessant for jer at vide.
Men med grammatikken bliver det nok en hårdt omgang. Hovedled, gendstandsled,... oh ha !
Jeg kunne ikke undgå at fortælle om DK-forum. Hun synes at det er en rigtig god øvelse.
Berndt, du spørger om forklaringerne for "Bereich"
Ordet "Bereich" kan bruges på forskellige måder
- der Bereich, in dem ich arbeite
- im Bereich meiner Moeglichkeit (en)
- i områder af min kompetence
- im Bereich des Moeglichen -
- im Bereich der Schule = oertlich omegn
- im Bereich der Sprachwissenschaft bin ich Experte. Indenfor sprogvidenskabet er jeg expert
Bereich kann auch Umgebung sein.
" Im Bereich des Vogelschutzgebietes....
aus oder im (dem) Bereich von Kopenhagen....
Einen Bereich abstecken - at afgrænse, eller afstikke et område. Der findes sikkert nok flere forklaringer, men det sprenger nok rammerne.
Forresten historien med kvierne var morsomt ! Foran mine øjne kunne jeg se hvordan hele floken sprang ud i landskabet..
Uta, den næste indslæg skriver jeg til dig.
God nat til jer hilsen Annette
Zuletzt geändert von Nette am 26.10.2004, 00:06, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej igen Uta
Jeg har måttet springe en dag over ved PC’en, der var en del praktiske ting, som vi skulle ordne. Det ustadige vejr her i DK griber tit forstyrrende ind i en families planlægning af udendørs sysler, så der var nogle ting, som måtte prioteres højere end vores i øvrigt meget vigtige udveksling af ”sprogvidenskabelige” opdagelser. Jeg er meget glad for de forklaringer jeg får.
Som du vist skrev et sted, Uta, er ordbøgernes oplysninger ofte mangelfulde. I mit tilfælde vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle bruge ordet ”Umfeld”. Tak for alle eksemplerne. ”Det udvider min temmelig begrænsede sproglige horisont”. (Jeg har benyttet mig af dine egne ord (med et par korrektioner), blot for at være solidarisk. Det er vist malplaceret at at tale om en begrænset sproglig horisont, med den entusiasme der lægges for dagen).
Jeg har noteret mine fejl: verber i ental – flertal. Et problem for mig, når verbet kommer 15 cm (!) efter subjektet. Man har så glemt, om der var tale om ental eller flertal. I lange sætninger har jeg undertiden også problemer med at placere ”sich” korrekt..
-- > Du spørger: ” Kan du hjælpe mig ikke mere at snuble over af/fra? - Jeg synes, at ”fra” anvendes i lokal sammenhæng ...”
-- > Her er jeg kommet til kort. Jeg har gennemgået min ”Håndbog i Nudansk” for at finde eksempler, som måske kunne vise nogle kategorier, altså hvor det konsekvent hedder AF og FRA, men jeg kan ikke overskue det (eller finde en rød tråd). Dog siger man altid … (hun er nu kommet) - t i l b a g e - f r a - (ferien). - Men forvirrende er det f.eks. her: ”Hvem har du fået den bog af? – Hvor har du fået den bog fra?” Jo, måske kan man sige, at der er noget geografisk eller tidsmæssigt knyttet til - f r a: ”solen skinnede fra en skyfri himmel. - - Avisen fra i forgårs” - Der er vist også en vis forbindelse mellem AUS – > AF – og – VON – > FRA . Nogle elendige søforklaringer. Resten er vist den sædvanlige ”Bauchgefühl”.
Tak for epigrammet „Handikap“ - fin humor/ordspil. Jeg vil se lidt nærmere på Stengel.
Jeg misunder dem, som kan/kunne ”komponere” den slags. Er dette mon også gyldigt (Jeg håber, det er rigtigt citeret – det er efter hukommelsen):
”Der größte Feind der Menschheit wohl
ist sicherlich der Alkohol.
Doch in der Bibel steht geschrieben,
du sollst auch deine Feinde lieben”.
- - Ich warte gespannt auf die ”Schweden-Geschichte”. - Bitte darauf achten, daß alles, was hier geschrieben wird, von allen im Internet gelesen werden kann. Ich habe z.B. aus Neugier in einer französischen Suchmaschine nur die Überschrift eines von mir im DK – Forum gestarteten Themas eingegeben, und voilà: Keine Geheimnisse. Alle Beiträge zum Thema standen da! Ich wußte nicht, daß es so funtioniert.
Viele Grüße - Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 27.10.2004, 00:52, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Annette,
Tak for dine forklaringer på ”Bereich”. Uta har jo også sendt mig nogle eksempler på, hvordan både dette ord og ”Umfeld” m.fl. skal bruges. Jeg vil bestræbe mig på for fremtiden at vælge det rigtige ord i den rigtige sammenhæng. Alle jeres eksempler har jeg printet ud til indsættelse i min ”sprogmappe” (et hjemmelavet supplement til mit øvrige sprogmateriale (tysk sproglære, osv.)).
Det lyder rigtig godt med fjernundervisningen i dansk / åbent VUC. Da du h a r interessen for sproget -og energien, er jeg sikker på, at du får stort udbytte af undervisningen.
Et par rettelser (du er jo indforstået): - - >…(det) første samtale med lærer(inden) - - > ..d e n - første – samtale - med – l æ r e r e n. – L æ r e r - bruges neutralt, hvis man vil være helt korrekt. I den efterfølgende tekst kan man markere, at det er en kvinde: F.eks.: Jeg aftalte med – h e n d e… (eller): -- H u n - bad – mig…. (Men du har jo egentlig ikke lavet nogen sprogfejl her).
 (gamledags) - - > g a m m e l d a g s
 emanziepiere - - > e m a n c i p e r e
 " De (blåe) øjne" (fra) Karen Blixen. - - > ”D e - b l å – ø j n e” – a f - Karen……. - -> alle adjektiver, som ender på ”å” (f.eks.: g r å - rå – små - b l å) ændres ikke i pluralis - der tilføjes ikke ”e” (alle - g r å - nuancer)
 …er (spænende) - - > …er – s p æ n d e n d e
 …i (det fjerne) fremtid… - - > i – en – fjern – fremtid – kan ……
 (Lydder) det ikke… - - > l y d e r – det – ikke…
 Foran mine øjne - -> Det hedder i den sammenhæng: Jeg kan lige se det – f o r - m i g: hvordan….
Eller: For - mit – i n d r e – b l i k - d u k k e r – b i l l e d e t – op – af – hele - flokken, som – sprang
Det er ikke en sprogfejl, men man bruger bare ikke din vending i den forbindelse.
Jeg kan her til sidst nævne en god regel: Navneord, der slutter med -e r - får i pluralis tilføjet et ”e” (l æ r e r – d i g t e r – f i s k e r osv.). De hedder altså i pluralis: l æ r e r e – d i g t e r e – f i s k e r e.
Hilsen - Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 27.10.2004, 11:48, insgesamt 1-mal geändert.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Berndt,

tak for din hilsen. Ja, af og til laver vejret en streg i regningen hvad angår gøremål udenfor. Nu da jeg endelig har mere tid igen, er det umulig til at komme i gang med at plante blomsterløgene fordi det regner.
Jeg er også glad for vores udveksling af ”sprogvidenskabelige” optagelser. Denne betegning kan jeg godt lide ;-). Du skal se, at det næste afsnit bliver virkelig lidt videnskabelig. Også jeg har lært noget nyt igen.

Kan du huske: Der findes regelmæssige og uregelmæssige verber. Ved de sidst nævnte er ordstammet ikke ens i alle tidsformer og modi (Modi står sådan i grammatikken, kan jeg ikke oversætte). Den vigtigste forandring er skiftet af vokalen.

B a c k e n: hører både til de regelmæssige og de uregelmæssige verber.
Præsens, regelm./Præs. uregelm./Præteritum, regelm./Prät., uregelm.
Ich backe/backe/backte/buk
Du backst/bäckst/backtest/bukst
Er backt/bäckt/backte/buk
Wir backen/backen/backten/buken
Ihr backt/backt/backet/bukt
Sie backen/backen/backten/buken
Efter min Duden er det lige meget, om du anvender den regelmæssige eller den uregelmæssige form.

V e r w e n d e n: er et regelmæssigt verb.
Fleksionen i Præsens er klart.
Præteritum: Ich habe verwandt eller verwendet osv. Det er hip som hap.

S e n d e n: er også et regelmæssigt verb og fleksionen ligner verwenden: Ich habe gesandt eller gesendet. Kannst Du verwenden wie Du magst.

Efter det lidt tørt emne kommer noget der er mere livligt. Vi oplevede det i Sverige for 3 år siden:
Det skete efter en tur gennem Tiveden-Nationalparken, ikke langt fra vores campingplads. For at komme lidt hurtiger frem og tilbage på den kedsomme vej mellem campingplads og skoven, tog børnene (min datter var 12 og min kærestes drenge 11 & 9 år) cyklerne med. Efter vandringen fik de lov til at cykle tilbage alene. Selvfølgelig med formaningen at være opmærksom på den (ringe) trafik og i øvrigt turen ikke at betragte som en konkurrence. Vejen gik lidt ned ad bakken. Den ældre af drengene holdt sig (som næsten forventet) ikke til det vi havde sagt. Med stor fart og fødderne et eller andet sted, bare ikke på pedalerne for han afsted. På denne måde kunne han naturligvis cyklen hverken styre eller stoppe. Men lige det var nødvendigt fordi der kom en kurve. I stedet for at dreje til højre, tog han lige ud på den anden side af vejen og fløj samt cykel over hegnet lige på en græsgang. (Jeg er glad for det endnu i dag, at jeg ikke skulle se det hele!) Hestene derpå var ikke at se i øjeblikket af sin ankomst. Så lå han et par øjeblikker begravet under cyklen og behøvede lidt tid til at begribe, hvor han var. Der blev han klar over pludselig, da han så på to nysgerrige hestehovede, som bøjede sig over hans ansigt. Betragtet fra hans perspektive (med cyklen oppe på maven) måtte det har været et skræmmende syn. Tilbagevejen til vejen foregik lignende hurtigt som flyvet frem: Han sprang op, løbte hen ad hegnet, og kastede sin cykel derover og sprang bagefter. De andre to stod på vejen og var temmelig forbavset over skuespillet de fik budt. Resultat: En ødelagt cykel man kunne foreløbig ikke nytte mere og en fornærmet dreng (fordi han fik ingen medlidenhed af os voksne).
Et par dage senere ville nogen stjæle lige denne cykel, mens vi sovede på campingpladsen i Trelleborg. Da jeg bemærkede det, ville tyven flygte på cyklen, at den var i stykker kunne den ikke se om natten. Så skulle han skynde sig at komme af sted til fods ... Das war dann Glück im Unglück. Findes dette ordsprog også på dansk?

Tak for din henvisning til internettet. Det er jeg altid klar over, at alt vi skriver her i forum kan læses i hele verden. Men i givet fald kan man jo nytte e-mail-funktionen.


Lidt mere om Stengel kommer senere. For denne gang et lille epigramm igen:

”Gehen! Nicht laufen!“
Laß dich auf keine Gangart ein,
die Misserfolg verspricht.
Das Leben soll ein Lehrgang sein,
ein Leerlauf aber nicht.

Mange hilsener fra Uta.

PS Ist doch klar, daß wir auch unsere Feinde lieben! Du har citeret helt korrekt ;-))

Bearbeitet von - tuppi am 27.10.2004 17:11:15
Zuletzt geändert von tuppi am 27.10.2004, 17:08, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta,
Det er nogle rigtig gode epigrammer, du præsenterer her. – Men nu grammatikken:
> Denne (betegning) - - > b e t e g n e l s e
> Ordstammet - - > o r d s t a m m e n
> Modi (på dansk taler man om m o d a l v e r b e r) – Kan man ikke sige: form (verbernes bøjning - ental - flertal – nutid – datid osv.)?
Tak for den gode oversigt. Mon den stærke bøjning efterhånden forsvinder? (Det er tendensen i DK). Så hedder det altså enten: A: ”backte = gebackt” eller: B: ”buk = gebacken” ?
Det er en herlig histore, du fortæller. - Und deine Wortwahl/Wendungen sind wirklich gut. Schade, daß keiner von euch eine Video-Kamera in greifbarer Nähe hatte! - Die Aufnahme hätte in einem Wettbewerb garantiert den ersten Preis gewonnen!
Meine ”Änderungsvorschläge” (Schweden…..)
 hurtiger - - > h u r t i g e r e
 kedsomme - - > kedsommelige eller kedelige
 cyklen hverken styre eller stoppe - -> hverken - styre - eller - stoppe - cyklen
 (tog) han lige ud - - > f o r t s a t t e - han ligeud….
 i øjeblikket af sin ankomst - - > s i n – ankomst - - > lige – da - han – ankom
 øjeblikker - -> ø j e b l i k k e (det overflødige ”r” - - kan du sætte bag ved: …h e s t e h o v e d e r)!
 perspektiv(e) - - > perspektiv
 lignende hurtigt som flyvet frem - - > lige - så - hurtigt - som - luftturen …….
 Løb(te) - - > løb
 skuespillet (de fik budt) - - > de - var - vidne – til
 nytte - - > benytte (immer - wenn es mit ”verwenden” ersetzt werden kann)
 kunne (den) ikke se - - > man skriver altid: ..kunne – h a n – (eller hun) - ikke – se. (Kender man ikke tyvens køn, siger man h a n – måske fordi det er mest sandsynligt).
Deine Frage: Glück im Unglück = på dansk: h e l d – i – u h e l d.
Helfen dir deine dänischen Sprachkenntnisse, wenn du in Schweden bist? Ich finde das Hören und Lesen leicht, das Sprechen aber schwierig.
Zum Schluß ein e s - s i e - Frage: Was ist korrekt: Ein Mädchen, dessen (deren?) weißes Kleid ihm (ihr?) gut stand, kam an mich heran. ?
Mange hilsener - Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 28.10.2004, 23:25, insgesamt 1-mal geändert.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej igen Berndt,

Først grammatikken:
I stedet for modus/modi kan man sige form. Men det drejer sig om Indikativ (Wirklichkeits f o r m), Konjunktiv (Möglichkeits f o r m, Imperativ (Befehls f o r m) og har ikke noget at gøre med tidsformerne.
Modus: grammatische Kategorie bei Verben, mit der die Haltung des Sprechers zum Gesagten ausgedrückt wird.
Modalverb: Verb, das in Verbindung mit dem Infinitiv eines Vollverbs das Prädikat bildet und das ausdrückt, daß der Satzinhalt nicht wirklich, sondern möglich, erwünscht, notwendig usw. ist.
Det kann jeg bare skrive af på tysk. Sådan er det komplicert nok. Jeg håber, du forstår det alligevel.
Modalverver er dürfen, können, müssen, sollen, wollen, mögen.

Hvad mener du med den stærke bøjning?

Backte= buk - > Det er i begge tilfælde datid (som jeg faktisk aldrig bruger. Jeg siger altid gebacken. Bsp. Ich habe gestern einen Kuchen gebacken. Ich habe etwas Leckeres gebacken. Men det er måske også afhængig af en regionens talemåde??)
Her er en lille smule slang angående ordet backen, selv om det har ikke noget at gøre med dette gøremål:
Hvis man vil løse en opgave/et problem siger man: Ob wir das wohl gebacken bekommen? Oder: Das kriegen wir schon gebacken. Ist aber – ü b e r h a u p t - nicht wichtig, passte nur gerade so schön zum bearbeiteten Wort.

D a s – Mädchen, d e s s e n – Kleid – i h m – gut stand, … (sächlich) aber
D i e – Frau, - d e r e n – Kleid – i h r – gut stand, … (weiblich)
Das Mädchen ist zwar auch eine weibliche Person, aber grammatikalisch ist das Geschlecht des Wortes Mädchen maßgeblich, und das ist sächlich. (Wo hast Du denn diesen Satz her?)

Tak for dine rettelser. Der var ja klar over, at de ville være nødvendige. De fleste af dem havde jeg måtte se selv ...

I hvert fald hjælper mine danske sprogkundskaber også i Sverige, men først efter jeg gennemgik et svensk-kursus i VHS. Udtalen er jo helt anderledes end på dansk. Efter kurset kunne jeg lidt tale, men høreforståelsen – glem det! Selv om udtalen mere tydelig end i det danske sprog, fordi man hører hvert enkelt bogstav. For resten kan jeg godt lide at høre dette sprog, det lyder godt.
Min personlige måde at pleje mit dårligt svensk er, at jeg deltager ved tysk-svensk-selskabets arrangementer, hvor synges af og til.
Vores børn har for i øvrig lært en eneste svensk sætning (og har ikke glemt den indtil i dag). Da vi var på campingpladsen var der nogle tysker, som skændte på børnene på en eller anden grund. Jeg sagde: Hvis de laver det engang til, skal I sige noget på svensk. Men i faldet, at de forstår svensk, skal det være en sætning, som passer til situationen ... Så kiggede vi i ordbogen for at finde ud af, hvad de kunne sige: Jag hör dårligt, var snäll och skriv upp det! Lidt fræk, ikke?

Jeg har oplevet Stengel en gang live: 2002 – et år før han døde. Det var en oplæsning på et restaurant. Jeg var meget begejstret af ham. Han var en sympatisk forfatter; ikke bare som sprogvirtuos også som menneske. I dag kunne jeg ikke lade det at købe en af sine bøger. Det er en samling af palindrome – meget morsomt at læse.
Et af sine epigrammer har vist mig, at kun en lille udveksling af et enkelt ord kan forandre sætningens mening om 180°:

DIPLOMAT
Sie fragte skeptisch: ”Liebst du mich
so wie ich dich?“ Er hüllte sich in Rauch.
Dann sagte er: „Ich lieb dich auch.“
Und präzisierte: „Ja, ich lieb auch dich!“

Og til sidst et spørgsmål: auch nicht = heller ikke; nicht auch = ... ikke også?

Nu skal jeg læse noget – på tysk igen!
Mange hilsener fra Uta.
Zuletzt geändert von tuppi am 29.10.2004, 23:14, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hallo Uta,
Det er et specielt område vi har bevæget os ind på her. Jeg har svært ved at overføre teori til paksis. – Dit spm.: Den – s t æ r k e - bøjning: Jeg undrer mig over den manglende logik i forbindelse det efterfølgende, som har med dit spørgsmål at gøre: Iflg. min grammatik er den svage bøjning: Når et verbums stamme bevares uforandret i alle tider: backen – backte – gebackt.
Den - s t æ r k e - bøjning: Når et verbums stamme ændres under bøjningen: backen – buk – gebacken.
Jeg har lært, at verber tilhørende den – s v a g e - bøjning ender på –t i perfektum participium: hören – hörte – g e h ö r t - oder: leben – lebte – g e l e b t.
I den – s t æ r k e - bøjning ender verberne i perfekt. part. derimod på - e n: sehen - sah – g e s e h e n
Eksemplet med b a c k e n forvirrer mig derfor: Der er jo tale om 2 versioner: den - s v a g e, hvor det efter min regel så skulle hedde: b a c k t e – g e b a c k t, og den - s t æ r k e: hvor det skulle hedde: b u k – g e b a c k e n. Altså hvis man i imperktum siger – backte, skulle man i perfektum jo sige gebackt ? Eller er der her tale om en undtagelse? (Jeg ser netop i bogen, at ”buk” er gammeldags (?)
< Mädchen….: Ich habe den Satz frei erfunden. Er zeigt nämlich genau, was mich unsicher macht. Wegen der ”Kollision” (sächlich – weiblich) wage ich nicht, einen solchen Satz, wo ”Mädchen” beinhaltet ist, zu benutzen, sondern finde immer eine andere Ausdrücksweise, denn wann soll man in den folgenden Sätzen eigentlich ”es” verlassen und wieder ”sie” schreiben/sagen?
Fint, at du interesserer dig så meget for andre sprog. Den svenske sætning var godt fundet på. – Ja, svensk er et dejligt sprog, og jeg undrer mig over, at man finder det nødvendigt at sætte undertekster på svenske programmer i dansk TV. Svenskerne taler nemlig tydeligt, som du selv nævner.
Du skrev i et indlæg, at tjekkisk / tschechisch - kunne være nyttigt at beherske eller noget i den retning, da du jo bor så tæt på landet. Har du allerede lært noget tjekkisk? – Vi har på et kræmmermarked købt en fin hvidløgspresse (Minipresse für Knoblauch?), som vi tror er tjekkisk. På æsken står der intet, bortset fra: Lis na Cesnek – s cisticem. Er det mon bl.a.: ”Made in Czechia”?….. Nu er jeg vist kommet på gale veje.
Små rettelser: tysker: = t y s k e r e ( stort set alle danske substantiver med endelsen –e r får i pluralis tilføjet et –e (digtere – bagere – lærere - svenskere) - - > (mit (dårligt) svensk - -> mit – d å r l i g e – svensk - - > ”har ikke glemt den indtil i dag” (man er nødt til at bruge den positive udtryksform): ”husker det den dag i dag” (din sætning betyder faktisk: ”haben ihn erst heute vergessen”) - - > Men i (faldet), at de forstår… - - > i fald de forstår… (hvis de forstår ……)
> Stengel: Ich habe im Internet eine Webseite mit Beispielen seiner Epigramme gefunden, die ich zusammen mit deinen Beispielen kopiert habe.
Man kann ihn mit Piet Hein, dem dänischen Wissenschaftler – Erfinder - Designer - Dichter vergleichen:
Seine ”Kumpels G r u k” sind in DK sehr bekannt und beliebt. Verkürzung: GR(uk) grine – (gr)UK (suk) = lachen – seufzen. - Ein Beispiel:
”En evne”
(Sommerferie for travle folk):

Der findes folk, som ikke mere
har evne til at feriere.
De bør ta’ fri og gå omkring
og øve sig i ingenting.
Hvad nytter al éns kløgt og viden,
hvis man har glemt at spilde tiden!

Ligner det ikke Stengels skrivemåde?
Deine Frage: auch nicht = heller ikke; nicht auch = ... ikke også? - Jeg kan bedst udtrykke det således: ”Når du tager et stykke chokolade, giver du så – i k k e - o g s å - mig et stykke? - jeg kan – h e l l e r – i k k e undvære søde sager”.

Min nabo har i formiddags hjulpet mig med at fælde en birk (hængebirk – ”betula tristis”), som var begyndt at genere andre vækster i forhaven og var muligvis med sine rødder en fare for kloaksystemet (die kanalisation). Han fik dermed dejligt træ til kaminen. Det varede i alt kun 2½ t. inkl. oprydning efter fældningen.
Mange hilsener - Berndt








Bearbeitet von - Berndt am 30.10.2004 16:53:02
Zuletzt geändert von Berndt am 30.10.2004, 16:46, insgesamt 1-mal geändert.
Nette

Beitrag von Nette »

Halo Berndt und Uta !
.
N u er det Karen Blixens "De blå øjne" jeg beskæftiger mig med. Skippers kone fik en smuk rosa og himmelblå kjole. - Jeg synes det var så kedelig at jeg smuttede nu ind i forumet for at hilse på jer - Koncentrationen svigter. Og så læser jeg igen noget om en kjole. Sættningen:" Ein Maechen mit einem weissen Kleid, das ihm gut stand, og nu gå det helt galt med min tysk- deren , dessen ? jeg har en anden forslag :
"Ein Maedchen mit dem einem weissen Kleid, welches gut zu ihrem Aussehen passte, trat an mich heran." Nu lægger jeg pludselig mærke til, at jeg har også brug for en nye kjole. Snart begynder "julefrokosttiden".. Det gælder også for "backen"
backen- ich backe ich backte- ich habe gebacken und ich werde meinem Schatz einen Kuchen backen, In der Umgangsprache benutzt man meist die Perfektform. I denne tilfælde er det associerede tænkemåde. Jeg kunne jo god bage en kage! Der findes stadig nogle æbler på lager fra vores haven. Forumet er meget inspirerende !
Nu kunne jeg godt tænke mig en dansk æblekage .I begge to er rigtig dygtig med at udveksle viden om grammatik og litteratur. Jeg følger med så godt jeg kan. En gang i mellem har jeg bare svær med at følge ad. Forresten Piet Hein . Var det ikke Storm.P der malede tegninger til Piet Heins digte? Jeg ved det faktisk ikke, men er tilhænger af Storm.P Der findes en dejlig, lille Storm P. museet i København. Det er værd til at besøge!
Nu hendvender mig igen til de "Blå øjne" for at fremlægge novellen. Jeg siger jer farvel for denn gang, vi tales ved.
Hilsen Annette
Zuletzt geändert von Nette am 30.10.2004, 18:44, insgesamt 1-mal geändert.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Dobrý den, Berndt,

I dag hilser jeg på dig på tjekkisk. Det hedder goddag (udtalen som skrives, korte vokaler). Men jeg har ikke lært sproget. Kun mine forældre lærte det i VHS for mange år siden, da vi tog ofte til det daværende Tjekkoslovaki. Jeg kunne bare enkelte sætninger f.eks. til at spørge efter en vej eller at bestille noget til at spise. Familiens Sprachmuffel (min kæreste) kan tale en eneste sætning: Jedno pivo, prosím! (Ein Bier, bitte!)
For i øvrigt var jeg temmelig forbavset i morges, da min datter kunne huske en dansk børnesang (om tinsoldater & blymatroser) og begyndte at recitere: ”Oppe i gardinerne hænger appelsinerne ...”
Tilbage til dit spørgsmål: Jeg har ringt til min far og med ordbogens hjælp har han fundet ud af, at det hedder ”Knoblauchpresse” ;-)), ordret: Lis na Cesnek -> Presse auf Knoblauch
Resten har jeg fra internettet: s cisticem -> mit entweder Filter oder irgend etwas zum Reinigen (vielleicht das kleine Teil, mit dem man die Löcher wieder sauber bekommt?)
For resten var de tjekkiske forretninger for husholdningsredskaber allerede dengang fine. Desuden findes der dejlige papirforretninger med udmærkede skriveartikler.
Jeg han godt lide at høre sproget, som lyder helt anderledes end de andre slaviske sprog.

Nu håber jeg at kunne fjerne forvirringen ud af dit hoved hvad angår verbet backen:
Som ofte her i RT har jeg lært noget nyt også for mit tysk igen: svage = regelmæssige verber, stærke = uregelmæssige verber.
Du har ret i, at man normalt danner perfekt. part. ”ge + stamm præsens + t” (svag) & ”ge + stamm perf. + en” (stærk). Meeen, med hensyn til backen findes kun – e n - form af perf. part.: ”ge + ... + en”, altså – g e b a c k e n. Kig i

[url="http://www.canoo.net/services/Controller?dispatch=inflection&input=backen&features=%28Cat+V%29%28Aux+haben%29%28Conjug+Strong%29&country=D&lookup=caseInSensitive"]Link - hier klicken[/url]

Det ser overskuelig ud, jeg håber, at du nu har et sprogligt problem færre. ;-)
Man wendet es (richtig) an und hinterfragt nichts. So ist das mit der Muttersprache!
Tak for rettelserne igen. Det er lidt deprimerende: jeg skriver, kigger i ordbogen, læser det hele igen ... det går ikke uden (gentagne!) fejl alligevel. Og flertal-endelserne det – v e d – jeg (egentlig).

Næste spørgsmål: Du ved ikke, hvordan du kan skifte (Ausdrücksweise) -> A u s d r u c k s w e i s e – angående es/sie. Det er ikke nemt, også for mig ... Hvis pigen, du skriver om, har et navn kan du måske på denne måde finde tilbage til ”sie”. F.eks. Ich verstand Lisa nicht mehr. Warum war das Mädchen so verändert? Oder anders herum müßte das auch gehen.
Eller du bruger en anden kvindelig form. F.eks. Ich mag das Mädchen sehr. Jedesmal begrüßt mich die Kleine so freundlich. Und schon bist Du wieder beim „sie“. Wahrscheinlich müsste man mal in einem Stilwörterbuch stöbern … Hat Dir die Erklärung geholfen?

Det lille digt af (?) Piet Hein ist fein! Det trykker lige det ud, jeg oplever med en af mine veninder. Livet kan ikke består kun af arbejdet og forpligtelser. Jeg har aldrig haft et problem med at ”spilde tiden”. Man må befinde sig i balancen, wenigstens einigermaßen.
Digtet ligner virkelig Stengels skrivemåde. Den ville også godt passe til Erich Kästner (1899 – 1974) & Eugen Roth (1895 – 1945). Men de begge sidst nævnte er mere moralist (fuld af fin ironi & humor). Der kan man Stengel måske også tilregne (selv om han ikke har set sig selv som moralist), men i sit sprog er ofte meget tvetydigt. Er jongliert ja richtig mit Worten & deren Doppeldeutigkeit. I formiddags har jeg fundet to links om ham, du kan kigge ind.

http://www.mdr.de/kultur/literatur/218536-hintergrund-215565.html
http://www.mdr.de/artour/archiv/204121.html

Denne gang til afveksling noget af Erich Kästner:

DER SANFTMÜTIGE
Ich mag nicht länger drüber schweigen,
weil ihr es immer noch nicht wißt:
Es hat keinen Sinn, mir die Zähne zu zeigen.
Ich bin gar kein Dentist!

NOTWENDIGE ANTWORT AUF ÜBERFLÜSSIGE FRAGEN
Ich bin ein Deutscher aus Dresden in Sachsen.
Mich lässt die Heimat nicht fort.
Ich bin wie ein Baum, der – in Deutschland gewachsen –
wenn’s sein muß, in Deutschland verdorrt.

Kästner antwortet mit diesem Epigramm auf die Frage, warum er als verbotener Autor 1933 in D geblieben ist und nicht wie die meisten seiner Kollegen ins Ausland emigrierte. (I sin barndom levede han for i øvrigt i det samme kvarter, som jeg er voksed op.)

Mange hilsener fra Uta.
Zuletzt geändert von tuppi am 30.10.2004, 21:48, insgesamt 1-mal geändert.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej Annette,

Jeg er lige færdig med mit indlæg til Berndt, så dukker du op. Fint at læse noget fra dig igen! Da du skriver om Storm P., kan jeg ikke gå for at læse min (for i øvrigt spændende!) tysk bog. Lige som den slags oven nævnte litteratur kan jeg lide nogle tegninger og karikaturer. Jeg beundrer Storm P.’s tegninger meget, først og fremmest p.g.a. deres simpelhed. Da jeg selv kan godt lide at tegne, ved jeg at det er virkelig svært at finde til sådan en enkel stil. Især ser man det ved samlingen ”Fluer”. Jeg har også en bog med sine tegninger om opfindelser – herlig! Af Piet Hein kender jeg bare det lille digt ovenfor. Men jeg kunne godt forestille mig en tegning af Storm P. dertil.
Museet i København besøgte jeg for 8 år siden og jeg skal derhen engang til. Måske næste marts ...

Angående pigen i den hvide kjole: Enten du skriver ”dem” eller ”einem”, to gange –m går desværre ikke.

God fornøjelse med Karen Blixens novelle. Jeg er sikker på, at du kender museet i Rungstedlund allerede ...

For resten: Hvordan oversætter du: Vi tales ved? (kapier das nur dem Sinn nach)

Schön’ Abend noch & bis bald – Uta.
Zuletzt geändert von tuppi am 30.10.2004, 22:51, insgesamt 1-mal geändert.
Nette

Beitrag von Nette »

Hej Uta !
tak for din hilsen
Jetzt habe ich heute abend doch zweimal im Chinaschach verloren. Ist wohl nicht mein Tag.
So, und jetzt bin ich wieder an meiner Computerkiste. Fremlæggelsen af Novellen er næsten fertig. Faktisk synes jeg de var ikke er så kedelig, tvertimod ,temaet er stadig aktuelt. Koncentrationen svigtede bare. Ellers læser jeg meget både dansk ,tysk og en gang immellem engelsk litteratur. Det er meget hyggeligt at drikke en kop te og ligger i stolen med en bog i hånden. Jeg nydder det. Vores to hunde lægger sig altid på mine føder. Det er lækkert varmt. Oprindelig har de en lang pels, det er to Tshi Shu's. Fordi det bliver nu koldere bliver deres pels ikke mere klippet indtil det er måske for langt. Så er det dejlig at man har dem som fodvarmer. De synes også de er fint.
Jeg er efterhånden meget træt og skal i seng. Ich wuensche dir auch eine gute Nacht.
Zuletzt geändert von Nette am 31.10.2004, 00:32, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Uta.
Ich fange sofort an: ¤ backen – ich habe mir die Webseite Canoo.net/services……..notiert - sehr gut.
¤ Mädchen: Danke für deine Beispiele. Dann habe ich also das richtige getan. Ich schrieb: ”sondern finde immer eine andere Ausdrücksweise”, dabei vermeidet man ja das Problem. Übrigens: Ich lege großen Wert auf deine Kommentare. Kein Wörterbuch kann einem so viel Auskunft geben wie persönliche Ratschläge – Korrekturen: Diesmal ”A u s d r u c k s w e i s e. Ich wollte mich schlau machen und habe vermieden, ausdrucken (Printer) und ausdrücken (sprechen) zu verwechseln - und trotzdem bin ich hineingefallen und irrtümlich – ü - gewählt! (Ich mag die Logik, die mir aber hier nich hilft).
¤ Knoblauchpresse: Meine Frau und ich danke dir herzlichst für die Aufklärung des Textes. Du hast recht: in der Schachtel gab es dieses Dingsbums,”mit dem man die Löcher wieder sauber bekommt”.– Und jetzt Russisch: G l a s n o s t? Hat die Übersetzung: ”Offenheit” etwas mit Durchsichtigkeit (wie durch Glas gesehen) zu tun? – vielleicht eine naive Frage. – Übrigens: Die von deiner Tochter gesprochenen Kinderreime hatte ich glatt vergessen!
Ist es inzwischen – wie hier - bei euch so richtig Herbst geworden? Ich habe irgendwo gelesen, daß der Frühling in Rheinland-Pfalz ungefähr 3 Wochen früher eintrifft als in DK, (nämlich der Zeitpunkt der Blütezeit der Apfelbäume!), und daß der Spätsommer ungefähr 3 Wochen später aufhört als bei uns in DK. Das macht mich ziemlich – n e i d i s c h. Wie verhält es sich in DD, nach deiner Erfahrung? Sachsen ist ja so mehr Festland mit einer kalten aber kurzen Winterperiode. In meinem ersten Jahr in Bad Godesberg erlebte ich Ende Okt. ein Wochenende mit 23-25 Gr. und viel Sonne. In DK gab es gleichzeitig den ersten Herbststurm, wie man sie nennt.
¤ Erich Kästner: Danke für deine Hinweise und die Verse. - Mit 13 – 14 – 15 (?) habe ich in der Schule zum ersten Mal seine (Kinder)bücher kennengelernt, und zwar als einen Teil der Unterricht: ”Drei Männer im Schnee”, ”Emil und die Detektive” und ”Emil und die drei Zwillinge”. Ich erinnere mich den Humor, der uns Schüler irgendwie das Lesen erleichterte (das Interesse der deutschen Sprache mußte ja da sein. Wegen meines deutschen Vaters hatte ich es aber sowieso). Habe aber später nichts mehr von Kästner gelesen. Ich hatte in den vergangenen Jahren wenig Zeit zum Lesen (schlechte Ausrede?). Ich probiere es aber jetzt nachzuholen.
Noch ein paar Beispiele von Piet Hein:

Husk at glemme bagateller,
husk at nemme hvad det gælder
husk at elske mens du tør det,
husk at leve, mens du gør det.
Auch nicht schlecht in Englisch:
Do remember to forget
Anger, worry and regret.
Love while you’ve got love to give
Love while you’ve got life to live

Oder: ”Trit”
(Huskevers for den sidste individualist):
”Hvad rager det den,
som er sikker på sit,
at resten af verden
er ude af trit”.

Er war ein guter Zeichner (skizzen). Man kann hier ein paar Beispiele der dazugehörigen Skizzen sehen:
http://www.grandt-aarhus.dk/piethein.htm

Du forventer forhåbentlig fortsat at få rettet nogle småfejl (mange i DK siger ukritisk: ”nå, og hva’ så? – sådan skriver jeg altså! (…. und hinterfragt nichts)).
¤ ” Det trykker lige det ud…. ” - - > Det udtrykker lige det …..
¤ ” kan ikke består kun ….. ” - - > Kan (eller skal) ikke kun bestå af ….
¤ ” de begge sidst nævnte er mere moralist… - - > men de to sidstnævnte er mere moralister (eller:) sidstnævnte er begge mere moralister…
¤ ” Der kan man Stengel måske også (tilregne)” - - > Man kan måske også regne Stengel – f o r – (moralist)
¤ ” voksed op - - > voksede – op (wahrscheinlich Tippfehler)
Zum Schluß: Du hast in einem Beitrag (Dän. Nationalbewußtsein – …) ”in meinem Umfeld” verwendet. D.h. daß es hier eigentlich (omgangskreds) bedeutet?
Viele Sonntagsgrüße von Berndt
Zuletzt geändert von Berndt am 31.10.2004, 19:08, insgesamt 1-mal geändert.
tuppi

Beitrag von tuppi »

Hej, Berndt,

Tak for din søndagshilsen. Selvfølgelig forventer jeg fortsat at få rettet mine fejl! Dine rettelser samt kommentarer er også vigtige for mig og jeg vil ikke undvære de. Man kan ordbogens og dine forklaringer overhoved ikke sammenligne med hinanden. Husk din kommentar til ”opland” for et par dage siden. Ville jeg kun stole på ordbogen ... deri opland = Hinterland.
Til de sidste rettelser:
Udtrykke -> ich habe es mal wieder ”eingedeutscht” til trykke ud, men her er en anden eksempel:
Opvokse (skal sammenskrives) -> Jeg voksede op (skrives fra hinanden) Hvor findes logikken? Findes der en?
Det går videre med forvirringen:
Jeg har skrevet, at man Stengel kan også tilregne til moralisterne. Efter ordbogen tilregne = zurechnen (aber wohl nicht im Sinne von – d a - zurechnen, oder?) Kann man skrive ...regne til moralisterne? Mein Satz auf dt.: Da kann man Stengel vielleicht auch dazurechnen (zu den Moralisten). Dein Satz bedeutet nach meiner Übersetzung: Man kann Stengel vielleicht auch als Moralist rechnen/besser bezeichnen. Wäre ja nach dem Inhalt dasselbe, aber ein bisschen anders ausgedrückt als ich es wollte.

Hurra, der findes et ord mere i rækken omgivelser & Co.: omgangskreds!
I mit indlæg , som du har nævnt, må du gerne anvende Bekanntenkreis i stedet for Umfeld. Begge ord er rigtige, men nu ville jeg foretrække at bruge Bekanntenkreis frem for Umfeld, fordi det lyder mere differencert. Tak for den opærksomme læsning.

Glasnost (hvorfor skulle det være et naiv spørgsmål??):
Efter ordbogen (her stoler jeg på den ;-)): Öffentlichkeit (im übertragenen Sinne also auch Offenheit, Durchsichtigkeit).
Men det har ikke noget at gøre med glas. (glas som material = stelko, som kar = stakan)
For resten: Hvis man drikker snaps på russisk måde, betyder det at drikke ”sto gram” = 100 g vodka i glasset... det har jeg gjort kun en gang ...

Nu til vejret:
Indtil for et uge siden havde vi herligt varmt solskinsvejr. Træerne var fulde af kulørte blade i alle farver. Efter et par dage med blæsevejr er træerne tomme nu. Nu er det varmt igen, men tåget og regnfuldt – novembervejr ... Også hos os begynder foråret ca. 2 – 3 uger senere end i Rheinland. Dresden liegt allerdings aufgrund seiner Tallage sehr geschützt. Wenn man aber das Tal verlässt, pfeift dort immer ein frischerer Wind als hier unten. Kort sagt Sachsen er mere præget af kontinentalklimaet. Lidt varmere i sommeren/lidt koldere om vinteren end DK. Vejret er en af flere grunde vi tager til DK. Jeg kan ikke lide temperaturer af 30 – 34° C, vi har ofte haft i den senere tid. Jeg har brug for frisk luft og vind. Og derfor misunder jeg jer ;-)
Sne har vi sjældent her nede i DD, meistens ist es schnell wieder Matsch. Men det er ikke langt til Erzgebirge.

Mit Piet Hein muss ich mich näher beschäftigen, klingt gut, was er schreibt. Danke auch für den Link.

Berndt, jeg beundrer dit fint tysk!! Men alligevel har sneget sig ind nogle bittesmå fejl:
Meine Frau und ich (danke) dir -> I to er jo flertal: - d a n k e n
… und trotzdem bin ich (hineingefallen) -> Man fällt vielleicht in ein Loch hinein oder in eine Graben. In Deinem Fall würde man aber sagen – h e r e i n g e f a l l e n. Hvorfor? Spørg mig ikke ;-)
… und zwar als einen Teil (der) Unterricht -> d e s – U n t e r r i c h t s (Genitiv)
Ich erinnere mich () den Humor, der uns (Schülern) das Lesen erleichterte. -> Ich erinnere mich – a n – den Humor, der uns – S c h ü l e r n – das Lesen erleichterte. (Wem? Dativ)
Das Interesse () der deutschen Sprache … -> das Interesse – a n – der dt. Sprache

Du skriver at du havde kun lidt tid til at læse nogle bøger (schlechte Ausrede!) Det betyder mest, at man ser alt for meget fjernsyn. Eller hvad var læseabstinensens grund? Så har du stor ekstrabehov på dette område! Med hvilken bog vil du begynde at læse igen?

Min datter holder meget af Erich Kästner. Hun har vel alle hans børnegøger i reolen.
Jeg har en dejlig bog af Stengel. Den hedder ”Wasserhahn und Muskelkater” Deri beskriver han nogle ting, som betegnes som ”dyre”, selvom de er alt muligt men ikke det. Eksempler er Angsthase, Frechdachs, Wandervogel, Amtsschimmel, Stahlross, Drahtesel, Mondkalb, Stinktier, Kirchenmaus, Sparschwein, Filmstar (opr. naturligvis engelsk), Pleitegeier, Schlaufuchs osv. Kannst Du Dir unter allen genannten Namen vorstellen, was gemeint ist? Bin zu Erklärungen bereit.
Før jeg slutter for denne gang en lille prøve:

BÜCHERWURM UND LESERATTE
Bücherwurm und Leseratte,
wie man oft gemunkelt hatte,
treffen sich an Donnerstagen
im Archiv von Buchenhagen.
Zwischen Büchern und Papier
Rascheln sie bis früh um vier.
Das Ergebnis: „Außer Lesen“,
schwört der Wurm, „ist nichts gewesen!“

Das war es von mir für heute gewesen.
Mange søndagsaftenhilsener fra Uta.
Zuletzt geändert von tuppi am 31.10.2004, 23:51, insgesamt 1-mal geändert.
Berndt

Beitrag von Berndt »

Hej Annette
Jeg prøvede i går aftes flere gange at få ”ekspederet” min tekst til dig og Uta, men forgæves. Nu prøver jeg så igen. Der er måske sket mirakler i løbet af natten. Tak for dine supplerende kommentarer til de grammatiske regler og ”Mädchen”.
”Backen” i perfektum forekommer mig ulogisk, som jeg allerede har antydet. Gebacken ville være ”efter mine regler”, men jeg er jo i mindretal – Denn ungefähr 100 Mio. Menschen sind anderer Meinung!
Der er et par rettelser (du undgår dem ikke!): (Min) tysk - - > m i t – tysk. – (en anden) forslag : - - > et -andet – forslag – ” I begge to er rigtig dygtig” - - > I – er - begge - to - rigtig – d y g t i g e – ” har jeg bare svær med” - - >” …har jeg bare - s v æ r t - v e d ….” (det var nu ikke så slemt).
¤ Jeg er næsten sikker på, at Piet Hein selv lavede tegningerne eller skitserne til sine digte, mm. – Jeg har set adskillige eksempler på hans små kunstværker til de kendte Gruk. –
Fortsat god vind!
Hilsen - Berndt