Hej allesammen, (eller: Hej I kære, som ikke holder påskeferie i øjeblikket)
- efter en helt fantastik uge i Danmark er jeg nu tilbage. Vejret var så dejligt, man kunne næsten ikke tro det var i martsmåneden. Skifteretten har ikke meldt sig indtil nu og derfor blev det en rigtig ferieuge, hvor vi nåede alt vi gerne ville. Vi fik nye møbler og benyttede lejligheden da de gamle kom ud af stuen at behandle alle trægulve i huset med en specialolie - og det trængte de rigtig til. De nye møbler passer fint og stuen fremstår helt anderledes nu. Jeg glædede mig hver morgen jeg kom ind i stuen og hver aften efter vi kom ind fra haven og tændte op i ovnen og hyggede os på de nye sofaer.
I haven blev græsset slået for første gang i år. Nogle frugttræer blev udtyndet og så fik vores ældgamle havebænk, som stammer fra Niels´ farfars have, nye lister af ubehandlet bangkirai-træ, så de bliver grå med tiden.
Vi købte et ny gyngestativ efter vi fand ud, at æbletræet, som bar den gamle gynge, ikke står rigtig fast længere. At samle gyngestativet var en slags gåde - den medfølgende anvisning sagde ingenting, i hvert fald ikke noget brugbart. Vi lo meget den dag og ved solens nedgang stod gyngen endeligt.
Hver aften lavede jeg mine dansk-lektier på en helt fornøjelig måde: vi har nemlig (selvom ikke ganske lovlig) allerede hentet min svigermors Matador-dvd´er. Jeg elsker den serie og det er en rigtig god øvelse at se dem og samtidig læse de danske undertekster.
På fredag fik vi besøg af vores „ejerrådgiver“ fra Novasol. Hun ville tage nye billeder af huset for Novasols hjemmeside. Vi havde en lang samtale om alt muligt og det glædede mig meget, at jeg kunne forstå alt og kunne selv komme med nogle svar og spørgsmål på dansk. Jeg kan godt huske hendes sidste besøg hos os for to år siden, hvor hun skiftede til tysk, fordi jeg ikke kunne følge med i samtalen på dansk. Så nu har jeg beviset for, at jeg virkelig er kommet videre.
Hun havde et par skemaer med, hvor sidste saesons gæster har vurderet husets faciliteter og har skrevet deres forbedringsforslag på - der fandtes en, som brokkede sig, fordi vi ikke har lavet oversættelser af de danske brugsanvisninger på bagsiden af de forskellige pudsemidler. Vi knækkede næsten sammen af grin....
Sådan, I kære,
det skal være nok for i dag,
jeg ønsker Jer en fortsat god aften
Nullermand
P.S.: Gabi, Niels led også af høfeber, men siden et par år har han nu styr på den - han begynder tidlig om året at tage calcium (en brusetablet daglig, de findes helt billige hos Aldi) - og høfeberen er væk!