Pressenews: Sprognævnet advarer: Dansk er i fare

[maybritt h]

Sprognævnet advarer: Dansk er i fare

Universiteter og erhvervsliv har sendt det danske sprog i skammekrogen. Dansk Sprognævn vil have dansk tilbage i varmen og måle det årligt med et 'sprogbarometer'.

Læs mere[url=http://politiken.dk/indland/article233714.ece]HER[/url]

Kilde: Politiken

[geloescht19]

Hej Maybritt

jeg har været inde på Politikens hjemmeside og har læst nogle af læserbrevene.

Tendencen er jo nok, at man ikke tror på, at det danske sprog er i fare p.g.a. udenlandske ord, men mere af sjuskethed og fejl (netop i pressen).

Jeg (som tysker) mener, der er plads til nogle nye fremmedord i hvert sprog - især når det drejer sig om f.x. tekniske udtryk verden over. Det gælder selvfølgelig i høj grad alt, der har med computer og internet at gøre.

For nogen tid har jeg spurgt lidt rundt i min venne- og bekendtskabskreds, hvordan de vil - f.x. i en telefonsamtale oversætte snabel-a til hhv. tysk engelsk, fransk eller spansk m Du kan godt tro, at vi fik et herligt grin ud af det.

Charlotte

[runesfar]

Jeg kan det på norsk: Krølle-abe

[Lars J. Helbo]

I det store og hele mener jeg også at frygten er overdrevet, og jeg mener i høj grad, der skal være plads til fremmedord. Det handler især om, at man ikke med vold og magt skal opfinde nye ord, når der allerede findes gode og brugbare. Et eksempel på det er computer. For en del år siden mente Dansk Sprognævn, at det skulle hedde datamat. Jeg kan ikke se, at datamat er mere dansk end computer. Der er tale om et nyt begreb, og derfor skal vi bruge et nyt ord, hvorfor så ikke tage det, der allerede findes ude i verden?

I Norge bruger man i høj grad at opfinde nye "norske" ord - f.eks. nedlaste istedet for download. Det kan jeg ikke rigtigt se nogen ide i. Men det betyder, at norske computer-programmer kan være nærmest uforståelige for danskere.

Jeg kan dog også se visse problemer. Men det handler egentlig mindre om sproget og mere om en vis holdning i visse kredse. For et par måneder siden var jeg i København. I gågaden så jeg indtil flere butikker, hvor samtlige skilte var skrevet på engelsk. En andet eksempel er Handelshøjskolen i København, der kalder sig "Copenhagen Business School". Den slags kan efter min mening bedst beskrives med det gode tyske ord affig. Sagt på en anden måde, så er der her åbenbart nogle mennesker, der burde nærlæse Erasmus Montanus.

Det samme gælder, når Marianne Jelved (tilsyneladende i ramme alvor) foreslår, at indføre engelsk som sideordnet officielt sprog i Danmark.

Problemet er, at der her helt åbenlyst er nogle mennesker, der ikke forstår forskellen på fremmedsprog og modersmål. Det er den slags mennesker, som selv ville hævde, at de "taler perfekt engelsk"

[runesfar]

Det samme gælder, når Marianne Jelved (tilsyneladende i ramme alvor) foreslår, at indføre engelsk som sideordnet officielt sprog i Danmark.

Skulle hun så ikke lige lære engelsk selv. Først.

[Berndt]

Jeg har lige arbejdet mig igennem 29 lokale reklamer, som fulgte med søndagens gratisavis (derfor det sene tidspunkt). En af brochurerne drejer sig om forårsmoden for damer og har som titel på forsiden:

Spring 2007

og som diverse overskrifter inde i brochuren:

Jensen Women - T-shirt med 3/4 ærmer - Smart jeans
Spring Fashion - Shirt med strech - Crinkle top

Jeg synes altså, der er noget at tage fat på her -> But how

[maybritt h]

Hej!

Jeg er helt enig med jer at der skal være plads til fremmedord men efterhånden irriterer det mig at man bruger (her i Tyskland) engelske ord for noget hvor ordet sagtens kan bruges på tysk.
Fx.: Meeting /Besprechung
Det lyder sikkert smartere at bruget ordet på engelsk, men hvorfor kan vi ikke ligeså godt beholde det på tysk.

@Troldemor: jo det med "@" har jeg også haft meget sjov med.
En dansker skulle engang fortælle sin mailadresse til en tysk ven.
og da blev "@" = Schnabel A - hvilket den tyske ven aldrig havde hørt noget om




Maybritt

[Ursel]

Hej allesammen!

Jeg tror, vi er jo allerede kommet til pudels kerne:

Der, hvor der findes allerede udmärkede danske / tyske ord, behöver man vel ikke bruge engelske vokabler, som de fleste slet ikke forstaar (rigtigt).
Berndt - du har fuldständigt ret i at isär reklamer i mode-/Kosmetikbranchen er snart uforstaaeligt, hvis man altsaa bruger sit eget modersmaal udenfor engelsk.
Märkeligt nok fandt jo lige reklameburoer ud at folkene forstaar ikke hvad de mener -- derfor har Douglas i Tyskland jo ändret deres slogan "Come in and find out" til det tyske "...macht das Leben schöner".

Lige saa slemt synes jeg hvad du, Maybritt, naevner.
Folkene tror aabenbart det er "trendy, cool ..." at bruge de engelske ord --- hvis de vidste, hvor glad vi i udlandet er for vores modersmaal og hvor svärt det er at holde gang i det!
En hovedregel i den bilinguale opdragelse er at ikke blende sprogene (i en sätning), men märkeligt nok gör de et-sprogede mennesker baade i tyskland og Danmark det hele tiden.
Det förer snart til pidgin-engelsk --- og det bliver endnu värre naar ogsaa den engelske grammatik bliver proppet over den danske/tyske.
(Bare husk Genitiv-apostrophen!)

Og den kun lidt overdrivne historie om et barn fra Canada, som kom med sin tysksprogede mor til "hjemmelandet" Tyskland og afprövede sine tyskkendskaber, men fandt ud af at det kun klare sig meget bedre paa engelsk, p.g.a. alle de nye engelske modeord, er snart trist virkelighed.

Sprogene vokser, de er udsat for fremmede ord som kommer via invandrer og hjemvendende tourister, forretningsprog og tekniske udtryk --- men at lede fortvivlet efter engelske begreb hvor der existerer danske/tyske, viser bare mangel paa respekt for det eget sprog og förer til en vis fattigdom i sproget.

Hilsen Ursel, DK, sprogbegejstret

[Berndt]

Jeg har fundet denne notits fra Dansk Sprognævn frem, som har noget med fordelen ved at være flersproget at gøre:

Den 1. maj 2006 fik Sprognævnet for første gang i sin 51-årige historie en direktør. Efter indstilling fra et enigt bedømmelsesudvalg faldt valget på Sabine Kirchmeier.

Sabine Kirchmeier blev født i Tyskland i 1955. Som niårig flyttede hun til Danmark og syv år derefter tilbage til Tyskland, dog kun for en kortere periode. Hun er derfor ægte tosproget, og der spores ikke antydning af tysk accent i hendes danske udtale. Beherskelsen af et andet sprog end dansk kan let vise sig at være et aktiv i hendes nye arbejde.

Sammenligning med andre sprog fører nemlig ofte til, at man bemærker ting man ellers ville overse, et forhold allerede Goethe var opmærksom på og satte på spidsen med denne formulering: "Wer fremde Sprachen nicht kennt, weiß nichts von seiner eigenen" (Den der ikke kender fremmede sprog, ved intet om sit eget).

Men da Dansk Sprognævn jo bare tager nye ord og vendinger i det danske sprog til efterretning, er det jo et stort spørgsmål, om hun trods sin solide tosprogede baggrund kan være med til at påvirke udviklingen (og forhindre tendensen til sammenblanding af sprogene).
Men vi må jo vente og se.......

[Lars J. Helbo]

Jeg er helt enig med jer at der skal være plads til fremmedord men efterhånden irriterer det mig at man bruger (her i Tyskland) engelske ord for noget hvor ordet sagtens kan bruges på tysk.
Fx.: Meeting /Besprechung

Enig, og helt grotesk bliver det naturligvis, når man indfører engelske fremmedord, der ikke findes på engelsk (Handy).

[Lars J. Helbo]

En JP-leder om dette emne:

http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4223088

[henningnielsen]

Hej...

ja det er interessant at følge den sprogdebat, der nu endeligt er kommet i gang i Danmark. Jeg mener det største problem er, at mange ikke tager deres modersmål seriøst nok. For at gøre det endnu være, er mange endda direkte sløset med det!

Interessant er det at forfølge udviklingen i ens modersmål, når man ikke længere bor i det land, man blev født og voksede op i. Selv har jeg lagt mærke til, at mit dansk er kommet meget tættere "rigsdansk" efter, at jeg tog udenlands. Dette skyldes dog hovedsagelig, at indflydelsen fra omgivelserne ikke er så massive mere.

Tit undre jeg mig også i Tyskland over måden at bruge specielt engelske udtryk på. Det bedste eksempel er nu det Ursel allerede har nævnt. Douglas (tysk udtalt - "Duug-glas") med et slogan der ikke giver nogen menig på engelsk: "Come in and find out" -> Kommen Sie herein und finden Sie heraus - øh? kom ind og find ud? Næ næ... derimod har Carlsberg været smart og har præget et nyt udtryk på dansk: det´ en ommer! Ommer? Et ord alle forstår selv om det er nyt. Det samme ville jeg sige til Douglas!

Ud fra mine erfaringer fra Frankrig af, hvad angår sprogpolitik, så kan jeg godt forstå bevæggrundene for at udføre en så konskvent sprogpolitik. Dog overser man måske tit anvendligheden af de forskellige ord.

Jeg kan udemærket tilslutte mig de forgående indlæg ang. Erasmus Montanus effekten, som også er udbredt i Tyskland. Måske burde stykket af Holberg (en NORDMAND! ) blive en fast del af danskundervisning, så folk kan lære, hvordan man ikke skal opføre sig.

[Lippe 1]

Hej,
interessant at læse diskussionen. Jeg kender bogen af Erik Hansen " Da lo hun så hjerteligt", næsten tyve år gammel. Jeg synes, den er stadigvæk aktuel.

Grüße aus Lippe
Günter

[Lars J. Helbo]

Også en spændende leder i Kristeligt Dagblad:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/leder:aid=320186

[runesfar]

derimod har Carlsberg været smart og har præget et nyt udtryk på dansk: det´ en ommer! Ommer? Et ord alle forstår selv om det er nyt.

Det er sgutte et nyt ord. Det er muligvis dialektalt; men sådan har vi altså sagt i Nordlylland siden 60´erne......mindst.