Nogen anbefalede mig, at kigge herind
Nullermand hat geschrieben:
„Livsens ondskab“ kan helt sikkert ikke hamle op med „Matador“, men er alligevel meget interessant. Hvad undrer mig er, at filmen er optaget på en særlig måde, sådan at man delvis tænker, det er et teaterstykke. Men filmen er fra 1972, måske er det derfor.
Nej, det skyldes snarere tilblivelseshistorien. Den er jo skrevet af Gustav Wied (Knagsted er selvbiografisk). Han levede fra 1858-1914 og skrev flere romaner og et utal af netop skuespil:
http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=13050
Romanen "Livsens Ondskab" skrev han i 1899, men allerede i 1901 skrev han stoffet om til et skuespil under titlen "Tummelumsen". Jeg ved ikke helt, hvor populær han var på hans egen tid. Mange syntes vistnok dengang at hans sprog var for groft.
Men som sagt døde han i 1914. Efter den gamle lov om ophavsret betød det, at rettighederne til hans værker udløb i 1964. Omkring 1965/66 startede Lademanns Bogklub. Det var noget af en sensation dengang. Jeg gik i ca. 5. klasse dengang, og en dag kom en af mine klassekammerater og viste et nyt såkaldt TV-atlas, han havde fået. En lille bog med blåt plastikbind og landkort over hele verden - og så var den gratis! Det var nemlig en introduktionspræmie til den nye bogklub.
Bogklubben udsendte bogpakker der hver indeholdt 2 romaner og et stort billedbind (f.eks. om Afrikas dyr eller en kogebog). Som medlem modtog man en pakke fire gange om året, men man var ikke forpligtet til noget. Hvis man ikke ville have en pakke, kunne man bare sende den retur. Man skulle dog tage alle tre bøger eller ingenting. Til gengæld var de for danske forhold på den tid sensationelt billige. Hele pakken kostede typisk det halve af, hvad en enkelt tilsvarende bog ville koste hos boghandleren.
Det lille TV-atlas var som sagt introduktionspræmie. Dvs. hvis nye medlemmer bestilte en bogpakke på prøve, så fik de det med, og man kunne beholde det, selv hvis man returnerede bogpakken. Så i løbet af kort tid var hele klassen udstyret med dette atlas. Alle, der fik det, fik nemlig samtidig en bestillingsseddel, som de gav videre til den næste i klassen med besked om, at det var gratis. Vores forældre kunne jo bare sende bogpakken retur.
Resultatet var naturligvis som tilsigtet, at de fleste familier i løbet af kort tid var medlemmer af bogklubben. Konceptet var dengang helt nyt og det bredte sig ud over hele landet på få måneder.
Bøgerne var vitterligt også ualmindeligt billige. Det skyldtes dels de astronomiske oplag; men man forstod også at spare, f.eks. på forfatterhonoraret. Da Gustav Wieds rettigheder netop var udløbet, kom hans romaner (Livsens Ondskab og Knagsted) i bogpakkerne i 1967. På det tidspunkt var Lademanns bogklub stadig alene på markedet og dækkede hele landet. Derfor blev bøgerne læst af
alle.
Det gav Gustav Wied en renæssance som forfatter. Desværre havde han ikke skrevet flere romaner, men så var der jo skuespillene. Bl.a. blev Tummelumsen sat op på Århus teater i ca. 1970. Og på toppen af det gik fjernsynet så i gang med filmatiseringen i 1972.
Hvis du vil læse bøgerne, så kan jeg pga. ovenstående forresten anbefale dig at kigge ind i en genbrugsbutik. De romaner, der blev udgivet i bogpakkerne omkring 1970 fylder som regel godt i disse forretninger, og de kan typisk erhverves til en pris af 3 stk. for 10 kr. (Som den tredje bog kan du så snuppe en af Jørgen Riel, de kom nemlig kort efter på samme måde).