@ Laila: der var ingen fotos, beklager



Heide: jeg håber koncerten var godt - vejret var det jo i hvert fald. Mht. til den 20.06. har jeg ikke noget som helst i sinde: det kommer jo også an på, hvor mange vi bliver. Men da det nu ikke skal blive for dyrt kan vi i første omgang jo godt fatte Leon i øjnet - synes du ikke? Og nu, hvor vi snakker om det: Laila, hvad med dig? Du bor jo også i Hamborg, har Du ikke lyst til at være med eller er det i det tidsrum, hvor du er i sygehuset?
Men lad mig nu lige gør status - indtil nu bliver vi mindst fire personer:
Nicola
Steen
Heide
Nullermand
(måske Niels, men det er uklart. Han skal arbejde i Ålborg, men han ved ikke hvornår han bliver færdig dér)
Alle andre interesserede skal meget gerne henvende sig til mig, så jeg kan bestille et passende bord.
Men nu til i dag: vi fik hegnet til naboen færdig. Det gik så stærkt at vi også nåede at køre hen til Bo Grønt på Tåsinge for at købe et bagagerum fuld af vedben, som skal sørge for at det nye hegn bliver til en grøn mur så hurtig som mulig. Det var rigtigt gode planter, allerede næsten en meter høj, så man kan allerede se hvordan det hele skal komme til at se ud når det er færdig. Og så er det forhåbentlig forbi med den grimme udsigt til naboens nye parkeringsplads (hvor der før havde været en hyggelig, lille køkkenhave).

Det hele skete i en del af haven, hvor man ellers ikke kan færde pga. de mange myg. Men i går havde vi købt sådan en fidus som man bærer tæt på sig og som giver højfrekvente klik-lyde fra sig - vi bar hver en af dem på kroppen og det virkede faktisk! Og i aften sad vi længe ude ved grillen, igen med vores myg-fiduser. Jeg blev stukket to-tre gange i fødderne, men det var det hele. Og da jeg lagde fidusen på bænken, så den kunne beskytte såvel overkroppen som benene, kom der ingen myg mere. Jeg er helt begejstret - men det er langt vigtigere for Niels: han reagerer allergisk på myggestik. Når han får ét kommer der i løbet af natten ti til - men de ti laver hans krop selv pga. en afværgelsesreaktion. Og i løbet af næste dag får han så elleve til - nøjagtigt symmetrisk på den anden side af kroppen. Altså ét stik på højre arm betyder for ham 11 stik på højre arm og 11 på den venstre. Og 21 af de 22 stik har kroppen selv fundet på - helt mærkeligt. Derudovre kløer de stik, kroppen selv finder på , helt forfærdelig i ca. en uge - og da de er kun „opfundet“ kan man ikke gør noget imod det.

Nå, i morgen skal jeg tilbage til Hamborg, men da det er grundlovsdag om torsdagen og Niels holder også (tvunget) fri om fredagen derefter bliver det til en meget kort arbejdsuge. Jeg har lige købt en onlinebillet for toget Hamborg-Odense og skal være „hjem“ igen her allerede torsdag omkring middagstiden. Livet er fint, synes jeg!

Nu skal jeg sove i turbo-gear - Niels vil gerne spise morgenmad med mig før han tager til København i morgen tidlig. Så det bliver nok ikke en B-menneskes morgenmad..

Men nu altså god nat - ellers bliver jeg ved med at snakke...

Kærlige hilsner,
Nullermand