adventskalender
Dat weet ik nich...
von Walter Rathmann
Wenn man di froogt, wat dütlich heet,
dat de anner Minsch nich wieder weet,
dann säch em blots nich int' Gesicht:
dat weet ick nich.
Ik hev dat markt. Dat is doch so:
Sächs': weet ik nich, dann hesst din Roh.
De Anner froocht di dann nich mehr,
du bis em los un freust di sehr.
Den Grund för düssen dummen Snack
wär Wiehnachtsmann mit sienen Sack..
Dat is ne tämlich lang Geschich'
Und ennet mit: dat weet ick nich.
Vöör veertein Johr, door fung dat an,
all Lüüd schnackt bloots von Wiehnachtsmann.
Un meen', nu is dat nich mehr wiet,
bit to de hillige Wiehnachtstied.
Min Papa wär bi Firma Wacker
Sowat wien Lagerobermacker.
Von morgens fröh bit duster wöör
Haar he keen Tied för siene Göörn.
Wie haarn to de Tied slechtet Wetter.
To gast bi uns wär Mamas Vetter,
en grooten Mann mit lange Hoor,
de Piep smöök un ut Hamborg woor.
De Onkel, de he vör uns weer,
gefull uns langsam mehr und mehr.
He haar Geduld mit uns und lach.
Biit Eeten un Speeln den ganzen Dach.
Ick hev mi lang nich mehr so höcht,
wie wern tofreden un vergnöcht.
Schlecht' Wetter geev dat nu nich mehr
Bien Toben un Rangeln mit Onkel Beer.
Wenn he man blots bit Wiehnacht bleev
Dat wär min gröttste Wunsch int Leev.
Doch an den allerletzten Dach,
wär dat Bett leer in sien Schloopgemach.
Ick wunner mi und dach mi dann:
He hett wohl Angst vörn Wiehnachtsmann.
Schnapp sick sien Piep und seggt keen Woort,
is enfach wech no Hamborg fohrt.
Du, Modder, frooch ik, hätt denn dien Vetter
Keen Mantel an bi düssen Wetter?
De hangt noch in sien Stuuv biet Licht.
Doch Mutter meent: Dat weet ik nich.
Se haar keen Tied, dat heev ik ahnt,
An' letzten Dach vörn Wiehnachtsabnd.
Dat geev ja noch so veel to doon,
se haar keen Tied för ehren Sohn.
Nu keek Hans drurich üm die Eck
Un seech: De Onkel, de is wech.
Wo is he bloots, weets du dat nich?
Ne, Hans, seeg ik, dat weet ik nich.
An Wiehnachtsobend weer dat meist dunkel.
De Wiehnachtsboom mit veel Gefunkel
Näm' uns schon mächtig in sien Bann.
Glieks kümmt, dach ik, de Wiehnachtsmann.
He kloppt, wie immer, an de Dör,
Hans an de Siet un ik dorföör.
Sein Bort, wie immer tämlich platt
Un ob den Rüch den grooten Sack.
He grummel, hostet, sächt to mi dann:
Hier bün ik, ik, den Wiehnachtsmann.
Weerst du denn broov, du lütten Wicht?
Fix anter ik: Dat weet ik nich.
He keek mi an, weer gar nich froh,
ik dach: Loot mi man bloots in Roh.
N lütten Wich hett he mi nennt,
as wenn he nich min Öller kennt.
Mit Mama, Papa und mit Hans
Gäv dat den sülvigen Wiehnachsdanz:
Wärs broov, häs lernt, nu säch du man!
Dat weern wie, kloor, Herrn Wiehnachtsmann.
Nu käm de Sack von sienen Rücken,
ik wull mi in de Köök verdrücken,
He reep mi trüch un grien mi an:
Machs nich den leven Wiehnachtsmann?
Nu leet he mi nich mehr in Roh
Snak von den Hilligen in Stroh.
Kennst du denn gor keen schön Gedicht?
Nee, Wiehnachtsmann, dat kenn ik nich.
Ick heff in minen groten Sack
Geschenke för das Lumpenpack....
Ik sä to em: Herrn Wiehnachtsmann,
bring mi blots Onkel Beck hier an.
Mehr will ik nich. Dat is min Wunsch.
He keek mi an un un tröch en Flunsch
Wo mach he ween? Dat is nich licht.
NeNe, min Jung, dat weet ik nich.
Nu har de Mann vör mi sien Roh
Ik glööv, he wär dorbi ganz froh.
He har mien Spruch ganz enfach klaut
Un em mi um de Ohrn haut.
Nu säch man, dat son Wiehnachtsmann
De Kinnerwünsche roden kann.
Ik krech rein nix, wat ik gern wull,
un har de Näs von den Mann voll.
Dat duur nich lang, goodby, Adjö,
Bliv man schön brav, ji beeden twee.
Dann wär dat ruhig, so wie tovöör,
Dor wummert een an unse Döör
Papa mookt op: du lachst di wech,
dor steiht den hamborgischen Beck.
uns leeven Onkel wär nu door
is Wiehnachten nicht wunnerbor?
He sett sick henn und nähm sin Piep,
Oh, wunnerschöne Wiehnachtstied!
Wo wärst du, Onkel? Weerst du wech?
Nu säch blots nich: dat weet ik nich !
Ik keek mi em genauer an,
sien Kopp, sien Hoar un ook sien Hann.
Wat wär dat blos, wat mit em wäär,
he keem mi heel verdächtich vör.
He grummel, hostet, sächt to mi dann:
Ik hev jüst snackt mit'n Wiehnachtsmann.
He läch mi bannig in de Ohrn,
Ik sull di een doch noch verkloorn.
Wenn du em noch mal droop'n wüsst
Int nächste Johr bi düssen Fest,
Leernst beeter doch mal een Gedicht
Un sächst nich mehr: Dat weet ik nich.
Ja, Onkel Beck, dat mach wohl ween,
Ok mooch em doch gern weddersehn
Mit Bort un Hoor un dien Gesich.
So is dat wohl. Mehr säch ik nich.
Oh, Oh ich weiß nicht, was ist schwieriger
Platt oder Dänisch ???????????
Weihnachtsgrüsse später
Detlef
von Walter Rathmann
Wenn man di froogt, wat dütlich heet,
dat de anner Minsch nich wieder weet,
dann säch em blots nich int' Gesicht:
dat weet ick nich.
Ik hev dat markt. Dat is doch so:
Sächs': weet ik nich, dann hesst din Roh.
De Anner froocht di dann nich mehr,
du bis em los un freust di sehr.
Den Grund för düssen dummen Snack
wär Wiehnachtsmann mit sienen Sack..
Dat is ne tämlich lang Geschich'
Und ennet mit: dat weet ick nich.
Vöör veertein Johr, door fung dat an,
all Lüüd schnackt bloots von Wiehnachtsmann.
Un meen', nu is dat nich mehr wiet,
bit to de hillige Wiehnachtstied.
Min Papa wär bi Firma Wacker
Sowat wien Lagerobermacker.
Von morgens fröh bit duster wöör
Haar he keen Tied för siene Göörn.
Wie haarn to de Tied slechtet Wetter.
To gast bi uns wär Mamas Vetter,
en grooten Mann mit lange Hoor,
de Piep smöök un ut Hamborg woor.
De Onkel, de he vör uns weer,
gefull uns langsam mehr und mehr.
He haar Geduld mit uns und lach.
Biit Eeten un Speeln den ganzen Dach.
Ick hev mi lang nich mehr so höcht,
wie wern tofreden un vergnöcht.
Schlecht' Wetter geev dat nu nich mehr
Bien Toben un Rangeln mit Onkel Beer.
Wenn he man blots bit Wiehnacht bleev
Dat wär min gröttste Wunsch int Leev.
Doch an den allerletzten Dach,
wär dat Bett leer in sien Schloopgemach.
Ick wunner mi und dach mi dann:
He hett wohl Angst vörn Wiehnachtsmann.
Schnapp sick sien Piep und seggt keen Woort,
is enfach wech no Hamborg fohrt.
Du, Modder, frooch ik, hätt denn dien Vetter
Keen Mantel an bi düssen Wetter?
De hangt noch in sien Stuuv biet Licht.
Doch Mutter meent: Dat weet ik nich.
Se haar keen Tied, dat heev ik ahnt,
An' letzten Dach vörn Wiehnachtsabnd.
Dat geev ja noch so veel to doon,
se haar keen Tied för ehren Sohn.
Nu keek Hans drurich üm die Eck
Un seech: De Onkel, de is wech.
Wo is he bloots, weets du dat nich?
Ne, Hans, seeg ik, dat weet ik nich.
An Wiehnachtsobend weer dat meist dunkel.
De Wiehnachtsboom mit veel Gefunkel
Näm' uns schon mächtig in sien Bann.
Glieks kümmt, dach ik, de Wiehnachtsmann.
He kloppt, wie immer, an de Dör,
Hans an de Siet un ik dorföör.
Sein Bort, wie immer tämlich platt
Un ob den Rüch den grooten Sack.
He grummel, hostet, sächt to mi dann:
Hier bün ik, ik, den Wiehnachtsmann.
Weerst du denn broov, du lütten Wicht?
Fix anter ik: Dat weet ik nich.
He keek mi an, weer gar nich froh,
ik dach: Loot mi man bloots in Roh.
N lütten Wich hett he mi nennt,
as wenn he nich min Öller kennt.
Mit Mama, Papa und mit Hans
Gäv dat den sülvigen Wiehnachsdanz:
Wärs broov, häs lernt, nu säch du man!
Dat weern wie, kloor, Herrn Wiehnachtsmann.
Nu käm de Sack von sienen Rücken,
ik wull mi in de Köök verdrücken,
He reep mi trüch un grien mi an:
Machs nich den leven Wiehnachtsmann?
Nu leet he mi nich mehr in Roh
Snak von den Hilligen in Stroh.
Kennst du denn gor keen schön Gedicht?
Nee, Wiehnachtsmann, dat kenn ik nich.
Ick heff in minen groten Sack
Geschenke för das Lumpenpack....
Ik sä to em: Herrn Wiehnachtsmann,
bring mi blots Onkel Beck hier an.
Mehr will ik nich. Dat is min Wunsch.
He keek mi an un un tröch en Flunsch
Wo mach he ween? Dat is nich licht.
NeNe, min Jung, dat weet ik nich.
Nu har de Mann vör mi sien Roh
Ik glööv, he wär dorbi ganz froh.
He har mien Spruch ganz enfach klaut
Un em mi um de Ohrn haut.
Nu säch man, dat son Wiehnachtsmann
De Kinnerwünsche roden kann.
Ik krech rein nix, wat ik gern wull,
un har de Näs von den Mann voll.
Dat duur nich lang, goodby, Adjö,
Bliv man schön brav, ji beeden twee.
Dann wär dat ruhig, so wie tovöör,
Dor wummert een an unse Döör
Papa mookt op: du lachst di wech,
dor steiht den hamborgischen Beck.
uns leeven Onkel wär nu door
is Wiehnachten nicht wunnerbor?
He sett sick henn und nähm sin Piep,
Oh, wunnerschöne Wiehnachtstied!
Wo wärst du, Onkel? Weerst du wech?
Nu säch blots nich: dat weet ik nich !
Ik keek mi em genauer an,
sien Kopp, sien Hoar un ook sien Hann.
Wat wär dat blos, wat mit em wäär,
he keem mi heel verdächtich vör.
He grummel, hostet, sächt to mi dann:
Ik hev jüst snackt mit'n Wiehnachtsmann.
He läch mi bannig in de Ohrn,
Ik sull di een doch noch verkloorn.
Wenn du em noch mal droop'n wüsst
Int nächste Johr bi düssen Fest,
Leernst beeter doch mal een Gedicht
Un sächst nich mehr: Dat weet ik nich.
Ja, Onkel Beck, dat mach wohl ween,
Ok mooch em doch gern weddersehn
Mit Bort un Hoor un dien Gesich.
So is dat wohl. Mehr säch ik nich.
Oh, Oh ich weiß nicht, was ist schwieriger
Platt oder Dänisch ???????????
Weihnachtsgrüsse später
Detlef
-
- Mitglied
- Beiträge: 95
- Registriert: 25.07.2004, 12:09
- Wohnort: Nordrhein-Westfalen, Deutschland
Hallo!
Die göttliche Wende der Weltgeschichte
Es hätte auch so
kommen können:
die Stunde Null
im Stall von Bethlehem,
der 24. Dezember,
kurz vor Mitternacht.
Maria bringt eben
unter Schmerzen,
ohne ärztlichen Beistand,
ihr göttliches Kind
zur Welt, und ihr
unschuldiger Bräutigam
stellt verwundert fest:
"Jesses, Maria,
ein Mädchen...."
(Peter Schütt)
Hilsen
Amber
Die göttliche Wende der Weltgeschichte
Es hätte auch so
kommen können:
die Stunde Null
im Stall von Bethlehem,
der 24. Dezember,
kurz vor Mitternacht.
Maria bringt eben
unter Schmerzen,
ohne ärztlichen Beistand,
ihr göttliches Kind
zur Welt, und ihr
unschuldiger Bräutigam
stellt verwundert fest:
"Jesses, Maria,
ein Mädchen...."
(Peter Schütt)
Hilsen
Amber
Hej allesammen,
kære hilsen
Gitta
SALMERNES BOG
24
7 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind.
8 Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig.
9 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind.
10 Hvem er han, ærens konge? Hærskarers Herre, han er ærens konge!
ESAJAS' BOG
7
14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en SØN, og hun skal
give ham navnet Immanuel.
9
1 Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
5 For et barn er født os, en SØN er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.
6 Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rise.
11
1 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.
2 Over ham hviler Herrens ånd, i visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder i frygt for Herren.
60
1 Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
2 For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.
JEREMIAS BOG
23
5 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. HAN skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.
6 I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.
MIKAS BOG
5
1 Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.
ZAKARIAS’ BOG
9
9 Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.
kære hilsen
Gitta
SALMERNES BOG
24
7 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind.
8 Hvem er ærens konge? Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig.
9 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind.
10 Hvem er han, ærens konge? Hærskarers Herre, han er ærens konge!
ESAJAS' BOG
7
14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en SØN, og hun skal
give ham navnet Immanuel.
9
1 Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
5 For et barn er født os, en SØN er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.
6 Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rise.
11
1 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.
2 Over ham hviler Herrens ånd, i visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; han lever og ånder i frygt for Herren.
60
1 Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet
Herrens herlighed er brudt frem over dig.
2 For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.
JEREMIAS BOG
23
5 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. HAN skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet.
6 I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn »Herren er vor Retfærdighed«.
MIKAS BOG
5
1 Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.
ZAKARIAS’ BOG
9
9 Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.
Hej hej,
heute mal ein kleines Nisser ABC :
Nissen er en underlig lille fyr, Hvor Kommer Nisserne fra ?
Nisserne ligner på mange måder menneskene af udseende, men dermed hører ligheden også op. Deres lave vækst, høje alder (nisserne kan blive flere hundrede år) sjove øre og næse skyldes de rå og ofte ubarmhjertige forhold, hvorunder nissernes forfædre voksede op for mere end 10.000 år siden.
Der findes i øvrigt mange slags nisser!
Julenissen:
(Gårdbo-nissen)
Julenissen er en lille, gammel mand med skæg. Han er klædt i grå trøje og grå bukser. Han har en rød tophue og går med røde strømper i sorte træsko. Han skal have sin årlige julegrød, og han kommer med gaver til børnene juleaften.
Nissen siger:
I fordums dage jeg var overalt
I bondens stue, hans lo og lade.
Det har bedstemor dig nok fortalt,
Jeg gjorde nogen gavn, kun liden skade.
Jeg er lille, væver og næsten ganske grå,
Mit navn du snart nu finde må.
Pas nu på, nissen grå
Med sin røde hue
På sin fuks den lille lusk
Rider ind i julestue.
Nissen er et væsen der høre julen til og der er i dag mange slags nisser til. Omkring 1700 troede de fleste bønder på, at der virkelig fandtes et sådant væsen på gårdene. Man kaldte ham Nis eller Nissen( nogle kaldte ham gårdbo-nissen eller Nisse-god-dreng). Nis eller Nisse er afledt af personnavnet Niels, der er den danske form af Nicolaus(latin) og Nicholaus(græsk). At navnet Niels blev så udbredt skyldtes sikkert dyrkelsen af helgenen Nicolaus allerede i Middelalderen fra o. 1100. Mange kirker er indviet til denne helgen, der udover at være børnenes specielle beskytter, også var de søfarendes skytspatron.
På hver en gård findes der en nisse, og nissen havde man meget respekt for, var man ikke flink over for nissen, så hed det sig at så begyndte han at drille, men fik nissen risengrød sat op på loftet så kunne man være sikker på at man nok skulle få julegaver.
De fleste folk på landet kender nissen. Han bor oppe på loftet eller ude i loen, og der har han sandsynligvis boet siden gårdmanden tipoldeforældre var små.
Nissen ved alt hvad der er værd at vide om stedet og om dyrene. Han kan mærke når en ko skal kælve, eller hvis en hest er ved at blive syg.
Nissen kan tale hyresprog, og hvis en ko er længe om at føde sin kalv sidder han og fortæller historier om varme sommerdage med masser af græs og solskin, for at lindre koens smerter. På den måde hjælper nissen også gårdens folk med at have en sund og rask besætning.
Der er mange forskellige slags nisser, men de er alle sammen i familie med hinanden.
Nordpolnissen
Nordpolnissen bor, som du jo nok ved, på Nordpolen.
Han har et langt, hvidt skæg,
lang rød kappe og røde bukser.
Han bruger rensdyr når han skal rejse ud med julegaverne til alle de søde børn.
For rensdyr er de eneste dyr som kan leve i kulden på Nordpolen. Nordpolnissen har et hvidt bælte som er magisk.
Det bruger han når han skal trylle gaver frem, også når han skal ud at køre med rensdyrene.
Han bruger også det magiske bælte, når han vil snakke med dyrene.
Når nu Nordpolnissen bor så langt væk, er det jo kun i julen, du får mulighed for at se ham.
Men da kan du også se rigtig mange som har klædt sig ud som Nordpolnisser.
Hvis man kender " Nisseloven", som kun ordentlige nisser kender. Så ved man at der står:
"Alle ordentlige nisser skal kunne et vers af Nissesangen", og det kan Nordpolnissen!
Kravlenisser:
De bor i sprækker og kroge, inde i husene hele året og kommer kun frem i julemåneden.
Vatnisser:
Det er nogle sløve nogle, som aldrig kan beslutte sig til noget, så kan de blive to hundrede år uden nogensinde at have oplevet noget som helst.
Hønisser:
Det er de gamle nisser. De sidder oppe på høloftet og fortæller nissehistorier om gamle dage, da de selv var unge.
Kirkenissen
er af køn, størrelse og alder som gårdbo-nissen. – dog bor han i kirken, hvor han undertiden optræder som kirkens vogter. Man kan se dem med deres røde huer sidde deroppe i glamhullet og nikke. Nogle af kirkenisserne pudser, tørrer støv af og fejer gulvet i kirken lørdag nat, så der kan være pænt og rent til søndagens gudstjeneste.
Skovnissen
Har du været heldig at møde Skovnissen nogensinde??
Han har helt sikkert set dig!
Går du tur i skov og mark kan du være sikker på at han følger med dig, men han gemmer sig godt!
Det er bare i julen at du kan være så heldig at få mulighed for at se ham.
Han har langt, gråbrunt skæg ,grøn jakke, brune bukser og en lang, rød nissehue med en kogle som dusk.
Skovnissen har et magisk bælte med mange fine kogler på. Det er bæltet som gør, at han kan trylle gaver frem. Og også gemme sig hvis der kommer mennesker forbi.
Skovnissen er vældig glad for dyrene i skoven. Hans magiske bælte får ham til at tale med dyrene. Alle ordentlige nisser må kunne Nisseloven. Der står det at ”alle ordentlige Nisser skal kunne et vers af Nissesangen”, og den kan han!
Skovnissen bor ude i skoven under en stor trærod.
Når han ikke laver julegaver, eller kører ud med dem. Så passer han på skoven og alle dyrene, så de har det godt.
Nissen er 7 gange så stærk som mennesket.
Hilsen
Felicitas
heute mal ein kleines Nisser ABC :
Nissen er en underlig lille fyr, Hvor Kommer Nisserne fra ?
Nisserne ligner på mange måder menneskene af udseende, men dermed hører ligheden også op. Deres lave vækst, høje alder (nisserne kan blive flere hundrede år) sjove øre og næse skyldes de rå og ofte ubarmhjertige forhold, hvorunder nissernes forfædre voksede op for mere end 10.000 år siden.
Der findes i øvrigt mange slags nisser!
Julenissen:
(Gårdbo-nissen)
Julenissen er en lille, gammel mand med skæg. Han er klædt i grå trøje og grå bukser. Han har en rød tophue og går med røde strømper i sorte træsko. Han skal have sin årlige julegrød, og han kommer med gaver til børnene juleaften.
Nissen siger:
I fordums dage jeg var overalt
I bondens stue, hans lo og lade.
Det har bedstemor dig nok fortalt,
Jeg gjorde nogen gavn, kun liden skade.
Jeg er lille, væver og næsten ganske grå,
Mit navn du snart nu finde må.
Pas nu på, nissen grå
Med sin røde hue
På sin fuks den lille lusk
Rider ind i julestue.
Nissen er et væsen der høre julen til og der er i dag mange slags nisser til. Omkring 1700 troede de fleste bønder på, at der virkelig fandtes et sådant væsen på gårdene. Man kaldte ham Nis eller Nissen( nogle kaldte ham gårdbo-nissen eller Nisse-god-dreng). Nis eller Nisse er afledt af personnavnet Niels, der er den danske form af Nicolaus(latin) og Nicholaus(græsk). At navnet Niels blev så udbredt skyldtes sikkert dyrkelsen af helgenen Nicolaus allerede i Middelalderen fra o. 1100. Mange kirker er indviet til denne helgen, der udover at være børnenes specielle beskytter, også var de søfarendes skytspatron.
På hver en gård findes der en nisse, og nissen havde man meget respekt for, var man ikke flink over for nissen, så hed det sig at så begyndte han at drille, men fik nissen risengrød sat op på loftet så kunne man være sikker på at man nok skulle få julegaver.
De fleste folk på landet kender nissen. Han bor oppe på loftet eller ude i loen, og der har han sandsynligvis boet siden gårdmanden tipoldeforældre var små.
Nissen ved alt hvad der er værd at vide om stedet og om dyrene. Han kan mærke når en ko skal kælve, eller hvis en hest er ved at blive syg.
Nissen kan tale hyresprog, og hvis en ko er længe om at føde sin kalv sidder han og fortæller historier om varme sommerdage med masser af græs og solskin, for at lindre koens smerter. På den måde hjælper nissen også gårdens folk med at have en sund og rask besætning.
Der er mange forskellige slags nisser, men de er alle sammen i familie med hinanden.
Nordpolnissen
Nordpolnissen bor, som du jo nok ved, på Nordpolen.
Han har et langt, hvidt skæg,
lang rød kappe og røde bukser.
Han bruger rensdyr når han skal rejse ud med julegaverne til alle de søde børn.
For rensdyr er de eneste dyr som kan leve i kulden på Nordpolen. Nordpolnissen har et hvidt bælte som er magisk.
Det bruger han når han skal trylle gaver frem, også når han skal ud at køre med rensdyrene.
Han bruger også det magiske bælte, når han vil snakke med dyrene.
Når nu Nordpolnissen bor så langt væk, er det jo kun i julen, du får mulighed for at se ham.
Men da kan du også se rigtig mange som har klædt sig ud som Nordpolnisser.
Hvis man kender " Nisseloven", som kun ordentlige nisser kender. Så ved man at der står:
"Alle ordentlige nisser skal kunne et vers af Nissesangen", og det kan Nordpolnissen!
Kravlenisser:
De bor i sprækker og kroge, inde i husene hele året og kommer kun frem i julemåneden.
Vatnisser:
Det er nogle sløve nogle, som aldrig kan beslutte sig til noget, så kan de blive to hundrede år uden nogensinde at have oplevet noget som helst.
Hønisser:
Det er de gamle nisser. De sidder oppe på høloftet og fortæller nissehistorier om gamle dage, da de selv var unge.
Kirkenissen
er af køn, størrelse og alder som gårdbo-nissen. – dog bor han i kirken, hvor han undertiden optræder som kirkens vogter. Man kan se dem med deres røde huer sidde deroppe i glamhullet og nikke. Nogle af kirkenisserne pudser, tørrer støv af og fejer gulvet i kirken lørdag nat, så der kan være pænt og rent til søndagens gudstjeneste.
Skovnissen
Har du været heldig at møde Skovnissen nogensinde??
Han har helt sikkert set dig!
Går du tur i skov og mark kan du være sikker på at han følger med dig, men han gemmer sig godt!
Det er bare i julen at du kan være så heldig at få mulighed for at se ham.
Han har langt, gråbrunt skæg ,grøn jakke, brune bukser og en lang, rød nissehue med en kogle som dusk.
Skovnissen har et magisk bælte med mange fine kogler på. Det er bæltet som gør, at han kan trylle gaver frem. Og også gemme sig hvis der kommer mennesker forbi.
Skovnissen er vældig glad for dyrene i skoven. Hans magiske bælte får ham til at tale med dyrene. Alle ordentlige nisser må kunne Nisseloven. Der står det at ”alle ordentlige Nisser skal kunne et vers af Nissesangen”, og den kan han!
Skovnissen bor ude i skoven under en stor trærod.
Når han ikke laver julegaver, eller kører ud med dem. Så passer han på skoven og alle dyrene, så de har det godt.
Nissen er 7 gange så stærk som mennesket.
Hilsen
Felicitas
Der mangler en omlyd, henholdsvis vises den forkert i Din browser som ø...
Jeg har det samme problem, når jeg logger mig på med min Firefox-Browser, og så kan jeg ovenikøbet end ikke skrive indlæg, selvom jeg bruger korrekt brugernavn og passord.
Men det går sagtens, når jeg bruger den ellers usikre Internet-Explorer fra Bitteblød-Windøv...
Tilbage til spørgsmålet:
Det hedder hoenissen, "der Heuwicht", ikke Hornissen. Hornisse hedder "stor gedehams" på dansk...og den flyver ikke om vinteren!
Bearbeitet von - danebod am 22.12.2004 23:01:08
Bearbeitet von - danebod am 22.12.2004 23:01:43
Jeg har det samme problem, når jeg logger mig på med min Firefox-Browser, og så kan jeg ovenikøbet end ikke skrive indlæg, selvom jeg bruger korrekt brugernavn og passord.
Men det går sagtens, når jeg bruger den ellers usikre Internet-Explorer fra Bitteblød-Windøv...
Tilbage til spørgsmålet:
Det hedder hoenissen, "der Heuwicht", ikke Hornissen. Hornisse hedder "stor gedehams" på dansk...og den flyver ikke om vinteren!
Bearbeitet von - danebod am 22.12.2004 23:01:08
Bearbeitet von - danebod am 22.12.2004 23:01:43
Was ist die Hauptsache?
Die Tiere diskutierten über Weihnachten. Sie stritten sich, was wohl die Hauptsache an Weihnachten sei.
„Na klar: Gänsebraten“, sagte der Fuchs, „was wäre Weihnachten ohne Gänsebraten!“
„Schnee“, sagte der Eisbär, und er schwärmte verzücht: „Weiße Weihnachten!“
Das Reh sagte: „Ich brauche aber einen Tannenbaum, sonst kann ich nicht Weihnachten feiern!“
„Aber nicht so viele Kerzen“, heulte die Eule, „schön schummrig und gemütlich muß es sein. Die Stimmung ist die Hauptsache!“
„Aber mein neues Kleid muß man seen“, sagte der Pfau, „wenn ich kein neues Kleid kriege, ist für mich kein Weihnachten!“
„Und Schmuck“, krächzte die Elster, „jedes Weihnachten kriege ich was: einen Ring, ein Armband, eine Brosche oder eine Kette. Das ist für mich das Allerschönste an Weihnachten!“
„Na, aber den Stollen nicht vergessen“, brummte der Bär, „das ist doch die Hauptsache, wenn es den nicht gibt und all die süßen Sachen, verzichte ich auf Weihnachten!“
„Mach’s wie ich“, sagte der Dachs, „pennen, pennen, das ist das Wahre! Weihnachten heißt für mich: Mal richtig pennen!“
„Und saufen“, ergänzte der Ochse, „mal richtig einen saufen und pennen!“
Aber dann schrie er „Aua!“, denn der Esel hatte ihm einen gewaltigen Tritt versetzt.
„Du Ochse, denkst du denn nicht an das Kind?“ Da senkte der Ochse beschämt den Kopf und sagte:
„Das Kind, ja das Kind, das ist doch die Hauptsache!“
Übrigens“, fragte der dann den Esel, „wissen das die Menschen eigentlich!“
.
In diesem Sinne wünschen ich allen ein frohes Weihnachtsfest und alles Gute für 2005.
Jeg önsker jer en rigtig glaedelig jul og et godt nyt aar.
Gerda
Bearbeitet von - gerda am 23.12.2004 09:57:27
Die Tiere diskutierten über Weihnachten. Sie stritten sich, was wohl die Hauptsache an Weihnachten sei.
„Na klar: Gänsebraten“, sagte der Fuchs, „was wäre Weihnachten ohne Gänsebraten!“
„Schnee“, sagte der Eisbär, und er schwärmte verzücht: „Weiße Weihnachten!“
Das Reh sagte: „Ich brauche aber einen Tannenbaum, sonst kann ich nicht Weihnachten feiern!“
„Aber nicht so viele Kerzen“, heulte die Eule, „schön schummrig und gemütlich muß es sein. Die Stimmung ist die Hauptsache!“
„Aber mein neues Kleid muß man seen“, sagte der Pfau, „wenn ich kein neues Kleid kriege, ist für mich kein Weihnachten!“
„Und Schmuck“, krächzte die Elster, „jedes Weihnachten kriege ich was: einen Ring, ein Armband, eine Brosche oder eine Kette. Das ist für mich das Allerschönste an Weihnachten!“
„Na, aber den Stollen nicht vergessen“, brummte der Bär, „das ist doch die Hauptsache, wenn es den nicht gibt und all die süßen Sachen, verzichte ich auf Weihnachten!“
„Mach’s wie ich“, sagte der Dachs, „pennen, pennen, das ist das Wahre! Weihnachten heißt für mich: Mal richtig pennen!“
„Und saufen“, ergänzte der Ochse, „mal richtig einen saufen und pennen!“
Aber dann schrie er „Aua!“, denn der Esel hatte ihm einen gewaltigen Tritt versetzt.
„Du Ochse, denkst du denn nicht an das Kind?“ Da senkte der Ochse beschämt den Kopf und sagte:
„Das Kind, ja das Kind, das ist doch die Hauptsache!“
Übrigens“, fragte der dann den Esel, „wissen das die Menschen eigentlich!“
.
In diesem Sinne wünschen ich allen ein frohes Weihnachtsfest und alles Gute für 2005.
Jeg önsker jer en rigtig glaedelig jul og et godt nyt aar.
Gerda
Bearbeitet von - gerda am 23.12.2004 09:57:27
Hej allesammen,
heute von mir mal ein deutsches Weihnachsgedicht. Wünsche Euch einen möglichst streßfreien 23. Dezember,
hilsen
Gitta
KASCHUBISCHES WEIHNACHTSLIED
Wärst du, Kindchen, im Kaschubenlande,
wärst du, Kindchen, doch bei uns geboren!
Sieh, du hättest nicht auf Heu gelegen,
wärst auf Daunen weich gebettet worden.
Nimmer wärst du in den Stall gekommen,
dicht am Ofen stünde warm dein Bettchen,
der Herr Pfarrer käme selbst gelaufen,
dich und deine Mutter zu verehren.
Kindchen, wie wir dich gekleidet hätten!
Müsstest eine Schaffellmütze tragen,
blauen Mantel von kaschubischem Tuche,
pelzgefüttert und mit Bänderschleifen.
Hätten dir den eig’nen Gurt gegeben,
rote Schuhchen für die kleinen Füße,
fest und blank mit Nägelchen beschlagen!
Kindchen, wie wir dich gekleidet hätten!
Kindchen, wie wir dich gefüttert hätten,
früh am Morgen weißes Brot mit Honig,
frische Butter, wunderweiches Schmorfleisch,
mittags Gerstengrütze, gelbe Tunke,
Gänsefleisch und Kuttelfleck mit Ingver,
fette Wurst und goldnen Eierkuchen,
Krug um Krug das starke Bier aus Putzig!
Kindchen, wie wir dich gefüttert hätten!
Und wie wir das Herz dir schenken wollten!
Sieh, wir wären alle fromm geworden,
alle Knie würden sich dir beugen,
alle Füße Himmelswege gehen.
Niemals würde eine Scheune brennen,
sonntags nie ein trunkner Schädel bluten, -
wärst du, Kindchen, im Kaschubenlande,
wärst du, Kindchen, doch bei uns geboren!
(Werner Bergengruen)
heute von mir mal ein deutsches Weihnachsgedicht. Wünsche Euch einen möglichst streßfreien 23. Dezember,
hilsen
Gitta
KASCHUBISCHES WEIHNACHTSLIED
Wärst du, Kindchen, im Kaschubenlande,
wärst du, Kindchen, doch bei uns geboren!
Sieh, du hättest nicht auf Heu gelegen,
wärst auf Daunen weich gebettet worden.
Nimmer wärst du in den Stall gekommen,
dicht am Ofen stünde warm dein Bettchen,
der Herr Pfarrer käme selbst gelaufen,
dich und deine Mutter zu verehren.
Kindchen, wie wir dich gekleidet hätten!
Müsstest eine Schaffellmütze tragen,
blauen Mantel von kaschubischem Tuche,
pelzgefüttert und mit Bänderschleifen.
Hätten dir den eig’nen Gurt gegeben,
rote Schuhchen für die kleinen Füße,
fest und blank mit Nägelchen beschlagen!
Kindchen, wie wir dich gekleidet hätten!
Kindchen, wie wir dich gefüttert hätten,
früh am Morgen weißes Brot mit Honig,
frische Butter, wunderweiches Schmorfleisch,
mittags Gerstengrütze, gelbe Tunke,
Gänsefleisch und Kuttelfleck mit Ingver,
fette Wurst und goldnen Eierkuchen,
Krug um Krug das starke Bier aus Putzig!
Kindchen, wie wir dich gefüttert hätten!
Und wie wir das Herz dir schenken wollten!
Sieh, wir wären alle fromm geworden,
alle Knie würden sich dir beugen,
alle Füße Himmelswege gehen.
Niemals würde eine Scheune brennen,
sonntags nie ein trunkner Schädel bluten, -
wärst du, Kindchen, im Kaschubenlande,
wärst du, Kindchen, doch bei uns geboren!
(Werner Bergengruen)
Hej alle sammen,
für heute mal etwas Praktisches ( damit morgen nicht der Tannenbaum in Flammen steht...)
24 brandgode juleråd
For de fleste mennesker er julemåneden den travleste periode i årets løb - og det gælder også for brandfolkene ved landets brandvæsener. I forhold til en gennemsnitsmåned har brandvæsenet op til en tredjedel flere udrykninger i december. De mange ekstra brandudrykninger skyldes først og fremmest uheld og uforsigtighed i forbindelse med levende lys. Årsagen til den forøgede risiko er dels, at vi har mange flere lys tændt i december måned, dels at vi kombinerer de levende lys med gran og julepynt. Og hvert år koster julelys menneskeliv.
På den baggrund opfordrer Dansk Brandteknisk Institut til, at man udviser forsigtighed med de mange levende lys, vi tænder i juletiden. "Når vi advarer mod disse brandfarer, er det ikke fordi vi prøver at ødelægge juleglæden og hyggen ved de levende lys. Tværtimod vil vi gerne bidrage til, at flere får en god jul – uden ubehagelige ulykker", siger adm. direktør Peter Johansen, Dansk Brandteknisk Institut.
"Man behøver hverken at undvære lys eller julepynt, hvis man i øvrigt bærer sig fornuftigt ad og passer på. Det er vigtigt, at man anbringer lysene i sikre, stabile stager og sørger for at holde flammerne og de brandbare materialer i god afstand fra hinanden. Derudover skal man sikre sig, at lysene bliver ordentligt slukket, inden man forlader dem – især inden man går i seng. Jeg tror, at disse råd er indlysende for de fleste, men det sker desværre, at nogle glemmer dem i forbindelse med travlhed, gløgg og julefrokoster. Det er derfor, at både vi og landets brandvæsner i denne tid minder folk om brandsikkerheden", siger Peter Johansen.
24 brandgode juleråd:
1. Anbring kalenderlyset i en stabil, ubrændbar stage.
2. Husk at slukke kalenderlyset. Gå aldrig fra tændte levende lys.
3. Stil ikke levende lys i nærheden af gardiner eller andet let antændeligt.
4. Anbring fyrfadslys i sikre, ubrændbare holdere.
5. Anbring de levende lys, så de ikke kan nås af mindre børn eller af hunde- og kattehaler.
6. Pas især på adventskranse og juledekorationer. Lysets flamme må aldrig kunne nå de brændbare materialer. Det sikreste er at holde lys og dekorationer hver for sig.
7. Tjek husets røgalarmer. Ha' altid et reservebatteri liggende parat.
8. Røgalarmer bør ikke anbringes tæt på køkkenet: Det er irriterende, når osen fra julestegen sætter alarmen i gang.
9. Undgå skorstensbrand: Fyr kun med rent, tørt brænde, og sørg for rigelig lufttilførsel.
10. Undgå overbelastning af elinstallationerne - brug aldrig sikringer med for højt amperetal.
11. Brug ikke elektriske apparater, hvis der er "knas" med dem. Kassér dem, eller send dem til reparation.
12. Husk at slukke for strygejernet - og træk stikket ud.
13. Undgå løse ledninger på gulvet og mange forgreninger fra de enkelte stikkontakter.
14. Hvis der går ild i noget elektrisk: Afbryd for strømmen, før du slukker.
15. Ryg aldrig i sengen.
16. Undgå rygning i lænestol eller sofa, når du er træt eller døsig.
17. Hæld vand på asken, før du tømmer askebægeret i skraldespanden. Eller vent med at tømme askebægeret til næste dag.
18. Ha' altid slukningsudstyr ved hånden. En 2 kg pulverslukker er effektiv, men en almindelig vandkande er heller ikke dårlig. Lad et par blomstervandkander med vand og spreder stå fremme.
19. Planlæg og øv, hvordan du og din familie kommer i sikkerhed, hvis der opstår brand i jeres bolig.
20. Hold altid øje med gryder og pander på komfuret. Forlad aldrig huset, og læg dig aldrig til at sove, når du har sat mad over.
21. Hvis der går ild i fedtstof: Læg låg på, så ilden kvæles, og sluk for varme- tilførslen. Brug aldrig vand til slukning af brændende fedt, olie, smør, margarine og friture.
22. Forbrændinger skal skylles med tempereret vand, indtil smerterne er væk.
23. Hvis det går galt: Alarmer brandvæsenet på telefon 1-1-2.
24. Anbring julelysene sikkert på juletræet, så flammen ikke kan antænde grene og pynt. Husk at slukke lysene - før de brænder helt ned. Pas ekstra på i dagene efter juleaften, når juletræ og -dekorationer er blevet knastørre.
für heute mal etwas Praktisches ( damit morgen nicht der Tannenbaum in Flammen steht...)
24 brandgode juleråd
For de fleste mennesker er julemåneden den travleste periode i årets løb - og det gælder også for brandfolkene ved landets brandvæsener. I forhold til en gennemsnitsmåned har brandvæsenet op til en tredjedel flere udrykninger i december. De mange ekstra brandudrykninger skyldes først og fremmest uheld og uforsigtighed i forbindelse med levende lys. Årsagen til den forøgede risiko er dels, at vi har mange flere lys tændt i december måned, dels at vi kombinerer de levende lys med gran og julepynt. Og hvert år koster julelys menneskeliv.
På den baggrund opfordrer Dansk Brandteknisk Institut til, at man udviser forsigtighed med de mange levende lys, vi tænder i juletiden. "Når vi advarer mod disse brandfarer, er det ikke fordi vi prøver at ødelægge juleglæden og hyggen ved de levende lys. Tværtimod vil vi gerne bidrage til, at flere får en god jul – uden ubehagelige ulykker", siger adm. direktør Peter Johansen, Dansk Brandteknisk Institut.
"Man behøver hverken at undvære lys eller julepynt, hvis man i øvrigt bærer sig fornuftigt ad og passer på. Det er vigtigt, at man anbringer lysene i sikre, stabile stager og sørger for at holde flammerne og de brandbare materialer i god afstand fra hinanden. Derudover skal man sikre sig, at lysene bliver ordentligt slukket, inden man forlader dem – især inden man går i seng. Jeg tror, at disse råd er indlysende for de fleste, men det sker desværre, at nogle glemmer dem i forbindelse med travlhed, gløgg og julefrokoster. Det er derfor, at både vi og landets brandvæsner i denne tid minder folk om brandsikkerheden", siger Peter Johansen.
24 brandgode juleråd:
1. Anbring kalenderlyset i en stabil, ubrændbar stage.
2. Husk at slukke kalenderlyset. Gå aldrig fra tændte levende lys.
3. Stil ikke levende lys i nærheden af gardiner eller andet let antændeligt.
4. Anbring fyrfadslys i sikre, ubrændbare holdere.
5. Anbring de levende lys, så de ikke kan nås af mindre børn eller af hunde- og kattehaler.
6. Pas især på adventskranse og juledekorationer. Lysets flamme må aldrig kunne nå de brændbare materialer. Det sikreste er at holde lys og dekorationer hver for sig.
7. Tjek husets røgalarmer. Ha' altid et reservebatteri liggende parat.
8. Røgalarmer bør ikke anbringes tæt på køkkenet: Det er irriterende, når osen fra julestegen sætter alarmen i gang.
9. Undgå skorstensbrand: Fyr kun med rent, tørt brænde, og sørg for rigelig lufttilførsel.
10. Undgå overbelastning af elinstallationerne - brug aldrig sikringer med for højt amperetal.
11. Brug ikke elektriske apparater, hvis der er "knas" med dem. Kassér dem, eller send dem til reparation.
12. Husk at slukke for strygejernet - og træk stikket ud.
13. Undgå løse ledninger på gulvet og mange forgreninger fra de enkelte stikkontakter.
14. Hvis der går ild i noget elektrisk: Afbryd for strømmen, før du slukker.
15. Ryg aldrig i sengen.
16. Undgå rygning i lænestol eller sofa, når du er træt eller døsig.
17. Hæld vand på asken, før du tømmer askebægeret i skraldespanden. Eller vent med at tømme askebægeret til næste dag.
18. Ha' altid slukningsudstyr ved hånden. En 2 kg pulverslukker er effektiv, men en almindelig vandkande er heller ikke dårlig. Lad et par blomstervandkander med vand og spreder stå fremme.
19. Planlæg og øv, hvordan du og din familie kommer i sikkerhed, hvis der opstår brand i jeres bolig.
20. Hold altid øje med gryder og pander på komfuret. Forlad aldrig huset, og læg dig aldrig til at sove, når du har sat mad over.
21. Hvis der går ild i fedtstof: Læg låg på, så ilden kvæles, og sluk for varme- tilførslen. Brug aldrig vand til slukning af brændende fedt, olie, smør, margarine og friture.
22. Forbrændinger skal skylles med tempereret vand, indtil smerterne er væk.
23. Hvis det går galt: Alarmer brandvæsenet på telefon 1-1-2.
24. Anbring julelysene sikkert på juletræet, så flammen ikke kan antænde grene og pynt. Husk at slukke lysene - før de brænder helt ned. Pas ekstra på i dagene efter juleaften, når juletræ og -dekorationer er blevet knastørre.
Weihnachten kann man als Urlaub buchen,
irgendwo draußen,wo man entdeckt,
weit war der Flug um etwas zu suchen,
was in uns und nirgendwo anders steckt.
Weihnachten sperrt sich dem lauten Agieren.
Eigentlich reichts vor der Türe zu stehn,
das Kindheitsgefühl zu aktivieren:
ein Wunder in jeder Schneeflocke zu sehn.
In diesem Sinne euch allen ein besinnliches Weihnachtsfest gruss birgit
irgendwo draußen,wo man entdeckt,
weit war der Flug um etwas zu suchen,
was in uns und nirgendwo anders steckt.
Weihnachten sperrt sich dem lauten Agieren.
Eigentlich reichts vor der Türe zu stehn,
das Kindheitsgefühl zu aktivieren:
ein Wunder in jeder Schneeflocke zu sehn.
In diesem Sinne euch allen ein besinnliches Weihnachtsfest gruss birgit
Hej allesammen,
habe vorhin den Baum geschmückt (natürlich in rot-weiß mit vielen Julehjertern und Frøbelstjernern) und jetzt packe ich gerade die letzten Geschenke ein. Nun sind wir ja am Ziel des Adventskalenders angekommen. Dieser Tag ist sozusagen das letzte "Türchen". Mange Tak an Euch alle, die Ihr bis heute zum Heiligabend - Juleaften mitgeschrieben und -gelesen habt.
Ich wünsche Euch allen ein frohes, friedvolles und gesegnetes Weihnachtsfest.
Kære julehilsen
Gitta
1. Jeg kommer til din krybbe her,
mit liv, min Jesus lille,
min gave jeg til dig frembær
og gerne skænke ville;
hvad selv du gav, jeg giver nu
til dig, mit hjerte, sjæl og hu,
lad det dig vel behage.
2. Jeg sad i mulm og dødens magt,
du kom, min sol, du klare,
og har til min elende bragt
Guds nåde åbenbare,
o, klare sol til mørket sendt,
som troens lys i mig har tændt,
hvor dejlig er din stråle!
3. Med hjertens glæde jeg dig ser,
og kan ej mæt mig skue,
ej andet vil og kan jeg mer
end dig, mit liv, beskue;
o, var mit sind det store hav,
min sjæl en afgrunds dybe grav
til dig at kunne rumme!
1. Ich steh an deiner Krippe hier,
O Jesu du mein Leben;
Ich komme, bring und schenke dir,
Was du mir hast gegeben.
Nimm hin, es ist mein Geist und Sinn,
Herz, Seel und Mut, nimm alles hin
Und laß dir's wohlgefallen.
2. Da ich noch nicht geboren war,
Da bist du mir geboren
Und hast mich dir zu eigen gar,
Eh ich dich kannt, erkoren.
Eh ich durch deine Hand gemacht,
Da hast du schon bei dir bedacht,
Wie du mein wolltest werden.
3. Ich lag in tiefster Todesnacht,
Du warest meine Sonne,
Die Sonne die mir zugebracht
Licht, Leben, Freud und Wonne.
O Sonne, die das werte Licht
Des Glaubens in mir zugericht't,
Wie schön sind deine Strahlen.
4. Ich sehe dich mit Freuden an
Und kann mich nicht satt sehen;
Und weil ich nun nichts weiter kann,
Bleib ich anbetend stehen.
O daß mein Sinn ein Abgrund wär
Und meine Seel ein weites Meer,
Daß ich dich möchte fassen !
5. Wann oft mein Herz vor Kummer weint
Und keinen Trost kann finden,
Da ruft mir's zu: "Ich bin dein Freund,
Ein Tilger deiner Sünden.
Was trauerst du, o Bruder mein?
Du sollst ja guter Dinge sein,
Ich sühne deine Schulden."
6. O daß doch so ein lieber Stern
Soll in der Krippen liegen !
Für edle Kinder großer Herrn
Gehören güldne Wiegen.
Ach Heu und Stroh ist viel zu schlecht,
Samt, Seide, Purpur wären recht,
Dies Kindlein drauf zu legen !
7. Nehm weg das Stroh, nehm weg das Heu!
Ich will mir Blumen holen,
Daß meines Heilands Lager sei
Auf lieblichen Violen;
Mit Rosen, Nelken, Rosmarin
Aus schönen Gärten will ich ihn
Von oben her bestreuen.
8. Du fragest nicht nach Lust der Welt
Noch nach des Leibes Freuden;
Du hast dich bei uns eingestellt,
An unsrer Statt zu leiden,
Suchst meiner Seele Herrlichkeit
Durch dein selbsteignes Herzeleid;
Das will ich dir nicht wehren.
9. Eins aber hoff ich wirst du mir,
Mein Heiland, nicht versagen:
Daß ich dich möge für und für
In meinem Herzen tragen.
So laß mich doch dein Kripplein sein;
Komm, komm und lege bei mir ein
Dich und all deine Freuden !
[Paul Gerhard, 1653 (1607-1676)
dänisch: Harald Vilstrup]
Hier noch ein (norwegischer) Link zum Reinhören mit noch mehr Weihnachtsliedern:
http://www.fongen.no/pmwiki/pmwiki.php/Juleplate/HomePage
P. S. Was haltet Ihr von einem neuen Thread mit Links zu Bildern von unseren Weihnachtsbäumen?
Bearbeitet von - Gitta am 24.12.2004 01:03:57
habe vorhin den Baum geschmückt (natürlich in rot-weiß mit vielen Julehjertern und Frøbelstjernern) und jetzt packe ich gerade die letzten Geschenke ein. Nun sind wir ja am Ziel des Adventskalenders angekommen. Dieser Tag ist sozusagen das letzte "Türchen". Mange Tak an Euch alle, die Ihr bis heute zum Heiligabend - Juleaften mitgeschrieben und -gelesen habt.
Ich wünsche Euch allen ein frohes, friedvolles und gesegnetes Weihnachtsfest.
Kære julehilsen
Gitta
1. Jeg kommer til din krybbe her,
mit liv, min Jesus lille,
min gave jeg til dig frembær
og gerne skænke ville;
hvad selv du gav, jeg giver nu
til dig, mit hjerte, sjæl og hu,
lad det dig vel behage.
2. Jeg sad i mulm og dødens magt,
du kom, min sol, du klare,
og har til min elende bragt
Guds nåde åbenbare,
o, klare sol til mørket sendt,
som troens lys i mig har tændt,
hvor dejlig er din stråle!
3. Med hjertens glæde jeg dig ser,
og kan ej mæt mig skue,
ej andet vil og kan jeg mer
end dig, mit liv, beskue;
o, var mit sind det store hav,
min sjæl en afgrunds dybe grav
til dig at kunne rumme!
1. Ich steh an deiner Krippe hier,
O Jesu du mein Leben;
Ich komme, bring und schenke dir,
Was du mir hast gegeben.
Nimm hin, es ist mein Geist und Sinn,
Herz, Seel und Mut, nimm alles hin
Und laß dir's wohlgefallen.
2. Da ich noch nicht geboren war,
Da bist du mir geboren
Und hast mich dir zu eigen gar,
Eh ich dich kannt, erkoren.
Eh ich durch deine Hand gemacht,
Da hast du schon bei dir bedacht,
Wie du mein wolltest werden.
3. Ich lag in tiefster Todesnacht,
Du warest meine Sonne,
Die Sonne die mir zugebracht
Licht, Leben, Freud und Wonne.
O Sonne, die das werte Licht
Des Glaubens in mir zugericht't,
Wie schön sind deine Strahlen.
4. Ich sehe dich mit Freuden an
Und kann mich nicht satt sehen;
Und weil ich nun nichts weiter kann,
Bleib ich anbetend stehen.
O daß mein Sinn ein Abgrund wär
Und meine Seel ein weites Meer,
Daß ich dich möchte fassen !
5. Wann oft mein Herz vor Kummer weint
Und keinen Trost kann finden,
Da ruft mir's zu: "Ich bin dein Freund,
Ein Tilger deiner Sünden.
Was trauerst du, o Bruder mein?
Du sollst ja guter Dinge sein,
Ich sühne deine Schulden."
6. O daß doch so ein lieber Stern
Soll in der Krippen liegen !
Für edle Kinder großer Herrn
Gehören güldne Wiegen.
Ach Heu und Stroh ist viel zu schlecht,
Samt, Seide, Purpur wären recht,
Dies Kindlein drauf zu legen !
7. Nehm weg das Stroh, nehm weg das Heu!
Ich will mir Blumen holen,
Daß meines Heilands Lager sei
Auf lieblichen Violen;
Mit Rosen, Nelken, Rosmarin
Aus schönen Gärten will ich ihn
Von oben her bestreuen.
8. Du fragest nicht nach Lust der Welt
Noch nach des Leibes Freuden;
Du hast dich bei uns eingestellt,
An unsrer Statt zu leiden,
Suchst meiner Seele Herrlichkeit
Durch dein selbsteignes Herzeleid;
Das will ich dir nicht wehren.
9. Eins aber hoff ich wirst du mir,
Mein Heiland, nicht versagen:
Daß ich dich möge für und für
In meinem Herzen tragen.
So laß mich doch dein Kripplein sein;
Komm, komm und lege bei mir ein
Dich und all deine Freuden !
[Paul Gerhard, 1653 (1607-1676)
dänisch: Harald Vilstrup]
Hier noch ein (norwegischer) Link zum Reinhören mit noch mehr Weihnachtsliedern:
http://www.fongen.no/pmwiki/pmwiki.php/Juleplate/HomePage
P. S. Was haltet Ihr von einem neuen Thread mit Links zu Bildern von unseren Weihnachtsbäumen?
Bearbeitet von - Gitta am 24.12.2004 01:03:57
Ich geh'in einen Winterwald hinein,
der Wald muss voller Wunder sein.
Die Tannen stehen enge angeschmiegt,
soweit das es in tiefer Schneelast liegt.
Und keine Spuren gehen durch den Wald,
als nur vom Getier-und die vergehen bald.
Der Schnee liegt weiß ,soweit ich wandern will;
da werden alle Menschenwünsche still!
der Wald muss voller Wunder sein.
Die Tannen stehen enge angeschmiegt,
soweit das es in tiefer Schneelast liegt.
Und keine Spuren gehen durch den Wald,
als nur vom Getier-und die vergehen bald.
Der Schnee liegt weiß ,soweit ich wandern will;
da werden alle Menschenwünsche still!
-
- Mitglied
- Beiträge: 1919
- Registriert: 22.05.2003, 15:47
- Wohnort: NRW, Deutschland
- Kontaktdaten:
Hallo, Ihr Lieben!
Hier kommt mein Beitrag zu Weihnachten mit folgenden Wünsche für Euch alle
Ich wünsche dir nicht alle möglichen Gaben.
Ich wünsche dir nur, was die meisten nicht haben:
Ich wünsche dir Zeit, dich zu freuen und zu lachen,
und wenn du sie nutzt, kannst du etwas draus machen.
Ich wünsche dir Zeit für dein Tun und dein Denken,
nicht nur für dich selbst, sondern auch zum Verschenken.
Ich wünsche dir Zeit - nicht zum Hasten und Rennen,
sondern die Zeit zum Zufrieden-sein-Können.
Ich wünsche dir die Zeit - nicht nur so zum Vertreiben.
Ich wünsche, sie würde dir übrig bleiben als Zeit für das Staunen und Zeit für Vertrauen, anstatt nach der Zeit auf die Uhr nur zu schauen.
Ich wünsche dir Zeit, nach den Sternen zu greifen -
und Zeit, um zu wachsen, das heißt um zu reifen.
Ich wünsche dir die Zeit, neu zu hoffen, zu lieben.
Es hat keinen Sinn, diese Zeit zu verschieben.
Ich wünsche dir die Zeit, zu dir selber zu finden,
jeden Tag, jede Stunde als Glück zu empfinden.
Ich wünsche dir die Zeit, auch um Schuld zu vergeben.
Ich wünsche dir:
Zeit zu haben zu leben!
In diesem Sinne ein schönes Weihnachtsfest!
Liebe Grüsse
Silvia
Hier kommt mein Beitrag zu Weihnachten mit folgenden Wünsche für Euch alle
Ich wünsche dir nicht alle möglichen Gaben.
Ich wünsche dir nur, was die meisten nicht haben:
Ich wünsche dir Zeit, dich zu freuen und zu lachen,
und wenn du sie nutzt, kannst du etwas draus machen.
Ich wünsche dir Zeit für dein Tun und dein Denken,
nicht nur für dich selbst, sondern auch zum Verschenken.
Ich wünsche dir Zeit - nicht zum Hasten und Rennen,
sondern die Zeit zum Zufrieden-sein-Können.
Ich wünsche dir die Zeit - nicht nur so zum Vertreiben.
Ich wünsche, sie würde dir übrig bleiben als Zeit für das Staunen und Zeit für Vertrauen, anstatt nach der Zeit auf die Uhr nur zu schauen.
Ich wünsche dir Zeit, nach den Sternen zu greifen -
und Zeit, um zu wachsen, das heißt um zu reifen.
Ich wünsche dir die Zeit, neu zu hoffen, zu lieben.
Es hat keinen Sinn, diese Zeit zu verschieben.
Ich wünsche dir die Zeit, zu dir selber zu finden,
jeden Tag, jede Stunde als Glück zu empfinden.
Ich wünsche dir die Zeit, auch um Schuld zu vergeben.
Ich wünsche dir:
Zeit zu haben zu leben!
In diesem Sinne ein schönes Weihnachtsfest!
Liebe Grüsse
Silvia
Liebe Grüße
Silvia
Silvia