"Siden tre eller fire uger har jeg meget, meget travlt. => Jeg har i de sidste 3-4 uger haft travlt, meget travlt. "
Aus meiner Grammatik: "Når en handling har varet i nogen tid og varer ved endnu, lægger dansk eftertryk på, at den har varet så og så længe, og bruger derfor perfektum, men tysk lægger eftertryk på, at den varer ved endnu, og bruger derfor som oftest præsens i forbindelse med præpositionen seit.
Die Konklusion des folgenden Satzes ist also falsch:: "In den letzten drei Wochen hatte ich viel, sehr viel zu tun (deswegen konnte ich mich nicht melden, aber nun ist das wieder vorbei) => nein: es dauert auf dänisch noch an (varer ved endnu).
Man skelner således: => Jeg havde meget travlt (jetzt nicht mehr - ist wieder vorbei).
Aber: => Jeg har haft meget travlt (und es dauert noch an).
Med nød og næppe = sehr dramatisch = du hättes beinahe alles verlernt. Es konnte im letzten Augenblick gerettet werden.
Med møje og besvær = ein langer und mühsamer Verlauf; hat sich aber gelohnt, war nicht vergebens.
Jeg ved ikke, om I forstår mine forklaringer ovenfor. Jeg håber det
@ heide: Jeg var i sygehus med min far => Jeg var på sygehuset med min far
(på sygehuset, på posthuset, på skattekontoret = als Institutionen)
Det værede = det varede
? )
(Jeg forstå > jeg forstår / jeg skal benytter > skal benytte / det glade mig > det glæder mig osv.) Men det er jo noget, man egentlig ved, også du, man skal bare være mere opmærksom på det. Når du nu selv går dit indlæg igennem og kigger på endelserne vil du dog i de fleste tilfalde selv kunne ud af, hvor der mangler -er og hvor det er forkert. Det har også med øvelse at gøre, og lige derfor skriver vi jo her, så bliv bare ved med det! 
I de sidste år har det nemlig været sådan, at jeg lavede en meget sur ribsmarmelade og vores venner i Lohals er allesammen helt vilde med den. Jeg bruger derfor den her marmelade (blandt andet jeg laver selv) som en slags værtindegave når vi bliver inviteret, men jeg skal nu altid overgive den i al hemmelighed, fordi vennerne helst ikke vil have, at de andre får at vide, at de nu fik et nyt glas. Så inviterer de andre nemlig sig selv til morgenmad og marmeladen bliver spist alt for hurtigt. Sidste gang jeg kom med et glas til vores gode venner blev glasset straks gemt væk, og da vi lidt senere sad sammen om bordet og værtindens naboer også var med og spurgte hvordan det ser ud med høsten i år sagde veninden højlydt ”ja, Nullermand, det var jo en skam at du glemte marmeladen, den havde jeg jo ellers glædet mig til...” Jeg sad der og måbede lidt inden jeg forstod, hvorfor hun blinkede så vildt med øjnene til mig...men så faldt brikkerne på plads.... 
