Erfaringer med blandet ægteskab....
Skal man have været gift?
Bor på 7. år sammen med en q fra Øst- Berlin. Har et par børn med hende...du kan selv gætte, hvad en af dem hedder.
Det har ikke altid været lige let; men det er vel et problem, mange af os heteroseksuelle mænd er nødt til at leve med. (Mars, Venus og Dobbeltparkering). Forskellen er bl.a. at når min gamle kæreste var sur, spillede hun Anne Linnet for fulde omdrejninger - den nye spiller Einsturzende Neubauten.
Spøg til side.
Nogle gange ville det - mentalt - have været lettere hvis en af os kom fra Burkina-Fasso og den anden fra Danmark. Så ville det hele tiden været klart, at vi kom fra forskellige kulturer - og det er nok en fejl at tro, at selv om vi er nabolande er forskellene ikke så store.
(Jeg har på fornemmelsen - og det er kun en fornemmelse - at "ossier" har det lettere med dele af den danske hverdag end "wessier").
De er der - og det viser sig bl.a. i børneopdragelsen, i æstetikken og - i hvert fald hos mig - i forholdet til mad. (Men mere om det senere).
I mit tilfælde tror jeg faktisk det var meget godt, at jeg hurtigt efter at vi begyndte at kæreste bad Runesmor om at lære dansk. Godt nok kan jeg tysk; men jeg gider ikke kæreste med nogen, som ikke kan forstå mit modersmål. Der er nogle nuancer, som aldrig kan oversættes. Og hvis jeg skal sige hvad jeg virkelig mener, vil jeg kunne gøre det på dansk. Samtidig er der nogle kulturelle koder, hun ellers ikke ville forstå, når vi er i Danmark.
Det har været rigtigt, rigtigt godt. Det er tydeligt, at hun har en lettere gang på jorden i Danmark end folk, der ikke kan sproget.
Konkret - i familien er det sådan at hun siger hvad hun vil på tysk. Jeg siger det jeg vil på dansk. Ungerne taler begge sprog - jeg reagerer konsekvent ikke, hvis de siger noget til mig på tysk. (Når den ældste skal drille sin mor beder han hende om at sige "Rødgrød med fløde" - og så ligger han ellers flad af grin).
Vi har også opstillet en slags kanon - det er jo meget moderne - over bøger og fortællinger, de skal kunne: Kort fortalt skal skandinaviske forfattere læses på dansk, tyske på tysk. For andre sprog er der frit slag: Både mor og far læser Peter Pedal eller Mexicanske eventyr.
Et af de områder jeg synes har været sværest har været forholdet til svigerforældrene: Troende katolikker og CDUere. Bild-læsere. Vi har ikke så meget til fælles - for nu at sige det pænt - og især når det gælder deres religiøsitet, har vi et stort konfliktpotentiale som gør familiebesøgene til en væbnet våbenhvile. De vil gerne have ungerne med i kirke om søndagen - jeg er efterhånden kommet dertil, hvor min respekt for den sydtyske kirke er så lille, at den knapt er målbar.
Det gøre det så ikke bedre, at drengene kender sagaerne og under en spadseretur fortæller Oma at regnbuen derude fører op til Asgård hvor Odin og Thor bor
Eller at nisserne har overtaget julen helt og holdent - så meget at børnene i den ældstes børnehavegruppe sidste år - helt af sig selv - besluttede at de meget hellere ville høre historier om nisser og efterlod en lidt frustreret børnehavepædagog.
Eller at vi en dag er taget i Zoologisk Have og står foran sælariet, hvor en tysk pædagog er ved at fortælle sin børnehave om det flotte dyr, mens min unge står ved siden af og tænker på alle historierne om grønlandske storfangere og jagten efter mad. De to små ord "Schmeckt gut" får de omkringstående tyskere til at se noget konsternerede ud.
M.h.t børn er der noget, som jeg ikke helt kan forklare. Det er især tydeligt i forhold til den ældste. Mens en del tyskere ser ham som respektløs og uopdragen - hvad han bestemt ikke er - har jeg mistet tal på de gange hvor danskere har reageret ved at sige noget i retning af: Hvor er han god - en rigtig dreng. Folk reagerer helt forskelligt på ham nord og syd for grænsen. De egenskaber, der ses som problematiske her opfattes som styrker hjemme.
(Det var ham, som i går blev udsat for en sprogtest beregnet på to-sprogede henne i børnehaven og reagerede ved at spørge: "Wozu dient diese idiotische scheisse eigentlich?").
Tilbage til begyndelsen. I dag griner vi begge to af de første uger efter at vi havde mødt hinanden. Fru Runesfar kom fra borgerretsbevægelsen i DDR og har betalt for de aktiviteter på den hårde måde. Så da vi en dag sad og talte om politik i Danmark spurgte hun mig om, hvordan så mange danskere kunne være så dumme, at de kunne leve med en dronning. Mit svar kan vist ikke genfortælles; men emnet blev ikke diskuteret mere.
Og hvem sidder så klinet foran flimmeren en dag i maj sidste år med store, mere og mere våde øjne? Så kongetro har jeg godt nok aldrig været.
Jeg kunne blive ved, men det her må være nok til et svar.
).