Gerade habe ich mir bei wikipedia den Wortlaut der dänischen Version des Glaubensbekenntnisses durchgelesen und war sehr erstaunt darüber.
Nämlich wird dort die ganze Zeit in der wir-Form geschrieben und nicht wie im deutschen ich. Also "vi tror på Gud" "vi tror på Jesus Kristus" und "vi tror på Helligånden" und nicht "ich glaube an Gott" und so weiter.
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_apostolske_trosbekendelse
Ist das tatsächlich richtig so?
Ich erinnere mich nämlich an meinen früheren Religionsunterricht und da haben wir oft davon gesprochen, dass es sehr wichtig ist, dass es eben ich und nicht wir heißt, um zu unterstreichen, dass jeder individuell ist und damit man selber in der Hand hat, auszudrücken, an was man glaubt und nicht von der Gemeinschaft mitgerissen wird.
Das war jetzt vielleicht ein bisschen komisch ausgedrückt, wenn ihr nicht versteht, was ich meine, kann ich gerne noch mal probieren, mich besser zu formulieren.
Also ist das echt richtig so?
Trosbekendelsen
die begruendung fuer das "wir" wuerde mich auch interessieren.
in d.land und usa/gb/f
sagt man tatsächlich "ich" ("I", "je"
hier in schweden sagt man "vi" (während die finnlandschweden witzigerweise "jag" sagen). Norweger sagen wieder "jeg" (bzw. "eg"). also so ne spezifisch skandinavische sache ist es nicht, wobei es ja irgendwie passen wuerde........finde ich............
mysterious..............
in d.land und usa/gb/f
sagt man tatsächlich "ich" ("I", "je"
hier in schweden sagt man "vi" (während die finnlandschweden witzigerweise "jag" sagen). Norweger sagen wieder "jeg" (bzw. "eg"). also so ne spezifisch skandinavische sache ist es nicht, wobei es ja irgendwie passen wuerde........finde ich............
mysterious..............
Ich finde das auch sehr interessant. Wenn ich das richtig verstanden habe, gibt es in der Folkekirken drei Glaubensbekenntnisse.
Den athanasianske Trosbekendelse
Den nikænske Trosbekendelse
Den apostolske Trosbekendelse
Den nikænske Trosbekendelse
Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader,
himmelens og jordens,
alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn,
som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene
og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus,
blev pint og begravet
og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne
og opfor til himmels,
sidder ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed
for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen,
som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen,
som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv.
Dort steht dann wieder "Jeg".....
Im Vater unser in Deutschland wird allerdings auch von: Unser täglich Brot gib uns heute, Vergib uns unsere Schuld usw.
....hmmm. würde mich auch mal interessieren warum. Vielleicht gibt es ja einen Theologen o.ä. unter uns, der das erklären kann....
Den athanasianske Trosbekendelse
Den nikænske Trosbekendelse
Den apostolske Trosbekendelse
Den nikænske Trosbekendelse
Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader,
himmelens og jordens,
alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn,
som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene
og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus,
blev pint og begravet
og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne
og opfor til himmels,
sidder ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed
for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen,
som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen,
som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv.
Dort steht dann wieder "Jeg".....
Im Vater unser in Deutschland wird allerdings auch von: Unser täglich Brot gib uns heute, Vergib uns unsere Schuld usw.
....hmmm. würde mich auch mal interessieren warum. Vielleicht gibt es ja einen Theologen o.ä. unter uns, der das erklären kann....
- Lars J. Helbo
- Mitglied
- Beiträge: 7370
- Registriert: 23.06.2002, 22:08
- Wohnort: Sall
- Kontaktdaten:
Wir haben sogar vier. Es geht hier um die dogmatisch theologische Grundlage der Folkekirke. Die besteht aus:margie hat geschrieben:Ich finde das auch sehr interessant. Wenn ich das richtig verstanden habe, gibt es in der Folkekirken drei Glaubensbekenntnisse.
Den athanasianske Trosbekendelse
Den nikænske Trosbekendelse
Den apostolske Trosbekendelse
* Den apostolske trosbekendelse
* Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
* Den athanasianske trosbekendelse
* Den augsburgske bekendelse
* Luthers lille Katekismus
Aber im Gottesdienst wird nur der apostolske verwendet. Die drei anderen sind für den meisten Dänen so gut wie unbekannt.
Das man wir sagt, liegt wohl daran, dass der Glaubensbekenntnis im Gottesdienst im Chor gemeinsam gesprochen oder gesungen wird. Siehe auch hier:
http://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirkens-tro/bekendelsesskrifter.html
[url=http://www.helbo.org]www.helbo.org[/url] - [url=http://www.sallnet.dk]www.sallnet.dk[/url] - [url=http://www.salldata.dk]www.salldata.dk[/url] - [url=http://friskole.netau.net]www.frijsendal.dk[/url]
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig
Liv uden Bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder, som ikke er bedre vant. - N.F.S.Grundtvig