Vilmy hat geschrieben: als eingefleischte Republikanerin sind mir die Namen von Personen wie der dänischen Königsfamilie sehr egal.
På dansk - Vilmy jeg tror du skal skelne mellem to sider af monarkiet: Der er billed-blads-præsentationen.....og den er knaldhamrende uinteressant. Enig.
Men der er også en forfatningsmæssig dimension, som er vigtigere - for mig.
Hvis vi nu var sikre på, at historien er endt - så ville vi ikke have brug for en konstruktion, hvor al magt i Danmark udgår fra en person. Men hvis nu Francis Fukuyama tog fejl - og det gjorde han vist, noget så læsterligt - så kan du også se vores grundlovsordning som en slags folkeretslig livsforsikring.
Konkret kan du se på Norge den 9. april - eller Kuwait i august 1990 - som eksempler på, hvordan et monarki kan have en altafgørende rolle i en skæbnesituation.
(Jeg ved godt at Tibet ikke er et traditionelt monarki; men der er da vist heller ikke nogen tvivl om, at H.H.s flugt til Indien har været med til at sikre den tibetanske nations overlevelse).
Jeg kan også se nogle klare fordele i, at embedsmænd over et vist niveau bliver udnævnt af monarken og ikke skylder dagens politiske magthavere noget. Det har historien vist også bevist værdien af - både i DK, Norge og Sverige.
jeg er historiker, og jeg kender rigtig meget om det, du beskriver...underviser faktisk i bl. andet dansk lovstof. Men om det interesserer mig eller ej, det er min egen beslutning, og jeg synes, jeg vil hellere bruge min fritid med en bog af Henrik Nordbrandt eller Philip Larkin end med at beskæftige mig med andre menneskers efternavne. Ellers tak.
Mvh. vilmy
Hvor du sætter din fod,
bli'r der spor af de drømme, du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du driver omkring eller står og slår rod,
bli'r der spor af din fod.
Sigurd Barrett
Vilmy hat geschrieben:Tja, Lars, so verschieden sind die Interessen glücklicherweise.
Namensgesetzgebung interessiert mich, aber als eingefleischte Republikanerin sind mir die Namen von Personen wie der dänischen Königsfamilie sehr egal.
Christian 9. blev en af de længst regerende monarker i kongerækken (1863-1906). Kongen fik tilnavnet Europas svigerfar, idet den ældste datter Alexandra ægtede Edward 7. af England, datteren Dagmar blev gift med Alexander 3. af Rusland, og den yngste datter Thyra, ægtede hertug Ernst August af Cumberland. I 1863 blev sønnen Vilhelm konge af Grækenland under navnet Georg 1., og i 1905 blev sønnesønnen Carl konge af Norge som Haakon 7. Det danske kongehus fik dermed direkte slægtsbånd til mange af Europas regerende fyrstehuse.
Frederik 8. regerede kort fra 1906 til 1912 og blev efterfulgt af sønnen Christian 10., som kom til at regere Danmark under de to verdenskrige. Kongen huskes bedst som rytterkongen, der ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 red over den gamle grænse, samt for sine populære rideture gennem Københavns gader under de første par år af den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
Christian 10. døde i 1947 og efterfulgtes af sønnen Frederik 9., som i 1935 havde ægtet den svenske Prinsesse Ingrid. I ægteskabet var der tre døtre, Margrethe (f. 1940), Danmarks senere dronning; Benedikte (f. 1944), der i 1968 ægtede Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Anne-Marie (f. 1946), der i 1964 blev viet til daværende Kong Konstantin 2. af Grækenland. Ved Frederik 9.'s død i 1972 blev den ældste datter udråbt til Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
Eigentlich entstammen die dänischen Könige aus dem Hause Oldenburg. Aber wie es im "HOF & STAT" Kongelig Dansk Hof- og Statskalender 1992 heißt:
Det oldenborgske Hus
Det danske, oprindelig fra de oldenborgske grever nedstammende Kongehus kom på tronen i 1448 ved valget af Kong Christian I., der på spindesiden nedstammende fra den med Dronning Margrethe I. 1412 uddøde ældre danske Kongeslægt. Med Kong Frederik I.´s sønner: Kong Christian III. og Hertug Adolf af Gottorp deltes Huset i den kongelige og den gottorpske gren. Af disse deltes den kongelige gren med Kong Christian III.´s sønner i 2 linier: det fra Kong Frederik II. nedstammende kongelige danske Arvehus, hvis mandstammende uddøde i 1863 med Kong Frederik VII. og det fra Hertug Hans (den yngre) af Slesvig-Holsten-Sønderborg nedstammende hertugelige Hus. Dette sidste er nu delt i fire hovedlinier: 1. Det danske Kongehus, 2. Det norske Kongehus, 3. Det græske Kongehus og 4. Det hertugelige Hus Slesvig-Holsten-Sonderburg-Glücksburg.
Den fra ovennævnte Hertug Adolf nedstammende gottorpske gren deltes senere i tre linier: 1. Huset Romanoff-Holsten-Gottorp, der udspringer fra Hertug Frederik IV. og som regerede i Rusland indtil 1917, 2. det indtil 1818 regerende, senere uddøde svenske Kongehus der udgår fra Hertug Frederik IV.´s brodersøn Kong Adolf Frederik af Sverige og 3. det storhertugelige Hus, som udgår fra sidstnævntes broder Hertug Friedrich August og som regerede i Oldenburg indtil 1918.
Christian 9. var den første konge af slægten Glücksborg.
Da det stod klart, at Frederik 7. ikke ville efterlade sig arvinger, anerkendte stormagterne ved Londontraktaten 1852 hans slægtning Prins Christian, der tilhørte kongeslægtens glücksborgske linie, som hans efterfølger. Ved tronfølgeloven af 1853 udpegedes han formelt som tronfølger. Fra 1831 havde han haft fast ophold i København, hvor han havde skabt sig en karriere som officer i Hestgarden.
Hoffe, das macht verständlich, dass es sich also um das Geschlecht handelt und nicht "nur" ein Herzogstitel ist.
