Hej allesammen,
det var så tåget her i går, jeg kunne næsten ikke se husene på den anden side af gaden. Samtidigt småregnede det ind imellem og temperaturen var på omkring frysepunktet - det var det værste vejr jeg kan tænke mig. Men jeg holdt humøret op: jeg har nemlig skaffet mig en billet til DK og kører herfra med tog fredag middag. Niller er i CPH og henter mig fra banegården, så skal vi være „hjemme“ kl. 21 fredag aften. Jeg skal bare se på mine blomstrende kristroser i haven, så bliver jeg nok glad igen med det samme og bliver mindet om foråret!!!
Dagen i går var, for at sige det venligt, meget dum. Jeg sad som stedfortræder for en kunde i en ETV (Eigentümerversammlung) hele formiddagen, hvor nogle idioter, som synes at de er utrolig vigtige mennesker fordi de EJER noget, stred om småting (som: lakkering på kælderdøren, beplantning af forhaven, og - helt vigtigt: hvordan protokollen af det sidste ETV skulle formuleres rigtigt. Heldigvis sad jeg der med flertallet af stemmerne i hånden for min kunde, og en gang blev jeg så sur og brølede løs, at jeg ikke havde tid til at tage mig af den der børnehave - så forlod de to værste ejere forsamlingen og vi kunne i det mindste afslutte den træls sammenkomst med en protokol, som ligner i det fjerneste en protokol af en ETV. Den stakkels forvalter var meget taknemmelig for min indsat. Men helt ærligt - der findes utrolig mange dumme mennesker derude.....
Resten af dagen gik med kontorarbejde, og derunder faldt desværre, at jeg skulle sætte kniv på halsen af en lejer, som åbenbart ikke er i stand til at betale sin leje. Jeg hader det! Jeg ved, han er selvstændig (som mig), og det kan være vanskeligt at få det hele til at hænge sammen, men det er altså mit job - jeg skal presse ham til at betale, selv om jeg ved at han ikke har råd. Jeg skånede ham i december (pga jul - jeg ved det tåbeligt, men alligevel...

), men nu skal jeg altså vise min hårde side - som sagt: jeg hader det!!!
I dag var der nu endelig tid til at gøre kvartalsafregningen færdig...så har jeg KUN årsafregning tilbage

,... - til gengældt var vejret meget bedre end i går og jeg tog mig den lovede time i det frie. Jeg blev derfor ikke færdig før kl. 22.00, men hellere færdig end at skubbe det videre. I morgen tidlig har jeg så en møde med min vigtigste kunde, og derefter: Lohals, jeg kommer!!
Så meget herfra,
kærlige hilsner,
Nullermand