lidt for sent er jeg nu endelig færdig med kvartalsafregningen - det tog en hel dag, hvor jeg ellers meget gerne ville fortsætte med mere kreativt arbejde. Men hvem siger at man ikke kan være kreativ om weekenden?!
Noget helt andet: asparges-tid er begyndt!!! Jeg forstår ikke i hele mit liv at danskere ikke spiser hvide asparges. Niels, som er vild med dem, kender dem kun fra Tyskland og Schweiz. Han har lige været i Schweiz med nogle danske kollegaer, og de kunne ikke forstår at han i restauranten bestillte „Asparges“ - det kan man jo ikke spise uden noget andet, mente de. Jeg er også vild med asparges og nu begynder tiden, hvor jeg skal planlægge mine ophold i Danmark samtidig med at jeg skal sørge for, at hvide asparges følger med på mine ture nordpå. Hvordan kan danskerne dog leve uden denne fine grøntsager? Og hvorfor skal de altid have grønne asparges (som smager af ingenting)?? Det forstår jeg ikke!
I morgen skal vi prøve at blande en tysk opskrift med en dansk: vi skal lave mørbradbøf med hvide asparges og nye kartofler. Jeg synes det lyder vældig godt! Og når jeg rejser nordpå for at begå 1. maj i Danmark skal jeg nok have flere kilo hvide asparges i bagagen - det bliver jo til en lang weekend og aspargestiden skal udnyttes, den er jo kort!
Jeg håber I undskylder min pludselig udflugt i en mere gastronomisk verden. Sov nu godt, I kære....håber, I ikke er blevet sultne efter det her.

KH
Nullermand