Jordemoder i vikariat til Jordemodercentret, Nykøbing F. Sygehus - quicknr. 13252
Nykøbing F. Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Afdel
(Arbejdspladsen ligger i Guldborgsund kommune)
Jordemodercentret på Nykøbing Falster Sygehus søger 15.12.13 en jordemoder på 30 timer pr. uge til et års vikariat.
Med udsigt over Guldborgsund og et føde-barselsafsnit, der blev renoveret i 2006, så fremstår afdelingen både lys og venlig.
Vi har fire fødestuer og syv enestuer til de nybagte familier.
Afsnittet har også akutte gynækologiske patienter indlagt.
Vi har ca. 700 fortrinsvis normale fødsler årligt. Foruden jordemødrene bemandes føde-barselsafsnittet med sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker, som alle arbejder sammen om opgaverne i afdelingen. Der er speciallæge i vagt.
Sygehuset har en døgnbemandet børneafdeling, som assisterer ved akut brug for hjælp på føde-barselsafsnittet.
Forventede patologiske fødsler visiteres til Næstved Sygehus, hvor nærmeste neonatalafdeling er placeret.
Jordemødrene er tilknyttet et Jordemodercenter med fire udekonsultationer. Der ud over har vi et jordemoderambulatorium, hvor fokus ligger på KRAM-faktorerne og den nybagte familie.
Jordemødrene arbejder i skiftende vagter, der i blandt barsels- og døgnvagter. Bor du ikke i nærheden, tilbydes du ikke døgnvagt.
Vi uddanner 2.-4. moduls studerende og personalet tilbydes løbende obstetrisk færdighedstræning.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
For nærmere oplysninger om stillingen kan chefjordemoder Karina Jensen kontaktes på 56 51 54 18.
Ansøgning vedlagt cv og autorisationsnummer sendes på mail til
Karina Jensen
kjen@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 29.10.13
Om Region Sjælland
Region Sjælland er med over 17.000 medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på kr. 17 mia. Regionen varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt 820.000 borgere.
Ledige stillinger: 1