Berndt hat geschrieben: at kun få journalister behersker andre sprog end engelsk. [/u]
"Danmark har dermed stort set afskåret sig fra det europæiske kontinent og dermed fra sine egne sproglige og kulturelle rødder og er - ikke kun geografisk - blot et løst vedhæng til Europa".
Jo, og derfor oplever man, at der i dansk TV optræder journalister, der i tysksprogede lande interviewer tysksprogede mennesker på engelsk, ofte endda i temmelig dårlig enkelsk, hvilket mig efterlader med krumme tæer og en hvis måben over en mærkelig dansk hybris.
Afskæringen fra Resteuropa skete fysisk fra og med diskussionen om Danmarks bitræden til EF (som det dengang hed) , diskussionen blev fra modstandernes side ført indædt med en argumentation, der var yderst antigermansk, især dagblade som EKSTRA Bladet var da "førende", samt desværre også dele af den danske venstrefløj og naturligvis den yderste højrefløj.
Afkoblingen af dansk TV fra ASTRA og flytning til Thor og Sirius, en kulturel katastrofe uden sidenstykke, har bekræftet afskæringen....og nedlæggelsen af verdens ældste jernbane-trajektforbindelse fra København til Berlin via Gedser har så at sige sat kronen på afskæringens værk.
At danske firmaer, nogle af de største endda, ikke med et ord i deres tykke trykte årsberetninger nævner deres største markeder [de plejer at ligge i mellemeuropa], er "normal" praksis, der bliver generelt kun nævnt USA, USA og USA

Men de har jo også engelsk som dikteret "koncernsprog", og mener ganske alvorligt, at det er progressiv, modern og verdensåben.
Samtidig råber selvsamme erhvervsliv efter arbejdskraft, der behersker det tyske sprog, men i mellemtiden har DK jo endda opnået, at man stort set har fjernet tyskundervisningen fra danske skoler og erklæret tysk til sekundær sprog. Mon erhvervslivet's repræsentanter som DI og DA ikke er lettere inkonsekvente, vil jeg da i alt beskedenhed vove at spørge.
At journalister stort set kun behersker engelsk som eneste fremmedsprog har ligeledes resulteret i, at nyhedsstrømmen in Danmark er naturligvis engelsk/amerikansk orienteret, og vel sagtens også en årsag til, at Danmark som så at sige eneste vesteuropæisk land [hvis vi bortser fra UK] var og er aktiv deltager i en (efter ikke kun min mening) retsstridig krig i mellemøsten.