måske er der noget galt med min hukommelse men jeg tror faktisk at jeg ikke husker noget fra den tid jeg var fem år gammel. Der ér nogle „erindringer“ men jeg tror i virkeligheden husker jeg bare nogle billeder min mor har i et album.
Min farmor sagde engang at hun først kunne huske ting fra sin tidlige barndom da hun blev gammel. Hun mente altid at hun nu glemmer hvad der skete i går men til gengæld får nye „gamle erindringer“. Hvis det passer skal jeg altså bare vente nogle årtier, så kommer de.
Jeg tror jeg skrev her engang om en veninde jeg havde mistet kontakten til, det var nok dengang vi alle her begyndte med skype. Jeg havde fundet hendes navn på skype men hun meldte sig aldrig. Nu havde jeg efter jul prøvet igen per e-mail, og mandag aften fik jeg endelig hendes svar. Vi boede sammen i et bofællesskab for mange år siden og havde siden dengang altid holdt kontakten - indtil hendes sidste opkaldt i efteråret 2006. Derfor blev jeg så glad for endelig at får et livstegn. Hun bor og arbejder i Æthiopien nu (jeg formodede hende i London) og har kun sjælden tilgang til internettet. Hendes datter fyldte ti år i sidste uge, skrev hun, og når den lille pige engang kommer til at huske sin barndom vil det helt bestemt være en meget farverig erindring. Pigen er født i Hamborg af en engelsk mor og en chilensk far og har indtil nu altså boet i Tyskland, Mosambique, Zimbabwe, England og Æthiopien. Og som jeg kender min gammel veninde Emma kommer der helt sikkert nogle (sandsynligvis afrikanske) lande til.
Jeg hørte også om en anden gammel veninde i aftes, faktisk var hun min sidste kvindelige kæreste før jeg endelig kom „ud af skabet“. Vi blev venner også i mange år derefter men til sidst sneg jeg mig ud af det venskab for to år siden, da jeg hverken kunne hjælpe hende ud af hendes alkoholproblemer eller kunne tåle at se på hendes forfald. Derudovre kunne jeg ikke lide hendes mand mens hun ikke ville møde mig uden ham. Nu fik jeg et opkald fra en fælles bekendt - hun døde sidste onsdag, kun 45 år gammel. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg har det med det. Jeg vil ikke tillade mig tanker som: måske har du svigtet hende, måske kunne du alligevel have hjulpet hende. Det passer ikke - men det føles lidt tomt. Nå, jeg kan ikke huske ret meget fra min barndom, men jeg kan ganske godt huske nogle meget morsomme år med Christine.
Ja, det var så lidt af hvert i aften,
ha´ det godt, I kære
Nullermand
)
.