Hej allesammen,
er tilbage i Hamborg. For vejret hernede finder jeg ingen ord

.... Men ærligt talt var det ikke bedre i Lohals. Der var vi nu heller ikke så meget udendørs, da Niels havde det skidt. Der er noget galt med hans ryg, han kunne næsten ikke bevæge sig og havde stærke smerter. I dag var han så hos en kiropraktor, det var anden gang efter han først havde opsøgt den på fredag. Manden er rigtig god i sit fag, tiltrods eller hellere pga han er blind

. Han følte sig frem til de forskudte hvirvler og efter nogle mere eller mindre brutale greb gik det bedre. Der er fastsat nogle flere behandlinger, så det skal nok komme i orden igen.
Gabi, julerosener blomstrer alt hvad de kan

!! Det er så dejligt at se på nogle blomster i denne årstid, og ligesom hos dig kommer de første forårsbebudere frem: vintergækker, påskeliljer og krokusser. Ikke dem, jeg plantede for to uger siden, men de skal nok også titte frem efter tre til fire uger! Jeg har ikke kigget efter mine eranthis - men helt sikkert kommer de også allerede frem! For mit vedkommende er vinteren dermed forbi: der sker noget derude - dermed er det faktisk forår!!
Og så har vi utrolig mangle fugle i haven (ikke så forunderligt: Niels forkæler dem med alt, der kan købes for penge!). I år glæder vi os mest over et flagspættepar, der kommer hver dag og hænger på mejsekuglerne, selv om kuglerne er alt for små til dem. Det ser lidt akrobatisk ud, men de er jo ellers rigtig kønne fugle, og da vores mejsekugler hænger i blåregnen tæt til køkkenvinduerne, kan vi nøjagtigt studere dem. Derudovre fandt en flok stillitser vejen til os for første gang i år. Jeg synes de er utrolig smukke med deres røde ansigter.
Mejsene har vi jo altid mange af - og endda fire forskellige af slagsen. Jeg synes nu bedst om de bittesmå halemejser - de minder mig altid om bordtennisbolde, bare med en hale på... I år kom sumpemejserne til for første gang, de er også nydelige. Og så kommer selvfølgelig hele den frække finke-bande, bestående af bogfinke, grønfinke og kvækerfinke. De kommer altid som en stor flok om vinteren. Nogle rødhalser, gærdesmutter og dompapper (ordet ser dumt ud i plural på dansk...) kommer også forbi, og så naturligvis masser af solsorte, de får alle de æbler vi gemte væk for dem i annnekset i efteråret.
Uheldighvis har vores genbo skaffet sig nogle unge katte - de skal holdes væk, selvom vi ellers godt kan lide katte. Men det er nok med at træde udenfor engang i melllem - så skynder de sig hjem med det samme. Og nogle minutter senere er fuglene tilbage og spiser alt, Niels kan købe for penge.....
Nu skal vi snart begynde med at sætte de rensede redekasser op, det er jo meningen med det hele: de skal jo ikke bare spise hos os om vinteren, de skal blive og formere sig hos os, så vi kan nyde deres sang hele året rundt!
Nok om fugle for i dag - i morgen drejer det sig mere om håndværkere. De skal ikke fodres, de skal få at vide hvad de skal lave for mig. Men hvad de har fælles med fuglene er, at de står op meget tidligt (desværre) - så skal jeg altså se at komme i seng nu. Sov godt, I kære!
Nullermand